Return to flip book view

Læs i dette nummer blandt andet om:- Side 9-manden Mikkel ”Gandalf” side 9 - 18- Handleplan 3 side 24 - 27- Faglige sager side 34 - 37- 1920 - 2020 jubilæumsinterview side 40 - 49STILLADSINFORMATION NR. 132 SEPTEMBER 2019

2StilladsInformation er en intern informations-skrivelse, der udsendes af Stilladsarbejdernes Landsklub. Stof til bladet sendes til:Arne Iversen, Egemosevej 5, 4700 Næstvede-mail: arneogkama@iversen.mail.dkSidste frist for indlevering af artikler, billeder, teg-ninger m.m. til nr. 133 er torsdag den 21. nov. 2019Nummer 133 udkommer i december 2019Indhold: 3-4: Leder v/ Jacob Jespersen 5-7: Den nye ferielov v/ John E. Jakobsen 8: Jo ”Sødere” jo bedre v/ Kim Søder 9-18: Side 9-manden Mikkel ”Gandalf” Interview 19: Nyt fra Guldborgsund v/ Flemming Rasmussen 20-23: Nyt fra Aarhus v/ Jens Flap 24-27: Handleplan 3 v/ John E. Jakobsen 28-31: Nyt fra Esbjerg v/ Bent W. Jessen 32-33: Branchekursus i november v/ Jens og Thomas 34-37: Faglige sager v/ John E. Jakobsen 38-39: Afskedsreception for Bjarne Høpner v/ John E. Jakobsen 40-49: 1920 - 2020 Jubilæumsinterview v/ Arne Iversen 50: Nyt fra Fyn v/ Thomas Andkjær 51-53: Facebook v/ Jacob Jespersen 54-55: Apropos 1920-jubilæet v/ Arne Iversen 56-57: Nyt fra København v/ John E. Jakobsen 58-59: Nyt fra Sydøstjylland v/ John Jensen 60-61: Nyt fra Arbejdsmiljø-udvalget v/ Jens Flap 62-63: OK20 v/ John E. Jakobsen 64-65: Nyt fra Nordvestjylland v/ Thomas Jessen 66: Nyt fra Nordjylland v/ Henrik Nielsen 67-69: Apropos 1920-jubilæet II v/ Arne Iversen 70: Nyt fra Bornholm v/ Niels Espersen 71-75: Læserbrevkassen v/ John E. Jakobsen 76: Sudoku 77-79: Skoleadresser og landsklubadresser

3LEDERAf: Jacob Jespersen, næstformand i Stilladsarbejdernes LandsklubDer er rigtigt mange, som spørger, om vi stadig skal have selen på når vi bygger stilladser, hvis man bruger opskydelige rækværker. Det er både stilladsarbejdere og arbejdsgivere, som spørger.Det korte svar er Nej. Det behøver man ikke, hvis man har sørget for at bruge kollektiv sikkerhed på hele stilladset. Eller sagt på en anden måde. Hvis der bruges opskydelige rækværker i alle åbne felter i stilladset, så man ikke kan falde ud. Det betyder selvfølgelig på langsiderne, men også i gavle-ne, både i hovedfeltet og i de eventuelle konsolgavle. Har man dette grej til rådighed og bruger det, så behøver man ikke længere at have sin sele på til dette arbejde. Det har vi Arbejdstilsynets ord på, og det giver også meget god mening. Hvis der er rækværker, er vi sikret.Så kan man selvfølgelig diskutere, om det ikke giver mening at have selen på alligevel eller i hvert fald med oppe i stil-ladset, hvis man ved, at man senere skal lave noget arbejde, hvor man skal bruge selen og klikke sig ind - hvis man skal ud og kravle på en drager eller lignende. Det var samme ide, der var med selen, dengang vi begyndte at bruge selen, in-den det blev et krav med den kollektive sikkerhed. Men det er selvfølgelig op til en selv, bare man husker at få selen på, når arbejdet kræver det.

4 Kollektiv sikkerhed kan både være forskellige fabrikater af mid-lertidige rækværker, som man tager med sig opad eller nedad, eller permanente rækværker, som bliver monteret nedefra, men som bliver siddende i stilladset. Det kan også være ved at bygge med meterløft i søjlestillads. Har man omvendt ikke fået stillet kollektiv sikkerhed til rådighed af sin mester, skal man stadig have sin sele på, når man bygger og demonterer stilladser, man skal bare ikke klikke sig ind ved det almindelige stilladsarbejde! På grund af penduleffekten giver det ikke nogen sikkerhed, når man skal ud med ramme og hegn. Den bedste metode til at sikre sig her, er ved at bygge efter ramme-hegn princippet, hvor man lukker så hurtigt som muligt med hegn.Pointen er: Mester skal sørge for, at vi ikke kan falde ned, ved at stille kollektiv sikkerhed til rådighed.Gør han ikke det, arbejder vi efter reglerne fra 2014!

5DEN NY FERIELOVAf: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, KøbenhavnVi har fået en ny ferielov, og det kan vi ikke lave om på. Vi kan heller ikke gå ind og lave en aftale med arbejdsgiverne om at forsætte efter de gam-le regler, da det er en lov, som alle skal følge.Det er en tåbelig lov, som kun er lavet, fordi EU mener, at vi skal sikre, at nyuddannede (nye på arbejdsmarkedet) skal kunne holde ferie det første år, de arbejder. Vi skal dog ikke gå i panik, da det først er fra 1. september 2020, at vi skal holde ferie efter de nye regler. Samtidig er der nogen usikre punkter efter den dato, og dem vil vi prøve at ridse op her. Skulle I senere hen være usikre på alt det her, kan I jo altid gå ned i den lokale 3F afdeling og få svar og hjælp.Fakta er som følgerJanuar 2019 - 31. august 2019Her optjenes 16,7 dages ferie, som afvikles fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.1. september 2019 - 31. august 2020Ferie optjent i perioden indefryses.Det betyder i 2020, at fra 1. maj – 31. august kan vi holde ferie i 3 uger og 1,7 dag for vores optjente feriepenge, som vi plejer.Fra 1. september 2020 skal vi så holde ferie efter de nye regler, som betyder, at man løbende optjener 2,08 ferie dage pr. måned.

6Hvordan holder jeg så ferie fremover?Det nye ferieår kommer til at løbe fra 1. september – 31. august næste år. Årsagen til at ferieåret starter på det tidspunkt er, at så kan man nå at optjene til tre ugers sommerferie - og juleferie og vinterferie. Som sagt så sparer man op løbende, så til juleferien vil man have 8,32 feriedage. Hvis man ikke bruger af dem, så vil man have 10,4 dage til vinterferien, og hvis man heller ikke bruger af dem, så vil man 1. juli have 20,8 feriedage.Hvad hvis jeg skifter arbejdsgiver, inden jeg holder min ferie?Hvis man skifter arbejdsgiver, så ”skylder” han 2,08 feriedage for de måneder, vi har været hos ham. Penge for disse dage skal han - ligesom nu - indbetale til Feriekonto (Feriepengeinfo), eller hvis han er medlem af Dansk Byggeri, så garanterer de for dem, og så skal vi lige som nu hente pengene hos ham, når vi holder ferie.Hvordan beregnes beløbet for 2,08 dage?Da vi er en akkordbranche vil 2,08 dage jo være en mærkelig størrelse. Arbejdsgiveren skal derfor løbende opgøre, hvad vi har tjent pr. måned og beregne 12,5 %, så vi kan holde samme løn, når vi holder ferie i 2,08 dage. Han skal løbende opgøre det, da vi højst sand-synlig først skal holde for eksempel sommerfe-rie mange måneder senere.Hvad med min 6. ferieuge/feriefridagene?Berøres ikke af ferieloven. SH-opsparingen, som betaler feriefridagene, er aftalt i overenskomsten og har ikke noget at gøre med ferieloven.De indefrosne pengeDe feriepenge, som vi optjener fra 1. september i år og frem til 31. august 2020, bliver indefrosset.

7Indberetning af feriegodtgørelse for indefrysningsperioden senest 31. december 2020Virksomheden skal opgøre og indberette feriegodtgørelse for indefrysningsperioden senest den 31. december 2020 til en ny-etableret fond. Virksomhederne vil, når den tid kommer, få grun-dig besked om indberetningsproceduren.Udbetaling til medarbejderenFeriegodtgørelsen for indefrysningsperioden skal udbetales, når medarbejderen går på folkepension, efterløn, førtidspensi-on eller ytter permanent til udlandet.Hvad mener vi om indefrysningen?Det er noget værre rod. Det er vores penge, og så kan vi først få dem, når vi går på pension! Det er jo et helt års feriepenge, der skal indefryses og i vores branche, kan vi jo godt nå både to, tre eller måske re arbejdsgivere på et år. Skal vi så holde øje med indefrosne midler fra re rma-er? Ja desværre!Kan mestrene så beholde feriepenge-ne, eller skal de ind til den nye fond? De kan vælge at beholde dem og skal så udbetale til os, når vi går på pension. Det går jo ikke! Hvad nu hvis de går konkurs? Kan vi huske, hvem der har vores feriepenge om 10, 20 eller 30 år? Til OK 2020 vil vi derfor kræve, at vores indefrosne feriepenge bliver indbetalt til fonden, så vi er sikre på at få dem, når vi går på pension.For dem af jer, der vil blive klogere på den nye ferielov, så er der mange spørgsmål og svar på www.borger.dk/ny-ferielov.

8JO ”SØDERE” - JO BEDREAf: Kim Søder, 1920-klubben, KøbenhavnDet er kommet mig for øre, at en mester har skre-vet et tudebrev til alle de andre mestre, fordi en god håndfuld kollegaer valgte at køre ned og vise nogle andre kollegaer deres fulde opbakning. Han skulle efter sigende betvivle mine kollegaers IQ og om 3F er en værdig forhandlingspartner.Jeg nægter at tro på, at den skrivelse eksisterer, for IQ’en hos den mester må være lav, hvis han ikke kan kende forskel på en blokade og en... skal vi kalde det støttedemonstration.Kan han ikke det, så står det sløjt til. Hvis man samtidig prøver at så tvivl om 3F, så tænker jeg, at man er blevet krammet meget forkert som barn, for 3F har intet at gøre med sådanne demonstrationer.Så endnu engang nægter jeg at tro, at en arbejdsgiver ville være så dum at udstille sig selv på den måde og skrive sådan en mail - medmindre selvfølgelig at den mester er revisor......

9StilladsInformation nr. 132 - september 2019SIDE 9 MANDENAf: Arne Iversen, StilladsInformationNavn: Mikkel Feldborg KristensenØgenavn: Gandalf Bopæl: Alder: 35 Firma: AC Stilladser Start i branchen: 2013 Stilladsuddannelse: Den 2-årige. Hold 40 i København - februar 2017Tillidshverv: Sekretær i Stilladsarbejdernes Landsklub StilladsInformation: - Tak fordi du stillede op til dette lille interview, Mikkel.Den aktuelle anledning er jo, at du efter landsmødet i marts har sagt ja-tak til at være landsklub-bens sekretær.Tillykke med hvervet og er du kommet godt i gang?Mikkel: - Nu gør jeg mig normalt ikke i titler, men jo tak - det hele er jo stadig lidt nyt for mig, men jeg kommer stille og roligt mere og mere ind i det.

