Return to flip book view

3F

Bygge- og Anlægsoverenskomsten 2020 mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund

2 INDHOLD Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde.................................. 7 § 1 Gyldighedsområde ....................................................................... 7 § 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser .............. 8 § 3 Zoneinddeling ............................................................................... 9 § 4 Optagelse af nye medlemmer .................................................... 10 Kapitel 2 Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde ................................................................................ 12 § 5 Informationsmøde....................................................................... 12 Kapitel 3 Ansættelsesforholdet ........................................................... 13 § 6 Oplysninger om ansættelsesforholdet ........................................ 13 § 7 Ansættelse på funktionærlignende vilkår ................................... 14 Kapitel 4 Arbejdstidsbestemmelser .................................................... 18 § 8 Den ugentlige arbejdstid ............................................................. 18 § 9 Den daglige arbejdstid ................................................................ 18 § 10 Varierende ugentlig arbejdstid .................................................... 18 § 11 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing ...................................... 19 § 12 Weekendarbejde ........................................................................ 19 § 13 Deltid .......................................................................................... 21 § 14 Udearbejde ................................................................................. 22 § 15 Tilkaldearbejde ........................................................................... 22 § 16 Fridage ....................................................................................... 22 § 17 Anden arbejdstid ......................................................................... 23 Kapitel 5 Overarbejde, forskudt tid, holddrift..................................... 24 § 18 Overarbejde ................................................................................ 24 § 19 Systematisk overarbejde ............................................................ 24 § 20 Overarbejds-, søn- og helligdagsbetaling ................................... 25 § 21 Forskudt arbejdstid ..................................................................... 26 § 22 Holddriftsarbejde ........................................................................ 27 Kapitel 6 Tidlønsbestemmelser ........................................................... 32 § 23 Voksne medarbejdere ................................................................ 32 § 24 Chauffører og asfaltarbejdere .................................................... 32 § 25 Tagdækning ................................................................................ 32 § 26 Gartnere ..................................................................................... 33 § 27 Nyansatte uden brancheerfaring ................................................ 33 § 28 Generelt ...................................................................................... 33 § 29 Vejrlig .......................................................................................... 35 § 30 Dag- og nattevagt ....................................................................... 35

3 § 31 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser ..... 35 Kapitel 7 Særbestemmelser ................................................................. 38 § 32 Kørselsgodtgørelse .................................................................... 38 § 33 Rådighedsvagt ............................................................................ 39 § 34 Hotel og fortæring ....................................................................... 40 Kapitel 8 Lønudbetaling ....................................................................... 41 § 35 Lønningsperioden ....................................................................... 41 § 36 Lønudbetaling ............................................................................. 41 § 37 Lønsedler .................................................................................... 42 Kapitel 9 Resultatløn ............................................................................ 44 § 38 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant ............... 44 § 39 Regler for akkordarbejde ............................................................ 44 § 40 Én forhandling pr. overenskomstår ............................................ 45 § 41 Elevers deltagelse i akkord......................................................... 46 § 42 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider” ............................... 46 § 43 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier ...................................... 47 § 44 Andre akkorder ........................................................................... 47 § 45 Minutfaktorer ............................................................................... 48 § 46 Akkordforskud ............................................................................. 49 § 47 Akkorderingskrav ........................................................................ 50 § 48 Akkordopgørelse ........................................................................ 50 § 49 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider ..................... 53 § 50 Priskurantudvalg for brolægning ................................................ 53 § 51 Permanent Priskurantudvalg ...................................................... 54 Kapitel 10 Pension ................................................................................ 55 § 52 Pension og sundhedsordning ..................................................... 55 Kapitel 11 Sygdom, barns 1. sygedag m.v ......................................... 58 § 53 Sygdom og tilskadekomst .......................................................... 58 § 54 Barns første sygedag ................................................................. 60 § 55 Børns hospitalsindlæggelse ....................................................... 61 § 56 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg .............. 61 § 57 Barsel ......................................................................................... 62 § 58 Omsorgsdage ............................................................................. 64 Kapitel 12 Ferie- og søgnehelligdagsregler ....................................... 65 § 59 Optjening af ferie ........................................................................ 65 § 60 Afholdelse af ferie ....................................................................... 66 § 61 Sygdom og ferie ......................................................................... 67 § 62 Overførsel af ferie ....................................................................... 68

4 § 63 Feriegodtgørelse ........................................................................ 69 § 64 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse .......................... 70 § 65 Særlige bestemmelser................................................................ 72 § 66 Faglig feriefond ........................................................................... 73 § 67 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage .................................................................... 74 § 68 Seniorordning ............................................................................. 77 § 69 Medarbejdere på folkepension ................................................... 78 § 70 Ferieregler for udstationerede medarbejdere ............................. 78 Kapitel 13 Samarbejdet ........................................................................ 81 § 71 Tillidsmandsregler ...................................................................... 81 § 72 Arbejdsmiljørepræsentanter ....................................................... 84 § 73 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter ......... 84 § 74 Samarbejdsråd ........................................................................... 85 § 75 Samarbejde og arbejdsmiljø ....................................................... 86 Kapitel 14 Uddannelse.......................................................................... 87 § 76 Frihed til uddannelse .................................................................. 87 § 77 Uddannelsesfond........................................................................ 87 § 78 DA/LO Udviklingsfond ................................................................ 87 § 79 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ............................ 88 Kapitel 15 Ansættelse og afskedigelse .............................................. 90 § 80 Ansættelse .................................................................................. 90 § 81 Afskedigelse ............................................................................... 90 § 82 Hjemsendelse ............................................................................. 93 Kapitel 16 Ungarbejdere ....................................................................... 95 § 83 Almindelige bestemmelser ......................................................... 95 § 84 Antagelse af ungarbejdere ......................................................... 95 § 85 Aflønning af ungarbejdere .......................................................... 96 § 86 Sikkerhed og uddannelse ........................................................... 97 Kapitel 17 Regler for behandling af faglig strid ................................. 98 § 87 Faglig strid .................................................................................. 98 § 88 Fagretlig behandling i bortvisningssager .................................. 102 § 89 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ............... 103 § 90 Arbejdsret ................................................................................. 105 § 91 Hastesag .................................................................................. 105 § 92 Arbejdsstandsning .................................................................... 105 § 93 Overenskomststridige konflikter ............................................... 106 Kapitel 18 Ligelønsnævn.................................................................... 107

