Return to flip book view

1RUNGSTED KIRKERUNGSTED KIRKEKirkebladet · 55. årgang nr. 5 · september - oktober 2025

2HØSTGUDSTJENESTENHØSTGUDSTJENESTEN– er en fest hvor vi fejrer, at Gud gør livet på jorden leveligt på trodsKIRKETJENEREDaniel Engsvang Iben Molin email: kirketjener@rungstedkirke.dktlf. 40 32 60 84, man-fre kl. 10-13KIRKEVÆRGE Johan-Ulrich Krause email: juk@ukrause.dktlf. 51 50 57 11 KOMMUNIKATIONLinda Balleemail: lb@rungstedkirke.dktlf. 21 32 78 80 KORDEGNEHalfdan Bjørn HaugbølAnne-Soe Find Storvademail: rungsted.sogn@km.dktlf. 45 86 00 97 man, tirs,ons og fre kl. 10-13, tors kl. 15-17MENIGHEDSPLEJENFormand: Hans-Henrik Nissen email: hhn@km.dktlf. 20 99 27 08MENIGHEDSRÅDSFORMAND Christian J. Andersen email: christian43@mail.dktlf. 21 13 26 07 RUNGSTED KIRKEBolbrovej 15 · 2960 Rungsted KystORGANIST Alla Lund email: organist@rungstedkirke.dk tlf. 30 58 78 79 PROVST Hans-Henrik Nissenemail: hhn@km.dktlf. 20 99 27 08Fri mandag SOGNEPRÆSTDorte Fabrin Beltoftemail: dfb@km.dk tlf. 40 14 78 79tirs, ons og fre kl. 10-11, tors kl. 16-18SOGNE- OG UNGDOMSPRÆSTMathias Hardingemail: matha@km.dktlf. 29 88 78 15tirs, tors og fre kl. 10-11, ons kl. 16-18Få Sognenyt og nyhedsbrev i din mailbakke: Skriv til Lb@rungstedkirke.dk eller ring på tlf. 21 32 78 80eller se mere på www.rungstedkirke.dkAnsv.redaktør:Hans-Henrik NissenRedaktør, Layout og tryk: Linda Balle Korrekturlæser: Olaf Poulsen

3Søndag den 28. september vil Rungsted kirke ligesom sidste år og alle år være pyntet med korn, frugter og sensommerens blomster. Vi skal samles, nyde pynten og duften fra friske kornneg og vi skal synge de salmer, som hører til i høsttiden, og som udtrykker vores taknemmelighed over den velsignelse af goder, som Gud lader os nyde. Efter Gudstjenesten holder vi auktion over de høstgaver, som de nye konrmander kommer med.Høstgudstjenesten i Rungsted kirke ligger altid tæt på Sct. Mikkels helgendag den 29. september. Mikkelsdag var helligdag i Danmark indtil 1770, da en forordning afskaffede en stor del af de daværende helligdage.På Mikkelsdag fejrede man, at det store arbejde med at høste var vel overstået, og afgrøderne var bragt sikkert i hus. Vi, der lever i en tid og på et sted med overskud af mad, bekymrer os ikke om, hvordan vi skal kunne spise os mætte til vinter, men i gamle dag var det livet om at gøre, at sikre sig et forråd af mad og foder, så mennesker og dyr kunne overleve de kolde og mørke måneder, der ventede forude. Sådan var ’prepping’ en naturlig del af bondesamfundets kultur. Samtidig var Mikkels dag ’skiftedag’, altså den dag på året, hvor høsten ofcielt var afsluttet, og derfor havde de arbejdende folk på gårdene rundt i landet lov til at skifte arbejdsplads og ytte til en anden gård. HØSTGUDSTJENESTENHØSTGUDSTJENESTENAf Dorte Fabrin Beltoft– er en fest hvor vi fejrer, at Gud gør livet på jorden leveligt på trods