10StilladsInformation: - Hvilke arbejdsopgaver har du som landsklubsekretær?Mikkel: - Som sagt er det hele jo stadig lidt nyt for mig, men her til at starte med er jeg i gang med at samle info ind fra de forskellige klub-ber, så hvis nu at der er nogle kollegaer, som gerne vil holde møde i Esbjerg, så har jeg kontakt til kontaktpersonen i den lokale klub samt til den 3F-afdeling, de er tilknyttet. På den måde skal man ikke igennem fem el-ler seks led for noget så simpelt som at skulle låne eller leje et lokale. Derudover er jeg med til landsklubbens bestyrelsesmøder, hvor jeg skal skrive referat, indkalde til møderne, sørge for at der er mad og drikke - ja en slags praktisk gris om du vil....

11StilladsInformation: - Forklaringen på dit øgenavn?Mikkel: - Det kom sig af vores blokade på HOFOR BIO 4.Der holdt en lastbil udenfor porten. Jeg tog så et 3F-skilt, som sad på en pind og gik ud foran porten og råbte ”You shall not pass!” imens jeg slog pinden ned i jorden. Manden i lastbilen kunne ikke lade være med at grine, og han vendte stille og roligt om igen, og siden har folk som så dette så efterfølgende kaldt mig for Gandalf. StilladsInformation: - 35 år og de sidste seks år i stilladsbran-chen. Hvad har du lavet før, du blev stilladsarbejder?Mikkel: - Jeg er også uddan-net tømrer. Da jeg var tømrer, synes jeg ikke at de rigtig havde noget sammenhold, og det viste sit klamme ansigt, da jeg var ansat i BMT. Mine såkaldte kollegaer i r-maet brokkede sig over ledelsen, men turde ikke sige noget til mester i frygt for at blive fyret. Vi havde ikke nogen tillidsmand, så jeg spurgte lidt omkring og folk syntes, at det ville være en god idé at få en. Dagen kom, og jeg stillede op og blev valgt (så langt så godt) - troede jeg..... Dagen efter havde mester så indkaldt alle undtagen mig til møde.

12Jeg kom heldigvis tidligt den dag - til stor overraskelse for me-ster. De mente ikke, at jeg kunne være tillidsmand, fordi jeg hav-de truet to af min kollegaer til at stemme på mig, og så havde jeg ikke ringet til en lærling, som var på skole samt til en, der var langtidssyg. Kort sagt - alle dem, som før mente, at jeg skulle være deres tillidsmand, havde nu enten stukket mig i ryggen eller også kig-gede de bare den anden vej. Man kan roligt sige at mine dage som tømrer var talte efter den oplevelse. Derefter snakkede jeg sammen med en af mine gode venner, Dag. Han var startet som stilladsarbejder, og det var så det, der blev min vej ind til sammenholdet og arbejdet som stilladsarbejder. StilladsInformation: - Hvor startede du, og hvor har du været? Og k du ikke en lærekontrakt med det samme - jeg mener, du startede i -13 og blev først udlært re år senere??Mikkel: - Jeg startede i City Stilladser og kendte ikke nok til reg-lerne i branchen. Jeg troede, at man ligesom i andre byggefag godt kunne arbejde som arbejdsmand, så jeg k ikke skrevet under på en lærlingekontrakt efter de tre måneder, som regler-ne jo ellers siger. Jeg gik i 11 måneder uden en lærlinge-kontraktEfter jeg blev bekendt med reglen og begyndte at komme til klubmøder, ja så hjalp klubben mig til at komme videre i mit for-løb som lærling. De hjalp mig med at få en lærekontrakt i Jotax, hvor jeg så blev udlært. Da jeg så blev udlært, ville jeg prøve noget nyt og kom så til Jerslev, hvor jeg var i næsten et år og fandt mig en makker. Vi blev hjemsendt på grund af mangel på arbejde. Vi tog til LW, og her blev jeg valgt som arbejdsmiljørepræsen-tant. Min makker stoppede så desværre i branchen, og jeg måt-te videre, så nu er jeg i AC, hvor jeg hygger mig.

13StilladsInformation: - Hvordan ser du i dag på det at være stil-ladsarbejder…er det bare et job og en måde at skaffe til dagen og vejen eller er det noget mere?Mikkel: - Jeg er stilladsarbejder, så selvfølgelig kæmper jeg for at vores sammenhold og historie består. Jeg glæder mig til OK20 - det bliver sjovt. Penge er ikke alt for mig. Det vigtigste er, at man har det godt, imens man er på arbejde, så kommer pengene også helt af sig selv. Jeg plejer at sige, man arbejder 1/3 af livet, sover 1/3 af livet og er hjemme 1/3 af livet - hvis ikke man har det godt et af disse steder, så må man jo gøre noget ved det.....StilladsInformation: - Med start i 2013 er du jo en del af den generation af stilladsarbejdere, der er startet i en tid, hvor et håndhejs nærmet er ”no-go” og med meget focus på tekniske hjælpemidler, lettere grej og sikkerhed. Du er nu 35 og har mindst lige så mange år til pensionsalderen. Hvad tænker du om mulighe-den for at blive så mange år i branchen, og har det konsekvenser for dit arbejde i dagligdagen?Mikkel: - Ja, det er rigtigt at der er kommet meget mere fokus på tekniske hjælpemidler. Jeg startede dog i gammel stil med tovhejs i City Stilladser, så jeg nåede lige at mærke ”den gamle måde”. Jeg kan dog sige, at jeg tydeligt kan mærke på kroppen, at med de tekniske hjælpemidler, der er kommet, så har jeg meget mere over-skud, når jeg kommer hjem fra arbejde.

14StilladsInformation: - Hvilket indtryk har du af, hvad der tæller for den yngre generation af stilladsarbejdere, hvis man skal kig-ge sig om efter et nyt rma. Er det først og fremmest et spørgsmål om masser af arbejde og forhåbentlig masser af god mønt, eller er det et spørgsmål om godt arbejdsmiljø, god lastbil med god kran, sjakelevator, god plads, godt grej og god planlægning? Ikke at der behøver være nogen modsætning i ovenstående – vel snarere tværtimod….Mikkel: - Mit indtryk - hmm... Det kommer jo an på den enkelte stilladsarbejder. For nogen så er det bare det bedste i verden at hive i et tovhejs hele dagen, og for andre så skal der være styr på alle hjælpemidler. Pladsen er jo også vigtig - hvis du mister 15 minutter hver dag, fordi pladsen er for lille, der ikke er nok trucks, underlaget på pladsen er dårligt eller nogle kollegaer bare smider grejet, så mister vi alle - arbejder som mester - jo mønt. Men hvad der er vigtigst for den yngre generation, ja det må tiden jo vise. Jeg vil gøre mit for at for-tælle det jeg har lært vi-dere. Jeg håber, at andre vil gøre det samme, og mon så ikke de er enige i, at tekniske hjælpemid-ler er vejen frem....

15StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse?Mikkel: - Der er sgu’ mange - i æng kan jeg jo nævne BIO4, når man smider lastbilen ind til højre for at snakke med sine kolle-gaer, når vi hilser på hinanden, dytter af hin-anden, når vi mødes 80 mand foran TS Stilladser for at vise vores kollegaer, at de ikke er alene - aktioner generelt, når man på en varm sommerdag holder fem min pause ikke kun fordi det er varmt, men fordi man ikke kan koncentrere sig på grund af alle de mange sommerkjoler, 1. maj når vi går samlet ind til fælleden, stormøderne - hmm jeg kunne også bare have sagt sam-menholdet, men jeg ville hellere prøve at uddybe det lidt.StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevel-se?Mikkel: - Den mørke fredag i 2017, hvor vi mistede vores fa-nebærer Jørgen - æret være hans minde -

16StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse?Mikkel:- Helt klart da vi stod ude på BIO4. Jeg havde en nattevagt derude, vi hørte Kim Larsen for fuld udblæsning, Thomas tog sig et velfortjent power-nap, vi frøs lidt og ville ikke vække ham, så vi startede et ”lille” bål ude på asfalten. Thomas vågnede så op og ja, så var den leg forbi. Vi tog så grillen ud og varmede os ved den. Senere gik vi op på toppen af Amager Bakke og k nogle mega fede billeder deroppe fra.StilladsInformation:- Kan du fortælle om dit bedste stillads eller bare et stillads, som du var rigtig godt tilfreds med - slutresultatet, udfordringen….

17Mikkel: - Ja, det var faktisk her for nylig, da jeg arbejdede mid-lertidigt for JG Stilladser. Der skulle vi bygge på en kirke, hvor håndværkeren kun skulle bruge stillads på lidt af kirken, men det var en sjov opgave med træstiger, dragere og hvad dertil hører.StilladsInformation: - Hvilke udfordringer bliver de største for branchen i de kommende år – i København og i landsklubben?Mikkel: - Firmaer som bevidst underbyder og behandler de an-satte som var de dyr i en zoologisk have. Og OK20 er jo lige rundt om hjørnet. Det bliver spændende - her skal vi vise, at vi som stilladsarbejdere stadig er de ”sjove” drenge i klassen.Og så skal vi jo ha’ noget lettere grej, så vi ikke bliver nedslidt så hurtigt, som man gør i dag.

18StilladsInformation: - Og så lige et jubilæumsspørgsmål til sidst….1920 – 2020. En klub med 100 års faglig styrke, sammenhold og utallige arbejdskampe. Sætter det nogle tanker eller følelser i gang hos dig? Forpligter det på nogen måde?Mikkel: - Ja, i den grad forpligter det! Vi skal ikke være den generation af stilladsarbejdere, som bare kigger på, mens 100 års kamp smuldrer imellem hænderne på os. Vi skal blive ved med som branche at udvikle os, skabe nye kreative løsninger samt bekæmpe løndumping i byggebran-chen.Og så skal vi blive ved med at gøre det, vi gør, nemlig at snakke sammen, for når vi gør det, så når vi længst. Til slut vil jeg blot sige:SEJR IGENNEM STREJKEOGBLOKADETak forinterviewet!

19NYT FRA GULDBORGSUNDAf: Flemming Rasmussen, klubformandSå er sommeren ved at være slut, og der har været mange opgaver at gå til.Hos BERA ser det nogenlunde ud med opgaverne, men der har ikke været nok, så derfor er to mand begyndt i København. Der er stadig væk ikke kommet en konduktør.I rmaet Karl Aksel har de mange nye opgaver, så de mangler stilladsfolk til opgaverne. Der har været lidt problemer med en overdækning på Nørre Vedby kirke, hvor arbejdstilsynet kom med et straks påbud. Sagen skulle være løst nu.Hos LF Stillads har de også godt med arbejde, så de mangler også stilladsfolk. Jeg tror, at den væsentlige grund til, at der mangler stilladsfolk er at rmaerne ikke har været gode nok til at uddanne nye stil-ladsarbejdere, men i stedet har kørt på det sikre og regnet med, at der er uddannede folk nok, når de skal bruge nogen.

20NYT FRA AARHUSAf: Jens Flap, AarhusI Aarhus er der gang i den. Der er rimeligt meget at lave i byens rmaer, og vi har også stadig besøg af en hel del rmaer fra andre steder. De este af disse rmaer overholder, hvad der skal overholdes, men selvfølgelig er der et par stykker som vi skal holde øje med. Sådan er det nu engang..... Vi har igen haft et tilfælde, hvor et stilladsrma bygger et stillads til tagarbejde, men hvor tømrerne selv bygger en overdækning i træ, oven på stilladset. Igennem de sidste mange år er vi jævnligt stødt på dette pro-blem, og vi har stoppet det hver gang, vi har opdaget det. Denne gang blev det også stoppet. Stilladsrmaet blev efterfølgende bedt om at lave en overdæk-ning på stilladset.

