Return to flip book view

Indhold Indledning 2 Hovedpunkter i forliget om Industriens overenskomst 3 Hvad har arbejdsgiversiden opn et 3 Hvad har arbejdersiden opn et 4 A L N og TILL G 4 B FORLIGETS HOVEDPUNKTER TIL GAVN FOR ARBEJDERSIDEN 4 C VRIGE FORLIGSPUNKTER 7 D L RLINGE og ELEVER 9 E INDUSTRIENS FUNKTION ROVENSKOMST 10 1

Indledning Hej kollega du kan her l se en gennemgang af industriforliget som blev indg et s ndag den 9 februar Ud over forliget om Industriens overenskomst indeholder aftalen ogs et forlig om Industriens Funktion roverenskomst Gennemgangen er udarbejdet af Bent Moos tidligere faglig konsulent i 3F og medlem af 3F K benhavn efter at have r df rt sig med andre fagligt vidende Analysen af forliget er efterspurgt af fagligt aktive til at st tte fagligt aktive der har brug for at kende det indg ede forligs konkrete indhold s der ikke opst r misforst elser og myter Industriens forlig er retningsgivende for de f lgende forhandlinger inden for minimall nsomr det der omfatter 80 af det private arbejdsmarked DI vil gennem DA kr ve DI har flertallet i DA at de vrige forhandlinger skal holde sig inden for forligets ramme Udfordringen er i de efterf lgende forhandlinger i de enkelte brancher at blive enige om hvordan rammen skal forst s udm ntes og om forn dent overskrides i deres branche Her er udfordringen for fagbev gelsens forhandlere at de skal oms tte forliget til vilk r som medlemmerne kan genkende og ikke blot en DI dikteret afskrift af industriforliget Undervejs henvises der til de relevante protokollater for eks P 18 osv Forliget er godkendt men kan bortfalde igen Forliget blev underskrevet af CO Industris herefter CO forhandlere og er efterf lgende blevet godkendt enstemmigt i COs f llesledelse der omfatter repr sentanter fra 9 forbund De enkelte forbunds bestyrelser giver herefter en anbefaling og i Metal 3Fs industrigruppe og HK Privat har bestyrelserne anbefalet et ja DI har f et indskrevet det s dvanlige forbehold for DA s godkendelse af forhandlingsresultatet s de kan bruge det til at underkende andre branchers resultater fordi DI har flertal i DA COs ledelse har ikke taget et lignende forbehold for godkendelse i kompetent forsamling Det betyder dog ikke at den endelige godkendelse er p plads Forliget kan stadig n at bortfalde fordi forligets indledning indeholder i lighed med tidligere OK fornyelser en aftale om at det bortfalder hvis der ikke kommer et samlet m glingsforslag Et samlet m glingsforslag kr ver FH s anbefaling og den kommer ikke uden der er indg et forlig p andre toneangivende omr der som f eks DI 3F transport eller Dansk Byggeri 3F Byg Opn s der ikke forlig her s falder industriens forlig v k og der vil komme en storkonflikt omfattende alle Der st r dog ogs i forligets indledning at parterne i en situation uden m glingsforslag kan aftale at sende industriforliget til selvst ndig afstemning og en selvst ndig konflikt p det p g ldende overenskomstomr de i tilf lde af et nej Denne udgang er dog ikke s rlig sandsynlig 2

