Return to flip book view

1 Indhold Byggeforliget fører til et samlet mæglingsforslag ........................................................................... 2 Kravet om et løft på 30 kr. i timen til de lavestlønnede .................................................................. 2 HOVEDPUNKTER I FORLIGET .................................................................................................................. 4 Hvad har arbejdsgiversiden opnået ..................................................................................................... 4 Hvad har arbejdersiden opnået............................................................................................................. 4 A. Hovedpunkter der svarer til industriens forlig .................................................................. 4 B. Hovedpunkter der svarer til de øvrige forlig i byggebranchen .................................... 6 C. Øvrige forligspunkter der adskiller sig fra andre forlig ......................................................... 7 D. Elever .................................................................................................................................................. 9

2 Indledning Den 17. marts blev det afgørende forlig mellem 3Fs Byggegruppe (3F-Byg) og Dansk Byggeri indgået. Det indeholder fornyelsen af 5 selvstændige overenskomster, som omfatter ca. 60.000 ansatte. Forliget dækker blandt andet murere, tømrere, beton- og stilladsarbejdere. I det følgende tager vi udgangspunkt i den dominerende overenskomst, nemlig Bygge-og Anlægsoverenskomsten, men gennemgangen af indholdet i den, vil stort set være dækkende for de øvrige fire overenskomster. Forliget blev godkendt af forhandlingsudvalget i 3Fs byggegruppe med 29 ja-stemmer og 6 nej. Forliget svarer i hovedlinjen til industriforliget. Der er imidlertid ikke tale om ren afskrift, idet der på flere temaer er fundet særlige løsninger, lige som forliget generelt har et særligt branchepræg. Byggeforliget fører til et samlet mæglingsforslag Der blev i forligsteksten taget forbehold for forligets godkendelse i byggegruppens kompetente forsamling, hvilket også er sket. Dette forbehold giver imidlertid en principiel mulighed, som DA altid sikrer, nemlig at forliget kan drøftes igen efterfølgende med mulighed for underkendelse, hvis der er problemer i forligets indhold. Et sådant forbehold var der hverken i industri-eller transportforliget. Var der ikke indgået forlig på byggeområdet, så ville det efter manges opfattelse blive vanskeligt for FH, at forhandle sig frem til et mæglingsforslag, som de kunne være sikre på, at der ville blive stemt ja til. Vanskeligt fordi området er stort og ikke mindst på baggrund af den store medlemsmobilisering. Uden et mæglingsforslag kunne det have udløst en storkonflikt, idet alle forlig ville bortfalde i henhold til den standardtekst, DA/DI har indsat i indledningen til alle forlig. Med byggeforliget er det nu en kendsgerning, at der er fremlagt en skitse 21. marts til et samlet mæglingsforslag fra forligsmanden efter forhandlinger med FH og DA. Det endelige mæglingsforslag præsenteres 25. marts. Mæglingsforslaget skal diktere, hvad der er gældende for de områder der ikke er blevet enige. Kravet om et løft på 30 kr. i timen til de lavestlønnede 3F-Bygs hovedforhandlere har åbent erkendt, at de under henvisning til konsekvenserne af den nationale Corona-krise, har måtte opgive kravet om de 30 kr., som skulle være med til at stoppe arbejdsgivernes udnyttelse af udenlandske arbejdere. Forhandlingsudvalget havde indtil krisens gennemslag stået samlet og urokkeligt fast bag kravet om de 30 kr., og der var en bred og aktiv opbakning blandt medlemmerne. 3F-Bygs hovedforhandlere har vurderet, at den nationale Corona-krise i praksis har gjort det umuligt at anvende konflikttruslen. Uden denne afgørende del af den danske model, vurderede forhandlingsudvalgets flertal, at der ikke var andet at gøre end at indgå et forlig. Dansk Byggeri har dermed i ly af krisen undgået et afgørende værn mod social dumping.