5 § 94 Ligelønsnævn ........................................................................... 107 Kapitel 19 Øvrige bestemmelser ....................................................... 109 § 95 Arbejdstøj ................................................................................. 109 § 96 Redskaber og værktøj .............................................................. 109 § 97 Forsøgsordninger ..................................................................... 110 § 98 Elektroniske dokumenter .......................................................... 110 § 99 Revision af overenskomst mv. ................................................. 111 § 100 Entrepriseforhold ...................................................................... 112 § 101 Vikararbejde ............................................................................. 112 § 102 Omgåelse af overenskomsten .................................................. 114 § 103 Implementering af EU-direktiver ............................................... 114 § 104 Ansættelseskodeks .................................................................. 115 § 105 Overenskomstens varighed ...................................................... 115 Kapitel 20 Elever ................................................................................. 116 § 1 Den daglige arbejdstid .............................................................. 116 § 2 Elevtiden ................................................................................... 117 § 3 Løn ........................................................................................... 117 § 4 Voksenelever ............................................................................ 118 § 5 Elever i svendenes akkord ....................................................... 118 § 6 Løn- og ansættelsesforhold ...................................................... 119 § 7 Særlig opsparing ...................................................................... 120 § 8 Pension ..................................................................................... 120 § 9 Forsikringsydelser til elever ...................................................... 121 § 10 Arbejdstøj ................................................................................. 121 § 11 Sikkerhedsfodtøj ....................................................................... 121 § 12 Værktøj ..................................................................................... 122 § 13 Rejsegodtgørelse ..................................................................... 122 § 14 Velfærdsforanstaltninger .......................................................... 125 § 15 Feriebestemmelser ................................................................... 125 § 16 Særlige bestemmelser.............................................................. 125 § 17 Overarbejde .............................................................................. 126 § 18 Fagretlig behandling ................................................................. 126 Kapitel 21 Protokollater ...................................................................... 128 Protokollat om arbejdsmiljø .................................................................. 128 Protokollat om Byggeriets Arbejdsmiljøbus .......................................... 129 Protokollat om den arbejdsmiljøpolitiske indsats på bygge- og anlægsområdet ......................................................................... 130 Protokollat om styrkelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde ...... 131 Protokollat om arbejdsmiljøuddannelsesordning .................................. 132 Protokollat om kompetenceudvikling i bygge- og anlægsbranchen ..... 133

6 Protokollat om natarbejde og helbredskontrol ...................................... 136 Protokollat om udvalgsarbejde ............................................................. 136 Protokollat om forordning nr. 2016/679 om databeskyttelse ................ 137 Protokollat om 2x2 kurser ..................................................................... 139 Protokollat om supplerende ferie for udstationerende virksomheder ... 140 Protokollat om pensionsforhold for udstationerende virksomheder ...... 142 Protokollat om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter ........................................................................ 144 Protokollat om oplysninger om brug af underentreprenører ................. 145 Protokollat om Grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen samt byggematerialeindustrien ......................................................... 146 Protokollat om uddannelse i forbindelse med afskedigelse .................. 147 Protokollat om ophævelse af protokollater ........................................... 149 Protokollat om overgang til den nye ferielov ......................................... 151 Kapitel 22 Bilag ................................................................................... 152 Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 ............................................. 152 Bilag 2 Rejsegodtgørelse ...................................................................... 159 Bilag 3 Vinterbyggeri ............................................................................. 163 Bilag 4 Ansættelsesbevis ...................................................................... 166 Bilag 5 Ansættelsesbevis funktionærlignende ansættelse ................... 168 Bilag 6 Aftaleblanket ved overførsel af ferie ......................................... 170 Bilag 7 Offshore-aftalen ........................................................................ 171 Bilag 8 Aftale om forpraktik ................................................................... 174 Stikordsregister .................................................................................. 177

7 Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde 1. Overenskomsten med tilhørende akkordtidsfortegnelser gælder for ikke-permanente arbejdspladser i hele landet bortset fra Kø- benhavn og Frederiksberg kommuner. 2. Overenskomsten er ved overenskomstfornyelsen 2004 sammen- skrevet med Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG og gælder for alle nuværende og kommende medlemmer af Dansk Byggeri, som beskæftiger medarbejdere indenfor over- enskomstens faglige gyldighedsområde medmindre andet er fastsat i forbindelse med de enkelte overenskomstbestemmelser. 3. Overenskomsten omfatter samme arbejdsmæssige gyldigheds- område som hidtil, og arbejde, som arbejdsmæssigt kan udføres af struktører og specialarbejdere (tillært arbejde). 4. Lønfastsættelse sker i henhold til overenskomstens regler herom, herunder akkordfastsættelse på grundlag af arbejdsstu- dier og de mellem organisationerne fastsatte minutfaktorer. Brolægning og medhjælp ved brolægning 5. Overenskomsten med tilhørende akkordprislister for brolægning gælder i hele landet. Specielt vedrørende tagdækning 6. Overenskomsten med tilhørende tidskurant for tagdækning gæl- der i hele landet med supplement af de særbestemmelser, som er aftalt mellem parterne den 3. februar 1995. Gartnerarbejde 7. Der er mellem parterne enighed om, at medlemmer af Dansk Byggeri gennem en længere årrække har beskæftiget sig med anlæg, drift og vedligeholdelse af grønne områder, samt at Fag- ligt Fælles Forbund ved adskillige lejligheder har deltaget i § 1 Gyldighedsområde

8 fagretlig behandling af uoverensstemmelser på dette område i henhold til den mellem parterne gældende overenskomst. 8. Overenskomsten dækker fortsat dette arbejde, idet der dog ved arbejde, som forudsætter en faglig uddannelse som gartner forin- den skal indgås lokal aftale om dette arbejde – eventuelt med or- ganisationernes medvirken. Off-shorearbejde 9. Overenskomsten gælder også for arbejde på mobile og statio- nære platforme (off-shoreområdet), idet der dog som følge af de særlige arbejdsforhold, der gælder på sådanne arbejdspladser, er indgået en særlig aftale herom. Aftalen er optrykt som bilag 6. København og Frederiksberg Kommuner 10. I København og Frederiksberg kommuner gælder den mellem Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og Dansk Byggeri bestående overenskomst. I den udstrækning Dansk Byggeri og Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening aftaler, at den mellem disse parter gældende overenskomst bortfalder, er un- dertegnede parter enige om, at overenskomsten gælder i Køben- havn og Frederiksberg kommuner. 1. Faste stationære arbejdspladser, hvorfra et færdigt produkt eller serviceydelse leveres til flere forskellige aftagere blandt andet in- dustrielle virksomheder, elementfabrikker, færdigbetonfabrikker, sten-industrielle virksomheder, grusgrave, stationære reparati- onsværksteder, TV-inspektion og stationære materielpladser samt virksomheder, der udfører kloak eller slamsugningsarbejde. Vekslende beskæftigelse 2. Medarbejdere er omfattet af reglerne vedrørende permanente ar- bejdspladser, hvis deres egentlige ansættelse og overvejende beskæftigelse er på det faste produktionssted, uanset om de fra § 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser

9 virksomheden leverer eller udsendes til montage/forarbejdning på ikke-permanente arbejdspladser. Flytning 3. Medarbejdere kan overflyttes fra permanente arbejdspladser til ikke-permanente arbejdspladser, og de pågældende medarbej- dere vil da være omfattet af reglerne for ikke-permanente ar- bejdspladser. 1. Zone Fra Køge Bugt går 1. zones grænse mod nordvest og nord langs vestgrænsen for Vallensbæk kommune og Herstedernes kom- mune (landevejen København-Roskilde skæres ved km 16,0), hvorefter den følger Ballerup sogns vestgrænse og videre langs Værløse sogns syd- og vestgrænse indtil Farum sogns syd- grænse umiddelbart vest for Farum Sø. Herfra følges grænsen mellem Ganløse og Farum sogne mod nordvest med en drejning mod øst til Slangerupbanen; derefter følges banelinien, indtil denne går ind i Lynge sogn, hvorefter zonegrænsen følger Lynge sogns østgrænse i nordøstlig retning og videre langs Blovstrød sogns vestgrænse mod nord-nordøst, til den umiddelbart efter at have passeret Kongevejen (ved km 26,8) støder til Karlebo sogns grænse langs sydøstsiden af Store Dyrehave. Sogne- grænsen følges langs Store Dyrehave mod nordøst og derefter mod nordvest til Grønholt Hegn og videre langs dettes sydøstlige side indtil Karlebo sogns nordgrænse, som derefter følges mod øst ud til Øresund umiddelbart syd for Laveskov. 2. Zone 2. zone omfatter Frederiksborg amt med undtagelse af de dele, som i henhold til ovenstående falder inden for 1. zones grænse. I Hornsherred følger zonegrænsen derfor amtsgrænsen syd for Skibby; øst for Roskilde Fjord følges ligeledes Frederiksborg amts sydgrænse langs Værebro Å indtil grænsen for Køben- havns amts søndre birk, som derefter følges mod syd til Hedehu- sene, til den skærer den nordlige grænse for Reerslev sogn. § 3 Zoneinddeling

10 (Landevejen København-Roskilde skæres ved km 24,4). Derefter følges grænsen mellem Reerslev og Vindinge sogne og videre mod øst mellem Reerslev og Tune sogne, mod syd videre langs grænsen mellem Tune og Greve sogne, og derefter følges græn- sen om Karlslunde sogn mod syd og øst ud til Køge Bugt. Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder føl- gende: Nye medlemmer med anden overenskomst 1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, om- fattes af Dansk Byggeris overenskomster tre måneder efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens opta- gelse i Dansk Byggeri. Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst 2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri, gælder i indtil tre måneder efter, at forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gældende. 3. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en an- den overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation. Tilpasningsforhandlinger 4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet overenskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære af- holdt organisationsmøde, jf. § 87, stk. 17. Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende over- enskomstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne. § 4 Optagelse af nye medlemmer

11 Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansæt- telsesforhold dokumenteres.

12 Kapitel 2 Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde 1. Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kom- mer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på ledelsesniveau deltage i et fælles møde med arbejdsmarkedets parter. På mødet får entre- prenøren lejlighed til at redegøre for sin organisation, og arbejds- markedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomheden. 2. Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles infor- mationsmøde gerne inden for første måned efter, at de har påbe- gyndt arbejdet i Danmark. 3. Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sørger en af parterne for egnede lokaler. 4. Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part. 5. Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af større bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles introduktions- møder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lokale parter på den enkelte byggeplads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår. § 5 Informationsmøde

13 Kapitel 3 Ansættelsesforholdet Ansættelsesbevis 1. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal medarbejderen skriftligt gives oplysninger om vilkårene for ansættelsen. Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis fødsels- dato og CVR-nummer skal oplysningerne indeholde følgende elementer: Hvilken overenskomst der er gældende for ansættelsesforholdet - Aflønningsformen - timeløn eller akkordløn - Ved timeløn angives den aftalte begyndelsesløn - Udbetalingshyppighed - Det skal angives, om der er tale om en permanent eller ikke- permanent arbejdsplads - Tiltrædelsesdato - Parternes underskrifter Oplysningerne skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse. Organisationerne anbefaler, at det som bilag 4, optrykte ansæt- telsesbevis anvendes. Ændringer i ansættelsesforholdet 2. Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhæ- vede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysnin- ger herom - dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, ad- ministrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet. § 6 Oplysninger om ansættelsesforholdet

14 Manglende overholdelse af oplysningspligten 3. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om an- sættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskom- stens Regler om behandling af faglig Strid. Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen se- nest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for ved- kommende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om ar- bejdsgiverens oplysningspligt. 4. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medar- bejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele medarbejderen de ønskede oplysninger. 5. Elevansatte er ikke omfattet af disse bestemmelser 1. Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medarbejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i denne aftale. 2. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret ar- bejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationerne har udarbejdet en blanket, der skal bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelses- blanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de re- spektive organisationer. Se bilag 5. Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til faglig voldgift. 3. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fraviges ved aftale. § 7 Ansættelse på funktionærlignende vilkår

15 Løn 4. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikati- oner, ansvar, indsats og dygtighed. En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timeløn- nen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Løn- nen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksom- hedens funktionærer. Anciennitet 5. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares. Opsigelse 6. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2. Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse. Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 81, stk. 8 og § 82 finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlig- nende ansættelse. 7. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan op- siges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har op- pebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvor- imod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt til- bage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

16 Arbejdstid 8. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskom- stens bestemmelser. Ferie 9. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn og ferietillæg eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 16. Denne bestemmelse erstatter overenskomstens § 62. Ferietillæg, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves mod- regnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg før ikke afholdt ferie. Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. overenskomstens § 62, stk. 5 kan af virksomheden varsles til af- vikling i opsigelsesperioden. Pension af ferietillæg 10. Ferietillæg indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag. Søgnehelligdage 11. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage. Feriefridage 12. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. 13. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvil- kår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation sva- rende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensatio- nen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbeta- ling. Særlig opsparing 14. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, op- rettes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbetaler virksomheden pr. 1. maj 2020 ........................................................ 5,0 %

17 pr. 1. januar 2021 .................................................... 6,0 % pr. 1. marts 2022 ..................................................... 7,0 % Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet. 15. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. decem- ber har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensionskonto. Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn. Sygdom 16. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom. Øvrige bestemmelser 17. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a. Hvor intet andet er nævnt i denne bestemmelse eller i den mel- lem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten. Fagretlig behandling 18. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de in- dividuelle aftaler eller af ovenstående retningslinjer behandles ef- ter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid. Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionær- lignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågældendes opsigelsesvarsel. Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten. Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlig- nende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives ef- ter disse retningslinjer.