Hovedpunkter i forliget om Industriens overenskomst NB Der tages forbehold for senere ndringer hvis der fremkommer nye oplysninger om forst elsen af forliget Hvad har arbejdsgiversiden opn et 1 Fred i en tre rig overenskomstperiode DA DI har i mange r haft et nske om overenskomstperioder der var l ngere end de traditionelle 2 r Det giver fred og stabilitet til planl gning over en l ngere periode Med dette forlig er der meget som tyder p at det efterh nden er lykkedes at g re tre rige overenskomster til normen Fagbev gelsen har tidligere sagt ja til l ngere perioder fordi der var mere principielle resultater til gavn for arbejderne som skulle gennemf res over en lidt l ngere periode f eks 4 rig aftale om arbejdstidsneds ttelse i 1987 Det er vanskeligt ud fra dette forligs indhold at se hvad der skulle n dvendigg re en tre rig periode Derfor m den tre rige periode forst s som en indr mmelse til arbejdsgiversiden 2 Overgang til m nedsl n P 18 I dag skal der p timel nsomr det udbetales l n for 2 uger med mindre andet aftales lokalt Funktion rer er m nedsl nnede s her ndres der ikke noget Nu f r den enkelte arbejdsgiver ret til at overg til m nedlig udbetaling hvis det varsles med 2 m neder samt mulighed for udbetaling af et acontobel b i overgangssituationen Det indeb rer for arbejdsgiveren en klar administrativ besparelse og en vis likviditetsfordel P baggrund af den hidtidige tradition vil det for de ansatte formodentlig blive oplevet som en forringelse 3 Arbejdsgiverudgiften til 2 ugers kursus for opsagte overtages af Industriens kompetenceudviklingsfond P 25 Efter g ldende regler s har ansatte med tre rs anciennitet der opsiges uden egen skyld ret til op til 2 ugers relevant kursus i forbindelse med opsigelsen Arbejdsgiver skal betale fuld l n og kursusudgiften I forliget overtager Industriens Kompetenceudviklingsfonden udgifterne hvilket betyder at fuld l n erstattes af 85 af l nnen Det vil af den opsagte blive oplevet som en reduktion af l nnen med 15 Men til geng ld vil det formodentlig medvirke til at flere faktisk f r disse kurser n r det ikke koster arbejdsgiverne noget 4 P 42 Ny mulighed for udskydelse af hviletidsperioden p 11 timer Kommentar Der gives nu udvidet adgang til at der kan indg s lokalaftaler om udskydelse af hviletidsperioden p omr der hvor det er n dvendigt med r dighedsvagter Tidligere kunne 3

fravigelse kun ske efter aftale med organisationerne og ikke ved lokal aftale Der er dog en begr nsning p 10 d gn i hver kalenderm ned og h jest 45 d gn i hver kalender r Aftalen indeholder ogs en forbedring idet der nu sikres l n i den ikke udf rte arbejdstid hvis en udskudt hvileperiode g r ind i den planlagte arbejdstid If lge vores oplysninger har denne ndring v ret et krav fra arbejdsgiversiden Hvad har arbejdersiden opn et A L N og TILL G Mindstel nnen stiger med 2 50 kr hver d 1 marts i de tre r dvs 7 50 i alt Ungarbejderl nnen stiger med 1 45 d 1 marts de to f rste r og 1 40 det sidste r Genetill g overtids og skifteholdstill g forskudttidstill g mm reguleres med 1 6 hver den 1 marts i de tre r Fritvalgskontoen h ves med 1 hver d 1 marts i de tre r s den h ves fra de nuv rende 4 til 7 Kommentar De 2 50 kr pr 1 marts er en stigning p 50 re pr time mere end de tre gange 2 kr der blev givet ved sidste OK i 2017 Stigningen p genetill g svarer til resultatet I 2017 CO vil uden tvivl og med en vis ret henvise til at de i stedet for et markant l ft af mindstel nnen har f et et markant l ft p fritvalgskontoen som er en sikret l nstigning der ikke kan modregnes i den hidtidige personlige l n Men af forliget fremg r at stigningen p fritvalgskontoen kan medregnes ved de lokale l nforhandlinger hvor den faktiske l nstigning afg res Det afh nger i h j grad af styrkeforholdene og det kan p fagligt svage arbejdspladser betyde at arbejdsgiveren vil bruge stigningen p fritvalgskontoen som argument imod l nstigninger Erfaringen fra den sidste periode har desv rre vist at arbejdsgiverne i et vist omfang er lykkedes med at sikre en meget begr nset l nfremgang selv p mere velorganiserede arbejdspladser Det kan derfor v re vanskeligt at vurdere om forliget vil sikre reall nsfremgang som Claus Jensen garanterede p pressem det hvor forliget blev fremlagt P Funktion roverenskomstens omr de er det alene de 3 ekstra p fritvalgskontoen der har betydning men det var ogs et h jt prioriteret krav om en fordobling som n sten er opfyldt Forklaringen er at der ikke er l n og till gssatser men alene en individuel l ndannelse eller lokal aftale p st rre gennemorganiserede virksomheder B FORLIGETS HOVEDPUNKTER TIL GAVN FOR ARBEJDERSIDEN Bortset fra pkt 1 er som kun er p industriens overenskomst s er det f lgende ogs g ldende for Industriens Funktion roverenskomst P xx henviser til nummeret p protokollatet i forliget 4