21Vi har stadig store udfordringer med at få tekniske hjælpemidler i Aarhus, selvom det hele tiden bliver bedre. Hvis man kigger på antallet af stilladsarbejdere i byen og kigger på, hvor mange kranbiler og elevatorer der er, så mangler der stadig en del. Et forsigtigt bud siger, at omkring 50% af stillads-arbejderne i Aarhus stadig aæsser bilen manuelt. Dette til trods for at handleplanen om de tekniske hjælpemidler snart er ti år gammel. Dette arbejde bruger vi mere og mere tid på, og sammen med arbejdet med at få indført lettere stilladsgrej fylder det meget i klubbens arbejde.Stjerne Stilladser i Aarhus er lukket. Til gengæld er Dansk Stillads Service kommet til byen. Vi venter os meget af DSS i Aarhus, både hvad grej og kranbiler angår, og håber at rmaets meget seriøse tilgang til tingene, vil smitte af i resten af byen.

22I Scaffco Aarhus har vi haft et par hektiske uger, som jeg vil fortælle lidt om her.Vi har i noget tid bygget med nogle tunge rammer, med nogle dæk som var i meget dårlig stand, så vi holder et morgenmøde om dette. Mester kommer så hjem fra ferie og meddeler en undrende bor-gerstue, som sidder og holder morgenmøde, at der bliver snydt på sedlerne. Der bliver skrevet for meget på, og kun meget få sedler er der kridtet på. Vi bliver tøsefornærmede og tager i foreningen, enige om at der skal en undskyldning til at få os i arbejde. Om eftermiddagen tager tillidsmanden til møde med mester. Der bliver ringet rundt hele aftenen, så vi alle har en ide om, hvad der venter, når vi møder om morgenen. Mester og mester har nemlig besluttet at fyre de tre formænd og den halve borger-stue. Der skal ikke mere bygges i rammer - kun i søjler, og derfor skal der ikke bruges så mange folk. Vi er selvfølgelig glade for at slippe af med rammerne, men kede af at der ryger folk. Umiddelbart har dette ikke noget at gøre med strejken, men det lugter selvfølgelig alligevel. Rygterne kører, og det er svært at forklare meningen med det hele, hvis der er sådan en. Vi tror på, at det har været planlagt i noget tid, men at balladen om rammerne har fået mester til at sætte planen i gang med det samme. Vi tror ikke på, at en dags arbejdsnedlæggelse får mester til at fyre tre formænd.

23Firmaet vil hjælpe de fyrede videre, og ingen ryger ud på røv og albuer. Man går og tror, at man har prøvet det hele, og så kommer sådan noget. En af kollegerne tog en fyreseddel med det samme, tre mand er kommet til andre rmaer, og vi nder på noget spiseligt til de sidste.Personligt skriger alle instinkter, at så skrider jeg også - det skal de ikke slippe afsted med. Men det er et godt sted at være, og det har altid været mesters ret at bestemme størrelsen på sit eget rma, så jeg venter med at stemple ud....til næste gang mester får en lys ide...... Vi tager det meget alvorligt, at ingen andre laver vores fyrede kam-meraters arbejde, og at tingene foregår så snorlige, som det kan.Dette skriv er ment som en forklaring på, hvad der er sket og hvordan det foreløbigt er endt. Sku’ nogle af de faste Facebook-krigere ha’ en anden mening, kan de slå på tråden. Jeg har et par gamle trøjer, de kan futte af.Ps. Vi k en undskyldning, og mester fandt et par fakturaer, der ikke var sendt, så vi havde ikke snydt helt så meget.....

24HANDLEPLAN 3 – MINDRE NEDSLIDNING OG LETTERE GREJAf: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, KøbenhavnSom nævnt i sidste nummer, så har Landsklubben og Stillads-sektionen nedsat et Handleplan 3 udvalg, som skal se på, hvor-dan vi mindsker nedslidningen i branchen, og hvordan vi sikrer at vi får lettere stilladsgrej. Udvalget er nedsat, fordi beskæftigelsesministeren har krævet, at byggebranchen for alvor gør noget ved nedslidningen, og der skal ligge en plan inden 2020!Vi gik ind i dette arbejde med ere formål:• For at mindske nedslidningen er det vigtigt at Handleplan 1 bliver overholdt. HP 1 sikrer, at vores daglige håndtering bli-ver minimeret med op til en 1/3, og det betyder selvfølgelig mindre nedslidning. Vi vil have, at hele branchen overholder HP 1.• Vi skal have lettere grej. Mange rmaer køber fortsat tungt grej, og det skal stoppes.• Når vores grej bliver repareret, skal det blive lettere og ikke tungere.Baggrunden for vores udvalgsarbejde er ret grotesk. Murermestrene løber fra den aftale, som murerne og mu-rermestrene havde lavet om lettere grej til opmuring. Det resulterer i, at alt ud-valgsarbejde med lettere stil-ladsgrej i byggebranchen går i stå.

25Dansk Byggeri og 3F kan ikke blive enige om, hvordan de kom-mer videre, og Arbejdstilsynet kan åbenbart ikke diktere vores arbejdsgivere til at købe lettere grej. Derfor ender det med, at Landsklubben og Stilladssektionen skal komme med en plan for hele byggebranchen.Vi startede udvalgsarbejdet i sommeren 2018, og vi var enige om, at vi ikke kan løse problemer for resten af byggebranchen, men kun for stilladsbranchen. I starten gik det nt. Vi k ridset alle problemstillingerne op, og vi konstaterede, at der var nogle ”lavthængende frugter”, altså noget, der er nemt at løse:• Flere rmaer er i gang med at udskifte til lettere grej• 3,5 meter dæk skal være dyrere• Aftale om investeringspolitik i rmaerne (indkøb af lettere grej)• Bedre transport af grej ude på byggepladserne - Priskurant-udvalget er i gang med dette arbejdeMen så gik arbejdet i stå. Vi kunne godt mærke, at det hele handlede om at få lavet en plan, som kunne gøre mini-steren glad, og vi kunne mær-ke, at Dansk Byggeri stod lige bag Stilladssektionen. Ordene ”lettere stilladsgrej” måtte slet ikke nævnes. Eftermiddagen før sidste møde k vi fremsendt et forslag til en Handleplan 3. Det er på seks sider med en masse ord og næ-sten ingen konkrete forslag. Planen var ikke skrevet af Stillads-sektionen, men af Dansk Byggeri....Vi havde aftalt med Stilladssektionen, at der skulle laves et sta-tusnotat, men at vi slet ikke var klar til en Handleplan.

26Det resulterede i et dramatisk møde. Vi nægtede at være en del af den plan, som Dansk Byggeri hav-de lavet. Det endte da også med, at en af arbejdsgiverne sagde at ”Planen er jo udelukkende lavet for at lukke munden på ministeren”, og vi kan vel være ligeglad med hvad der står i den! Vi slog i bordet og sagde, at vi nok selv skal forklare ministeren, hvad vi mener, og at vi kun ville være med til at lave en plan, som vores kolleger og arbejdsgivere kan for-stå. Begge sider af bordet trak vejret dybt, vi krøllede Dansk Bygge-ri’s forslag til HP 3 sammen og startede på en frisk. Vi blev enige om at lave et statuspapir, med en række konkrete punkter. Pludselig kunne vi nedskrive alt det, vi har snakket om i mere end et år, og vi k lavet et statuspapir - en statusplan.Statusplanen nævner otte konkrete initiativer, som skal mindske nedslidningen i branchen.Den første og nok vigtigste er fokus på Handleplan 1. Vi skal tvinge de ”tunge” arbejdsgivere (og kollegerne) til at overholde HP 1. Og vi vil kræve af Arbejdstilsynet, at de hånd-hæver reglerne i HP 1 - altså giver påbud. For det andet så vil der komme mere undervisning i ergonomi på skolerne - på første modul, så de nye ikke lærer alle ”dårlig-dommene”.For det tredje så skal leverandørerne på banen – der skal være fokus på bedre grej og på lettere grej.

27Der er også initiativer i forhold til priskuranterne, i forhold til op-gavefordeling og sjakstørrelser, i forhold til planlægning og tilla-delser ude i byen, hvor vi stiller stilladserne op og endelig øget fokus på ”Det rigtige stillads til det rigtige arbejde”.Det sidste initiativ er lige så vigtigt som det første. Det handler om samarbejdet i rmaerne. Der skal laves en ska-belon til en lokal HP 3 i den enkelte virksomhed. I den lokale plan skal følgende være med:• Reparation af grej så det bliver bedre og lettere• Indkøbspolitik, så der købes lettere og bedre grej• APV for virksomheden så nedslidningen mindskesDenne plan skal følges, og Arbejdstilsynet skal følge op på, om virksomheden følger den.Efter vores møde, som kunne have endt med et sammenbrud, k vi altså nogle konkrete initiativer ned på papir. Papiret bliver nu præsenteret for Dansk Byggeri og 3F med et bud-skab om, at vi ikke vil have ne ord, men resultater og planer, som bran-chen kan forstå. Når det næste blad skal i trykken, regner vi med, at HP 3 er godkendt af Dansk Byggeri og 3F og sendt til AT’s direktør og til beskæftigelsesministeren.

28NYT FRA ESBJERGAf: Bent Weuge Jessen Stilladsklubben VestjydenDet har været en travl sommer i Vestjyden med masser af arbejde. Der er blevet bygget ere overdækninger end no-gensinde før, ere kunder har fundet ud af, at der er penge og ikke mindst tid at spare på byggerier og renoveringer ved brug af totalinddækning.Off shore med Total Selv har jeg haft en ny oplevelse, da jeg var off shore. Nu er det ikke sådan, at jeg ikke har været off shore før, men den-ne gang var jeg indlo-geret på et skib.Total har fundet ud af, at de kan spare penge - rigtig mange penge - ved at bruge skibe til indkvartering frem for en beboelsesrig. Man opholder sig så på skibet uden for ar-bejdstiden og benytter en Ampelmann for at komme til og fra arbejde.Det har efter min mening ikke været en god oplevelse. Nu har jeg ikke problemer med at opholde mig på et skib (gammel sø-mand), men forholdene som folk bliver budt, samtidig med at de skal arbejde 12 timer om dagen, er under al kritik.