4"Mikael kæmpede mod Djævelen i skikkelse af en frygtindgydende drage."Sankt Mikkel er en fordanskning af Sankt Mikael, ærkeenglen, der ifølge traditionen vejer sjælene på dommens dag og lader vægtens udfald afgøre, om ens sjæl kan få adgang til himlen, eller om man dømmes til at henslæbe sit efterliv i helvede. Derfor er Sankt Mikael ofte afbildet med en vægtskål i hånden. Til trøst og opmuntring for den bekymrede sjæl, så var Sankt Mikael imidlertid kendt for at hjælpe den nødstedte sjæl ved at lægge en nger på vægtskålen, og således hjælpe enhver sjæl til at komme i himlen. Legenderne om Sankt Mikael var populære i middelalderen, så der er billeder af ham i mange kirker, for eksempel i Tybjerg Kirke ved Holbæk. Ærkeengle rangerer over Guds hære af almindelige engle – budbringere. Ærkeengel betyder ’første budbringer’, og vi kender Gabriel, som den ærkeengel, der bragte bud til Maria. Om ærkeenglen Mikael fortælles i Johannes' Åbenbaring kapitel 12 vers 7-9 og den kosmiske krig, hvor Mikael kæmpede mod Djævelen i skikkelse af en frygtindgydende drage. Kært barn har mange navne, Djævelen, Satan, Lucifer havde mobiliseret alle sine engle i den store kamp. Men ærkeenglen Mikael besejrede ham, smed ham ud af himlen og styrtede ham ned på jorden. Sådan sikrede Mikael freden i himlen … for en tid i hvert fald... Derfor har Sankt Michael også ofte et sværd eller sejrens korsfane i den ene hånd og vægten i den anden, som her på et billede i Århus Domkirke fra ca. 1500. Der ser sjælen ud til at have gode chancer for at komme indenfor i Himmeriget. Tybjerg Kirke. Foto af Kirsten Trampedach

5Århus Domkirke. Foto af Jens-Jørgen FrimandSankt Mikael var meget populær allerede i den meget tidlige kristne tid, hvor ere runeindskrifter nævner hans navn. Sådan vidner fortællinger og kalkmalerier også i Danmark om ærkeenglen Mikael som de frommes særlige beskytter og nødvendige hjælper mod Satan og hans djævleyngel. At Sankt Mikael i Danmark er blevet knyttet sammen med høstfejringen, skyldes nok at høstens afslutning falder sammen med hans helgendag og førkristne høstfester er blevet indoptaget i Mikkelsdag.Håbet om aldrig at skulle savne mad ndes også udtrykt i Johannes’ Åbenbaring. I kapitel 22 vers 1-2 udfoldes en vision om en nyskabt verden, et nyt paradis, hvor oden med livets vand, klart som krystal, vil vælde frem fra Guds og Kristi trone. I midten, mellem en vej på den ene side og oden på den anden, vil livets træ stå plantet, og det vil bære frugt tolv gange om året, hver måned vil det give frugt.Smukkere kan drømmen om livets levelighed vist ikke udtrykkes end i denne vision fra Johannes’ Åbenbaring. God høst og glædeligt efterår! 28/09 HØSTGUDSTJENESTE | kl. 10Til høstgudstjenesten beder vi børn og voksne medbringe høstgaver som frugt, grøntsager eller en buket fra haven, hjemmebag eller syltetøj – en måde at sige tak for naturens gaver og de mange glæder, jorden giver os. Gaverne bæres ind i kirken og efter gudstjenesten bæres de ud og sælges for højeste bud. Det bliver en festlig og givende dag, hvor det indsamlede beløb ubeskåret går til børn i den 3. verden.