1 L n under sygdom og tilskadekomst udvides fra 9 uger til 14 uger Kommentar L n under sygdom foruds tter fortsat 6 m neders anciennitet I de nuv rende regler er der fuld l n de f rste 5 uger og derefter i 4 uger med fuld l n eksklusiv genetill g Det er de 4 uger uden genetill g der udvides til 9 uger Det foruds tter at arbejdsgiveren f r refusion svarende til dagpengeniveau hvilket reducerer den ny udgift betydeligt I P 34 har skifteholdsarbejdere og weekendansatte f et en beregningsmodel der kompenserer delvist for bortfaldet af genetill g i sygeperioden genetill g som spiller en stor rolle for den faktiske l n 2 P 39 3 ugers get rem rket for ldreorlov 1 juli 2020 til den anden for lder Kommentar For ldreorlov er efter g ldende regler med fuld l n Det foruds tter 9 m neders anciennitet i virksomheden hvilket ogs g lder den anden for lder I de nuv rende regler har den anden for lder allerede 5 ugers rem rket for ldreorlov med fuld l n s princippet er ikke nyt Det nye er at den anden for lders orlovsperiode udvides med tre uger til 8 uger Moderen har fortsat de rem rkede 5 og s er der tre til deling Dermed er der i alt 16 uger men for moderen max 8 uger og for anden for lder max 11 uger Hvis et for ldrepar bruger alle 16 uger med l n s vil der stadig v re 16 ugers for ldreorlov til fordeling p dagpenge Det er i h j grad Industriens Barselsfond der er finansieret af arbejdsgiverbidrag som betaler udgiften til l n under for ldreorlov Der betales timel n tillagt 16 5 for diverse omkostninger men max 214 15 kr 3 Fritvalgsordningen stiger med tre procent i perioden hver den 1 marts Udvidet adgang til brug af kontoen ved barns anden sygedag og ved l gebes g med barn i arbejdstiden Kommentar Det er en afg rende del af forliget fordi alle ansatte p b de industriens overenskomst og funktion roverenskomsten f r de ekstra procenter DI har som modydelse opn et visse aftaler der skal afb de merudgiften I P 22 understreges det at den ny stigning skal have betydning for indholdet af de lokale l nforhandlinger Det betyder at arbejdsgiver kan henvise hertil n r der stilles l nkrav dvs at stigningen i fritvalgskontoen kan medregnes i den lokale l nramme Der er samtidig givet adgang til at de 3 ekstra procent kan udbetales l bende som en del af l nnen Det foruds tter at den enkelte ansatte dokumenterbart har meddelt i god tid at det er et nske at f udbetalt pengene i stedet for frit valg pension seniordage b rnedage Dermed 5

opleves de tre procent som en del af den normale l n hvilket ogs vil p virke de lokale l nforhandlinger De lokale parter kan efter ovenst ende model ogs aftale at det er alle 7 som udbetales s der blot er tale om et m nedligt l ntill g I P 27 gives der i forhold til indfasningen af fritvalgsbidraget et st rre tilbud til nyindmeldte virksomheder Der er i forvejen en indfasningsaftale fra 2017 som nu udvides til at omfatte de nye 3 Ved indmeldelsen i DI og dermed omfattet af overenskomsten s kan arbejdsgiver indfase fritvalgskontoen ved at fratr kke i l nnen s ledes at bidraget fra start kommer op p 4 til en begyndelse skal betales 1 som meromkostning De 7 n s efter 3 r Udvidet adgang til brug af fritvalgskontoen Fritvalgskontoen kan i dag bruges til get pension b rneomsorgsdage seniorfridage og i forbindelse med ferie helligdage og overenskomstsikrede fridage Der har v ret et medlems nske om at fritvalg ogs kunne bruges til ekstra fridage efter eget behov men det blev ikke opn et Der blev dog givet ret til frihed uden l n p anden sygedag efter barns f rste hele sygedag Der kan s hentes betaling fra fritvalgskontoen Den samme ret er g ldende ved l gebes g med barn i arbejdstiden men her kr ves dog 9 m neders anciennitet Der skete ikke ndringer af seniorfridagsreglerne men bidragsstigningen til 7 vil give nye muligheder for at bruge seniorfridagene kreativt til nedsat arbejdstid i en tid hvor nedslidning st r p medlemmernes dagsorden Det er dog stadig arbejdsgiverne der i sidste instans afg r tidspunktet for afholdelsen af seniorfridagene 4 Den omfattende aftale fra 2017 om Aftalt Uddannelse der var tidsbegr nset g res nu permanent Kommentar Aftalen giver mulighed for at den ansatte kan opn en lang r kke uddannelsesmuligheder angivet i overenskomsten med l n som betales af Industriens kompetenceudviklingsfond Det foruds tter stadig at arbejdsgiveren siger ja til den enkeltes nsker Arbejdsgiverens bidrag til fonden er u ndret 520 kr pr fuldtidsmedarbejder 5 P 25 nuv rende ret til uddannelse ved opsigelse udvides til at kunne placeres uden for opsigelsesperioden dog under visse foruds tninger Kommentar I de nuv rende regler er der ret til betalt brancherelevant uddannelse i op til 5 uger i forbindelse med afskedigelser som ikke er selvforskyldte Der er i forliget ikke tale om udvidelse af antal uger De 5 uger best r i henhold til g ldende regler af a 2 uger efter tre rs anciennitet b 1 uge efter 6 m neders anciennitet c 2 uger opsparet ikke forbrugte uger fra den s dvanlige ordning under besk ftigelse der foruds tter 6 m neders anciennitet 6

