Sikring i forbindelse med arbejde i højden : simplebooklet.com

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Regler for sikring i højden - stilladsarbejde Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................................. 2 Indledning ....................................................................................................................... 2 Hvad siger lovgivningen? ................................................................................................. 3 Hvad siger arbejdstilsynet? ............................................................................................. 3 Sikring mod nedstyrtning ved montage af teltoverdækninger ....................................................................... 4 Hvad betyder det i praksis ............................................................................................... 6 Sikring mod fald fra lastbil. ........................................................................................................................... 6 Knæliggende arbejde, hvor montage gelænderet kun består af en håndliste. ................................................ 6 Hvor det ikke vurderes muligt at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet forsvarligt ved etablering af kollektivsikring. ............................................................................................................................................ 6 Faldhindrende sikring vælges forud for falddæmpende ................................................................................ 7 Brugeren skal instrueres i plan for redning efter et fald, herunder redningsudstyr, da der hurtigt kan opstå skader på en hængende person.................................................................................................................... 8 Faldsikringsudstyr må ikke give unødige gener. ............................................................................................. 8 Beredskabsplan/redningsplan/evakueringsplan ved brug af falddæmpende udstyr ..................................... 10 Den konkrete plan ...................................................................................................................................... 11 Falddæmpende udstyr ............................................................................................................................... 12 Faldhindrende udstyr ................................................................................................................................. 12 Skader og redning ved fald i falddæmpende sele ........................................................................................ 12 Arbejdets varighed (”4 timers-reglen”) ....................................................................................................... 10 Samarbejdet i virksomheden omkring blandt andet sikring mod nedstyrtning i forbindelse med arbejde i højden. ................................................................................. 13 Krav til arbejdspladsvurderingen APV’en .................................................................................................... 13 Hvem skal være med i APV-processen ........................................................................................................ 13 Hvordan? ................................................................................................................................................... 14 Særligt for virksomheder med mindst 35 ansatte ........................................................................................ 14 Særligt for virksomheder med 10-34 ansatte .............................................................................................. 14 I små virksomheder .................................................................................................................................... 15 Særligt for virksomheder med 1-9 ansatte .................................................................................................. 15 Arbejdsmiljødrøftelse ................................................................................................................................. 15 Hvornår? ........................................................................................................... Error! Bookmark not defined. Arbejdsgiverens pligter .............................................................................................................................. 16 Tid til arbejdsmiljøarbejdet ......................................................................................................................... 16 Dokumentation: ............................................................................................................ 18

Page 3

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Forord Stilladsarbejdernes Landsklub har længe, valgt ikke at presse arbejdsgiverne over evne, med hensyn til implementering af reglerne for sikring ved arbejde i højden. Men vi erfarer beklageligvis, at der desværre selv her 7 år efter reglerne trådte i kræft, er nogle arbejdsgivere der mistolker gældende regler, omkring sikring ved arbejde i højden. Stilladsarbejdernes Landsklub har bevidst valgt, ikke at lægge pres på arbejdsgiverne i håb om at lokaleaftaler og udvikling af gode ideer, ville generere veje der ikke var mulige tilbage i slutningen af 2013, hvor der var noget tomt på hylderne med løsninger, der sikrede vores kolleger under arbejde i højden. Der er på ingen måde tale om ny lovgivning, her er tale om gamle regler der trådte i kraft 01. januar 2014 og som burde være implementeret i hverdagen i virksomhederne og håndhævet af arbejdstilsynet siden juni 2014. Herunder vil Stilladsarbejdernes Landsklub forsøge at forklare reglerne for sikring under stilladsarbejde i højden og slutteligt for samarbejdet omkring sikkerhed og sundhed i virksomheden. Hvis der ikke allerede nu ligger nedskrevne tidssvarende instruktioner og planer for sikkerhed og sundhed ved arbejde i højden, som efterlever elementerne i dette skriv tilgængeligt i jeres firmas arbejdspladsvurdering (APV), skal jeres arbejdsmiljørepræsentant (AMR) snarrest tage dette op i jeres arbejdsmiljøorganisation (AMO). Hvis arbejdsgiver mener, at netop hans firma er fritaget i forhold til gældende lovgivning, eller I slet ikke har nogen arbejdsmiljøorganisation eller aldrig har set jeres virksomheds APV, anbefaler vi at man kontakter den lokale stilladsklub - så hjælper de gerne, arbejdsgiver ned på jorden igen. Det er et lovkrav, at der skal være et samarbejde i virksomhederne omkring sikkerhed og sundhed. Hvis ikke arbejdsgiver i 2021 har forstået det, er der heldigvis også lovgivning der sikrer at arbejdsgiver, om arbejdsgiver vil det eller ej, kan blive pålagt at modtage ekstern arbejdsmiljørådgivning, der kan hjælpe med at få samarbejdet omkring sikkerhed og sundhed tilbage på sporet, til gavn for både arbejdsgiver og arbejdstager. Formålet med dette skriv er ikke at skabe konflikter eller være konflikt optrappende. Men lad det være en løftet pegefinger og en hilsen om, at vi bevidst har givet albuerum og har haft tillid til lokale løsninger, men direkte mistolkninger og misinformation gør ingen noget godt! Indledning Vi vil herunder forsøge at gennemgå de vigtigste punkter, og forklare dem på en måde, så det er enklere at forstå, og måske lige frem giver mening. Til sidst vil vi lave henvisninger til den fulde dokumentation, som vores gennemgang er baseret på. Der vil være udeladelser detaljemæssigt og formuleringsmæssigt, da vi f.eks. forudsætter at en stilladsarbejder godt ved at en sele skal være godkendt og vi benævner det derfor f.eks. ikke som en ”godkendt sele”, men benytter bare ordet ”sele”. Hvis man vil i detaljen, anbefaler vi at man læser vedhæftede dokumentation for dette skriv.