29Skibet skal en stor del af tiden holde sig på en fast position, hvilket så betyder, at thrusterne benyttes særdeles meget for at skibet ikke skal drive af. Det betyder igen, at skibet i de perioder ryster og larmer en del.Turen frem og tilbage til fra arbejde virkede på mig meget stres-sende. Man skal være klar et kvarter før arbejdstiden starter, til middag bliver man så hentet tilbage til skibet, hvor man alt efter vind og vejr kan komme ud for først at være tilbage på skibet 15 – 20 minutter efter, at pausen rent faktisk er startet.Herefter skal man ned og klæde om for at kunne komme til at spise, slappe af og igen klæde om til arbejdstøj og være klar til at blive sendt tilbage på platformen 12.45.Alt hvad der skal fortæres i mellempauserne skal bringes med fra skibet. Rummet, der holdes pause i, er ikke oprindeligt til-tænkt denne funktion, men har været et kontor, hvor der for øv-rigt langt fra er plads nok til alle.Kamrene, vi får stillet til rådighed, er containere der er fastmon-teret på dækket. Velfærdsforholdene er langt under den stan-dard, man normalt har og kender off shore. Det samme gælder kosten, nogle gange kan man opleve, at kødet eller sovsen slip-per op, inden alle mand har fået mad. Nu skriver jeg sovs, hvilket faktisk er en virkelig venlig måde at beskrive det på, brunt vand med lidt fedt perler på toppen uden smag, er ikke sovs. Frisk mælk skal man lede længe efter, det samme omkring frisk brød. Der er ingen bager på skibet, som der eksempelvis er på platforme-ne. Den traditionsrige pølseaften er næsten blevet aivet - med et udvalg der er mere end halveret.

30Der er ingen mulighed for at skifte arbejdstøj, hvis det er blevet vådt af den ene eller anden grund ud over til middagspausen. Det er ikke muligt at opbevare ekstra beklædning nogen ste-der på platformen, tørrerum / støvle tørrer ndes ikke på skibet, eneste mulighed for at tørre arbejdstøj er at smide det til vask.Til gengæld har jeg aldrig set så mange folk møde om morge-nen i rent arbejdstøj.....At opnå en god nats søvn må konstateres at være en ulige kamp, nogle har f.eks. brug for en ekstra hovedpude. At få dette var en udfordring, jeg måtte opgive.Alt i alt en oplevelse, der har fået mig til at føle mig træt, stresset og ret uønsket derude, og jeg er overbevist om, at jeg ikke er den eneste, der sidder med samme oplevelser.Der er ingen form for kompensation for de ekstra afsavn dette nye tiltag har medført, samtidig med en decideret lønnedgang for ”de arbejdende” folk derude. Derfor har jeg besluttet mig for ikke at tage opgaver på Nordsø-en igen, med mindre jeg bliver garanteret indkvartering på plat-formen selv eller en rigtig beboelsesrig. At bo på skib og ”walk to work” er ikke noget jeg vil udsætte mig selv for igen.En sidste bemærkning omkring ”walk to work”. De sidste måneder har der været en stigning i uheld af enhver art rundt om på Totals installationer.Jeg er overbevist om, at der er en sam-menhæng mellem folk, der bliver trætte og stressede af dette nye tiltag, og antal-let af uheld. Stigningen af uheld har dog ikke fået To-tal til at se på, om ”walk to work” er en god ide - dertil er besparelsen på om-kostningssiden for stor.

31I stedet bliver der så indført nye sikkerhedstiltag i æng, i et forsøg på at bringe antallet af uheld ned igen, hvilket bestemt ikke stresser folk mindre. Den effektive arbejdstid er også blevet reduceret af det nye koncept, hvilket igen virker stressende på nogle, da de ikke når at producere det, der forventes / er plan-lagt.Den faste stab på platformene er i denne sammenhæng blevet fanget som en hund i et spil kegler. De løber livet af sig for at nå alle de ekstra tool box talks / sikkerhedsmøder, de er blevet pålagt, samtidig med at det forventes, at de klarer deres daglige arbejde som normalt.Alt i alt mener jeg, at de har brug for hjælp derude - de kan ikke klare det selv, uanset hvor hurtigt de løber.Det ser eller så idyllisk og romatisk ud...... (gammelt foto fra arkivet)

32BRANCHEKURSUS I UGE 47Af: Jens Paugan Nielsen og Thomas StrømsholtEfteråret nærmer sig, og dermed også det årlige Branchekursus modul 2 for stilladsarbejdere.Kurset foregår i uge 47 (18-22 november) og det afholdes på 3F’s kursuscenter Langsøhus i Silkeborg. Tilmelding sker ved at kontakte din afdeling eller på u.dk (tryk på 3F, skriv stillads i søgefeltet).Modul II har kursusnummer: 2131-1900-12 Modul 2:Undervisningen foregår primært i små grupper og som klas-seundervisning. Der undervises primært i priskurant, lokalaf-taler og særskilt akkordering.- Opfrisker på Modul 1, så alle er på niveau- Bygge- og anlægsoverenskomsten- Priskurant og Hvidbog- Lokalaftaler- Forhandling af lokalaftalerDet er ikke et decideret krav, at man har været på Modul 1, før man kan komme på Modul 2. Men det er en meget stor fordel for både en selv og for resten af holdet, da undervisningen på Modul 2 bygger ovenpå undervis-ningen på Modul 1.Har du ikke været på branchekursus før, men er interesseret, så kan vi fortælle, at der kom-mer et Modul 1 i uge fem næste år - nærmere om det i næste nummer af bladet.

33Branchekurserne for stilladsarbejdere er bygget op, så alle kan være med. Vi tilpasser løbende kurserne til deltagernes niveau og interesseområder.Det er stilladsarbejdere, der underviser stilladsarbejdere, så vi kan få en fælles forståelse af de rammer, vi arbejder under til daglig. Det er her, vi kan nde svarene på spørgsmålene og tage de debatter, der måtte være rundt omkring i landet.Kurserne er mindst lige så relevante for de kollegaer, der ar-bejder på timeløn, da rammerne er de samme, uanset om man tæller op eller afregner pr. time.Og.....Selv de erfarne med 20 års erfaring kan lære noget her, hvis de ikke har været med før.

34FAGLIGE SAGER Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, KøbenhavnSH betalingI forbindelse med en faglig sag har vi indsamlet lønsedler fra en række rmaer. Det viser sig, at ere rmaer ikke har reguleret SH-procenten siden 2016. SH-procenten var i 2016 på 7,9 %. Her i 2019 er den så oppe på 9,9 %. En hurtig gennemgang af den ferieberettigede løn, som SH-be-talingen beregnes af, viser at man har mellem 12.000 og 18.000 til gode, hvis SH ikke er reguleret siden 2016. Firmaerne påstår, at det er Bluegarden, som har lavet en fejl, men det er svært at tro på. Så derfor bedes I kigge jeres lønsedler igennem. Vi er i gang med at kontakte alle borgerstuerne, og har I skiftet rma i perioden, må I gerne kontakte os eller den lokale 3F af-deling med kopier af jeres lønsedler.

35Handleplan 1Et rma har travlt, ansætter folk men mangler en kranbil. Det nye sjak bliver sendt ud og nedtage et rammestillads i en baggård. De har rammetainere, løftevogn og andre tekniske hjælpemidler, men ingen kran. Inden de går i gang (klogt sjak), kræver de derfor, at de skal have krantillæg, fordi de ikke har kran. Det vil rmaet ikke beta-le, fordi det er rammer. Sjakket nægter at håndlæsse bilen, hvis ikke de får en form for betaling for dette ekstra arbejde. Firmaet ringer til Dansk Byggeri, som siger, at de ikke skal beta-le -så må der køre en sag......??Sjakket ringer til os, og vi siger, at der ikke skal køre nogen sag. Handleplan 1 gælder, og branchen er enig om, at alle skal følge handleplanen. Vi siger derfor til sjakket, at de skal pille ned og transe grejet ud til fortovet. Så må mester sende en fragtmand, et sjak med kran eller pladsmanden med kran. Sjakket skal følge HP 1, og det er ikke sjakkets problem, at mester ikke har indkøbt kranbil eller stillet en truck til rådighed.

36Skriftlige advarslerVi har haft en sag med tre skriftlige advarsler. Alle tre advarsler var givet med baggrund i arbejdsmiljøet, men i en meget bred formulering og ikke noget om hvilken forseelse. Den ene var hurtig klaret. Bundmanden havde ikke hjelm på, og han må acceptere advarslen. De to andre havde fået advarsel for ikke at bære sele ved mon-tage af stilladset. Firmaet har ikke indkøbt opskydeligt rækværk og mener derfor, at de kan følge loven ved at påbyde folkene at bære sele. Vi krævede de to advarsler trukket tilbage og sagde, at rmaet måtte købe opskydeligt rækværk. Det udløste lange for-handlinger, og her viste det sig desværre, at folke-ne på APV’en hver mor-gen skriver under på, at de bærer sele!På mødet blev vi der-for enige om, at skriftlige advarsler skal være helt præcise – hvor, hvornår og hvilken forseelse.Samtidig skrev vi i refera-tet, at rmaet skal tilpasse deres APV, så den følger arbejdsmiljøloven. Det betyder på stil-ladssprog, at rmaet ikke kan lade være med at købe opsky-deligt rækværk og så bare tvinge os til at gå med sele. De skal følge loven og bruge kollektiv sikring ved almindeligt stilladsar-bejde – altså når det er muligt.Men - Husk at se grundigt efter, hvad I skriver under på i APV’en!

37Vi skal tænke os om i branchenOvennævnte sag var også startet, fordi arbejdsgiveren havde fået en bøde af AT, fordi folk ikke brugte hjelm når de kranede.Her er klubbens holdning klar. Når mester udleverer godkendt hjelm og sele, så skal vi selvfølgelig bruge dem, når det er påkrævet.Vi har tidligere i bladet nævnt, at mester får bøder, når han ikke overholder lovgivningen, men at vi får personlige bøder på kr. 2.500 i følgende situationer:• Hvis vi ikke bruger sikkerhedsfodtøj• Hvis vi ikke bruger hjelm, når det er påkrævet• Hvis vi kravler uden på stilladset eller andre ”tosserier”....

38AFSKEDSRECEPTIONFOR BJARNE HØPNERI anledning af, at 3F Københavns for-mand Bjarne Høpner går på pension, indbyder vi til reception for at sige tak for den store indsats i det faglige ar-bejde igennem mange år samt ønske en god faglig kammerat et godt otium.Torsdag den 31. oktober kl. 14.00 –17.00Store sal i 3F KøbenhavnPeter Ipsens Allé 25, 2400 Kbh. NVVenlig hilsen 3F KøbenhavnBJARNE HØPNER GÅR PÅ PENSIONAf: John Ekebjærg Jakobsen, formand for 1920-klubben, Kbh.Det lyder som en helt almindelig reception for en dygtig fagfor-eningsmand, som går på pension. Men for stilladsbranchen er Bjarne ikke hvem som helst! Han har været med hele vejen og har haft en uvurderlig betyd-ning for og indvirkning på vores branche.Den 2. maj 1977 startede Bjarne i stilladsbranchen og blev ind-meldt i Lager & Handelsarbejdernes Forbund ( L&H ) - i øvrigt med store tømmermænd. Arbejdernes internationale kampdag var blevet fejret, som den nu engang bør og skal.Bjarne blev hurtig grebet af det faglige arbejde - både på klubplan, i fagforening og i forbund.