I dag betaler arbejdsgiver kursusudgiften og fuld l n til de 2 uger pkt a mens udgifter til vrige uger betales af Industriens Kompetenceudviklingsfond med 85 i l n forudsat at der gives refusion fra det offentlige Det er kun de to uger pkt a som efter g ldende regler ogs kan ligge uden for opsigelsesperioden De korte opsigelsesvarsler i industrioverenskomsten vil medf re at kurser p op til 5 uger i h j grad kommer til at blive placeret efter oph ret Det ny i aftalen er at nu kan alle 5 uger godt ligge efter opsigelsesperiodens udl b forudsat det kan dokumenteres at de f rst er fors gt lagt i opsigelsesperioden Herudover overtager Industriens Kompetenceudviklingsfond udgifterne til de to f rstn vnte uger hvilket betyder at fuld l n erstattes af 85 Den ny mulighed for at kunne placere op til 5 ugers kursus uden for opsigelsesperioden kommer i henhold til aftaleteksten kun til at g lde hvis folketinget ndrer g ldende regler s ledes at ledige kan deltage i fondsbetalte kurser Det understreges af samme grund i aftalen at deltagere st r til r dighed under kurser C VRIGE FORLIGSPUNKTER Note Bortset fra punkt 7 er de f lgende forligsaftaler ogs g ldende for Industriens Funktion roverenskomst 6 P 28 og P 29 nye rettigheder til Arbejdsmilj repr sentanter AMR a AMR f r nu ret til at f fri uden l n til deltagelse i forbundenes egne milj kurser En ret TR har i forvejen til diverse kurser Den ny ret vil ikke kunne bruges hvis en AMR er uorganiseret hvilket kan v re en god grund til at blive det b AMR f r samme adgang til virksomhedens IT som TR 7 P 8 Der fratr kkes til pension fremover 4 medarbejderbidrag af sygeferiegodtg relsen Arbejdsgiveren betaler i forvejen de 8 Sygeferiegodtg relse betales af arbejdsgiveren i henhold til lovgivningen ved sygdom hvor der ikke betales l n 8 Initiativer mod social dumping a I P 35 sikres det som en del af den g ldende aftale om udenlandske arbejderes l n og arbejdsforhold Bilag 8 at arbejdsgiverne ogs udleverer relevante oplysninger til TR ved brug af underleverand rer Sker det ikke som f lge af opfordringen i forligsaftalen s sker det ved COs indgriben 7

b i P 36 understreges det i forhold til udstationeredes afl nning at alle regler om den lokale l ndannelse i overenskomsten ogs skal overholdes for udstationerede medarbejdere Der er reelt tale om en redaktionel tydeligg relse som skal s tte fokus p at udenlandske arbejdere ikke bare skal afl nnes med mindstel nnen Det er samme problem som man p Byggeriets omr de vil fors ge at l se ved en markant forh jelse af mindstel nnen 9 P 21 arbejdsgivers pensionsbidrag kan efter opn else af pensionsalder udbetales som l ntill g hver m ned Kommentar Det er et valg den enkelte selv kan foretage Denne mulighed er ikke ukendt p andre overenskomstomr der 10 P 10 Samarbejde om gr n omstilling Her er der tale om en overordnet aftale om samarbejde lokalt og centralt i forhold til den gr nne omstilling 11 Arbejdsgivers bidrag til industriens uddannelses og samarbejdsfond stiger fra 60 re pr time til 65 re 12 P 7 Forl ngelse i tre r af en tidsbegr nset aftale fra 2017 Fornyelsen giver mulighed for at tvinge arbejdsgivere der har firmapensionsordninger med st rre administrationsudgifter end det normale over p overenskomstens pensionsordning eller over p en firmapensionsordning med et lavere udgiftsniveau 13 Diverse protokollatet der ndrer ferieregler p flere omr de i lyset af den ny ferielov med samtidighedsferie Indtil andet oplyses s antages det at der ikke er realitets ndringer ud over hvad der st r i loven eller hidtil har v ret g ldende 14 Forliget indeholder en lang r kke protokollater hvor det aftales at neds tte arbejdsgrupper Form let er at arbejde videre med visse kendte problemstillinger som i perioden godt kan f re til nye aftaler Det drejer sig bl a om arbejdsudleje udviklingen i andre arbejdsformer lettere adgang til fritvalgskonto fagretlige m deregler og en overenskomstaftale p IT omr det 8