Page 4

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Hvad siger lovgivningen? Overordnede typer af sikring ved stilladsarbejde i højden. Lovgivningen, som har baggrund i EU-lovgivningen, er egentlig ganske fornuftig. Når vi taler om sikring i forbindelse med arbejde i højden, arbejder vi med tre overordnede typer af sikring. • Kollektiv faldhindrende sikring – fjerner muligheden for nedstyrtning. For eksempel opskydelige gelændere, der sikrer kollektivt mod nedstyrtning. • Individuel faldhindrende sikring - fjerner muligheden for nedstyrtning. Faldhindrende seler/støttebælter, der individuelt hindrer fald over 50 cm. • Individuel falddæmpende - sikring der individuelt dæmper og stopper nedstyrtning. Sele med faldblok eller line med falddæmper. Hvis risikoen for nedstyrtning kan fjernes helt, ved at montere sikring der kan beskytte kollektivt (flere) mod nedstyrtning, så skal man gøre det, frem for at sikre individuelt (enkeltvis). Hvis risikoen for nedstyrtning ikke kan fjernes, skal der iværksættes tiltag der sikrer, at et eventuelt fald dæmpes og stoppes hurtigst muligt. Hvad siger arbejdstilsynet? Kollektivt faldhindrende løsninger Udgangspunktet er, at hvis man kan tilrettelægge arbejdet på en sådanne vis, at man helt fjerner risikoen for nedstyrtning, så skal man gøre det. Der findes flere forskelige faldhindrende løsninger på markedet i dag, til alle typer af stilladssystemer. Opskydelige gelændere, blivende eller midlertidige, opskudt ved hjælp af sceptre, clips, kroge, kilehoveder og/eller lignende, er faldhindrende og flere personer kan under arbejdet sikres af samme løsning (kollektivt). Når der er tale om opskudte gelændere er kravet, at det som minimum skal bestå af en håndliste. Ved brug af opskydelige gelændere, også kaldet montagegelændere, hvor der kun opskydes en håndliste, skal det blivende rækværk efterfølgende hurtigst muligt etableres. Det er ikke tilladt at udføre knæliggende arbejde, hvor gelænderet kun består af en håndliste. Individuelt faldhindrende løsninger Hvis det ikke er muligt at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet forsvarligt ved etablering af kollektivsikring i form af opskydelige gelændere eller andre kollektive løsninger. Kan man sikre sig individuelt, for eksempel ved brug af egnet faldsikrings udstyr tilpasset til brugeren og arbejdet. Der skal ved tilrettelæggelsen af arbejdet med faldsikringsudstyr tages hensyn til eventuelle fysiske og/eller psykiske belastninger, ulemper mv., der er forbundet med brugen af udstyret. Det kan for eksempel ske ved begrænset arbejdstid eller ved indlæggelse af passende pauser i arbejdet.

Page 5

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Faldsikringsudstyr, der hindrer et fald (faldhindrende) (maksimalt fald på 50 cm), skal vælges forud for falddæmpende udstyr. Individuelt falddæmpende løsninger Falddæmpende udstyr skal være det bedst egnede. Små faldblokke, hvor linen hele tiden er stram, anses ofte for bedre egnet end løse liner med falddæmper. De ansatte skal ved brug af falddæmpende udstyr anvende egnet sikkerhedshjelm med tilspændt hagerem, hvis arbejdet ikke kan udføres forsvarligt på anden måde. Sikring mod nedstyrtning ved montage af teltoverdækninger Teltoverdækninger skal konstrueres under forhold, der i nødvendigt omfang tager hensyn til sikkerhed og sundhed. De ansatte skal særligt sikres mod nedstyrtning og gennemstyrtning under montagearbejdet. Det kan blandt andet gøres ved at konstruere teltoverdækningen på terræn og hejse den op med kran, eller ved at konstruere teltoverdækningen fra en platform i højden, hvor de ansatte er sikret mod nedstyrtning, og hvorfra teltoverdækningen kan rulles ud. Stilladsopstilleren skal planlægge og tilrettelægge sammenkoblingen til det bærende stillads på en sådan måde, at de ansatte kan arbejde fra steder, hvor de er sikret mod nedstyrtning. Også ved andre former for sammenkoblingsarbejde i højden skal de ansatte sikres mod nedstyrtning. Kan det ikke ske på anden måde, skal de ansatte bruge egnet faldsikringsudstyr. Arbejdet med at konstruere teltoverdækningen på stedet i højden, skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer både, at tunge løft og andre sundhedsskadelige eller farlige håndteringer skal være forebygget, og at de ansatte er sikret forsvarligt mod gennem- og nedstyrtning, efter tidligere nævnte principper. I planlægningen af arbejdet skal der også tages stilling til indretning, sikkerhed, sundhed, styrke og stabilitet for montagebroer, ladesteder og andre midlertidige arbejdsgange og konstruktioner, hvor der under montage, ændring eller nedtagning arbejdes, ophejses eller afsættes materialer. Der skal inden færdsel og arbejde ovenpå teltoverdækninger foreligge dokumentation for, at stilladset kan optage kræfterne/belastningen fra teltoverdækningen. Desuden at teltoverdækningen i sig selv er bæredygtig. Hvis teltoverdækningen ikke leveres som del af et samlet system, skal stilladsopstilleren udarbejde en konstruktionsberegning. Konstruktionsberegningen skal omfatte en styrke- og stabilitetsberegning, der udarbejdes på grundlag af en specifikation for den påtænkte opstilling i form af for eksempel tegninger og beskrivelser af opstillingen. Der skal på baggrund af specifikationen udarbejdes en brugsanvisning for teltoverdækningen. Brugsanvisningen/montagevejledningen skal omfatte alle væsentlige forhold ved opstilling, ændring og nedtagning af teltoverdækningen, samt forhold af betydning i brugsperioden, for eksempel i forhold til vejrliget. Specifikation, konstruktionsberegninger og brugsanvisning udarbejdes af en særligt sagkyndig, som for eksempel kan være bygningsingeniør eller bygningskonstruktør med særligt kendskab til beregning af stilladser og teltoverdækninger.