39Stilladskonikten om de re fyrede stilladsarbejdere hos Activ startede 2. januar 1978, og her var Bjarne meget aktiv. Sammen med andre tillidsrepræsentanter fra L&H startede Bjarne senere samme år Tillidsmandsringen i L&H op. Både i slutningen af 70’erne og i 80’erne var der mange konik-ter, som Tillidsmandsringen kunne bakke op om: Fragtmandshallen, portører, olie– og benzinarbejdere, typogra-ferne, slagteriarbejderne, socialrådgiverne, havnearbejderne, cementkonikten, HT–konikten, de engelske minearbejdere og ikke mindst påskestrejkerne i 1985.Bjarnes trang til at kæmpe for arbejdernes rettigheder, krydret med hans ukuelige stædighed og kampgejst, resulterede da også i, at Bjarne i 1982 blev formand for stilladsklubben i Kø-benhavn.I 1984 blev Bjarne valgt ind i Lager- & Handelsarbejdernes For-bunds bestyrelse, og den 2. januar 1988 aøste han Georg Nevdal som faglig sekretær i fagforeningen og k naturligvis blandt andet ansvar for stilladsbranchen. Bjarne blev formand for Lager & Handel i 2001. Bjarne valgte fortsat blandt andet at have ansvar for stilladsbranchen og uddan-nelse. Han har alle årene siddet i Priskurantudvalget og Udvalget for den 2-åri-ge stilladsuddannelse. Alt det andet han har arbej-det med i 3F og fagbevæ-gelsen kommer vi sikkert til at høre meget mere om ved receptionen den 31. oktober.

401920 – 2020Af: Arne Iversen, StilladsInformationInterview med klubformand John Ekebjærg-JakobsenI anledning af københavnerklubbens 100 års ju-bilæum næste år har StilladsInformation sat John stævne til en snak om Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920.StilladsInformation: John, tiden nærmer sig jo hastigt for klub-bens 100 års jubilæumsår, så bladet har set frem til denne snak med dig om den klub, som du er formand for.John: - Bare fyr løs.StilladsInformation: - Allerførst skal vi lige have dine egne data på plads…Ret mig hvis jeg er forkert på den. Du startede i branchen i april 1986 i Tårnby Stillad-ser, du blev klubkasserer i 1988 og dermed også i klubbestyrelsen.Og i 2000 blev du så for-mand for klubben, hvilket du har været lige siden.Sideløbende med det har du været aktiv ud på stil-ladserne.John: - Det lyder alt sam-men korrekt....

41StilladsInformation: - Giv os lidt fakta om klubbens størrelse og dens medlemmer.John: - Ja, lad mig nu se…. Vi er små 700 klubmedlemmer, for-delt på ca. 60 rmaer. Klubben dækker et område som strækker sig fra syd for Køge, hvor vi møder Guldborgsundklubben og Næstvedklubben, ud til Roskilde, hvor vi møder Vestsjællandsklubben og så hele Nord-sjælland.Vi taler om ca. 60 rmaer, idet der hele tiden kommer små nye rmaer. Nogle overlever, men de este lukker hurtigt igen. Vores største rma har over 100 ansatte, og så har vi re rma-er med 30 til 50 ansatte, fem rmaer med 20 - 30 ansatte, 20 rmaer med 10 - 20 ansatte 15 rmaer med 6 - 8 ansatte og 15 rmaer med 2 – 4 ansatte. Men det skifter hurtigt. Et projekt som Metroen eller Amager Bakke betyder jo, at nogle af rmaerne mander op til det dobbelte. Stormøde i Nørrebrohallen i forbindelse med OK17 -Vi fylder hurtigt godt op, når vi er samlet...

42StilladsInformation: - Hvordan ser det ud med ancienniteten?John: - Vi har 70 - 75 kolleger, som har været mere end 25 år i branchen. En del af dem er mest på pladsen, men der skal nok være 50 af dem, som bygger stillads på fuld tid. Den næste 40 års jubilar har vi i 2021, og han arbejder stadig med stilladser på fuld tid. Gennemsnits-ancienniteten er nok 11 – 12 år, men med de man-ge nye og de mange gamle, så kan det være svært at gøre op. StilladsInformation: - Og hvordan med uddannelse?John: - Vi har i gennemsnit 125, som enten lige er startet, er førsteårs eller andetårs lærlinge. Ca. 450 er uddannet på den 2-årige og lidt over 100 er ERFA uddannet. Endelig så har vi nok 15 – 20 ”gamle” som ikke har den 2-årige eller ERFA.

43StilladsInformation: - Det er måske et svært spørgsmål, men hvad synes du er kendetegnende for Stilladsarbejdernes Bran-cheklub af 1920 – klubbens DNA ku’ man sige?John: - Der er ingen tvivl om, at kollegerne ved, at de er medlem af en aktiv klub. De ved, at de står på skuldrene af 100 års faglig kamp. De kender måske ikke hele historien om vores priskuranter og konikten i 1978, men de har bevidstheden om at være en del af et stærkt og helt unikt sammenhold. Det så vi senest i forbindelse med konikten ude på HOFOR BIO 4 – der var ingen tvivl om at hele branchen skulle reagere. Samtidig så er arbejdet i højden jo helt specielt – vi skal kunne stole 100 % på makkeren. Ligeledes er vores arbejde meget nedslidende og derfor er der brug for, at vi yder 100 % for hin-anden. De store krav, vi stiller til hinanden og den tillid vi har til vores kolleger, er helt klart med til at forme os.

44StilladsInformation:- I klubbens festskrift fra 1985 bliver Georg Nevdal – vores daværende fagli-ge sekretær og mangeårig stilladsarbejder – bedt om at karakterisere en stillads- arbejder. Han siger:”- Det er en form for syg-dom at blive stilladsarbej-der. Det er noget, der går i blodet. Jeg har set, hvor-dan det går med de unge, der kommer ind i branchen. Enten bliver de, eller også forlader de meget hurtigt branchen. Det bliver en del af dem selv. De bliver integreret i branchen. Jeg tror, at det er ligesom en linedanser. Han ved, at han kan falde ned hver gang. Han gør det bare alligevel. Det er noget med at kunne lide sit arbejde. Og at føle glæde ved at mærke at man faktisk laver noget, når man laver noget. Det er arbejds-glæden ved at kravle ned af stilladset og se, at det er et godt stillads, man har lavet sammen med sine kammerater.” Er det dit indtryk, at den beskrivelse af stilladsarbejderen stadig er dækkende?John: - Han beskriver det meget, meget præcist – og jeg kunne sige det samme. Dog med een stor forskel! Vi lever ikke med den samme store risiko for at falde ned, som de gjorde i Georg Nevdals tid – tiden med træstiger og planker. Vi har fået bedre grej, meget mere uddannelse og sikker mon-tage. Men vores familie og venner kan ikke forstå, at vi er så trygge, mens vi bygger oppe i højderne – og de er jo nok med til at skabe den følelse Georg beskriver. Desværre har vi jo også oplevet, at når noget går galt, så er et fald fra højderne meget katastrofalt.

45StilladsInformation: - I vores tid i stilladsbranchen – altså de sid-ste 30-35 år – er landsklubben og en lang række lokalklubber landet over kommet til, og meget af udviklingen er foregået i tæt samarbejde – overenskomster, uddannelse, handleplaner m.v.Men hvordan vil du beskrive udviklingen i København og i kø-benhavnerklubben?John: - Vi er blevet en meget stor klub – 60 rmaer og omkring 700 mand fordelt over 1/3 af Sjælland. Det gør, at alle ikke ken-der alle. I 1978 - hvor der var ca. 125 medlemmer i klubben, og alle r-maerne lå indenfor en radius af 20 kilometer fra Rådhuspladsen - dengang kendte alle hinanden og vidste, hvor alle arbejdede. Nu hvor rmaerne ikke ligger i Københavns Kommune, men er spredt ud over hele Sjælland - fra Helsingør til Frederikssund, til Hedehusene og ned til Stevns, så kan det være svært at holde sammen på alle stumperne. Det skal vi heller ikke, men det kunne være rart, hvis vi hurtigere kunne nde rottermaerne, når de kommer op af hullerne med sort arbejde og stjålet grej. Men på trods af, at vi er blevet så mange, så lever ånden i klubben videre, og det er stadigvæk sammenholdet, som gør os stærke.

46På klubmøderne hører vi tit, at det var meget bedre i ”gamle dage”. Jeg vil i stedet påstå at problemerne er de samme – må-ske bare med lidt andre overskrifter:• Når folk brokker sig over at nogen arbejder i regnvejr, så havde vi de samme diskussioner i 1980’erne. • Da jeg startede i 1986, så forbød klubben overarbejde, hvis der var hjemsendte kolleger. Det lyder jo godt, men nogen folk arbejdede alligevel over, og så ventede de med at skrive sedlerne, til overarbejdet var givet frit.• Når der manglede grej i højsæsonen - tro det eller ej - så gemte nogle af nedtagnings-sjakkene grejet ude i byen, så de havde noget at bygge med til næste opstilling.Sådan var det dengang, og sådan er det i dag. Det er de få - der vil altid være enkelte usolidariske kolleger - men det kan sammenholdet sag-tens klare.Samtidig med, at vi er blevet en stor klub med mange medlemmer, har vi fået mere indydelse. I 3F, i byggefagene, overfor resten af fagbevægelsen og også overfor politikerne. Det er nødvendigt i dag - udviklin-gen er meget hurtig i politik, hvad enten det er Folketinget eller EU, og der skal vi påvirke udviklingen. De politiske partier, Rådhuset og Beskæftigelsesudvalget er ikke i tvivl om, hvem vi er og at vi kæm-per for ordentlige forhold i stillads-branchen.

47StilladsInformation: - Jeg går ud fra, at jubilæet skal fejres med maner. Er I i fuld gang med at planlægge jubilæumsåret?John: - Vi er i fuld gang. Men der bliver ikke fremlagt nogen pla-ner før landsmødet. Men I kan roligt glæde jer (-:StilladsInformation: - Under Fagenes Fest i København i 80’erne og 90’erne var nogle af tilløbsstykkerne tovtrækningen og pude-kampen på balancebommen over baljen - et par rigtige stillads-arbejderdiscipliner.Var det ikke noget at tage med til jubilæumsfesten?John: - Tak for de gode ideer, og det kunne være sjovt at prøve igen. Det er noget af det vi snakker om – men det afhænger lidt af, hvor mange arrangementer vi får stablet på benene, og hvor disse arrangementer bliver afholdt.Fagenes fest 1987: Peter Roholm - alias Slangen - i kamp mod en betjent på balancebommen. Slangen vandt - selvfølgelig...

48Fagenes Fest i 1987 bød også på tovtrækning.Her er det 1920-klubbens brave kæmper,der lægger kræfterne i.Fra højre mod venstre kan vi i hvert fald se Flemming Niel-sen, Jackie Ørum og Peter Lund.StilladsInformation: - Har I planer om ny merchandise i forbindel-se med jubilæumsåret – T-shirts, sweatsshits, hættetrøjer, huer, ka-sketter, klistermærker eller andet?John: - Vi har nogle folk i gang, og der er mange gode ideer.

49StilladsInformation: - 100 år på toppen – 100 år i kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår. Det lægger vel også et vist forventnings-pres til næste års overenskomstforhandlinger?John: - Stilladsklubben har altid været en del af den aktive fag-bevægelse og dermed været med til at lægge pres på forhand-lerne. Det har vi gjort i 99 år, og det vil vi selvfølgelig fortsætte med. Men overenskomstforhandlinger er ikke nogen gavebod, og vi er helt sikre på, at Dansk Byggeri ikke vil forære os noget. Til gengæld har vi lovet hinanden i byggeriet, at vi op til OK20 vil være tidligt ude og lægge maksimalt pres på arbejdsgiverne. Vores forhandlere skal kunne mærke, at vi er parat til at slås for vores krav. Hvis de ikke er i tvivl om vores opbakning, står de også langt stærkere overfor arbejdsgiverforeningen.StilladsInformation: - De vigtigste opgaver og største udfordrin-ger for klubben - nu og i fremtiden?John: - Jeg vil nævne følgende - i vilkårlig rækkefølge:• Nedslidningen – vi skal have lettere grej og bedre planlæg-ning ude på pladserne.• Udenlandske kollegaer – de er velkommen i vores rmaer – de skal bare lære noget dansk, så de kan blive uddannet.• Udenlandske rmaer er velkomne på de store pladser. Men det skal være under ordnede forhold og ikke mere svindel.• Arbejdsgiverforeningerne. Vi ser store udfordringer med både Dansk Byggeri og Dansk Industri. Dansk Byggeri sø-ger konstant laveste fællesnævner og forsøger at underminere vores over-enskomst. Dansk Industri mener, at de sagtens kan komme ind over vores område – med deres overenskomst. Det bliver en stor udfordring.Tak for interviewet!