18 Kapitel 4 Arbejdstidsbestemmelser 1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer 2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage. Daglig arbejdstid 1. Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 6 og kl. 18. Spise- og hvilepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ikke mindre end 1/2 time. Fastlæggelse af daglig arbejdstid 2. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres. 3. Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et øn- ske fra medarbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hen- syn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til Regler for behandling af faglig Strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv. Den aftalte løn dækker eventuel forskydning af spisepauserne, dog ikke ud over gennemsnitlig 1 time daglig pr. uge og for en enkelt dag ikke ud over 1 1/2 time. 1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den § 8 Den ugentlige arbejdstid § 9 Den daglige arbejdstid § 10 Varierende ugentlig arbejdstid

19 normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er 37 timer. 2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie. 3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig ar- bejdstid end 10 effektive timer. 1. Der er ud over det anførte i § 8 lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden. Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til § 18 stk. 2, 1. afsnit. 2. En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af overarbejds- tillæg. 3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden. Betingelser 1. Såfremt der lokalt kan opnås enighed herom, kan der etableres weekendarbejde. 2. Der arbejdes i så fald maximalt 12 timer på henholdsvis lørdage og søndage. 3. Begyndelses- og sluttidspunkt for arbejdstiden på lørdage og søndage fastsættes af virksomheden. 4. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samti- dig have anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse. § 11 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing § 12 Weekendarbejde

20 5. Aftale om etablering af weekendarbejde på de enkelte virksom- heder kan kun indgås, såfremt der organisationerne imellem er enighed herom. 6. Overtrædelse af stk., 4 betragtes som misligholdelse af ansættel- sesforholdet, hvilket vil medføre øjeblikkelig fratræden fra virk- somheden. Såfremt en virksomhed er medvidende om overtræ- delse af stk. 4, kan etablering af weekendarbejde suspenderes. 7. Uenighed om foranstående afgøres efter overenskomstens Reg- ler for behandling af faglig Strid. Lønforhold 8. Der ydes overenskomstmæssig løn. 9. Herudover ydes overenskomstmæssigt tillæg som for virksomhe- dens øvrige medarbejdere i det pågældende arbejdsområde. 10. Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer. 11. Det er en forudsætning for weekendarbejde, at den samlede ind- tjening inklusiv alle overenskomstmæssige tillæg udgør mindst den normale betaling på arbejdsstedet for en normal uges afløn- ning. Fridage og arbejde på søgnehelligdage 12. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, så- ledes at det klart fremgår hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfrie. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte medarbejders gen- nemsnitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. Beløbet betales af den enkelte medarbejders søgnehelligdagskonto, idet der dog ikke kan udbe- tales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågæl- dende medarbejders søgnehelligdagskonto. 13. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud. ATP ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.

21 Deltidsbeskæftigelse 1. Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse. 2. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 20 og højst 30 timer pr. uge. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert enkelt til- fælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering). Ændring af den normale ugentlige arbejdstid kan ske efter be- stemmelserne i § 9. 3. Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med ved- kommendes normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuld- tidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medar- bejdere. 4. Organisationerne har i henhold til Regler for behandling af faglig Strid påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse og herun- der tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigede skønnes urime- ligt. 5. Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om an- ciennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuldtidsarbejdere. Erhvervshæmmede 6. For medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af al- der, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid. § 13 Deltid

22 Delpension, delefterløn 7. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkor- tet arbejdstid. Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne be- stemmelse i henhold til Regler for behandling af faglig Strid. Hvis der udføres arbejde på arbejdspladser, der ligger så langt fra virksomhedens hjemsted, at virksomheden anser det for nød- vendigt at lade medarbejderne overnatte i forbindelse med arbej- det, skal der træffes lokal aftale om rejseform, forplejning og op- hold, arbejdstid og forventet varighed. 1. Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale daglige ar- bejdstid eller på arbejdsfri hverdage og søn- og helligdage beta- les overenskomstmæssig løn dog mindst løn svarende til 4 ti- mers arbejde. 2. Forud for tilkaldearbejde træffes lokalt aftale om betalingen for at være til rådighed. 1. maj 1. 1. maj er hel fridag. Grundlovsdag 2. Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsfor- skud i henhold til § 67 stk. 5. § 14 Udearbejde § 15 Tilkaldearbejde § 16 Fridage

23 Feriefridage 3. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. 4. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søgnehelligdage, jf. § 67 og placeres efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie. 5. Forskud for feriefridagene udgør 1.300,00 kr. til voksne medar- bejdere og 700,00 kr. til ungarbejdere. 6. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medarbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefrida- gen kan udskydes til senere 1. Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en anden arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en sådan etableres efter godkendelse af Fagligt Fælles For- bund og Dansk Byggeri. § 17 Anden arbejdstid

24 Kapitel 5 Overarbejde, forskudt tid, holddrift Udførelse af overarbejde 1. Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensy- net til arbejdets tarv kræver. 2. Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom. Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde. Opgørelse af overarbejde 3. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet 1/2 times spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør. Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time. Natarbejde 4. Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejds- tids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med 1/2 ti- mes spisetid hver 4. time. 1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om va- rierende ugentlig arbejdstid, jf. §10, kan virksomheden varsle sy- stematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejderes normale arbejdstid. Sy- stematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejds- tids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres. § 18 Overarbejde § 19 Systematisk overarbejde