3 Situationen ville efter manges opfattelse have været anderledes, hvis FH og 3F havde været parat til at presse forligsmanden til at udsætte forhandlingerne til efteråret. Det var krævet af 23 3F-afdelinger og Malerforbundet, samt mange andre i den aktive bevægelse, som stiller sig solidarisk med 3Fs Byggegruppe. Nu skal et samlet mæglingsforslag sendes til urafstemning i en situation, hvor den normale mulighed for en demokratisk debat og stillingtagen er sat ud af kraft. Det eneste forliget indeholder i relation til social dumping er et protokollat P 57 der forpligtiger parterne til i perioden i fællesskab at gennemføre en analyse af danske og udenlandske arbejderes lønstruktur og lønfastsættelse, samt en vurdering af om det reviderede udstationeringsdirektiv har konsekvenser for det hidtil aftalte. Dette forpligtende analysearbejde skal skabe en fælles vidensbank, der er klar forud for de næste forhandlinger i 2023, hvor kampen mod social dumping som fremhævet af 3Fs forhandlere igen vil stå stærkt på dagsordenen. Det skal for en ordens skyld nævnes, at overenskomsten fra tidligere fornyelser i forvejen indeholder en hel del aftaler, der er nyttige redskaber i kampen mod social dumping.

4 HOVEDPUNKTER I FORLIGET Hvad har arbejdsgiversiden opnået INTET- når man ser væk fra fred i en treårig periode der blev dikteret af industriforliget. På baggrund af at arbejdersiden måtte opgive kravet om de 30 kr., er det lykkedes at afvise de indrømmelser arbejdsgiverne har opnået i de toneangivende forlig. Der er ikke, som i andre forlig, givet arbejdsgiverne mulighed for at overgå til månedsløn, der ville have givet store administrative besparelser. Der er ikke som i andre forlig aftalt, at nyoptagne arbejdsgivere kan indfase fritvalgsprocenterne eller bidragene til fonde over flere år. Overenskomsten giver i forvejen ikke adgang til indfasning af de hidtidige 4% eller af pensionsindbetalingerne. Der er ikke som i andre forlig aftalt, at arbejdsgiverne får nye fleksible muligheder for at udskyde hvileperioder ved rådighedsvagter. Det behandles i et udvalg uden at forpligtige 3F-Byg (P 12). Hvad har arbejdersiden opnået P xx henviser nummeret på protokollat i forliget A. Hovedpunkter der svarer til industriens forlig 1) 3 gange 2,50 kr. pr time og genetillæg 1,6 %. Kommentar: Regulering af mindsteløn og tillæg svarer til industriens forlig. Der er den forskel i forhold til alle andre forlig, at arbejdsgiverne har fået en helt særlig indrømmelse: alle former for lønstigninger træder først i kraft 1. maj, således at arbejdsgiverne sparer ekstra lønudgift og slipper for det administrative bøvl med efterregulering. Til gengæld fremrykkes stigninger næste år til 1. januar. I det tredje år er det så 1. marts som normalt. 2) P 13: 3 ugers ekstra øremærket forældreorlov. Kommentar: Som noget særligt er det her aftalt, at parternes barselsfond vil give fuld refusion til forældreorlov med fuld løn (P 14). Der er fortsat et lønloft ved fædre- og barselsorlov der pr. 1. marts er på 149,50 kr.

5 3) P 5: Søgnehelligdags-og feriefridagskontoen på 9,90 % reguleres med tre gange 1% med samme regler vedrørende udbetaling og nye rettigheder som i industriforliget. Kommentar: I overenskomsten er værdien af fritvalgskontoen fra industriforliget lagt ind i søgnehelligdags-og feriefridagskontoen, der så også kan bruges til samme formål som fritvalgskontoen i andre overenskomster. Som noget nyt er der i forliget adgang til, at såvel de nye 3% som de hidtidige 4% kan udbetales løbende sammen med lønnen efter aftale mellem arbejdsgiver og den enkelte. Arbejdsgiveren skal dog, inden der er adgang til løbende udbetaling, kunne dokumentere, at den enkelte har foretaget et bevidst valg i forhold til hvad kontoen skal bruges til. I industriforliget kræves løbende udbetaling af de 4% en lokalaftale. Aftalen om de tre nye procent adskiller sig positivt fra industriforliget på tre punkter: • Adgangen til frihed ved børns lægebesøg kræver kun 1 mdrs. anciennitet mod 9 mdr. i industriforliget (P 11). • Der er ingen tekst, der fastslår at parterne er enige om at arbejdsgiver kan medregne de ny tre % ved de lokale lønforhandlinger. • Der er ingen indfasning af de tre procent hos nye virksomheder i Dansk Byggeri. 4) P 10: Efter 4 måneders anciennitet har man beskyttelse mod opsigelse under sygdom i 8 uger. Kommentar: En afgørende del af mange forlig var forlængelse af perioden med ret til løn under sygdom. I Industriforliget blev perioden forlænget med 5 uger og i EL-og Rør og Blik forligene med 3 uger. I dette forlig er der fortsat kun løn under sygdom i 4 uger (8 uger ved arbejdskade). Til gengæld er der som noget nyt, opnået en vis beskyttelse mod opsigelse under sygdom. En sådan beskyttelse var i forvejen gældende, når der var tale om arbejdsskade. Det var et tema i transportforliget, hvor der dog blev krævet 3 års anciennitet men til gengæld fik forlænget perioden med løn med tre uger. En sådan regel om beskyttelse mod opsigelse under sygdom findes i forvejen i de tre overenskomster der blev nævnt ovenfor, hvorfor de i stedet opnåede forlængelser. Når 3F Byg valgte at satse på beskyttelsen mod opsigelse med et begrænset anciennitetskrav, så skyldes det, at der er meget korte opsigelsesvarsler. Indtil nu har en arbejdsgiver nemt kunne omgå forpligtigelsen til at betale løn under sygdom ved at opsige.