50NYT FRA FYNAf: Thomas Andkjær, klubformandDer er rigeligt at rive i hos de forskellige rmaer.MM Stilladser lejer folk ved de mindre rmaer for at kunne følge med, og de er så småt begyndt atskifte til lettere grej.I Jerslev’s fynske afdeling er der problemer med lokalaftalen, og folkene virker generelt utilfredse, men lad os håbe, at det snart kommer frem til en løsning, som de alle kan være tilfredse med.Hos Fyens Stillads er lokalaftalen forhandlet færdig, men den mangler stadig at blive un-derskrevet.Hos Stjernen er der begyndt at komme gang i den igen, og ifølge folkene fokuseres der ekstra meget på opskydelige rækværk, hvilket må siges at være et skridt fremad.Der er desværre stadig et par rmaer, som vi aldrig hører fra, men vi håber at det kan ændre sig på sigt.Det var hvad det kunne blive til i denne omgang.....

51FACEBOOKAf: Jacob Jespersen, næstformand i Stilladsarbejdernes LandsklubDet sker, at jeg kigger på Facebook - på en af de sider som handler om stilladser i Danmark. Bare lige for at se om der er sket noget spæn-dende siden sidst. Om en kollega har lagt et fedt billede op af et fedt stillads, som han lige har bygget. Den slags billeder som man gerne vil vise andre kollegaer - man er sgu stolt af stilladset, det skal de andre se. Et fedt hængestillads, en stor overdækning, eller bare en hyg-geopgave i en baggård, hvor sjakket sidder og holder frokost. Sådan noget syntes jeg er fedt, og jeg bliver glad, når kollegaer gør sådan noget, er stolte af deres fag og deres arbejde. Sådan noget som styrker sammenholdet i hele landet, fortæller en historie om en ok ukuelige stilladsarbejdere i dette land, som el-sker det stål de banker sammen hver dag, på godt og ondt.Men jeg bliver et gammelt surt røvhul, når jeg læser om alle dem, som selv mener, at de er guds gave til stilladsbranchen, som sviner andre kollegaer til på en total latter-lig måde. Når der starter en historie på et tit meget tyndt grundlag - med meget tvivlsomt hold i virke-ligheden - og man bare kan følge med i, at kommentarerne bliver mere og mere syge. Som om man skal overgå hinanden i en slags ego-sejhed. De historier har der været mange af, men på det seneste er det da gået helt amok.

52Så jeg tænker, at der er noget galt et sted. Ikke fordi folk snakker på Facebook om, hvad der sker i branchen, men fordi kol-legaer er så personlige, nedgørende og truende over for andre kollegaer på Fa-cebook. Og fordi en del af de historier, som er omdrejningspunktet for en del af snak-ken, enten er forkerte eller fordrejede. Det er ikke den stilladsbranche, som jeg kender, og det er slet ikke den klubkultur, som jeg er så stolt af at være en del af. Det er lige det modsatte. Den stilladsbranche, som jeg startede i og som jeg til hver en tid vil kæmpe for, er den, hvor der er plads til alle kollegaer, lige gyldigt hvem du er, hvor du kommer fra, hvordan du ser ud, hvilken mad du spiser. Det er også den branche, hvor man ikke bliver udstillet foran resten af landet, fordi man har glemt et fodspark i en gavl eller har sat et rør lidt skævt. Det afgørende har altid været, om man kan bygge stilladser eller ej, og om man er en kollega eller ej. Hvis nogle kollegaer i et rma har nogle problemer, så hjælper vi dem med at løse deres problemer. Hvis et sjak i rmaet har et problem med mester, så hjælper resten af de ansatte i rmaet sjakket med at løse problemet med mester. Og vi gør det sammen, ligesom i gamle dage, fordi det de gjorde i gamle dage, stadig er det eneste der virker. Der er endnu ikke opfundet noget, som kan gøre os stærkere end solidariteten mellem kollegaer, og da slet ikke Facebook. Vi er stadig en meget stærk branche, med meget indydelse på vores eget fag, men det er udelukkende, fordi vi holder sammen endnu som kollegaer, så lad os blive ved med det.

53Det som jeg vil frem til er, at vi ikke bliver stærkere af at svine hinanden til på Facebook. Tværtimod. Jo mere vi fjerner os fra den lokale klub, som vi er medlem af, ved ikke at tage problemerne med derind og prø-ve at få dem løst, og jo mere vi tager problemerne med ud på Facebook i stedet, jo svagere bliver vi. Og jo mere forvirrede bliver de nye kollegaer som starter i branchen, fordi de ser al den aktivitet på Facebook og måske har svært ved at nde ud af, hvad der er op og ned på det hele. Tror måske at det er på Facebook, de store slag skal slås.... Det er altid meget lettere at løse et problem, der hvor det opstår, i frokoststuen med kollegaerne hvor man ved, at resten bakker dig op. Den frokoststue som altid har været rygraden i stillads-klubben, ligegyldigt hvor i landet vi er. Og så er der arbejdsgiverne. De arbejdsgivere som sidder og læser med - og tro mig, det gør de. De må korse sig. Knibe sig selv i armen og stille sige til sig selv: ”Er det her virkeligt rigtigt? Siger de virkeligt det til hinanden? Udstiller de godt nok sig selv på denne måde?”Ja, det gør de desværre. Og arbejdsgiverne tænker nok: ”Lad dem bare fortsætte sådan lidt længere, bare lidt længere, så har vi dem snart, og så er det os, som bestemmer i stilladsbranchen”.

54APROPOS 1920....Af: Arne Iversen, StilladsInformationJubilæumsåret nærmer sig jo for Stilladsarbejder-nes Brancheklub af 1920 i København.I den anledning har jeg været lidt på jagt i vores arkiver efter små nurligheder og har blandt an-det fundet denne....Tegningen på den modstående side er tegnet af en M. Kristen-sen og var at nde i tidsskriftet Klods-Hans i 1920Underteksten til tegningen er følgende: - Hvordan Fanden bar han sig egentlig ad med at staa og skvatte ned a’ Stilladset? - Joeh - han stod og var ved at regne ud, hvor meget han kunne tjene paa sin Akkord, naar han rigtig skyndte sig, aa’ saa ble’ han svimmel...Ifølge Wikipedia var tidsskriftet Klods-Hans et dansk illustreret politisk-satirisk ugeblad, der udkom fra 1899 til 1926.Tegneren Alfred Schmidt var med-grundlægger og hovedredaktør på bladet.Tegningerne i bladet var satiriske teg-ninger over samtidens borgerskab, politiske begivenheder - og gadeli-vets persontyper.

55

56NYT FRA KØBENHAVNAf: John Ekebjærg-Jakobsen, klubformand Der er igen fuld gang i København. De folk, som blev hjemsendt i løbet af foråret, er igen i arbejde, og mange rmaer leder efter folk.Men når der er travlt, kender vi efterhånden rmaernes hov-sa-løsninger. Det betyder, at mange rmaer har problemer med at overholde reglerne.• Vi har ere rmaer, som har svært ved at overholde gælden-de regler – både vores handleplaner og Arbejdstilsynets reg-ler. Lærlinge sendes ud og arbejde alene – altså een mand som arbejder alene!!!• Lærlinge bygger overdækninger, uden at der en udlært stil-ladsmand tilstede.• Folk tvinges til at bruge sele og line, fordi mester ikke vil in-vestere i opskydeligt rækværk.• Sjak sendes ud i byen uden kranbil, fordi rmaet har ansat for mange folk uden at investere i tekniske hjælpemidler.Når klubbestyrelsen hører om ovennævnte, sender vi folk ud for at stoppe arbejdet.

57Konkurser og nye rmaerFagforeningen har afsluttet behandlingen af de to konkurser - Nordic og Falke. Det har taget sin tid, men alle kollegerne har fået det, de mistede ved konkurserne.Resterne af Falke Stilladser er blevet til HSMU, hvor nogle af Falke-folkene er ansat. Vi har tegnet en tiltrædelsesaftale med et nyt lille rma ved navn STA Stilladser.Endelig så har vi tegnet en tiltrædelsesaftale med et stort itali-ensk rma - Edilnoleggi Valente Srl. Tiltrædelsesaftalen betyder blandt andet at:• Firmaet skal følge vores overenskomst. Derudover falder der en bod på kr. 10.000, hvis der er problemer med pensionen. Dette skal ikke fagretsligt behandles - betales ved kasse 1.• Firmaet skal fremlægge lønsedler.• Folkene skal være medlem af 3F og stilladsklubben, mens de er i Danmark.De skal bygge et større stillads på Ferring-byggeriet ude på Amager. Vi har aftale om, at det er uddannede folk (de er allere-de godkendt af AT), om kontrol af lønsedler mm.Deres folk vil bære ID-kort, så klub-ben, byggeledel-sen og Arbejdstil-synet ikke er i tvivl om, hvem de er. Det kunne mange rmaer lære noget af......

58NYT FRA SYDØSTJYLLANDAf: John Jensen, klubformandHalløj folkensVi har haft en god sommer i vores område, hvor det ser ud til, at alle rmaer har haft lidt at se til, både store og små opgaver.Vi har skullet sige tak for denne gang til Jens Paugan, da han har valgt at prøve kræfter af i 3F.Vi glæder os til at møde dig ude i byen, ude på pladserne og i fagforeningen. Jeg har et surt opstød til Helge Frandsen’s ledelse. Jeg forstår ikke, at de tydeligvis er pisse ligeglade med regler og lovstof. De folk, som de har plantet på det kontor, fatter tydeligvis ikke, hvilke kræfter der er i et stillads. En af deres chefer har sat og tudet ørene fulde på mig over, at jeg har givet ham fem timers ekstra arbejde på en af hans opgaver.Men helt seriøst - så var den her opgave til grin. Han har sendt folk ud for at bygge den her overdækning, hvor han er blevet gjort opmærksom på, at det er folk uden uddannelse, der har bygget op til remmen.Lortet var sat fast med bøjlefast-gørelser og nogle enkelte steder sad der en rørfastgørelse med kilekobling. Der manglede også diagonalføring og andre ting, der gjorde dette til et kritisk stillads i sidste ende.