25 2. Systematisk overarbejde – skal medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets ud- førelse. 3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres. 4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejde- ren et varsel på mindst 6x24 timer. 5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom. 6. De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter over- enskomstens øvrige regler, påvirkes ikke af muligheden for at varsle systematisk overarbejde. Betaling af overarbejde 1. Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen af ....................... 50 % Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal ar- bejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 6. 2. Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyndelse betales med et tillæg til timelønnen af . 100 % Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til timelønnen af ............................................................................ 100 % 3. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. § 23. Arbejdsfrie hverdage 4. Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra nor- mal arbejdstids begyndelse. § 20 Overarbejds-, søn- og helligdagsbetaling

26 Fradrag for spisetider 5. I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradra- ges ikke for spisetiderne. 1. Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbedstid ligger inden for tidsrummet kl. 6-18. Der må her henvises til bestemmelserne i § 9 vedr. varsling af normal arbejdstid. Varsling til forskudt arbejdstid 2. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, be- tales indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid 3. Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales medarbejderen med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Betaling for arbejde på forskudt arbejdstid 4. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 6 og kl. 18, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3, er opfyldte. 5. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog påbegyndes inden kl. 24, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, følgende tillæg pr. time: Fra kl. 18 til kl. 22 .................................................... 26,10 kr. Fra kl. 22 til kl. 6 ...................................................... 44,85 kr. § 21 Forskudt arbejdstid

27 Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller deref- ter, betales indtil kl. 6 morgen.................................. 54,45 kr. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, ændres satserne til følgende: Fra kl. 18 til kl. 22 .................................................... 26,55 kr. Fra kl. 22 til kl. 6 ...................................................... 45,55 kr. Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller deref- ter, betales indtil kl. 6 morgen.................................. 55,35 kr. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, ændres satserne til følgende: Fra kl. 18 til kl. 22 .................................................... 26,95 kr. Fra kl. 22 til kl. 6 ...................................................... 46,30 kr. Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller deref- ter, betales indtil kl. 6 morgen.................................. 56,20 kr. Overarbejde ved forskudt arbejdstid 6. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde - foruden ovennævnte tillæg - de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør. 1. Holddriftsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige dag- lige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. § 22 Holddriftsarbejde

28 Virksomhedens driftstid 2. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbej- ders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun be- grænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser. Varsel og varighed 3. Ved etablering af holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddrifts- arbejde eller som kan betragtes som holddriftsarbejdere jf. stk. 4, ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid, i stedet for holddriftstil- læg. Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn betales som ovenstående. Arbejdstid (metode 1) 4. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. skift og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer. Der kan etableres overarbejde på indtil 5 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom. Arbejdstid (metode 2) 5. Holddriftsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperi- ode, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gennemsnit 35½ time. Timer udover de anførte gen- nemsnit lægges som hele fridage i turnusperiodens arbejdsplan. Holddriftsarbejdere 6. Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som hold- driftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.

29 Særlige arbejdstidsbestemmelser 7. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehellig- dage, feriedage eller overenskomstmæssige fridage. 8. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives medarbejderne weekendfrihed. Afbrydelse, omlægning eller overflytning 9. Ved afbrydelse, omlægning af holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode eller overflytning jf. stk. 10 skal der ske en op- gørelse af hver enkelt medarbejders arbejdstid i forhold til norme- ret arbejdstid i henhold til stk. 4-7 i lønningsperioden. Manglende tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsar- bejde ekskl. alle andre tillæg og overskydende tid betales med overarbejdsbetaling begyndende med laveste satser. 10. Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb pr. gang i anledning af overflytning. Beløbet udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2020 ................................................................... 214,60 kr. 1. januar 2021 ............................................................... 218,00 kr. 1. marts 2022 ................................................................ 221,50 kr. Ved tilbageflytning til det oprindelige hold inden for 6 uger eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling. Arbejdsdøgnet 11. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 6.00 til kl. 6.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virk- somhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Tillæg for holddriftsarbejde 12. For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage be- tales fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2020.............................................................. 40,20 kr.

30 1. januar 2021 ......................................................... 40,85 kr. 1. marts 2022 .......................................................... 41,50 kr. 13. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14 til søndags- døgnets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomst- mæssige fridage betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønning-suge, hvori indgår: 1. maj 2020.............................................................. 94,90 kr. 1. januar 2021 ......................................................... 96,40 kr. 1. marts 2022 .......................................................... 97,95 kr. Der skal ikke herudover ydes overarbejdsbetaling. Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22, betales tillæg i henhold til stk. 12 fra dette tidspunkt. Overarbejde 14. Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg jf. stk. 12 og 13 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunk- tet svarende holddriftstillæg. Arbejde på eller forskydning af fridage 15. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage (stk. 6) ikke gives, skal der for ar- bejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fri- dag betales et ekstra timetillæg fra begyndelsen af den lønning- suge, hvori indgår: 1. maj 2020.............................................................. 94,90 kr. 1. januar 2021 ......................................................... 96,40 kr. 1. marts 2022 .......................................................... 97,95 kr. Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. 16. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår

31 1. maj 2020.............................................................. 28,40 kr. 1. januar 2021 ......................................................... 28,85 kr. 1. marts 2022 .......................................................... 29,30 kr. En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt. 17. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag. Lokalaftaler 18. Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedens særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepau- ser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne af- taler skal indgås skriftligt.

32 Kapitel 6 Tidlønsbestemmelser 1. Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2020 ................................................................... 128,65 kr. 1. januar 2021 ............................................................... 131,15 kr. 1. marts 2022 ................................................................ 133,65 kr. 1. Mindstebetalingssatsen til chauffører og asfaltarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår 1. maj 2020 ................................................................... 133,75 kr. 1. januar 2021 ............................................................... 136,25 kr. 1. marts 2022 ................................................................ 138,75 kr. 2. Ved chauffører forstås medarbejdere, som fortrinsvis arbejder som tromleførere, lastbilchauffører med stort kørekort, førere af traktorer med læsse- eller jordbearbejdningsredskaber, førere af blokvogne og lastbiler med påhængsvogn, hvortil der kræves særligt førerbevis, og førere af gravemaskiner, svært jordmate- riel, mobilkraner og byggekraner. 3. Ved asfaltarbejdere forstås medarbejdere, som fortrinsvis er be- skæftiget ved transport og fremstilling af asfalterede vejmateria- ler (herunder også rengøring og reparation). 1. Mindstebetalingssatsen til tagarbejdere udgør pr. time fra begyn- delsen af den lønningsuge, hvori indgår: § 23 Voksne medarbejdere § 24 Chauffører og asfaltarbejdere § 25 Tagdækning