Page 6

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at de ansatte er instrueret i den konkrete arbejdsopgave. Herunder at de ansatte råder over montagevejledningen/brugsanvisningen for opstillingen, ændring eller nedtagning af det konkrete stillads. Ved opstilling af stilladser eller dele af stilladser, der afviger fra fabrikantens brugsanvisning, skal de ansatte have udleveret den særlige brugsanvisning, der er udarbejdet for den konkrete opstilling, samt have en grundig instruktion, der blandt andet angiver, hvordan de ansatte kan sikre sig mod nedstyrtningsfare. Faldsikringsudstyr er personlige værnemidler Faldsikringsudstyr er at betragte, som personlige værnemidler. Arbejdsgiveren skal sørge for vedligeholdelse og renholdelse af faldsikringsudstyret. Faldsikringsudstyret skal tages i brug fra begyndelsen af det arbejde, hvor der ikke kunne sikres ved brug af kollektive faldhindrende løsninger, under hele arbejdet og i de arbejdsområder, hvor det er påkrævet. Instruktion- og træning i brug, faren ved nedstyrtning, og plan for redning Inden faldsikringsudstyret tages i brug, skal brugeren have modtaget instruktion i brug af udstyret og oplysning om faren ved ikke at bruge det. Brugeren skal desuden oplæres, og hvis det er nødvendigt, trænes jævnligt i at bruge det. Brugeren skal instrueres i plan for redning efter et fald, herunder redningsudstyr, da der hurtigt kan opstå skader på en hængende person. Alt faldsikringsudstyr og dele, der har betydning for at værnemidlet fungerer, skal være CE-mærket. Arbejdsgiver skal sørge for, at der altid følger en brugsanvisning på dansk med, ved udlevering af faldsikringsudstyret. Brugsanvisningen skal være klar og forståelig og indeholde alle nødvendige oplysninger. Det vil blandt andet sige oplysninger om beskyttende egenskaber, tilpasning, vedligeholdelse, opbevaring, reparation, holdbarhed, brug sammen med andre faldsikringskomponenter og anvendelse, herunder krav til ankerpunkt og minimums bæreevne. Faldsikringsudstyr må ikke påføre brugeren unødige gener Faldsikringsudstyr må ikke give unødige gener og bør være let at indstille. Det skal sidde fast på brugeren og der bør ikke bruges løsthængende tøj under det. Eftersyn og vedligehold Leverandørens brugsanvisning om vedligeholdelse, opbevaring og holdbarhed skal følges, for at faldsikringsudstyret kan yde den tilsigtede beskyttelse. Den bedste sikkerhed for, at et faldsikringsudstyr fungerer efter hensigten, fås ved altid at kontrollere udstyret grundigt forinden brug. Før brug skal brugeren kontrollerer, om faldsikringsudstyret er helt, funktionsdygtigt og rent. Desuden kontrolleres det, om udstyret har gennemgået eftersyn efter leverandørens anbefalinger, mindst én gang årligt af en kompetent person. Det er arbejdsgiverens ansvar, at det årlige eftersyn

Page 7

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk udføres af en kompetent person, som er oplært og instrueret i forhold til producentens anvisninger for det konkrete faldsikringsudstyr. Årligt eftersyn kan ses af mærkat eller synlig plombe på udstyret eller af kontrolkortet Fangindretninger og glidesystemer skal være rene for at kunne fungere. Udstyret skal ses efter for trådbrud, revner, slid eller anden beskadigelse. Brugeren skal medvirke til, at udstyret virker efter hensigten, og meddele fejl, unødige gener og mangler til arbejdsgiveren, arbejdslederen, eller arbejdsmiljøorganisationen (en arbejdsmiljørepræsentant) med henblik på reparation, tilpasning, udskiftning af komponenter eller kassering. Udskiftningen skal foretages af fabrikanten eller af en anden kompetent person. Reparation skal gøre udstyret fuldt funktionsdygtigt og skal foretages af en kompetent person anvist af producenten. Udstyr må ikke anvendes, hvis det har været brugt til at standse et fald, eller hvis det har været udsat for anden belastning, der kan have nedsat holdbarheden, eller hvis det er repareret, eller hvis der er tvivl om udstyrets fortsatte egnethed, medmindre udstyret har gennemgået et eftersyn efter producentens anbefalinger. Faldsikringsudstyret skal holdes rent, opbevares tørt og beskyttet mod dagslys. UV-stråler beskadiger materialet i seler og liner, som derved taber deres styrke. Oplysning om levetid kan fås hos leverandøren. Normalt er den forventede levetid for faldsikringsudstyr 5 år fra tidspunktet for ibrugtagning. Skiltning Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor faldsikringsudstyr skal bruges, er synligt afmærket med skiltning. Der kan være tilfælde, hvor arbejdet, som gør faldsikring nødvendigt, foregår så spredt, at skiltning ikke er praktisk mulig. Hvad betyder det i praksis Sikring mod fald fra lastbil. Arbejdet med aflæsning af lastbiler skal planlægges og tilrettelægges, så aflæsning af lastbiler kan ske uden risiko for de ansatte. Det skal for eksempel sikres, at der ikke skal arbejdes på lastbilens lad eller ovenpå det opstablede stilladsmateriel på en måde, så der opstår særlig fare for nedstyrtning. Knæliggende arbejde, hvor montage gelænderet kun består af en håndliste. Når der er tale om et montagegelænder, til midlertidig sikring skal gelænderet som minimum bestå af en håndliste. Denne håndliste, skal hurtigst muligt suppleres med de øvrige dele der hører til rækværket i den givne situation. En håndliste yder ikke tilstrækkelig sikring, hvis man arbejder under den. Hvor det ikke er muligt at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet forsvarligt ved etablering af kollektivsikring.