6Af Linda BalleKarin Berning er ikke bare trofast, kirkegænger, suppleant i menighedsrådet, aktiv i menigheds-plejen – hun synger også i Hørsholm-Koret. Og det er ikke for sjov. Karin har nemlig sunget i Hørsholm-Koret i over 50 år. "Jeg har altid elsket at synge – og spille klaver," fortæller Karin. Allerede som barn optrådte hun sammen med sin veninde til små huskoncerter i en musikalsk familie.Hørsholm-Koret Hørsholm-Koret har eksisteret i sin nuværende form siden 1962. Men faktisk går historien længere tilbage – helt til Apollokoret, et herrekor fra 1896. I dag tæller koret 45 sangere og ledes af dirigent Torsten Nielsen, konservatorieuddannet i kor- og ensembleledelse med masser af erfaring som både sanger og underviser. Repertoiret spænder bredt: mest klassisk, men også moderne musik.Hvert andet år rejser koret til udlandet og giver koncerter. ”En af de store oplevelser var en rejse til Wien, hvor vi havde tre koncerter på programmet – og også ere spontane indslag. Man kan jo ikke lade være, når man kommer ind i et smukt kirkerum og vi lige er de rigtige stemmer samlet,” siger Karin med et smil. OM AT SYNGE I KOR OM AT SYNGE I KOR – OG BLIVE GLAD!– OG BLIVE GLAD!Hun synger selv 2. alt – den dybeste af kvinde-stemmerne. Udover 2. alt er der 1. alt, 2. sopran og så den høje lyse 1. sopran. Hos herrestemmerne er der 1. og 2. bas og 1. og 2. tenor.Sang som meditationFor Karin er sang ikke bare musik. ”Det virker meditativt. Jeg glemmer alt omkring mig – også når jeg går i supermarkedet og pludselig opdager eller andre opdager, at jeg synger højt for mig selv,” fortæller hun og ler.Og hun har faktisk videnskaben på sin side. Når vi synger, sænkes kortisol-niveauet i kroppen og samtidig forøgers forekomsten af immunglobulin – som er antistoffer og en vigtig del af kroppens immunforsvar. For højt kortisolhormon kan være årsag til blodpropper og hjertestop. At synge udløser også endorner, som er kroppens eget morn – ren lykkepilleeufori i naturlig udgave. Og hormonet oxytocin, der forbindes med kærlighed, tillid og tilknytning. Under nedlukningen i 2020 viste det sig, hvor stærkt det kan være at synge sammen – om det så var morgensang på skærmen eller fællessang fra altaner og vinduer. En forhåndenværende, smuk og virkningsfuld måde at komme igennem en angstfyldt tid og føle fællesskab.

7Hørshom-Koret i dag. Du kan læse mere om koret på www.horsholm-koret.dk –du kan også høre koret synge i Rungsted Kirke onsdag den 1/10 kl. 19.30. Koncerten er gratis, dørene åbner kl. 19. Se mere på www.rungstedkirke.dkHørsholm Lokalarkiv. Foto: Georg Pe. KOR I HØRSHOLM OG OMEGNDer er mange kor at vælge imellem – det handler mest om, hvilken musikstil man kan lide. Karin synger også i Mupo – Musikalsk Potpourri, et senior-kor for 60+, hvor man ikke behøver at kunne læse noder. Her er der fokus på rytmisk musik – og eneste optagelseskrav er et gyldigt sygesikringsbevis. Kontakt Etty Holgersen, formand etty@live.dkEr du mere til gospel, kan du nde vej til Rungsted Gospelkor, som øver mandage kl. 19-21.30 i Egedal Byens Hus i Kokkedal. Koret hører under FOF, hvor du også kan nde andre kor for eksempel: Sangvinum-koret – ca. 30 sangere, rytmisk repertoire, 2-4 stemmer. Her skal du kunne synge rent. Kontakt tovholder Alice Kiander tlf. 2422 8943, hvis du er interesseret. Morgenkoret Sangglæde – vi synger alt fra folkeviser til evergreens og nyere sange, ofte trestemmigt. Nodekendskab er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er lysten til at synge! Kig ind på FOFs hjemmeside og nd mere.... jo, du kan!Mange siger, at de ikke kan synge. Men det kan næsten alle. Stemmen er en muskel, der – ligesom resten af kroppen – bliver stærkere og smidigere med træning. Stemme-tness! Det handler om at lære at slappe af i krop, kæbe og hals – og trække vejret dybt med hele kroppen. Det giver ekstra ilttilførsel og så giver det udover det gode humør et boost af energi!Hørsholm-Koret anno 1989 i jubilæumsparade på Usserød Kongevej. Foto: Hørsholmarkivet