D L RLINGE og ELEVER Note Er ogs g ldende for Funktion roverenskomsten 1 l n og till g L rlingel nnens trin stiger lige som i 2017 med 1 7 Omregnet men ikke officielt giver det 1 marts 2020 en stigning p 1 29 kr p trin 1 og p 1 68 p trin 3 4 r L rlinge er omfattet af de normale till g for forskudt arbejdstid s her omfattes de af stigningen p 1 6 Fritvalgskontoen h ves ogs for l rlinge og elever med 1 hver d 1 marts i de tre r s den h ves fra de nuv rende 4 til 7 Kommentar Ud over ovenn vnte er det alene protokollatet om de tre rem rkede for lderorlovsuger som har betydning for elever og l rlinge Mens de almindeligt ansatte har f et en forh jelse af mindstel nnen som er bedre i forhold til resultatet fra 2017 s har elever og l rlinge kun opn et en uforandret regulering p 1 7 n jagtig som i 2017 Forskellen mellem almindeligt ansatte og l rlinge elever er i krone og rer blevet endnu st rre N r det er angivet at udm ntningen af stigningen er uofficiel s skyldes der kun er angivet en procent i forliget p 1 7 og det er her omregnet til en kronbestigning 2 P 26 pension fra 18 r Kommentar I dag gives der pension fra det fyldte 20 r Det ndres nu til fra 18 r men som udgangspunkt kun med 4 i arbejdsgiverbidrag og 2 i egetbidrag Det h ves til de normale 12 forudsat at folketinget vil sikre at AUB Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag betaler den ny udgift ved at overg til pension efter 18 r Derfor opfordres FH og DA til at arbejde for dette I forliget anbefales det at denne refusion fra AUB kun skal g lde n r der er tale om en kollektiv overenskomst med en elevpensionsordning s ledes at det ikke g lder arbejdsgivere uden overenskomst eller arbejdsgivere med en gul overenskomst uden egne elevregler 3 P 4 i forhold til l nindplacering optjenes der merit ved skolepraktik Kommentar Der er tale om en redaktionel tydeligg relse af tidligere opn et enighed G lder kun p Industriens overenskomst 9

E INDUSTRIENS FUNKTION ROVENSKOMST Som omtalt ovenfor s indeholder Industriens Funktion roverenskomst ingen l n og till gssatser Derfor er det alene stigningen i fritvalgsordningen og elevl nsstigningen der har betydning i forhold til den direkte l n Herudover er denne overenskomst ogs omfattet af forligets hovedpunkter rem rket barsel udvidet brug af fritvalgskontoen mm og de to uddannelsesaftaler Funktion roverenskomsten er ligeledes omfattet af forligspunkterne i afsnittet om vrige punkter bortset fra pkt 7 i denne gennemgang HK Privat er dermed t t p at n hovedm let med en fordobling af fritvalgskontoen Der blev derimod intet opn et i forhold til to andre hovedm l Det ene var en sikring af overenskomst til alle konkret 50 reglens bortfald og sikring mod at blive skrevet ud af overenskomsten ved nye uddannelser stillingsbetegnelser Det andet var bedre kontrol med egen arbejdstid Vi h ber at dette skriv kan bidrage til en kammeratlig og saglig debat hvor det er indholdet af industriforliget der debatteres i stedet for hvem der er medlem af hvilken fagforening og hvilket overenskomstomr de der arbejdes under Da industriforliget danner rammen for alle vrige forlig er det vigtigt at alle kender rammen Man m gerne v re uenig med konklusionerne et af hovedform lene er jo netop en faglig og saglig debat Pas p hinanden ude i tr dene husk at vi alle er kolleger sammenomOK20 10