33 1. maj 2020 ................................................................... 137,25 kr. 1. januar 2021 ............................................................... 139,95 kr. 1. marts 2022 ................................................................ 142,70 kr. 2. Denne lønform omfatter al reparation, små tag- og strygearbej- der, udearbejder, opskæring af buler, optørring, snerydning m.v., som ikke udføres i forbindelse med akkord. Satsen udgør mind- stebetalingssatsen i § 23 med fradrag af 2,75 kr. + 9%. Faglærte gartnere må ikke stilles lønmæssigt ringere end efter overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Landsfor- eningen Danske Anlægsgartnere. 1. Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør de første 3 måneder pr. time fra begyndelsen af den lønnings- uge, hvori indgår: 1. maj 2020 ................................................................... 123,15 kr. 1. januar 2021 ............................................................... 125,65 kr. 1. marts 2022 ................................................................ 128,15 kr. Lønfastsættelse 1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspredning i den enkelte virksomhed. 2. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfa- ring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må på- virkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til § 26 Gartnere § 27 Nyansatte uden brancheerfaring § 28 Generelt

34 akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvi- dere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herun- der også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af ar- bejdet. 3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mel- lem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra orga- nisationernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisid- der ved forhandlingerne. 4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne. 5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår. 6. Hvis er er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke alle- rede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed kan uoverensstemmelsen behandles efter reglerne om behandling af faglig strid. Misforhold som helhed 7. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede. 8. Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overho- vedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere end løn- niveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den gene- relle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi. Behandling af uoverensstemmelser 9. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 16 (med ligefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.

35 10. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau her- for. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes. 11. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misfor- holdet. 12. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lokal forhandling. 13. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke videreføres til faglig voldgift. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet må indstilles på grund af vejrliget, og denne bevisligt forlanger, at medarbej- deren skal forblive på arbejdspladsen for at afvente arbejdsmulighed, be- tales ventetiden med mindstebetalingssatsen, jf. § 23. Dag- og nattevagt betales med den til enhver tid gældende mindstebeta- lingssats, jf. § 23, med mindre anden aftale træffes lokalt. Gældende regler 1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i overenskomstens be- stemmelser, for tiden ”Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder”. § 29 Vejrlig § 30 Dag- og nattevagt § 31 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser

36 2. Hvis medarbejderne ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfylder gældende regler, kan sagen rejses gennem deres orga- nisation. Orienteringsmøde 3. Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisatio- nerne inden 5 dage, medmindre forholdene inden da er bragt i orden. Se dog pkt. 8. 4. På orienteringsmødet skal der tages stilling til, om reglerne er op- fyldt eller ej, samt om eventuelle mangler må antages at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugsværdien. 5. Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sagen slut. 6. Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsent- lig forringelse af brugsværdien, betales skurpengesats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden. 7. Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenig- hed om. 8. Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grundløst at holde orienteringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan medarbej- derne kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skrift- ligt, og indtil forholdet er bragt i orden. 9. Uoverensstemmelser jf. pkt. 8 behandles efter reglerne for be- handling af faglig strid. 10. Eventuelle mangler jf. stk. 6 og 8 skal af virksomheden rettes in- den 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet henholdsvis kravet er rejst skriftligt overfor virksomheden. I modsat fald kan sagen eventuelt videreføres i det arbejdsretlige system. 11. Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 mand- dage og virksomheden ikke stiller passende toilet- og spisefacili- teter til rådighed, kan medarbejderne kræve skurpengesats 1.

37 Skurpenge 12. Skurpengesats 1 udgør pr. mand pr. dag................ 57,50 kr. Skurpengesats 2 udgør pr. mand pr. dag................ 90,00 kr.

38 Kapitel 7 Særbestemmelser For nye medlemmer af Dansk Byggeri og virksomheder der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG gælder følgende: 1. For arbejde, der udføres inden for en afstand af 10 km til og med 35 km fra arbejderens bopæl, betales pr. dag medarbejderen er mødt på arbejde i kørselsgodtgørelse p.t. kr. 1,96 pr. påbegyndt km over 10 km for såvel hen- som hjemkørsel. 2. Ovennævnte godtgørelse reguleres efter statens regler for kørsel over 20.000 km. 3. For afstande indtil 10 km samt i det tilfælde, hvor mesteren ve- derlagsfrit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørsels- godtgørelse. 4. For afstande over 35 km akkorderes særskilt. 5. Afstande regnes ad nærmeste farbare vej. 6. Under en løbende akkord har en medarbejder ikke krav på forhø- jelse af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopæls- forandring. 7. Hvor der i ovennævnte tekst er angivet en 10 km begrænsning gælder i Nordsjællands 1. og 2. zone inkl. Københavns amt en begrænsning på 5 km. For virksomheder der arbejder med tagdækning, gælder Særbe- stemmelser for Tagdækning i bilag 2, uanset tidspunktet for virk- somhedens medlemskab af Dansk Byggeri. § 32 Kørselsgodtgørelse

39 For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægs- overenskomsten mellem SiD og BYG, gælder følgende regler: Aftale om rådighedsvagt kan lokalt træffes efter følgende regler: 1. Når en medarbejder efter aftale har pligt til at stå til rådighed i vagtperioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller i perio- den fra normal arbejdstids ophør fredag til normal arbejdstids be- gyndelse mandag, betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønning-suge, hvori indgår: 1. maj 2020.............................................................. 27,15 kr. 1. januar 2021 ......................................................... 27,55 kr. 1. marts 2022 .......................................................... 28,00 kr. 2. Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte perioder betales føl- gende pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2020.............................................................. 21,85 kr. 1. januar 2021 ......................................................... 22,20 kr. 1. marts 2022 .......................................................... 22,55 kr. Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder rådighedsvagttil- lægget og der betales normal aftalt timeløn i henhold til bestem- melserne om over- og søn- og helligdagsarbejde. Der afregnes for hele timer og mindst 4 timers tilkald. Hvor flere indgår i vagtordningen forhandles en vagtfordeling. Det skal sikres, at enkeltpersoner ikke får kontinuerlig rådighed- svagt. § 33 Rådighedsvagt

40 For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægs- overenskomsten mellem SiD og BYG, gælder følgende: Hvor medarbejderne efter aftale med virksomheden må over- natte ude, betales udgifter til hotel og fortæring (i rimelig stan- dard), samt 130,25 kr. pr. døgn. § 34 Hotel og fortæring