Page 8

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Hvis man ikke kan konstruere stilladset på en sådanne måde, at det er muligt at opskyde et montagegelænder inden der skiftes højde, kan individuel sikring være eneste mulighed. Der tages her ikke hensyn til arbejdsgivers manglende indkøb, mangelfuld planlægning eller holdning til montagegelændere. Det skal reelt ikke være muligt at opstille, ændre eller nedtage stilladset, på en sådanne måde, at der under opstillingen, ændringen eller nedtagningen kan sikres med opskydelige montagegelændere, eller det skal være mere sikkerheds- eller sundhedsmæssigt forringende at sikre sig ved kollektive løsninger, før individuel sikring er tilladt. Kort sagt: ”Hvis man kan sikres mod at kunne falde, skal man det”. Er det ikke muligt, skal man begrænse følgerne af et eventuel fald mest muligt. Men hvis etableringen af den kollektive sikring vurderet i forhold til arbejdet generelt, er mere sikkerheds- eller sundhedsmæssigt kompromitterende end faren og nedslidningen ved at bruge individuel faldsikring, skal den mindst sikkerheds- og sundhedsmæssige kompromitterende løsning vælges. I de få tilfælde hvor man under opstilling, ændring eller nedtagning af stilladser ikke kan sikre sig ved brug af kollektivsikring, vil der oftest ikke være andre muligheder end individuel sikring ved brug af faldsikring. Ved tilrettelæggelsen af arbejdet i faldsikringsudstyr skal der tages hensyn til eventuelle fysiske eller psykiske belastninger, ulemper med videre, der er forbundet med brugen af udstyret. Det kan for eksempel ske ved begrænset arbejdstid eller ved passende pauser indlagt under arbejdet. Faldhindrende sikring vælges forud for falddæmpende Fortrinsvis skal arbejdet, hvis sikring med kollektive faldhindrende løsninger ikke er muligt, udføres med individuelle faldhindrende løsninger. Individueller faldhindrende løsninger kan være støttebælte eller sele med fast line eller regulerbar støttestrop, som sikrer at der ikke kan ske fald over 50 cm. Det kan ske vedhjælp af udspændte wire, skinnebaserede løsninger og lignende. Individuel falddæmpende sikring vælges, som sidste reelle mulighed Hvis det ikke er muligt at fjerne risikoen for nedstyrtning, hverken kollektivt eller individuelt, kan man blive nødt til, som sidste mulighed, at sikre ved hjælp af individuelle falddæmpende løsninger. Ved brug af individuelt falddæmpende udstyr, skal der tages stilling til hvad det bedst egnede falddæmpende udstyr til den specifikke opgave er. Når der er tale om individuel falddæmpende sikring, skal der benyttes sele og hjelm med tilspændt hagerem. I nogle tilfælde vil en faldblok, som konstant holder linen stram være den bedste løsning. I andre tilfælde vil en løs line være den bedste løsning. Det varierer fra opgave til opgave. Det er derfor vigtigt, at der tages en konkret vurdering i forbindelse med den enkelte arbejdsopgave. Virksomhedens arbejdsmiljø organisation (AMO), skal udarbejde retningslinjer og løsninger for brug af faldsikring: kollektiv faldhindrende, individuel faldhindrende og individuel falddæmpende,

Page 9

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk og indskrive dem i virksomhedens APV. Virksomhedens APV skal være tilgængelig for virksomhedens ansatte, så alle har adgang til denne generelle viden. Hvis en opgave skiller sig ud fra det generelle arbejde, beskrevet i virksomhedens APV, skal der for den, fra normalen afvigende arbejdsopgave, skriftligt beskrives hvordan, man ved den specifikke opgave vil imødegå risikoen for nedstyrtning, sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Løsningen kan efterfølgende lægge til grund for en ny vurdering i AMO om lignende fremtidige generelle løsninger. På denne måde vil virksomhedens APV over tid, blive udbygget og evt. tidligere forældede løsninger bliver omskrevet eller annulleret. Eksempel på elementer der bør tages med i vurderingen, omkring brug af faldblok versus sele: Faldblok 1,5 m - 2 m: Line 1,5 - 2 m: + Påbegynder hurtigt opbremsning + Kortere faldlængde - Opbremsning af fald, først i udstrakt længde - Længere faldlængde - Ekstra vægt, specielt ved arbejde med dobbelt faldblok for mobilitet. - Konstant træk i ryg + Uomtvisteligt letteste løsning også ved brug af Y-Line (dobbelt krog) for mobilitet. + Intet konstant træk i ryg Individuelt falddæmpende faldsikringsudstyr, skal bæres hvis man går ind i områder, hvor det er påbudt. Individuelt falddæmpende faldsikringsudstyr skal benyttes hvor faldhindrende løsninger ikke er muligt, indtil man igen kan genoptage arbejdet med opstilling, ændring eller nedtagning af stilladset ved brug af først og fremmest kollektiv sikring dernæst individuel faldhindrende sikring. Individuelt falddæmpende faldsikringsudstyr er i de fleste tilfælde, et midlertidigt supplement til kollektiv faldhindrende løsninger. Faldblok er stort set altid at betegne, som en individuel falddæmpende løsning, da der i forbindelse med stilladsmontage stort set altid, ved brug af faldblok, vil være risiko for fald over 50 cm, trods hurtig bremse. Brugeren skal instrueres i plan for redning efter et fald, herunder redningsudstyr, da der hurtigt kan opstå skader på en hængende person. Der skal, når der bruges falddæmpende udstyr, udarbejdes en beredskabsplan for redning efter et fald, herunder brug af redningsudstyr, samt for fysisk og psykisk førstehjælp, da der hurtigt kan opstå skader på en hængende person, specielt hvor brugeren under faldet har været udsat for pendulering ind i det underliggende stillads. Faldsikringsudstyr må ikke påføre brugeren unødige gener Faldsikringsudstyr er ikke primært designet til at være behageligt. Faldsikringsudstyr er designet til, som sidste udvej, at kunne minimere skaderne, der opstår i forbindelse med et fald, ved arbejde i højden, hvor anden sikring ikke er mulig. Der er stor forskel på faldsikringsudstyr, seler, liner, falddæmpere, faldblokke, kroge med mere. Faldsikringsudstyr er personlige værnemidler og skal være tilpasset brugeren.

