Return to flip book view

1 Indhold Indledning ....................................................................................................................................................... 2 Overordnet vurdering af mæglingsforslaget ......................................................................................... 2 Indrømmelser til arbejdsgiverne på områder uden forlig .................................................................. 3 Hvad opnår områder uden forlig af betydning for arbejdersiden .................................................... 3 Selvstændige aftaler mellem FH og DA .................................................................................................. 6

2 Indledning Forligsmanden har 25. marts offentliggjort den endelige udgave af mæglingsforslaget. Der er i forhold til den tidligere udsendte skitse, ikke sket reelle ændringer efter den har været til teknisk gennemgang hos DA og FH. Der er dog tilføjet en liste over, hvilke overenskomstområder uden for DA-FH fællesskabet, som også er omfattet. Det handler stort set kun om overenskomster på DIS-søfartsområdet (som ikke er medlem af DA) og overenskomster mellem DA og AC-organisationer. Det er bemærkelsesværdigt, at Journalistforbundet har sagt ja til, at deres DA-overenskomst er blevet en del af den samlede afstemning. I forhold til tidligere tiders lange liste over uorganiserede virksomheder, som blev omfattet af et mæglingsforslag, så er der stort set ingen optaget denne gang. Det handler om en ny procedure, der blev indført for nogle år siden, så arbejdsgivere holdes uden for mæglingsforslaget, hvis de møder op i forligsen og meddeler, at de ikke ønsker, at blive omfattet. Overordnet vurdering af mæglingsforslaget Mæglingsforslaget omfatter: 1) Alle forlig der er indgået. 2) Et diktat for de områder hvor der ikke er forlig (90% af teksten). 3) Særlige aftaler mellem FH og DA der gælder alle med og uden forlig. Det kan indledningsvist fastslås, at mæglingsforslaget ikke indeholder overraskelser. Det kan samtidig fastslås, at FH og DA ikke har samlet noget helt særligt op på de områder, hvor der var sammenbrud. Det var f. eks tilfældet i 2017 på Rør og Bliks område, hvor der havde været en mobilisering af medlemmerne efter det var tredje gang, der ikke kom et forlig. DA og FH er blevet enige om, at de områder, hvor der ikke er forlig, alligevel opnår de centrale hovedpunkter i såvel industriens minimallønsforlig som i transportens normallønsforlig. Hvis vi ud fra mæglingsforslaget vurderer, hvad det betyder for den enkelte arbejder, så sikrer mæglingsforslaget det samme, som der er opnået for den enkelte i industri-og transportforliget. Der er på flere områder forskellige løsninger på det samme tema (f.eks. uddannelse og fritvalg), som konsekvens af forligsforskellene på de to gennembrudsområder. Der er kun et enkelt punkt, som er udformet på en sådan måde, at det ikke kan anvendes på visse områder uden forlig. Det drejer sig om punktet vedrørende løn og sygdom (se senere). Hvad er ikke medtaget Det eneste punkt af betydning for de ansatte, som ikke er medtaget i mæglingsforslaget, er forligenes aftaler om fondsbetalte kurser. I forligene er det aftalt, at allerede aftalte fondsbetalte kurser godt kan placeres efter udløbet af opsigelsesperioden, forudsat der kommer en lovændring,

3 som sikrer, at refusion kan udbetales til fondene. Det vides ikke, hvorfor punktet ikke er medtaget, men det skyldes måske, at det reelle indhold kun er en opfordring til Folketinget om at ændre nogle regler, som i øvrigt ikke er defineret nærmere. Områder uden forlig vil efterfølgende uden større problemer selv kunne beslutte noget tilsvarende i deres fondsbestyrelser, hvis den ønskede lovændring kommer. Der er heller ikke medtaget punktet om pensionister og en eventuel lønudbetaling af arbejdsgiverbidraget. Det var med i mæglingsforslaget i 2017, og kan vel sagtens løses efterfølgende af områder uden forlig, idet det ikke koster noget for arbejdsgiveren… Der er mange mindre forligspunkter uden reel betydning, som gentages i næsten alle forlig. Disse temaer har FH og DA undladt at medtage, hvilket er en ærlig erkendelse af, at de er uden reel betydning. I 2017 var en afgørende drivkraft bag nejkampagnen de 42 times indrømmelsen til arbejdsgiverne, hvilket blev medtaget i mæglingsforslaget for dem der ikke blev enige. I OK20 er der ikke givet indrømmelser i forligene til arbejdsgiverne, som har en stor betydning for medlemmerne, og derfor er der heller ikke noget sådant med i mæglingsforslaget. Indrømmelser til arbejdsgiverne på områder uden forlig (Ud over den treårige periode) 1) På minimallønsområdet: Arbejdsgivers mulighed for selv at beslutte at overgå til månedsløn uden der kræves lokalaftale eller individuel aftale. Det svarer til forligene bortset fra 3F-Bygs forlig, der undgik dette punkt. 2) Den store tekst fra forligene om indfasning af fritvalgsordningen hos nye medlemmer af arbejdsgiverforeninger. 3) På minimallønsområdet: Indfasning over tre år af hele beløbet i alle Fondsaftaler. På normallønsområdet: Kun det første år uden fondsindbetaling, men derefter det fulde beløb. DA og FH har dog sikret sig at indfasningen ikke gælder det beløb der går til dem (Udviklingsfonden). Disse indfasninger var med i alle forlig med undtagelse af 3F Bygs. Hvad opnår områder uden forlig af betydning for arbejdersiden 1) Løn og genetillæg, herunder elever/lærlinge Her følges indholdet af forligene af de to gennembrudsforlig. For timelønnede forhøjes minimallønssatsen/mindstebetalingssatsen: - Pr. 1. marts 2020 med 250 øre pr. time for voksne lønmodtagere og med 145 øre pr. time for lønmodtagere under 18 år.