41 Kapitel 8 Lønudbetaling 1. Lønningsperioden slutter lørdag ved arbejdstids ophør, medmin- dre andet er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen. 2. Lønningsperioden strækker sig over 2 uger, medmindre der lo- kalt er truffet aftale om en anden lønningsperiode. Udbetalingsdag 1. Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut mv. kan udbetaling finde sted fredag. 2. Ved lønudbetaling kontant eller ved check skal lønudbetaling finde sted om torsdagen så vidt muligt inden arbejdstidens op- hør. Ved helligdage 3. Er torsdagen en helligdag, foretages udbetalingen den nærmest forudgående hverdag. Ved vejrlig mv. 4. Afbrydes et arbejde på grund af vejrlig eller andre omstændighe- der, som virksomheden ikke er herre over, kan udbetalingen først forlanges foretaget til almindelige udbetalingstider. Ved ferie 5. Såfremt lønudbetalingen falder i en ferie, foretages lønudbetalin- gen førstkommende torsdag, eventuelt fredag, efter ferien. § 35 Lønningsperioden § 36 Lønudbetaling

42 Ved antagelse og afskedigelse 6. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes re- præsentant, har først krav på lønudbetaling ved første ordinære lønudbetalingsdag. 7. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes re- præsentant, skal, uanset om de har arbejdet i akkord eller på timeløn, ved afskedigelsen have bevis for de timer, de måtte have haft på timeløn eller eventuelt i akkord. Ved forskudsudbetaling 8. Udbetaling af akkordforskud forfalder på en lønningsdag. Begæring om forskud må dog være fremsat 1 uge før udbeta- lingsdagen. Ved overskudsudbetaling 9. Udbetaling af overskud, hvorom der ikke er uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regn- skabsperiode, hvori kritikfristen udløber, såfremt andet ikke afta- les lokalt. 10. Udbetaling af overskud, hvorom der har været uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regnskabsperiode, hvori uoverensstemmelsen endeligt er afgjort. Uafhentet overskud 11. ikke afhentet overskud tilsendes den stedlige forbundsafdeling. 1. Ved lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor følgende oplys- ninger som minimum er anført: - Virksomhedens CVR-nummer - Timelønsarbejde - Akkordarbejde/overskud - Overarbejde § 37 Lønsedler

43 - Løn under sygdom - Ferie- og søgnehelligdagsopsparing - Kørselsgodtgørelse - ATP - Pension - Godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag Elektroniske lønsedler 2. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesfor- hold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådig- hed, f.eks. e-Boks eller via e-mail. 3. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mu- lighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

44 Kapitel 9 Resultatløn 1. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SID og Danske Entreprenø- rer, er fortsat omfattet af akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider og øvrige priskuranter inden for overenskomstens område. 2. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SID og BYG er fortsat omfat- tet af Priskurant for bygge- og anlægsarbejde i Provinsen samt Nordsjællands 1. og 2. zone inklusiv Københavns Amt mellem forbundet og BYG. 3. Herudover respekterer parterne de overenskomster, der er ind- gået mellem organisationerne under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark for så vidt angår forekom- mende arbejder, der ikke er nævnt i omtalte priskuranter. 4. Virksomheder, som optages efter 1. marts 2004 aftaler lokalt, hvilke af de nævnte priskuranter, parterne ønsker at anvende. Såfremt parterne ikke lokalt kan opnå enighed, afgøres uover- ensstemmelsen i henhold til Regler for behandling af faglig Strid. Prislister og prisfortegnelser 1. Arbejder, som er omhandlet af priskuranter, akkordtidsfortegnel- serne og "Vejledende Tider" (i det følgende benævnte priskuran- ter og datablade) udføres i akkord til de i disse fastsatte tider og priser, medmindre akkorden fastsættes på basis af arbejdsstu- dier, eller der træffes anden aftale mellem virksomheden og de pågældende medarbejdere. 2. Timelønnen, jf. § 23 er ikke garanteret for det arbejde, der udfø- res i akkord. § 38 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant § 39 Regler for akkordarbejde

45 3. Det i akkordtidsfortegnelserne fastsatte tidsmæssige akkord- grundlag kan til enhver tid af hver af organisationerne forlanges revideret ved hjælp af arbejdsstudier i den udstrækning, der er ledig arbejdsstudiekapacitet, ligesom grundlaget kan behandles i akkordtidsudvalget. Tilfældigt arbejde 4. Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt ar- bejde til overenskomstmæssig betaling, der står i direkte forbin- delse med pågældende akkordarbejder på samme arbejdsplads, ligesom de ikke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre ar- bejder, når der ikke er andre medarbejdere til stede. Aflæsning af materialer 5. Medarbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til aflæsning af materialerne. Underskud 6. Virksomheden har under ansvar ret til at afregne akkorden, så- fremt medarbejderne arbejder sig i underskud. Besked til arbejdsholdet 7. Hvis en besked til et arbejdshold om arbejdsforholdene gives til medarbejdernes repræsentant, er denne forpligtet til at meddele dette til arbejdsholdet. Beskeden betragtes dermed som bragt til arbejdsholdets kundskab. Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. over- enskomstår ved akkorder, bonusordninger, produktionstillægs- ordninger og produktivitetsfremmende lønsystemer. § 40 Én forhandling pr. overenskomstår

46 1. Voksne medarbejdere må ikke nægte elevers deltagelse i akkor- den. 2. Hvor elever deltager i voksne arbejderes akkorder, træffes der lo- kalt aftale mellem virksomheden og de voksne medarbejdere om, med hvilket beløb eleven indgår i disse akkorder. "Vejledende Tider" 1. Ved arbejde, der er omfattet af de af organisationerne udgivne "Vejledende Tider", kan databladene kræves anvendt ved for- handling om akkordfastsættelse. 2. De "Vejledende Tider" kan ligeledes kræves anvendt ved ar- bejde, der udføres på ikke-permanente arbejdspladser med an- vendelse af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forud- sat i akkordtidsfortegnelsen, og hvor gennemførelsen af lokale arbejdsstudier ikke er hensigtsmæssig eller ønskes af begge par- ter. Afvigelser 3. Forekommer der ved det pågældende arbejde, der er anført i da- tabladene, afvigelser i forhold til det i databladene forudsatte, skal der optages forhandling om fradrag eller tillæg til de i data- bladene fastsatte tider. 4. Såfremt der ikke opnås enighed herom, kan hver af parterne kræve tillæg eller fradrag fastsat i henhold til Regler for behand- ling af faglig Strid. 5. De ved fagretlig behandling (eventuelt faglig voldgift) fastsatte fradrag eller tillæg kan optages til revision ved en ny voldgift, hvis en af organisationerne kræver det. § 41 Elevers deltagelse i akkord § 42 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider”