Page 10

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Selv ved korrekt brug af faldsikrings udstyr, vil der ud over de psykiske gener, være fysiske gener, som skal reduceres mest muligt. Men som i mange tilfælde ikke helt kan undgås. Der er trods moderigtige farver og smarte puder tale om faldsikringsudstyr, hvis primære opgave er at dæmpe, afhængigt af sele, over 130 kilo i frit fald. Gener kan forsages af længden på linen, træk og stød i ryggen grundet længde på line eller faldblok, mindsket bevægelsesfrihed grundet selen, ryg i kroppen når faldline, arbejdsline, faldblok og lignende udstyr hænger fast, den ekstra vægtbelastning, som nødvendigt ekstraudstyr naturligt påfører brugeren, samt den psykiske belastning ved at være låst i en sele med risiko for nedstyrtning. Der er i ovenstående tilfælde tale om gener, der i forskelig grad kan reduceres, men i nogle tilfælde ikke fjernes helt, i forbindelse med valg af- og tilpasning af faldsikringsudsyr til den enkelte opgave og bruger. Ved hver eneste opgave hvor der skal arbejdes i faldsikringsudstyr, skal disse gener minimeres gennem valg af faldsikringsudstyr, type af seler, faldblokke, liner, hjelm, tilpasning med mere, og belastningen opvejes i forhold til opgaven. De generelle overvejelser gøres i virksomhedens AMO og valg af løsninger, skrives ind i virksomhedes arbejdspladsvurdering (APV), og i arbejdsinstruksen hvis der er tale om afvigelser fra normalen i forbindelse med en specifik opgave. Husk hvis du arbejder på en større byggeplads, kan arbejdets omfang gøre, at det også skal skrives ind i pladsens plan for sikkerhed og sundhed. Unødige gener Med unødige gener i forbindelse med brug af faldsikringsudstyr, menes de gener, som ikke er nødige (nødvendige) i forhold til, at sikrer brugeren mod nedstyrtning. Her vurderes det om genen faldsikringsudstyret pådrager brugeren er proportionel, opvejet mod risikoen ved ikke at være påført og/eller sikret med faldsikringsudstyret, som forsager den specifikke gene. Ofte vil det at være begrænset af en line, være mindre sikkerheds- og sundhedsmæssigt belastende, end et fald fra ni meter med hovedet først, uagtet eventuelt brug af sikkerhedssko. Arbejde i højden uden sikring, er ikke en option, hvis der er risiko for ned- og/eller gennemstyrtning til lavere niveau. Der er altid en løsning, der kan sikre brugeren. Alle gener der under transport af- og bærring af faldsikringsudstyr, påføres brugeren, hvor der ikke er risiko for ned- og/eller gennemstyrtning, og hvor der ingen arbejdsmiljømæssig rationel årsag er til, at brugeren er påført genen, vil være at betragte som unødig. Der kan ikke med hjemmel i arbejdsmiljølovgivningen, rejses krav om at en bruger skal bære faldsikring, der påfører brugeren gener under arbejde, hvor der ikke er risiko for ned- eller gennemstyrtning. Omvendt skal de ansatte medvirke til, at udstyret virker efter hensigten, herunder meddele eventuelle fejl og mangler (herunder unødige gener) til et medlem af arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljørepræsentanten), arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler kapitel 2, § 5, stk. 2. ”Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid” 1. pkt. ”yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener”.

Page 11

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Alle gener faldsikringsudstyr påfører brugeren, hvor påført faldsikringsudstyr ikke er nødigt, vil være at betragte som unødige gener. Når der er tale om faldsikringsudstyr, vil det give god mening at det kun benyttes i de områder, hvor der er krav om brug af faldsikringsudstyr grundet risiko for ned- og/eller gennemstyrtning. Eller i forbindelse med opgaver hvor, faldsikringsudstyr periodisk skal benyttes for at i møde gå risiko for ned- og/eller gennemstyrtning, der ikke kan imødegås på anden vis. Faldsikringsudstyr skal opbevares tørt, rent, holdes fra skarpe kanter og lignende slid på webbing. Være opmærksom på at Uv-stråling (sollys), gradvist nedbryder hjelm og webbing (det kraftigt vævede materiale seler og liner ofte består af). Arbejdets varighed (”4 timers-reglen”) Når det skal vurderes om arbejdet i højden, er for omfattende til at lade arbejdet udføres med individuel sikring i form af faldsikringsudstyr, forudsættes det, at der reelt er en anden mulighed for sikring, ved f.eks. opstilling af stillads. Men når vi under opstilling, ændring eller nedtagning af netop stilladser, ikke kan sikre os ved hjælp af kollektivsikring er faldsikring oftest den eneste reelle proportionelle løsning. Derfor indgår ”tommelfingerreglen” omkring de 4 mandetimer for opgaven, normalt ikke i vurderingen, omkring valg af sikringsmetode, når der er tale om opstilling, ændring eller nedtagning af stillads. Der skal ved tilrettelæggelse af arbejde i faldsikringsudstyr tages hensyn til eventuelle fysiske eller psykiske belastninger, ulemper med videre, der er forbundet med brugen af udstyret. Det kan for eksempel ske ved begrænset arbejdstid eller ved passende pauser i arbejdet, nu hvor andre løsninger ikke er mulige. Beredskabsplan/redningsplan/evakueringsplan ved brug af falddæmpende udstyr Skriftligt udarbejdet plan for redning Virksomhedens brug af falddæmpende udstyr skal indgå i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) og der skal laves en skriftlig plan for arbejdet så det sikres, at arbejdet kun udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Herunder en beredskabsplan/redningsplan/evakueringsplan (herefter kaldet beredskabsplan) for brug af falddæmpende udstyr. Beredskabsplanen skal indeholde en plan for og beskrivelse af, hvad arbejdsgiveren og den beskæftigede skal foretage sig: - før arbejdsopgaven starter op på arbejdsstedet - under arbejdets udførelse - hvis ulykken indtræffer og efter en ulykke er sket Arbejdsgiveren er ansvarlig for, at beredskabsplanen udarbejdes og, at alle som er involveret i arbejdet med faldsikring, bliver instrueret i beredskabsplanen. Beredskabsplanen bør altid hænges i umiddelbar nærhed af arbejdsområdet og være synlig og kendt for alle.