59Jeg forstår ikke en chef, der vælger at have hovedet så langt oppe i r...., at han ikke følger op på sine opgaver og sikrer, at tingene og uddannelsen bliver overholdt. Jeg ved godt, at når dagen er omme, så drejer det hele sig om kroner og øre. MEN FAGLIG STOLTHED GÆLDER FAND’ME IKKE KUN BLANDT MONTØRENE!!!Det er ledelse som dette, der gør at vi selv er nødt til at tilkalde AT, for at tingene ikke bliver farlige. Jeg ville gerne, at det ikke var nødvendigt at bruge tid på at snakke med dem, men vi kan heller ikke bare lade stå til, når tingene ser ud som de gør på denne opgave.Når det så er sagt, så havde montørene bygget en standard-overdækning, så der var ikke noget at øffe over dér.

60NYT FRA ARBEJDSMILJØUDVALGETAf: Jens Flap, AarhusPå landsmødet blev Jens og Jens (Paugan og Flap) valgt til arbejdsmiljøudvalget.Vi blev hurtigt enige om, at vi ville koncentrere os om lettere grej.Hvis kompositplader gør et Bostadæk 7 kg lettere, hvis nye længdebjælker betyder, at vi håndterer 6 kg mindre hver gang vi har fat i en, hvis 3 og 4 m søjlerne udfases, så vil det mindske byrderne enormt.Vi besluttede, at vi ville rundt til klubberne i hele landet for at pushe det let-te grej.Undervejs k vi lokket Jacob fra Aarhus med i udvalget.Vi startede fra en ende af, så en eftermiddag mødtes vi med kollegerne i Aabenraaklubben.Vores plan var at snakke let grej, så det gjorde vi en lille del af tiden.Som så mange gange før, når stilladsarbejdere mødes, kom vi langt omkring de udfordringer, der er i det Søn-derjydske. De ligner nu resten af landet temmelig meget -ikke nok kraner, for meget manuel trans osv.

61Dog mente de, at en Herlevkurv nok var lidt overdrevet, da der ikke er mange bygninger over seks meter.Det var en hyggelig aften og godt at møde kammeraterne fra Aabenraa.Udvalget har siden mistet en af vores førende eksperter i ar-bejdsmiljø, da Jens Paugan har fået arbejde uden for branchen.Heldigvis ikke ude af syne, da han skal arbejde for en ræk-ke 3F-afdelinger i Trekantsområdet, hvor livet fremover bliver svært for skruebrækkere og svindlere. På gensyn til ham.Næste møde var på Fyn, hvor Fynsklubben havde inviteret til snak i Odense. Igen gik snakken om de mange biler uden kran, tungt grej osv. Der er stor forskel på de forskellige rmaer, når det kom til kraner.Et andet af emnerne var elendige pladser der gør det skide svært at holde akkorden. Umuligt underlag og lorte indretning koster mange af os penge hver dag.Der var et nt fremmøde, men kun fra ganske få rmaer, det er vist svært at få samlet øen?Jeg tror, at de gik fra mødet med noget kampgejst, og jeg tæn-ker, at de snart har den neste asfalt på pladsen.Tak til Fyn og Sønderjylland.Næste gang rammer vi det nordjyske.Thomas Jessen fra Thy er kom-met med i arbej-det i udvalget.Vi ses til efteråret.

62OK20 – HVAD SKER DERAf: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, KøbenhavnI sidste blad bad vi jer følge med efter sommerfe-rien – der ville komme masser af aktiviteter i løbet af efteråret. Der foregår en del i lokalafdelingerne – de sidste krav fra lokal-afdelingerne er ved at blive sendt ind, og der holdes møder i klubberne.På landsplan er der ingen tvivl om, at alle venter på 3F’s kongres i Aalborg fra den 21. – 26. september. De signaler, der bliver sendt ud fra kon-gressen, vil give et godt ngerpeg om, hvor parate vores forhandlere er til at kæmpe for medlemmernes krav ved OK20.Allerede nu kan vi se livlig debat på Fa-cebook og sociale medier. Der ingen tvivl om, at kollegerne kan huske OK17 og kravet om, at vi vil have en bedre overenskomst i 2020.Det har vores forhandlere da også bemærket - de ved, at kolle-gerne vil have resultater. Vi håber, at de hører, hvad vi siger:De skal ikke være bange for os - de skal vide, at vi bakker dem op, når de står fast på vores krav.Om aktiviteter efter 3F’s kongres ved vi følgende:3F vil arrangere en stor tillidsmandskonference på tværs af brancherne sidst på året. OK20-initiativet, som arrangerede det store tillidsmandsmøde 10. april, vil arrangere en tillidsmandskonference i januar 2020, så forhandlerne kan mærke, at vi er klar.

63Og vi er klar - jeg vil gentage følgende fra sidste blad:Hvis vores forhandlere står fast og tør kræve et godt resultat.Hvis vores forhandlere siger nej til forringelser og mere eksi-bilitet.Ja, så kan de være helt sikre på, at så står vi ude på gaden foran forhandlingslokalet og bakker dem op, så de får brede skuldre og tør stå fast.Hvis blikkenslagerne eller elektrikerne er de eneste, der ikke har et resultat, ja - så står vi alle udenfor deres forhandlingslokaler og kræver, at de også får en overenskomst, de er tilfredse med. Forhandlingerne er ikke afsluttet, før alle er hjemme med et re-sultat.Vi kræver:• Nej til mere eksibilitet – vi vil have styr på arbejdstiden• Redskaber til at stoppe social dumping• Lønstigninger og en markant højere mindsteløn• En overenskomst hvor alle kan se sig selv – derfor også væk med HK’s 50%’s regel

64NYT FRA NORDVESTJYLLANDAf: Thomas Jessen, Thy StilladserHer i det nordvestjyske har det kørt med 200 i timen over hele sommeren. Os i Thy Stillads har tømt biksen for grej ere gange og har været oppe på otte mand. På Aalborg Forsyning (nord) havde vi stillads på en tank, der var 20 meter høj og 180 løbende meter rundt. Det kunne mærkes på ramme beholdningen! Vi har fået ere overdækningsprojekter end vi nogensinde før har haft, og generelt ser vi en tendens til, at det bliver større og bedre stilladser, kunderne bestiller. Der bliver stadig købt mere og mere Layher søjlestillads, men det gamle Haki søjlesystem med tunge bjælker har vi stadig ikke fået skilt os af med, og lagerpladsen bliver trængt til vinter, hvis det hele skal hjem!

65Hos Brunsgaard i Herning er arbejdsmængen også i top. For tiden er de 18 mand, der snart skal i gang med genforhand-ling af deres lokalaftale. Vi glæder os til at høre om resultatet og bakker vores kollegaer op om deres krav!Ude i Thyborøn ved HM Stilladser er der sket smukke ting! Midt sidste år besluttede deres chef at afskaffe de-res overar-bejsordning, hvor de k 50/100 % af deres time-løn, og ville i stedet kun give dem overtidsbeta-ling af mind-stelønnen. Resultatet blev efterfølgende, at kollegaerne desværre ikke havde tid til at arbejde over, uanset hvor meget eller lidt de manglede. På det lokale værk blev formanden til sidst så træt af, at stillad-sarbejderne tog hjem til normal tid, at han ringede til chefen og gav beskeden, at enten skaffede denne ere mand eller k de ansatte til at arbejde over, eller også ville han - værkformanden - nde et nyt stilladsrma til arbejdet. Ugen efter har de alle sammen nu fået indført deres gamle ord-ning med 50/100 % af deres fulde løn! Det er fand’me stærkt gået drenge!

66NYT FRA NORDJYLLANDAf: Henrik Nielsen, næstformandSommeren i Nordjylland har været, hvad man kan kalde en pose blandede bolsjer.Arbejdsmængden har været en del mindre, end vi er vant til.Her efter sommerferietiden er der dog kommet mere fart på igen, og alle har godt gang i den.Fra bestyrelsens side er der ikke så meget nyt at berette om. Bestyrelsen har holdt sommerferie, og i skrivende stund har det første bestyrelsesmøde ikke været afholdt.Go’ vind på stativerneFacadestillads med klimaskærn - Sønderport, Nørre Sundby

67APROPOS 1920.....IIRedaktøren har været en tur i arkiverne for at nde små nurligheder om 1920-klub-ben, og har fundet en n lille artikel i Stil-ladsInformation nr. 95 fra 2010 - skrevet af Bjarne Holm i anledning af klubbens 90 års jubilæum.Bjarne Holm var dengang stilladsarbejder i JG Stilladser og makker med John og John.I dag er han ansat i Herlev Stilladser, hvor han har ansvaret for sikkerhed og uddan-nelse.Bjarne underviste tidligere fra tid til anden på stilladsuddannelsen og fandt under no-get oprydning på Herlevskolen, hvor stil-ladsuddannelsen havde til huse i midten af 90’erne, et lille hæfte, der fortalte historien om 1920-klubbens første 25 år. Vores tidligere klubformand Jackie Ørum var ophavsmand til oplysningerne og fortællingen i det lille skrift.Lidt om klubkontingent og festivitasKlubkontingentet var fra starten 25 øre om ugen, men allerede den 2. december 1921 steg det til det dobbelte. Medlemmerne havde kuponbøger til medlemsmærkerne. Bøgerne blev sløjfet på et klubmøde den 6. de-cember 1924, samtidig med at kontingentet blev gjort månedligt, til to kroner. Allerede året efter, i 1925, blev kontingentet for-doblet til re kr. månedligt. En re-dobling på kun fem år.

68I de allerførste år k et medlem, Peter Petersen, kaldet ”Peter i luft” vedtaget en ”hilsepligt for stilladsarbejdere”.Man skulle naturligvis give hånd, det var almindelig høighed dengang (som nu…), men derudover gjaldt den regel, at man i månedens første 15 dage skulle hilse med venstre hånd. Bøden for ikke at huske denne regel var 10 øre pr. gang, og pen-gene gik i skovturskassen. Det gav lidt ekstra til øl, snaps og fest i gaden.Senere blev der også indført en bonbog, der dokumenterede medlemskabet. Det kostede 50 øre i bøde ikke at have bogen på sig. De penge røg ligeledes i skovturskassen.Skovturen optog i det hele taget medlemmerne meget dengang. Allerede den 26. maj 1922 blev det vedtaget, at man havde skovtur i klubben på en bestemt, fast dato hvert år. Denne dato var den 10. juni, og om det var en helligdag – eller hverdag, så man stort på!Ud over pengene fra bødekassen, skulle hvert medlem betale femkroner til skovturskassen. De tre stilladsrmaer betalte 25 kroner hver.Stilladsarbejdere på skovtur i klubbens tidlige år

69Festlighederne i den stille vintertid blev sat i system ved indfø-relse af et fast årligt ”bøfgilde”. Dette blev ligeledes vedtaget i 1922, og samme år, omkring nytår, blev det første bøfgilde afholdt. Det var en rigtig herrefest, med store bøffer, brændevin og øl - og dertil kaffe, cognac og store cigarer. Og mon ikke det københavnske natteliv k et besøg af de min-dre kedelige. Sådan en aften var de glade for, så glemte man heller ikke hin-anden i den ”stille” periode.Til slut et lille uddrag fra regnskaberne tilbage i 1925 - som en slags understregning af, hvor højt man dengang prioriterede det kammeratlige samvær under festlige former:4 juli 1925Indtægt – Kassebeholdning 399,91Udgift til fortæring på mødet den 9. april 2,30Udgift til nye love 15,00Udgift til brevkort 0,96Udgift til skovture 311,60Udgift til afskrivning 1,00Kassebeholdning pr. 1. juli 1925 69,05 _______________ kr. 399,91Med andre ord: Næsten 95% af klubbens forbrug i andet kvartal det år gik til fest og ballade......