8SALMER I KIRKEN SALMER I KIRKEN HVER SØNDAG ... HVER SØNDAG ... I Rungsted kirke synges der hver søndag hele otte salmer incl. trosbekendelsen under gudstjenesten. Det er gratis og starter kl. 10. ... OG HØJSKOLESANG ... OG HØJSKOLESANG I SOGNEHUSET I SOGNEHUSET Sange fra Højskolesangbogen en tirsdag i måneden mødes vi og synger sammen med kirkens organist og en af korsangerne. Hans-Henrik Nissen fortæller lidt om teksterne i sangene og ellers synges der hele aftenen. Intet kræves andet end du kan lide at synge! Der serveres kaffe/te og småkager.DATOERNE FOR HØJSKOLESANG Tirsdag 7/10 kl. 19-21Tirsdag 4/11 kl. 19-21 Tirsdag 2/12 kl. 19-21Højskolesang er gratis, men der er tilmelding på www.rungstedkirke.dk/det-skerSPIREKORETSPIREKORETI Rungsted og Humlebæk Kirke holder Spirekoret til. Der er to hold og korprøver om mandagene. Spirene kan starte i 5 års alderen og kan gå der til de skal i 1. klasse. Herefter kan de rykke videre til Børnekoret.Korene træner de mest elementære ting ved at synge i kor. De synger ikke blot sangene, men laver også fagter og danser. Det skal nemlig være sjovt at synge! Udover at bruge stemme og krop, så lærer de en masse gode sange i fællesskab med andre børn. Fantastiske koroplevelser for børn og unge i Nordsjællands Korskole. Der er hele syv kor at vælge imellemTILMELDINGEN ER STARTET Læs mere på www.fredensborgprovsti.dk/korskolen/tilmelding/spirekorher kan du også læse om de andre korFotos: Frederik Emil

Første fredagsforedrag i efteråret handler om lokalhistorie. Det bliver en spændende fortælling om jernbanens anlæggelse og hvad udviklingen fra skerleje til forstad indebar for Rungsted og omegn.Fredagsforedrag: 3/10 kl. 14. Gratis og med kaffe/teDu kan læse mere på www.rungstedkirke.dk/det-sker– hvor du også kan tilmelde dig.DA RUNGSTED BLEV FORSTADAnders Dalsager er arkivleder og museumsinspektør på Hørsholmarkivet – en del af Museum Nordsjælland. Uddannet historiker fra Københavns Universitet, erfaring med formidling og historiske undersøgelser fra lokale og nationale kulturinstitutioner. I sit arbejde fokuserer Anders på hvordan Danmark og Nordsjælland blev moderne i det 20. århundrede og hvorledes politisk magt, arkitektur og byplanlægning har formet samfund /lokalsamfund de sidste 100 år.Rungsted Kyst Station, 1909. Toget er på vej ind til perronen, Hørsholmarkivet.ANDERS DALSAGERANDERS DALSAGER FRA ARKIVETFRA ARKIVETI det digitale arkiv er der et vælg af historiske billeder fra kirken og Hørsholm. Blandet andet det morsomme foto af Hørsholm-Koret på side 7. Postkortet til venstre er fra ca. 1914. Stemplet i Hørshom 2/7 1915. og stilet til Fru Ingeborg Hansen. Du kan høre, hvad der står på kortet ved at klikke ind på www.rungstedkirke.dk/det-sker/foredrag FOREDRAG 2025FOREDRAG 2025Hørsholm lokalarkiv ligger lige over for Hørsholm Kirke og er nabo til Egns Museet. Et besøg på arkivet er måske ikke den vildeste oplevelse, men det rummer originalerne til den skattekiste af dokumenter og billeder, der ligger digitalt på www.arkiv.dkRungsted Kirke fra 1917 og 1935. Hørsholmarkivet.9