6 5) P 7: Ny ret til 2 ugers fondsbetalt uddannelse i forbindelse med opsigelse. Kommentar: I den gældende overenskomst er der - modsat industriens overenskomst - ingen aftale om ret til kurser i forbindelse med opsigelse. Forliget giver nu ret til 2 ugers fondsbetalt kursus efter fratræden, som også kan ligge i ledighedsperioden). Men de 2 uger træder - i lighed med de andre forlig - kun i kraft, hvis Folketinget ændrer reglerne, således at det er fonden, der kan modtage refusion. I de toneangivende forlig blev der ikke aftalt nye kursusuger, men alene at de gældende uger om nødvendigt kan afholdes efter ophøret. Det forudsætter, at Folketinget ændrer gældende regler. I modsætning til industriforliget kan de 2 ugers selvvalgt kursus ansatte i forvejen har ret til under ansættelsen, ikke bruges i forbindelse med opsigelse. 6) P2: Aftale om samarbejde i forhold til grøn omstilling i bygge-og anlægsbranchen samt byggematerialeindustrien. Kommentar: Det svarer i princippet til et tilsvarende protokollat i industriforliget. B. Hovedpunkter der svarer til de øvrige forlig i byggebranchen 1) P 16: Loft over løn under sygdom, barselsorlov, barns sygedag mm. reguleres med 2,50 kr. pr. time i hvert af de tre år. Kommentar: Det svarer til hvad der er aftalt i de øvrige forlig (EL og Rør og Blik) vedrørende overenskomster, som stadig har disse lofter. Loftet er tidligere afskaffet i industriens og mange andres overenskomster. Det vil også komme med i mæglingsforslaget. Det betyder f.eks. at der pr. 1. marts er et loft over sygelønnen på 149,50 kr. pr. time. 2) P 17: Regulering af priskuranter (6,3%) og minutfaktorer over tre år Kommentar: Reguleringen svarer til hvad der blev opnået i EL-forliget.

7 Det er en regulering, der ikke kommer med i mæglingsforslaget, og derfor nok er en af de afgørende grunde til, at man valgte at indgå forlig på trods af bortfaldet af kravet om de 30 kr. Da teknikken og reguleringen er forskellig i de 5 overenskomster, som er omfattet af forliget, fylder det rigtig meget i det samlede forlig, og er derfor med til at give forliget et særligt branchepræg Det omfatter i alt 15 protokollater. Bygningsoverenskomstens akkord reguleres med 3 gange 2,50 kr. hvilket normalt medtages i mæglingsforslag. Det gælder derimod ikke reguleringen af gældende priskuranter med tre gange 2,1 % og regulering af gældende minutfaktorer med 6 øre det første år og 5 øre de to næste år. Meget er aftalt i forvejen i udvalg. Der er i de 15 protokollater primært tale om opdateringer, tydeliggørelser og konsekvenser af tekniske forhold samt aftaler om kommende opgaver. Der har i særlig grad været fokus på stilladsbranchen, hvor der i 6 protokollater er opnået forbedringer i forhold til aflønning og uddannelse. C. Øvrige forligspunkter der adskiller sig fra andre forlig 1) P 30 :Pensionsindbetalinger kan ikke længere inddrages til betaling af seniorfridage og afskaffelse af ufleksible varselsregler. Kommentar: Ændringen skal ses i lyset af de nye 3 % og er udtryk for en beskyttelse af pensionen. I dag skal man varsle ønsket om afholdelse af seniorfridage lang tid forud. Fremover kan det aftales løbende med arbejdsgiveren. Det kræver i modsætning til industrioverenskomsten, at arbejdsgiver siger ja til afholdelse af seniordage, og det er lige som på industriens område fortsat er arbejdsgiver, som i sidste instans afgør placeringen. 2) P 9: Ny ret til kursus (2 gange 2 dage) til arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) Kommentar: Dette forlig medtager ikke industriforligets tekst om samme adgang til IT som TR og ret til frihed til forbundets miljøkurser. Det første skyldes, at TR ikke har adgang til IT, hvilket nok hænger sammen med branchens særlige karakter. Det andet er erstattet af kurser til AMR af 2 gange 2 dages varighed. En rettigheder, som i forvejen er gældende for TR.