Page 12

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Den konkrete plan Den konkrete plan skal altid tage udgangspunkt i de faktiske forhold på pladsen og på selve arbejdsstedet. Følgende spørgsmål bør indgå i planlægningen: - Hvor i byggeriet skal der arbejdes med faldsikringsudstyr og hvordan er adgangsforhold og redningsveje til og fra arbejdsstedet? - Er det muligt ved ulykker at evakuere den forulykkede ved brug af de i virksomheden valgte, kendte, trænede og i virksomhedens APV beskrevne, standart evakueringsløsninger? Hvis der for opgaven, er udarbejdet en alternativ løsning for redning, der afviger fra den i virksomhedens APV skrevne, i hverdagen trænede og kendte løsning, skal der inden arbejdet påbegyndes, følges op på om brugeren, de nærmeste omkring brugeren og det eventuelt valgte materiel, opfylder forudsætningerne for redningsløsningen, beskrevet i den specifikt udarbejdede skriftlige plan for redning, på den specifikke opgave. - Er der for eksempel på større pladser tilstrækkelig plads til-, og er det praktisk muligt at bruge lifte, krankurve eller lignende hjælpemidler til redning? - Er der plads til at redningstjenesten, efter bekræftet aftale, kan komme ind til den forulykkede og foretage evakuering eller afhentning af forulykkede? - Hvilken form for redning kan der udføres og hvilke tekniske hjælpemidler er der til rådighed? For eksempel redning fra lift, rullestillads, stige eller ved nedhejsning. Det vil næsten altid være for svært at hejse en person op efter et fald. Nedfiring eller nedtagning nedefra vil derfor som regel være den mest optimale løsning. På nogle byggepladser indgår tårn- kranen i nødplanen med brug af krankurv, som en del af redningsberedskabet. Procedurer for træning af redning De beskæftigede skal være trænet i procedurerne for redning ved et fald med falddæmpende ud- styr, med mindre at der er en særlig uddannet redder til stede, som er trænet i dette i forhold til den konkrete opgave. Hvor redning nedefra ikke er muligt, skal der laves en plan for nedfiring/højderedning. Højderedning er en speciel-uddannelse. Det bør overvejes om der skal hyres en uddannet redder, på denne del af det samlede byggeri, som evt. kan forestå redningsarbejdet og koordineringen af dette. Det kan være aktuelt ved specielt høje byggerier. Hvem gør hvad ved en faldulykke? (Hvem iværksætter redning af den hængende kollega? Hvem ringer 1-1-2? Hvem eventuelt afspærrer ulykkesområdet? Hvem holder kontakt til kriseberedskab m.v.)? Hvad er afstanden til den nærmeste redningstjeneste? Det kan være livstruende at hænge for længe i faldsikringsudstyret. Specielt kan brugerens tilstand forværres, hvis der ved faldet ud over stilladsdækkets kant, sker pendulering ned og ind i det underliggende stillads. Vurdér om det er en god ide på forhånd at varsle redningstjenesten om det forestående arbejde. Hvis der er for lang afstand mellem arbejdssted og redningstjeneste (målt i antal km/minutter), kan man vurdere, om der skal hyres uddannede redningsfolk på arbejdsstedet, når der arbejdes med falddæmpende udstyr.

Page 13

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Hvis en redningstjeneste, indgår i virksomhedens redningsplan, bør der skriftligt udarbejdes en bekræftet aftale fra en redningstjeneste, hvor det fremgår at de er løsningen både tids-, udstyrs- og uddannelsesmæssigt. Ved alarmering til 1-1-2 skal det oplyses, at der er tale om en højderedning, så beredskabet kan medbringe det fornødne redningsudstyr fra starten. I hjemmevirksomheden er det en god ide at ophænge den generelle beredskabsplan, som er beskrevet i virksomhedens arbejdspladsvurdering APV, og en tjekliste på kontoret, borgerstuen, frokoststuen, skurvognen og andre relevante steder, så den er til gængelig for de beskæftigede på virksomheden så alle ved, hvad der skal gøres i forbindelse med en alvorlig ulykke. Falddæmpende udstyr Man må aldrig arbejde alene med falddæmpende udstyr. Den/de øvrige personer skal være instrueret og trænet, så vedkommende kan igangsætte en redningsprocedure og ringe efter hjælp. Der skal arbejdes med radio eller telefon, så kollegerne omkring kan foretage nødopkald. Virksomhedens brug af falddæmpende udstyr skal indgå i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) og der skal laves en skriftlig plan for arbejdet så det sikres, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder en beredskabsplan for brug af falddæmpende udstyr. Faldhindrende udstyr Når der arbejdes med faldhindrende udstyr, gælder der i princippet de samme regler, som ved falddæmpende udstyr i forhold til at arbejde alene. Med mindre det sikres, at anvendelsen af det faldhindrende udstyr bruges på en sådan måde, at fald til lavere niveau ikke er muligt. For eksempel hvis der arbejdes med korte ikke-regulerbare liner. Skader og redning ved fald i falddæmpende sele Et fald med sele og den efterfølgende ”hænge-fase” kan være voldsom for kroppen. Den kan medføre fysiske- og psykiske skader og ekstreme belastninger af kredsløbet. Specielt hvis nedstyrtningen har været kombineret med pendulering ind i det underliggende stillads. Derfor er hurtig og korrekt redning vigtig. Det er vigtigt at: - få den tilskadekomne reddet ned så hurtigt som muligt - hurtigst muligt i processen, få tilkaldt hjælp - sikre, at den tilskadekomne har frie luftveje og vejrtrækning samt sikre kredsløb (førstehjælpens normale procedurer) - den tilskadekomne ikke generes af stramt siddende seler eller beklædning (VIGTIGT - vær opmærksom på, at løsne langsomt op, hvor selen har haft blokeret blodomløbet, for at forhindre hænge traumer!) - være nærværende og tale med den tilskadekomne for at observere om der er ændringer i den tilskadekomnes adfærd indtil professionelt redningspersonale ankommer.

Page 14

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Samarbejdet i virksomheden omkring blandt andet sikring mod nedstyrtning i forbindelse med arbejde i højden. Alle virksomheder med ansatte skal ifølge loven udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Krav til arbejdspladsvurderingen APV’en I arbejdsmiljølovgivningen er der krav til APV’en, som virksomheden altid skal overholde: - APV’en skal være skriftlig. - APV’en skal være tilgængelig på virksomheden, så både ledelsen, medarbejderne og Arbejdstilsynet kan læse den. - APV-processen består af fem faser. Den enkelte virksomhed må selv vælge de metoder og redskaber, som den vurderer, vil virke bedst. • Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø • Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer • Inddragelse af virksomhedens sygefravær • Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan • Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen - Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde ligeværdigt og i konsensus igennem hele APV-processen. - APV’en skal revideres, når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet - dog mindst hvert 3. år. Hvem skal være med i APV-processen Når en virksomhed skal gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV), skal arbejdsmiljø-organisationen (AMO) inddrages i hele processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af arbejdspladsvurderingen (APV). I de virksomheder, hvor der ikke er krav om AMO (under 10 ansatte), skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde. AMO/medarbejderne skal underskrive APV’en som dokumentation for, at de har deltaget og er blevet inddraget jævnfør tidligere nævnte. Det er ofte hensigtsmæssigt at aftale fælles mål og “spilleregler” for APV-arbejdet med arbejdsmiljøorganisationen. Disse kan for eksempel handle om følgende spørgsmål: • Hvad er formålet med APV’en? • Er der, ud over arbejdsmiljøorganisationens medlemmer, behov for flere nøglepersoner i processen? • Hvilke metoder og redskaber skal bruges? • Hvordan og af hvem bliver eventuelle problemer registreret, prioriteret og løst? • Hvem har ansvaret for at fastholde aktiviteten i de enkelte afdelinger? • Er der behov for møder, kurser, et indledende seminar, uddannelse e.l.? • Er der behov for ekstern bistand, for eksempel fra en arbejdsmiljørådgiver?