10Familiegudstjeneste med spisningRosa rugosaes også kaldet rynket roseOpskrift | Et til to glas20 hyben 3 blommer skåret i mindre stykker3 æbler skrællet og skåret i mindre stykker5-7 spsk. ahornssirup eller honning1/2 presset citronHVAD VILLE JESUS HVAD VILLE JESUS NOK IKKE NOK IKKE HAVE SPIST?HAVE SPIST?Hyben er – siger man – bøvlet, men så slemt er det altså ikke. Og det velsmagende bær er fuld af C-vitamin, antioxidanter og kostfibre.De røde ikke alt for mørkerøde er perfekte at plukke. Sæsonen er fra august til helt hen i okober. Du finder dem stort set ved alle danske strande. Du kan lave chutney, tørre dem og lave hybente og du kan også lave denne skønne marmelade: Skyl bærene. Sæt dig nu godt tilrette ved et bord med god musik eller din ynglingspodcast i ørene! Skær stilken af og del hyben over i to dele (er de meget store, så i kvarte). Kernerne bliver siddende. Put i plastpose eller bøtte og frys dem til næste dag. Nu skal du have kernerne ud af de frosne hyben. Find en passende teske at grave kernerne ud med ... det tager lidt tid så frem med podcasten igen – tilgengæld er det lettere, når de er frosne.I gryden med de rensede bær og lidt vand ca 1/2 dl, men fyld på hvis de koger tørre. Simre i ca 12 min. Kom blommer, æbler samt ahornsirup/honning og citron i ... nu står det hele simre i ca. en god halv time. Opbevares i skollet rent glas med låg og på køl.Du kan også bruge pære eller anden frugt ... og tilføje vanilje, lidt chili eller ingefær. HYBENMARMELADEHYBENMARMELADENår bladene falder af træerne og efteråret sætter ind, så samles vi igen til familiegudstjeneste, hvor vi skal høre historier fra Bibelen, synge salmer og bede Fadervor.Klokken ca. 18 er der gratis fællesspisning i sognehuset lige overfor kirken.Vel mødt til de små, de større og deres voksneMathias Harding og Dorte Fabrin Beltoftonsdag d. 8. oktober kl. 17.30onsdag d. 19. november kl. 17.30 tilmelding på hjemmesiden: www.rungstedkirke.dk/det-skerKirkefrokost medMenighedsplejenSå skal vi mødes igen til årets anden kirkefrokost, hvor vi efter gudstjenesten i kirken går over i sognehuset og spiser sammen. Frokosten koster 50 kr. inklusive drikkevarer.Søndag 12/10 kl. 11.30-14.00 Tilmelding: www.rungstedkirke.dk/menighedsplejen

11Kirkeministeriet udsendte d. 21. maj to nye forslag i høring vedr. ændring af menighedsrådsloven. Høringsfristen løb til 25. august. Forslagene er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræ-sentanter fra alle relevante interes-seorganisationer.Det ene lovforslag har til formål at forenkle og give en bedre understøt-telse af menighedsrådsarbejdet. Det andet omhandler bedre nansiering af folkekirkens fællesopgaver.I det udsendte høringsmateriale var der forslag til ændringer, som menighedsrådet ikke kan støtte, idet gennemførelsen af dem kan starte en proces, som på længere sigt kan reducere den folkelige opbakning og støtte til menighedsrådenes arbejde, og i sidste ende gøre menighedsråds-arbejdet mere eller mindre ligegyl-digt og dermed medføre stor skade for folkekirken.Der er især tre forslag, som menig-hedsrådet ikke kan støtte:1. For at professionalisere perso-naleledelsen foreslås, at kontakt-personen – som nu skal hedde den personaleansvarlige – skal gen-nemgå et obligatorisk 3- dages kur-sus om personaleforhold. Desuden skal formand og kasserer ligeledes gennemgå et obligatorisk 3-dages kursus med fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem ledelsesstrenge i folkekirken. Sådanne kurser skal være frivillige. Det virker højst besynderligt, at folkevalgte til et menighedsråd skal gennemgå et obligatorisk kursus for at kunne varetage en funktion i menigheds-rådet, når lignende krav ikke stilles til medlemmer af andre folkevalgte institutioner. Desuden forslås et 3-dages kursus for den kommende personaleansvarlige ”som en skræd-der i helvede”. Menighedsrådet støt-ter derfor ikke obligatoriske kurser. Kursustilbud skal være frivillige.2. For at aaste menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom fore-slås, at ansvaret for forvaltning af præstegårdene overføres til provstiet, gældende fra 1. december 2029. Dette lovforslag kan menig-hedsrådet ikke støtte. Fjerner man de lidt mere udfordrende opga-ver fra menighedsrådet, gør man dem mindre attraktive at arbejde i for velkvalicerede emner. For hvad bliver det næste man fjer-ner? Personaleforvaltningen? Forvaltningen af kirken? En sådan proces kan blive menighedsrådenes endeligt. Menighedsrådet anbefaler, at en sådan overytning skal være frivillig.3. Endelig foreslås, at provsten som hovedregel ikke er født medlem af menighedsrådet. Det er menigheds-rådets opfattelse, at den nuværende ordning med at en præst både kan være sognepræst og dermed født medlem af menighedsrådet samti-dig med at den pågældende også er provst bør bevares. Forslaget kan meget vel medføre, at en del velkva-licerede emner til provstestillinger vil undlade at søge dem, fordi de ikke ønsker at miste en væsentlig del af kontakten til menighedsråd og menighed. Derfor kan menighedsrå-det ikke støtte dette lovforslagMenighedsrådet indsendte sit høringssvar til Kirkeministeriet 14. augustChristian Johs. Andersen Formand for Rungsted Sogns MenighedsrådNYT FRA MENIGHEDSRÅDETNYT FRA MENIGHEDSRÅDETForslag til ændring af Forslag til ændring af menighedsrådslovenmenighedsrådsloven