8 Kurset er fortsat en ret til TR, mens det for AMR i henhold til teksten er noget, der kan aftales med arbejdsgiveren, som skal godkende det. Indtil nu har løn til TR-kurserne i princippet skulle betales af den enkelte arbejdsgiver, men i forlængelse af den faktiske praksis, bliver de nu sammen med de nye AMR-kurser betalt kollektivt af arbejdsgiverne via Samarbejds- og Arbejdsmiljøfonden, hvor bidraget hæves med 5 øre pr time. Fremover er det ikke kun lønnen, der betales af fonden, men også udgifter til selve kursusafholdelsen og 3Fs administration af ordningen Den kollektive betaling af kurserne vil nok medføre at arbejdsgiverne i højere grad vil medvirke til at de afholdes. 3F-Byg forventer derfor en betydelig stigning i kursusaktiviteten. 3) Protokollater vedr. samarbejde om branchens arbejdsmiljø. P 21: Der er tale om genoptryk af gældende protokollat om Byggeriets Arbejdsmiljøbus, hvor der er foretaget nogle mindre ændringer, som er med til at fremme indsatsen. P 22: Der er tale om genoptryk af gældende protokollat om den arbejdsmiljøpolitiske indsats med meget få ændringer. P 23: Det er en aftale om udvalgsarbejde i forhold til forebyggende arbejdsmiljøarbejde, hvor der skal kortlægges muligheder for via fælles aktiviteter, at sætte fokus på de lovgivningsmæssige krav til arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. P 24: Det er en aftale om udvalgsarbejde om samarbejde om en fremtidig fælles uddannelsesordning, der udbyder branchens arbejdsmiljøuddannelser. 4) P 27: øget indsats for efteruddannelse via oprettelse af et opkvalificeringsteam med to fondsbetalte konsulenter. Kommentar Der er tale om en tilføjelse til optryk af et gældende protokollat vedr. kompetenceudvikling i bygge-og anlægsbranchen. 5) P 44: nye regler for mulig overgang til månedsløn der kun gælder i Bygningsoverenskomsten. Kommentar: Der er i denne overenskomst i forvejen adgang til lokalt at aftale overgang til månedsløn. En særlig regel der kræver at 80% af de ansatte skal sige ja, er bortfaldet. Til gengæld er der kommet mere klare regler for hvornår en månedsløn skal udbetales.

9 D. Elever Her er intet særligt opnået ud over hvad der er indeholdt i industriforliget: 1) Årlig regulering med 1,7% i lønregulering og 1,6% i genetillægsregulering Samme stigninger som i industriforliget 2) Tre ugers øremærket forældreorlov Samme udvidelse som i industriforliget 3) Pensionsaftale for 18-19 årige med arbejdsgiverbidrag på 4% efter samme retningslinjer som i industriforliget med stigning til 8 %, hvis folketinget godkender arbejdsgiverbetalt refusion af alle 8% via AUB. 4) Nyt løntillæg på 3% over tre år. Kommentar: I den gældende overenskomst er elever ikke omfattet af Søgnehelligdagsordningen der indeholder det der i andre overenskomster kaldes fritvalgsordningen med tilhørende rettigheder. Som noget nyt får elever frem over et særlig løntillæg på 1 % i hvert af de tre år. Det svarer til den stigning lærlinge får i industriforliget, og dermed når de op på 7%.