Page 15

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk • Hvordan opsamles erfaringerne, og hvordan bruges de i forbindelse med revision af APV’en? Hvis en virksomhed ikke selv har tilstrækkelig indsigt til at gennemføre APV’en, skal den hente hjælp fra eksterne rådgivere. Arbejdsmiljøorganisationen skal høres, inden virksomheden henvender sig for at få hjælp. Organisering af samarbejdet omkring sikkerhed og sundhed Virksomheder med 10 eller flere ansatte skal have en arbejdsmiljøorganisation (AMO). I alle virksomheder med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet om arbejdsmiljø foregå i en arbejdsmiljøorganisation. AMO er en intern organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheden, hvor nøglepersonerne er arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, valgte arbejdsmiljørepræsentanter og udpegede arbejdsledere. Særligt for virksomheder med mindst 35 ansatte I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal der oprettes en AMO i to niveauer med arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg. Det nødvendige antal arbejdsmiljøgrupper skal fastsættes af arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne ud fra et nærhedsprincip, som kort fortalt betyder, at der til enhver tid skal være det nødvendige antal medlemmer og grupper. Det endelige antal er med andre ord ikke fastlagt på forhånd, men skal findes ud fra en konkret vurdering. I vurderingen indgår virksomheden, dens arbejdsmiljøforhold og behovet for nærhed mellem de ansatte, deres repræsentanter og de øvrige medlemmer af AMO. Nærhed betyder for eksempel, at det skal være let for de ansatte og medlemmerne af AMO, at komme i kontakt med hinanden, både generelt og i forbindelse med for eksempel skifteholdsarbejde og hjemme-/udearbejde. Særligt for virksomheder med 10-34 ansatte I virksomheder med 10-34 ansatte består en AMO af en eller flere arbejdsledere, der er udpeget af arbejdsgiveren, og en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter, der er valgt af de ansatte. Arbejdsgiveren eller en repræsentant, der kan handle på arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål, er formand. AMO består således som udgangspunkt af mindst tre personer, der danner en organisatorisk enhed, som kaldes AMO. Hvis det er nødvendigt for at løse opgaverne tilfredsstillende, skal enheden bestå af flere arbejdsledere og/eller arbejdsmiljørepræsentanter (arbejdsledere kan ikke være arbejdsmiljørepræsentanter). Er der ingen arbejdsleder i virksomheden, træder arbejdsgiveren ind i dennes funktion. En anden situation kan være, at arbejdsgiveren udpeger arbejdslederen i AMO til at være sin repræsentant. I disse situationer vil AMO bestå af mindst to personer. Der skal være mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i AMO. Formålet er at sikre, at arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter deltager ligeværdigt i AMO-arbejdet.

Page 16

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk For at AMO kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt både med det overblik over virksomheden, som arbejdsledere har, og de erfaringer, som arbejdsmiljørepræsentanter besidder. Arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant kan godt i konkrete situationer erstatte hinanden i forhold til at løse opgaverne, hvis den ene ikke er til stede. Foranstaltninger, der er truffet i andre medlemmers fravær, skal hurtigst muligt meddeles den eller de pågældende. I små virksomheder I små virksomheder med mindre end 10 ansatte, skal samarbejdet foregår via løbende dialog. I virksomheder med højst 9 ansatte skal arbejdsmiljøarbejdet systematiseres, men der er ikke pligt til at danne en AMO. I det daglige forgår samarbejdet her ved løbende og direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere. Særligt for virksomheder med 1-9 ansatte Alle virksomheder med ansatte har pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøarbejdet. I virksomheder med højst 9 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed systematiseres, men der er ikke pligt til at danne en arbejdsmiljøorganisation (AMO). På midlertidige og skiftende arbejdssteder skal der dog oprettes AMO, når der er 5 eller flere ansatte på udearbejdsstedet og arbejdet foregår i en periode på mindst 14 dage. I det daglige foregår samarbejdet ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere. Arbejdsgiveren skal løbende sørge for, at de ansatte kan komme med forslag til arbejdsmiljøet, og at de får alle nødvendige oplysninger, som har betydning for arbejdsmiljøet. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at de ansatte bliver hørt, når ny teknologi bliver planlagt og indført, herunder om konsekvenser for sikkerhed og sundhed ved valg af udstyr, personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler med videre. Én gang om året skal der holdes en arbejdsmiljødrøftelse. Arbejdsmiljødrøftelse I alle virksomheder er der krav om minimum en årlig arbejdsmiljødrøftelse. Alle virksomheder uanset størrelse skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø skal tilrettelægges, og hvor det seneste års arbejde i AMO tages op. Drøftelsen skal handle om, hvordan det står til med arbejdsmiljøet i virksomheden, og hvilke udfordringer virksomheden står over for. Desuden skal AMO bidrage til virksomhedens plan for kompetenceudvikling vedrørende supplerende uddannelse. APV-arbejdet starter med at skabe overblik over, arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at der er problemer med arbejdsmiljøet, skal der udarbejdes forslag til løsninger på, hvordan det kunne tænkes at problemerne kunne løses. Der skal også tage stilling til, hvem der har ansvaret for, at problemerne bliver løst, og hvornår der skal følges op på, om problemerne faktisk er blevet løst.