12KORSET I KIRKEN KORSET I KIRKEN Et kors er en gur dannet ved at to lige linjer skærer hinanden under rette vinkler; dernæst genstande af denne form eller billeder af sådanne. Korset er i dag først og fremmest kristendommens vigtigste symbol, men allerede før kristendommens opståen blev korset brugt i varierende form som symbol og ornament i forskellige kulturer.Første del af en lille serie om genstande i kirken | Korsets vej til kirken – inspirationen fra kirken i Torgaudansk kors latin crux, græsk staurós (σταυρóς)OPSTANDELSES-

13På en menighedsrejse i Luthers fodspor i 2005 besøgte vi Maria Kirken i Torgau, som er indrettet efter Luthers idéer. En lille gruppe af deltagerne, der ofte havde talt om savnet af et kors i vores egen kirke, blev straks slået af skønheden i det enkle kors, der hænger i Torgau-kirken. Da besluttede vi, at nu måtte der gøres noget ved sagen. Vi tog kontakt til menigheden i Torgau, som med glæde gav tilladelse til, at deres kors måtte tjene som forbillede for vores udgave. Møbeldesigner og snedker Ib Berggreen fra Rungsted blev spurgt, om han ville fremstille et kors til Rungsted Kirke, og menighedsrådet sagde ja til at modtage det. Det næste skridt blev at nde det rette materiale. Der var enighed om, at korset skulle udføres i dansk moseeg – et materiale, der bærer historien i sig. Efter at have kontaktet museer, skovdistrikter og private ejere fandt Ib Berggreen et stykke træ, der var både stort nok og af tilstrækkelig kvalitet. Træet var cirka 4.000 år gammelt og fundet i en mose ved Filskov. Korset hænger på væggen bag døbefonten, hvor det symboliserer den nære sammenhæng mellem dåb og opstandelse.Tusin ak il ierne a e kønne bukeer nere il kirkens aer er mmeren. Vi ener ilbae il næse mmer. Her er et udvalg af buketterne.Korset er lavet af 4.000 år gammelt moseeg.