70NYT FRA BORNHOLMAf: Niels EspersenEt lille pip fra Bornholm.Her på Bornholm har vi ok travlt.Vi døjer lidt med varmen - tungt og meget varmt - men det jo solskinsøen.Jeg deltog i landsklubbens bestyrelsesmøde for nylig, og her nævnte jeg, at vi har mange mærkelige stilladser på Bornholm, som vi holder øje med...Til gutterne derude - pas på jer selv!

71LÆSERBREVKASSE Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, KøbenhavnDenne gang har vi samlet en række spørgsmål om løn og uddannelse.Hej brevkasseJeg har en kollega, som blev uddannet for to år siden. Han hav-de ikke det lille kørekort og k derfor ikke sit lastbil kørekort. Han er uddannet i vores rma, så jeg vil mene, at de skylder ham et stort kørekort. De siger, at han havde ret til at få det, mens han var under uddannelse, men det kunne de jo ikke give ham, når han ikke havde det lille kørekort. Og nu er det for sent. Har de ret i det?Hilsen den bekymrede kollegaHejDet er godt, at du bekymrer dig om din unge kollega. Men din arbejdsgiver har desværre ret i forhold til uddannel-sesaftalen. De skal give tilbuddet om det store kørekort under uddannelsen, men hvis din kollega ikke kan tage imod tilbuddet, så kan de jo ikke give ham det. Når svendeprøven er bestået og man har truck og kran, så er uddannelsen slut. Til gengæld så står der jo i vores overenskomst at vi har ret til to ugers relevant uddannelse om året, og det ville jeg bruge i denne situation. To uger forrige år, to uger sidste år og to uger i år – det er seks uger, og det passer med lastbilkørekortet. Det ville jeg sige til tillidsmanden, at han skal forhandle for jeres unge kollega. Des-uden må det jo være i rmaets interesse, at så mange som muligt har kørekort til lastbil. John

72Hej kære brevkasse Vores arbejdsgiver kræver, at vores lærlinge på den 2-årige ud-dannelse skal tage det store kørekort udenfor arbejdstiden.Han siger, at han ikke kan undvære dem i arbejdstiden! Vores lærlinge har for det meste små børn og har svært ved at nde tid til at tage kørekort om aftenen. Kan mester tvinge dem til at tage det store kørekort om aftenen?Hilsen fra makkeren til en træt lærlingHejDin makker er jo nok træt, både fordi han har små børn og fordi han knokler sammen med dig. Jeg kan godt forstå, at han gerne vil tage sit lastbilkørekort i arbejdstiden, og det har han også ret til. På www.bygud.dk står der om uddannelsen til stilladsmontør og stort kørekort: ”Til uddannelsen kommer der yderligere tilbud om: Lastbilkørekort (kategori C) - varighed 6 uger”. Det betyder altså seks uger på skolebænken. Mester og lærling kan dog sagtens blive enige om, at kørekortet skal tages om aftenen, hvis det passer dem begge godt. Mester kan bare ikke tvinge lærlingen, hvis han ikke vil.John

73Hallo der, brevkasseVi har hørt, at overenskomsten gi-ver os ret til to ugers efteruddan-nelse om året. Vi er mange gamle gutter i vores rma, og vi har ikke været på kur-sus i mange år. Nogen af os er også lidt slidte og vil gerne lave noget andet. Det betyder, at no-gen af os gerne vil have de nød-vendige kran- og Manitou-kurser. De slidte vil gerne skifte branche og tænker lidt på noget lagerud-dannelse eller lignende. Kan vi bruge vores to uger på det, og har vi ret til at ”samle” vores uger fra ere år, så vi måske har ret til ti ugers kursus?Hilsen de gamleHej gamle gutterOverenskomsten er ret klar på det her med efteruddannelse:Vi har ret til to ugers relevant efteruddannelse om året – det betyder to uger om året og ikke ti uger sparet op over fem år.Men det ville være klogt at lave en aftale i rmaet om en ”uddan-nelsesbank”, så I kan få de relevante kurser. Det ville da også være dumt, hvis jeres mester ikke sørger for, at I får både Manitou og kran, måske end-da både det lille og det store krancertikat. Han køber sikkert snart en større kran....Men husk - selvom vi har ret til efteruddan-nelsen, så skal parterne være enige om, at der er brug for kurserne. Så det skal forhandles, og så kan man jo samtidig forhandle en ”uddannelsesbank”.

74Til gengæld så har rmaet ikke pligt til at efteruddanne folk, som er nedslidte og vil væk fra branchen. Det handler om, at der skal tages hensyn til både rmaets og den ansattes behov. Hvis det er aktuelt, så kan rma og den ansatte søge penge fra den såkaldte Sporskifteordning, som hjælper nedslidte med at blive uddannet til en anden branche. I Byggeriets Uddannelser har man ansat en konsulent, som kan hjælpe rmaer og kolleger med at stykke nogle kurser sammen. Firmaerne kan få op til kr. 260 i timen i tilskud, hvis det er nød-vendigt - det er et godt tilbud til et rma som gerne vil hjælpe en nedslidt kollega. JohnHej brevkasseDe gamle i borgerstuen brokker sig over priskuranten. Det var meget nemmere at tjene penge tidligere. De siger, at priskuranten ikke er fulgt med prisudviklingen. Kan det være rigtigt? Har 3F været så dårlig til at forhandle priskuranten?Hilsen den ”nye” københavnerHej du ”nye” københavner - og velkommenDet er godt, at du spørger og er nysgerrig. For det første, så er det faktisk ikke 3F, der forhandler vores priskurant. De forhandler vores overenskomst, som dækker alt andet end priskuranten. Priskuranten forhandles i Priskurantudvalget. I det udvalg sid-der der kun een fra 3F, så sidder der to fra vores 3F afdelinger, som vi selv udpeger, og så sidder der re fra Stilladsarbejder-nes Landsklub, som vi jo også selv udpeger. Så vi har ret stor indydelse på priskuranten. Så skal vi selvføl-gelig forhandle og blive enige med vores modpart – to fra Dansk Byggeri og re mestre. Sådan er det jo med forhandlinger....

75Når de gamle siger, at priskuranten ikke er fulgt med samfun-dets priser, så har de ikke ret. De sidste mere end 25 år har vi fået de samme stigninger på priskuranten, som overenskomsterne har fået. Og overenskom-sterne stiger ca. det samme som priserne i samfundet – nogen gange lidt mere, nogen gange lidt mindre – men det udjævnes stort set over tiden. Siden krisen i slutningen af ”nullerne” synes vi dog, at vores hovedforhandlere har skaffet lidt for lidt på bundlinjen på over-enskomsten – men det må vi diskutere ved OK20!Der er dog to undtagelser på priskurantstigningerne i Køben-havn. I 2002 valgte Priskurantudvalget at give københavnernes stig-ning på kr. 2,40 på timetillægget til provinsen. Til gengæld så betød uddannelsesaftalen i 2009, at alle som var uddannet – 2-årig og ERFA – k kr. 7,50 ekstra på timetillægget (det høje timetillæg). Så vi har mistet kr. 2,40 i 2002 og fået kr. 7,50 i 2009. Så dine gamle kolleger har ikke mistet noget på priskuranten.Til gengæld har de este rmaer mistet noget på lokalaftalerne og aftalte priser, og landsklubben opfordrer borgerstuerne til at få fornyet og forbedret lokalaftalerne. John

76SUDOKUAf: Arne Iversen, StilladsInformationHej allesammen!Hermed lidt hovedbrud til en vejrligsstund....Reglerne er:Rækkerne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang.Kolonnerne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang.Kvadraterne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang.Der skal ikke regnes - kun bruges noget logisk sans....God fornøjelse!

77ADRESSERPå grund af den store mængde stof, som der til sta- dighed kommer til bladet, har vi valgt at indskrænke adressesiderne til tre sider: Stilladsskolerne og lands-klubadresserne.Yderligere telefonnumre og e-mailadresser til kontakt-folk og lokalklubber ndes på klubbens hjemmeside.StilladsskolerPå skolernes hjemmesider ndes der oversigter over planlagte stilladskurser og andre relevante kurser såsom truckkurser m.m.Skole: AMU-VESTAdresse: Spangsbjerg Møllevej 304 - 306 6705 Esbjerg ØTelefon: 79 14 03 22www: www.amu-vest.dkKursussekretærer: Mette Juhl Elting Sisse Mensel (Off-shore, faldsikring m.m.) Skole: NEXT Uddannelse KøbenhavnAdresse: Carl Jacobsensvej 25, 2500 ValbyTelefon: 33 38 00 00www: www.nextkbh.dkKursussekretær: Mette Steen Nissen Telefon: 33 88 09 03Undervisning: Fabriksparken 31, 2600 Glostrup

78Stilladsarbejdernes landsklubs bestyrelseFormand: Kasserer:Thomas Strømsholt Jan Skytte21 60 31 50 86 16 77 15 / 22 30 47 43stromsholt@me.com jan@skytte.infoNæstformand: Næstformand:Jacob Jespersen 20 84 94 40 jl_jespersen@hotmail.com Øvrige bestyrelsesmedlemmer:John Ekebjærg-Jakobsen Henrik NielsenKøbenhavn Nordjylland40 18 63 84 22 12 83 25clv8@get2net.dk terminator@stofanet.dkNiels Espersen Lars PedersenBornholm Randers61 78 43 14 51 50 56 21nielsstillads@outlook.dk larspedersen@oncable.dkJohn Jensen Bent W. JessenSydøstjylland Esbjerg20 36 15 33 22 27 18 56sker_john@hotmail.com  bent@weuge.dkKim Søder Thomas JessenKøbenhavn Nordvestjylland40 73 46 52 51 52 23 45kimsoeder@gmail.com gyvelvej@hotmail.comPer Højeng-Carlson Tony NicolaisenFyn Sønderjylland60 76 87 47 22 72 29 62hoejeng.carlson@gmail.com tony_nicolaisen@hotmail.com

79Bestyrelsesmedlemmer:Steven Jensen Jack AndersenVestsjælland Sydøstjylland21 70 95 96 20 71 87 944400himself@gmail.com jackandersen0610@gmail.comAndre landsklubkontakterRevisor: Fanebærer:Lars Emanuel Jan Skytte28 15 65 57 22 30 47 43lars.amargut@gmail.com jan@skytte.infoOplysningsudvalget: Arbejdsmiljøudvalget:Arne Iversen Jens Flap21 855 854 61 10 25 51arneogkama@iversen.mail.dk  jensap63@gmail.comUddannelsesudvalget: Organiseringsudvalget:Jeff D. Falkenberg Jacob Jespersen22 23 97 68 20 84 94 40jeffdfalkenberg@gmail.com jl_jespersen@hotmail.comPriskurantudvalget: Trøjeboden:Thomas Strømsholt John Ekebjærg-Jakobsen 21 60 31 50 40 18 63 84stromsholt@me.com clv8@get2net.dkKontakter for uddannelse Øst: Vest:John Ekebjærg-Jakobsen Jeppe Weng Mikkelsen40 18 63 84 40 80 60 85clv8@get2net.dk stilladsjeppe@hotmail.com

80Kan I huske det??Vinteren 2017 - overenskomstforhandlingerBesøg hos Dansk Byggeri ved NørreportNej til 42 timer! Stop social dumping!Måske skal vi snart til det igen....