Page 17

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk AMO bestemmer selv, hvordan AMO vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at man kan vælge den metode, som passer bedst til virksomheden. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig – på papir eller elektronisk. APV’en skal nemlig være tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse. Det er også et krav, at medarbejderne deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. I virksomheder med flere end 10 ansatte, er det arbejdsmiljøorganisationen (AMO), der skal deltage i APV-arbejdet. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om AMO, skal medarbejderne deltage på samme måde. Medarbejderne/arbejdsmiljøorganisationen skal underskrive APV’en som dokumentation for, at de har deltaget i APV-arbejdet. Arbejdstilsynet skal ikke godkende virksomhedens APV, men Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at virksomheden har gennemført APV-processen i overensstemmelse med reglerne. Opdatering og tilpasning af arbejdspladsvurderingen (APV) APV’en skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet eller i arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan for eksempel være tilfældet, ved anskaffelse af nye montagehejs, nyt evakueringsudstyr eller et nyt overdækningssystem. Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis man i virksomheden får ny viden eller nye erfaringer. Hvis der for eksempel sker en arbejdsulykke, og det viser sig, at det skyldes forhold i arbejdsmiljøet, kan det være nødvendigt at justere APV’en. APV'en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Arbejdsgiverens pligter Arbejdsgiveren har en række pligter i forhold til AMO. Arbejdsgiveren skal tage initiativ til at oprette AMO. Det betyder, at arbejdsgiveren skal opfordre til, at arbejdsmiljørepræsentanter bliver valgt, og sørge for, at arbejdsledere bliver udpeget. Arbejdsgiveren har flere pligter i forhold til AMO. Arbejdsgiveren har for eksempel ansvaret for, at samarbejdet i AMO finder sted og udvikles og at AMO har det nødvendige grundlag for at kunne løse sine opgaver tilfredsstillende. Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at de ansatte har mulighed for regelmæssig kontakt med den del af AMO, der varetager opgaver inden for deres område. Arbejdsgiveren har også pligt til at informere AMO’s medlemmer om alt, der har betydning for arbejdsmiljøet. Det gælder både påbud og andre afgørelser samt vejledningsmateriale og andre skriftlige oplysninger fra Arbejdstilsynet. Også skriftlig information fra autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet, branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og andre skal videregives til AMO. AMO foretager den nærmere afgrænsning af, hvad der er relevant for AMO som helhed og for de enkelte arbejdsmiljøgrupper. Arbejdstilsynet anbefaler, at AMO udarbejder retningslinjer for, hvordan og til hvilke grupper den pågældende information skal videregives. Den fornødne tid til arbejdsmiljøarbejdet

Page 18

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af AMO har tid til at udføre deres opgaver. Det er for eksempel tid til kontakt med de ansatte og tid til at deltage i virksomhedens planlægning af arbejdsmiljøarbejdet inden for deres område, herunder den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Hvor meget tid medlemmerne skal have til rådighed, afhænger af arbejdsområdernes og virksomhedens art og størrelse samt af den risiko, som medarbejderne er udsat for. Arbejdsgiveren skal stille så megen tid til rådighed, at AMOs medlemmer kan varetage deres pligter i det daglige, så arbejdsmiljøarbejdet fungerer og er effektivt uden, at arbejdsmiljørepræsentanten lider tab af indtægt. Det er arbejdsgiveren, der skal vurdere, hvor meget tid, der skal stilles til rådighed for AMOs medlemmer. Det skal ske efter høring af AMO.

Page 19

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Dokumentation: Fald fra højden på byggepladser - At-vejledning 2.4.1 https://at.dk/regler/at-vejledninger/fald-fra-hoejden-byggepladser-2-4-1/ Fald fra højden ved arbejde på tage - At-vejledning 2.4.2 https://at.dk/regler/at-vejledninger/fald-fra-hoejden-tage-2-4-2/ Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler - Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 https://at.dk/regler/bekendtgoerelser/brug-personlige-vaernemidler-1706-sam/ Faldsikring - At-vejledning D.5.5-3 https://at.dk/regler/at-vejledninger/faldsikring-d-5-5/ Stilladsopstillerens ansvar - At-vejledning 45.1 https://at.dk/regler/at-vejledninger/stilladsopstillerens-ansvar-45-1/ Handleplan 2 - 3F og DB https://27da2906-4f2e-48ea-ad9c-ae800f8c73f1.filesusr.com/ugd/619e37_739484b71b454d62977b6269739f66e6.pdf Branchevejledning om OPSTILLING OG NED- TAGNING AF STILLADSER https://27da2906-4f2e-48ea-ad9c-ae800f8c73f1.filesusr.com/ugd/619e37_84b824ca4c6d41b78a408416642e699a.pdf Branchevejledning om FALDSIKRINGSUDSTYR https://27da2906-4f2e-48ea-ad9c-ae800f8c73f1.filesusr.com/ugd/619e37_5e1693641aeb4c5397d6a62452c3d925.pdf BFA Byg- og Anlæg Personlige værnemidler https://bfa-ba.dk/generelt-om-personlige-vaernemidler/ Arbejdspladsvurdering (APV) - At-vejledning D.1.1-3 https://at.dk/regler/at-vejledninger/arbejdspladsvurdering-apv-d-1-1/ Bekendtgørelse om arbejdets udførelse - BEK nr. 1234 af 29/10/2018 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1234 APV i anlægsbranchen - skriv fra AT https://at.dk/brancher/anlaegsarbejde/apv/

Page 20

Stilladsarbejdernes Landsklub Formand Thomas Strømsholt 21603150 stromsholt@me.com www.stilladsklubben.dk Branchevejledning om FALDSIKRINGSUDSTYR - 05/2018 https://bfa-ba.dk/wp-content/uploads/2018/09/branchevejledning-om-faldsikring-print.pdf Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2014 1202 FT BEU Alm del endeligt svar p spørgsmål 33 Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2014 1202 FT BEU Alm del endeligt svar p spørgsmål 34 Arbejdsmiljøvejviser til stilladsarbejde - skriv fra AT https://at.dk/arbejdsmiljoearbejdet/apv-arbejdspladsvurdering/arbejdsmiljoevejvisere/stilladsarbejde/ Arbejdstilsynets APV-tjeklister - skriv fra AT https://at.dk/media/6048/stilladsarbejde-apv-tjekliste.pdf Hvad er en APV? - skriv fra AT https://at.dk/arbejdsmiljoearbejdet/apv-arbejdspladsvurdering/hvad-er-en-apv/ Samarbejde om arbejdsmiljø https://at.dk/arbejdsmiljoearbejdet/arbejdsmiljoeorganisation/samarbejde-om-arbejdsmiljoe/ COUNCIL DIRECTIVE of 30 November 1989 on the minimum health and safety requirements for the use by workers of personal protective equipment at the workplace (third individual directive within the meaning of Article 16 (1) of Directive 89/391/EEC) (89/656/EEC) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:31989L0656 Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler - BEK nr 1109 af 15/12/1992 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1992/1109 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler - BEK nr 727 af 29/06/2004(Brug af stilladser, stiger og rapelling) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2004/727

Sikring i forbindelse med arbejde i højden

Page 1

Page 2