14Hvad gik reformationen egentlig ud på? Hvad skulle der så at sige reformeres, for at det hele kunne blive godt igen? Se dét er spørgsmålet, når vi d. 29. oktober fejrer reformationen, der her til lands har haft gennemgribende betydning ikke blot for kirkens liv, men i lige så høj grad for samfundsliv. Vel mødt til reformationsgudstjeneste med altergang. Efter gudstjenesten er det en fast tradition i Rungsted Kirke, at vi sammen fejrer reformationen med fællesspisning i Rungsted Sognehus. Der vil være lidt fortællinger om tiden før og efter Martin Luther.ReformationsgudstjenesteReformationsgudstjenesteAf Mathias Harding, sogne- og ungdomspræstTid og sted: 29. oktober kl. 17 i kirkenTilmelding til spisning på www.rungstedkirke.dk/det-sker/reformationDen berømte maler Lucas Cranach d.æ. var nær ven med Luther og gudfar til hans ældste søn. Billedet af Martin Luther fra 1532 er ikonisk og blev skabt i Cranachs værksted i Wittenberg, hvor man fremstillede et hav af Luther portrætter. Statens Museum for Kunst.Maleriet af Katharina von Bora er ligeledes af Cranach d.æ, fra ca 1472-1553. Nationalmuseet i Stockholm.Martin Luther k – på trods af forvisning og ugt – oversat Det Nye Testameante til tysk og sidenhen Det Gamle Testamente. Hele Biblen kunne for første gang trykkes på tysk i 1534.Katharina von Bora var gift med Martin Luther og sammen k de seks børn. Katharina von Bora var blevet optændt af de reformske tanker og sammen med otte andre nonner ygtede de i 1523 fra klostret Nimbschen i Sachsen til Wittenberg. Reformationens indførelse førte overalt til, at præsterne opgav cølibatet og giftede sig. I 1525 indgik hun ægteskab med Martin Luther. Hjemmet, det tidligere augustinereremitkloster i Wittenberg, blev et samlingssted for evangeliske fra Tyskland og fra udlandet. Gennem Luthers brevveksling får man indtryk af en familie, præget af stor gensidig omsorg og kærlighed. Martin Luther blev syg under en rejse til sin fødeby Eisleben og døde i byen 18. februar 1546. Han ligger begravet i slotskirken i Wittenberg.Katharina von Bora døde 20. december 1552 af følgerne fra et uheld ved byporten i Torgau, hvor hendes vogn væltede. Hun ligger begravet i Maria Kirken i Torgau.

15Et tankeeksperiment: Forestil dig, at evangelisten Markus var medlem af den ikke-jøde-kristne menighed i Rom, som Apostlen Paulus adresserede i sit brev til romerne, Romerbrevet, år 55 e.Kr. Og forestil dig videre, at ca. tyve år senere – mens den første jødisk- romerske krig raser og jødernes tempel raseres – sætter Markus sig for at formidle, hvad han læser i Romerbrevet og andre af Paulus’ breve, i fortælleform til sin generations kristne. Det blev til fortællingen om Kristi forkyndelse af Gudsriget i en beretning, et evangelium, som spænder fra Jesu dåb og indvielse til sin gudgivne opgave på jorden over hans død og til hans opstandelse. Ud fra dette tankeeksperiment skal vi læse Markusevangeliet med sideblik til de Paulustekster, som Markus gør til fortælling.Vi mødes i Sognehuset på Bolbrovej 10A.Kl. 10 - 12 følgende fredage: 12. sept., 24. okt. og 21. nov.Midtvejs nyder vi en kop kaffe/te og lidt brød.Tilmelding på: www.rungstedkirke.dk/det-skerVel mødt, Dorte Fabrin BeltoftFRA PAULUS TIL MARKUSFRA PAULUS TIL MARKUSFREDAGSSTUDIEKREDSFREDAGSSTUDIEKREDSUdsnit af Markus med løve, (1503–1508) Jean Bourdichon Siden 1. august modtager nybagte forældre, hvor mindst en af forældrene er medlem af folkekirken, en venlig hilsen fra deres lokale kirke. Et lille brev i deres e-Boks, som ønsker tillykke med barnet og som oplyser om dåbens mulighed. Som der blandt andet står i brevet:”Når vi døber vores børn, gør vi det i den tro og det håb, at verden ikke er gudsforladt. Troen er en kilde til livsmod, glæde, tillid, forundring og fællesskab. Gud ruster det lille nye menneske til at møde verden i al dens forskellighed. Dåben er begyndelsen på et livsfællesskab med Gud og en livslang opdagelsesrejse i tro, håb og kærlighed. Kirken har døbt mennesker gennem to årtusinder, sådan er dåben et livsgrundlag, som deles med generationer af kristne, et tilhørs- og tillidsforhold, barnet har med sig livet igennem på tværs af tid og sted.”Og da ere i den nuværende forældregeneration desværre lader til at være i tvivl om både dåbens indhold og nødvendighed – vil sognets tre præster gerne indbyde til en samtale om dåbens betydning. Det vil være en gentagende mulighed to gange om året – i september og januar – hvor vi indbyder til Dåbsbrunch i Sognehuset, Bolbrovej 10B.DÅBSBRUNCH MED PRÆSTERNE 27. september fra kl. 10-11.30Tilmelding www.rungstedkirke.dk/det-skerVi glæder os til at se dig/jer Præsterne ved Rungsted Kirke – Mathias, Dorte og Hans-HenrikSKAL VORES BARN DØBES...?SKAL VORES BARN DØBES...?