4 - Pr. 1. marts 2021 med 250 øre pr. time for voksne lønmodtagere og med 145 øre pr. time for lønmodtagere under 18 år. - Pr. 1. marts 2022 med 250 øre pr. time for voksne lønmodtagere og med 140 øre pr. time for lønmodtagere under 18 år. I normallønsoverenskomster forhøjes normallønssatsen for voksne lønmodtagere: - Pr. 1. marts 2020 med 320 øre pr. time. - Pr. 1. marts 2021 med 320 øre pr. time. - Pr. 1. marts 2022 med 315 øre pr. time. Til elever, lærlinge og praktikanter forhøjes lønsatsen fra og med det 1. læreår og fremover med et tillæg på: - Pr. 1. marts 2020 1,7 pct. - Pr. 1. marts 2021 1,7 pct. - Pr. 1. marts 2022 1,7 pct. Overenskomstbestemte genetillæg, der er fastsat i ørebeløb, herunder overtidstillæg, forskudttidstillæg, tillæg for arbejde på søn- og helligdage og tillæg for arbejde i holddrift, forhøjes - Pr. 1. marts 2020 med 1,6 pct., - Pr. 1. marts 2021 med 1,6 pct. - Pr. 1. marts 2022 med 1,6 pct. Det var industriforliget der afgjorde at genetillæg kun steg med 1,6% lige som i 2017. Industriens overenskomst indeholder ikke andre tillæg end genetillæg. Det er forklaringen på at alle andre typer tillæg i øvrige overenskomster hverken er re4guleret i forligene eller i mæglingsforslaget. Der er, som i mæglingsforslag ved de forrige overenskomster, en forringelse, som ikke er med i forligene, nemlig at en lønforhandling på minimallønsområdet kun kan ske en gang om året. Sådan er det i de fleste overenskomster i forvejen, men f. eks ikke på hotel-og restaurationsområdet der er uden forlig, Her kan forhandles når som helst, så ofte man er i stand til det. Overenskomster med akkord får som i de tidligere år akkordgrundlaget reguleret, denne gang er med 3 gange 2,50 kr. Lige som ved tidligere mæglingsforslag bliver byggefagsoverenskomster uden forlig ramt af at priskuranter og prislister ikke bliver reguleret via mæglingsforslaget. i år er det Malerforbundets medlemmer der bliver ramt heraf. Ungarbejderlønnen på normallønsområdet er langt højere end på minimallønsområdet: 17 årige får her lidt mere end de voksne på minimallønsområdet. Det må skyldes at der i transportoverenskomsterne er en ungarbejderløn der fastlægges som en procentdel af voksenlønnen.