KALENDER FOR SEPTEMBER OG OKTOBER 2025KALENDER FOR SEPTEMBER OG OKTOBER 2025Følg os gerne på• Foregår i Rungsted Sognehus, Bolbrovej 10B, 2960 Rungsted Kystë Tilmelding via kirkens hjemmeside: rungstedkirke.dk04/9 11.00 Babysalmesang ved Charlotte Haugaard/Dorte Fabrin Beltoft ë 06/9 10.30 Dåb ved Hans-Henrik Nissen 07/9 10.00 Gudstjeneste ved Mathias Harding / kirkekaffe11/9 11.00 Babysalmesang ved Charlotte Haugaard/Dorte Fabrin Beltoft ë 12/9 10.00 Fredagsstudiekreds ved Dorte Fabrin Beltoft, Arken ë14/9 10.00 Gudstjeneste ved Dorte Fabrin Beltoft18/9 10.30 Markedsmøde med Menighedsplejen •18/9 11.00 Babysalmesang ved Charlotte Haugaard/Dorte Fabrin Beltoft ë 20/9 10.30 Dåb ved Dorte Fabrin Beltoft21/9 10.00 Gudstjeneste ved Hans-Henrik Nissen21/9 11.30 Stiftsstævne (se mere under rungstedkirke.dk/det-sker) • ë 25/9 11.00 Babysalmesang ved Charlotte Haugaard/Dorte Fabrin Beltoft ë27/9 10.00 Dåbsbrunch ved præsterne i Rungsted Kirke • ë 28/9 10.00 Høstgudstjeneste ved Mathias Harding/Dorte Fabrin Beltoft01/10 19.30 Koncert med Hørsholm-Koret dørene åbner kl. 19 (gratis) 02/10 11.00 Babysalmesang ved Charlotte Haugaard/Dorte Fabrin Beltoft ë 03/10 14.00 Fredagsforedrag med Anders Dalsager 'Da Rungstad blev forstad' • ë 05/10 10.00 Gudstjeneste ved Mathias Harding / kirkekaffe 07/10 19.00 Højskolesang med Hans-Henrik Nissen/organist Alla Lund • ë08/10 17.30 Familiegudstjeneste med spisning ved Mathias Harding ë09/10 11.00 Babysalmesang ved Charlotte Haugaard/Dorte Fabrin Beltoft ë 09/10 18.30 Menighedsrådsmøde • 12/10 10.00 Gudstjeneste ved Hans-Henrik Nissen12/10 11.30 Kirkefrokost med Menighedsplejen • ë 18/10 10.30 Dåb ved Dorte Fabrin Beltoft 19/10 10.00 Gudstjeneste ved Dorte Fabrin Beltoft / kirkekaffe22/10 12.30 Menighedsplejens bestyrelsesmøde • 23/10 11.00 Babysalmesang ved Charlotte Haugaard/Dorte Fabrin Beltoft ë 24/10 10.00 Fredagsstudiekreds ved Dorte Fabrin Beltoft, Arken ë26/10 10.00 Gudstjeneste ved Dorte Fabrin Beltoft29/10 17.00 Reformationsgudstjeneste med spisning, tilmelding til spisning ë