5 2) De tre procent i fritvalgsordningen med nye rettigheder På områder, hvor der er etableret fritvalgslønkonto, særlig opsparing, SH-opsparing eller anden tilsvarende ordning, som træder i stedet for fritvalgslønkonto, forhøjes bidraget med: - Pr. 1. marts 2020: 1,0 pct. point. - Pr. 1. marts 2021: 1,0 pct. point. - Pr. 1. marts 2022: 1,0 pct. point. Mæglingsforslaget sikrer de nye rettigheder og de tre procent til alle, uanset hvilken ordning man har, herunder også hvis man slet ikke har en ordning af den type. Der er ikke, som det er aftalt i minimallønsforligene, medtaget en tekst, hvor parterne er enige om, at procentstigningen kan indregnes i den lokale lønforhandling. Der er tilføjet, at helt op til 7 % kan udbetales løbende efter aftale mellem arbejdsgiver og den enkelte. Det er mere vidtgående end i mange af forligene, hvor der er visse begrænsninger (f.eks.: Kræver lokalaftale, kun de tre nye %, og arbejdsgiver skal dokumentere at den enkelte har fravalgt at bruge dem til rettigheder). 3) Øvrige punkter • 3 ugers øremærket forældreorlov til medforældre. • Tidligere aftaler om selvvalgt uddannelse og særlige rettigheder til TR gøres nu permanente. • Flere penge tages fra normallønnen til forhandlet omfordeling til de normallønsområder, der i 2017 overtog den ordning fra transportforliget. • Regulering med satsstigningerne af de lofter over lønnen under sygdom, barns første sygedag mm., som stadig findes i visse overenskomster. • 5 øre ekstra til en eller anden af de aftalte fonde, hvor parterne så selv må forsøge at blive enige om, hvilken det skal være. 4) Forlænget periode med løn under sygdom og beskyttelse mod fyring under sygdom a) Minimallønsområdet Her forlænges perioden med løn med 5 uger.. Et særligt problem er konsekvensen for områder som Hotel-og Restauration, der har løn under sygdom i hele ansættelsesperioden men kun 90% bortset fra en kortere periode med fuld løn... Der er her intet vedr. beskyttelse mod fyring undersygdom da det ikke var med i industriforliget idet overenskomsten havde det i forvejen. b) Normallønsområdet Forlængelse med to uger og forudsat 3 års anciennitet beskyttelse mod fyringer i perioden med løn under sygdom, dog maksimalt i 70 dage. Beskyttelsen er kun

6 gældende i overenskomster, hvor løn under sygdom er tidsbegrænset. Det er der ingen saglig begrundelse for, og det diskriminerer overenskomster, som har løn under sygdom i hele ansættelsesperioden. c) Vikarer udsendt fra vikarbureau Her er for vikarer ligeledes indført en beskyttelse mod opsigelse under sygdom i en udsendelsesperiode hos en brugervirksomhed, hvor der ligeledes er et max på 70 dage. Her kræves en anciennitets optjening på 5.772 timers arbejde i vikarbureauet, hvilket svarer til 3 års fuldtidsarbejde. Det er et principielt nybrud, idet vikarloven og de gældende vikaroverenskomster ikke giver beskyttelse mod usaglige opsigelser. Anciennitetskravet gør dog, at det i praksis får en meget begrænset betydning. I skrivende stund vides ikke, hvilket forlig denne bestemmelse er hentet fra, da det er utænkeligt at det er noget DA og FH selv har fundet på. Et evt. forlig mellem 3F og DI/ DE på vikarområdet kendes i skrivende stund ikke. 5) Pension til elever/lærlinge 18-19 år Der er sikret de 4% i arbejdsgiverbidrag uanset om der kommer refusion eller ej. Det er så lige som i næsten alle forlig sikret at det stiger til 8% men kun under forudsætning at folketinget vedtager at den arbejdsgiverbetalte AUB giver refusion af de 8 %. Det er således ikke den enkelte arbejdsgiver der får den ny merudgift der i stedet betales kollektivt. I afsnittet om fælles aftaler mellem DA og FH følger de så op på opfordringen fra forligene idet de beder folketinget sikrer at denne refusion gennemføres. Lige som i forligene understreges det at refusionen skal kun gives til arbejdsgivere med kollektiv overenskomst der giver pension til elever/lærlinge. Arbejdsgivere uden overenskomst og arbejdsgivere med de gule overenskomster der ikke har elevregler, skal så betale de 8 % og være med til at finansiere AUB men får ingen refusion. Det bliver spændende at se hvad regeringen siger til det men den del af opfordringen støttes næppe af DF og RV så det forsøg på at styrke den danske model bliver nok ikke til noget i denne omgang. Selvstændige aftaler mellem FH og DA Under forhandlingerne om mæglingsforslagets indhold er der tradition for at FH og DA drøfter mere overordnede emner eller samler særlige punkter op fra sammenbrudte områder hvor der er et særligt behov for at der trods alt kommer særlige løsninger på delemner (jf. bilag fra 2017 på Rør og Bliks område der havde stor betydning). I dette mæglingsforslag er der stort set intet selvstændigt aftalt mellem FH og DA bortset fra 2 øre til parternes udviklingsfond (3 øre i 2017!) men først fra 1 januar 2022. FH kommer i anden række når de to gennembrudsforlig sikrede 5 øre til OK-parternes egne fonde. Der er tre uforpligtende og korte tekster vedrørende arbejdsmiljø, udenlandsk arbejdskraft (samarbejde om information) og grøn omstilling.

7 Herudover er der en opfordring til folketinget om at ændre Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AUF), således at denne fond kan stå for inddrivelse af boder i udlandet selv om de ikke er anmeldte til fonden. Dette er uddybet i et bilag.