47 Nye datablade 6. Organisationerne er enige om at udbygge betalingsgrundlaget for arbejde, der egner sig for akkord, ved udarbejdelse af datablade i hensigtsmæssigt omfang. 1. Ved arbejdsstudier med henblik på at fastsætte en akkord og ved akkordfastsættelse på et grundlag, der er tilvejebragt ved ar- bejdsstudier, skal de i overenskomsten ved arbejdsstudier fast- satte regler og minutfaktorer benyttes. 1. Organisationerne tilstræber, at arbejde, som egner sig for ak- kord, og som ligger uden for priskuranter og datablade udføres i akkord. 2. Priskuranter og datablade skal her være vejledende ved aftalen om akkordvilkårene, som aftales mellem virksomheden og de på- gældende medarbejdere. 3. Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuranter og datablade, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre arbejdet forud skrives ned og forsynes med parternes eller deres repræsentanters underskrift og kan ikke omstødes af senere i ar- bejdet kommende medarbejdere. 4. Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udføres ar- bejdet i timeløn i henhold til tidlønsbestemmelserne. 5. Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid, dog ikke ved faglig voldgift medmindre organisationerne er enige herom. 6. Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give anled- ning til arbejdsstandsning. § 43 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier § 44 Andre akkorder

48 1. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg: I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone ........... 238,80 øre I provinsen ................................................................... 225,15 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg: I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone ........... 243,80 øre I provinsen ................................................................... 230,15 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg: I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone ........... 248,80 øre I provinsen ................................................................... 235,15 øre Fast timetillæg Alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., medmindre andet er aftalt. 2. Særbestemmelser for tagdækning Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg ........................... 275,73 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg ........................... 280,73 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 20 indgår ud- gør satsen inklusiv fast timetillæg ............................... 285,73 øre Hovedstaden Minutfaktoren for arbejde udført i hovedstaden, dvs. inden for det område der begrænses af en cirkel med centrum i Rådhusplad- sen og en radius på 27 km. udgør den til enhver tid gældende minutfaktor i provinsen + 6,4 øre/minut. I minutfaktorerne er indeholdt det faste akkordtimetillæg på kr. 25,50. § 45 Minutfaktorer

49 Ved akkordarbejde 1. Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebetalingssat- sen, jf. § 23. 2. På arbejde af længere varighed kan medarbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90 % af akkordsummen for det udførte arbejde. 3. Forlanger virksomheden under arbejdets gang et endeligt ak- kordregnskab for en del af en akkord, skal dette regnskab kritise- res efter bestemmelserne i § 48, hvorefter der udbetales forskud indtil 90 %. Ved arbejdsstuderede akkorder 4. Når der foretages arbejdsstudier til brug ved fastsættelse af ak- kordtider, der skal benyttes som afregningsgrundlag for medar- bejderne ved det pågældende arbejde, udbetales som forskud den til enhver tid mellem organisationerne aftalte minutfaktor mi- nus 10 %. 5. Når akkordtidsberegningen er afsluttet, foretages udbetaling efter foranstående regler. Følgende procenttillæg skal tages i betragtning ved forskudsbe- regningen: Er der udført 15 % eller mindre af det forudsatte antal enheder til- lægges basistiden for det udførte antal ................... 40 % Er der udført over 15 %, men under 25 % ............... 30 % Er der udført over 25 %, men under 35 % ............... 25 % Er der udført over 35 %, men under 45 % ............... 20 % Er der udført over 45 %, men under 55 % ............... 15 % Er der udført over 55 %, men under 65 % ............... 10 % Er der udført over 65 %, men under 75 % ............... 5 % § 46 Akkordforskud

50 1. Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i akkordtider og akkordpriser eller indeholdt i priskuranter og datablade, skal fremsættes snarest muligt under arbejdets gang. 2. Når en repræsentant for medarbejderne over for virksomheden eller dennes repræsentant skriftligt fremsætter akkorderingskrav, skal virksomheden svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage. 3. Når virksomheden har afgivet sit tilbud, jf. stk. 2, skal medarbej- derne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage. 4. Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister. 5. Såfremt de i stk. 2 og stk. 3 anførte frister ikke overholdes, be- tragtes de fremsatte krav, respektive tilbud, som godkendt. 6. Fristerne anses for overholdt, såfremt krav, respektive tilbud, er afgivet til anbefalet postbesørgelse inden for de angivne tidsfri- ster eller bevisligt er kommet modparten i hænde inden de an- givne frister. 7. Uenighed mellem virksomheden og repræsentanter for medar- bejderne om de fremsatte krav, respektive tilbud, kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid. Opmåling 1. Efter arbejdet er fuldført, foretages der opmåling af virksomhe- den og medarbejderne i fællesskab. Dog kan begge parter lade møde for sig ved fuldmægtig. Indlevering af regnskab 2. Akkordregnskabet skal være virksomheden i hænde senest 4 uger efter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den på- gældende akkord er afsluttet. § 47 Akkorderingskrav § 48 Akkordopgørelse

51 3. I modsat fald er medarbejdernes krav på eventuelt overskud bortfaldet. Regnskabsførelse 4. Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til un- derskrift for en holdformand eller en anden repræsentant for medarbejderne. I modsat fald lægges den af medarbejderne førte skurbog til grund for udbetalingerne - dog kun såfremt det ikke skyldes repræsentanten for medarbejderne, at underskriften mangler. 5. Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for medarbejderne om ugesedlernes indhold, skal repræsentanten for medarbejderne underskrive disse - men med forbehold. 6. Med indre andet aftales, betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsi- gelse imod dem. Kritik af regnskab 7. Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af virksomheden tilstil- les medarbejderne skriftligt inden 6 arbejdsdage efter regnskabet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er afslut- tet. Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister. 8. Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge. 9. Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til an- befalet postbesørgelse inden for de anførte frister. 10. I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige opmålervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for med- arbejderne. 11. Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godken- des. Såfremt de anførte kritikfrister ikke overholdes, betragtes regnskabet som godkendt. 12. Hvis en virksomhed eller arbejdstager har bekendtgjort samlet fe- rie, forlænges fristerne med feriens længde.

52 Behandling af uoverensstemmelser 13. Senest 2 uger efter virksomhedens kritikfrist er udløbet, optages der forhandling mellem medarbejderne og virksomheden om eventuelt omstridte beløb. 14. Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelsen be- handles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid. 15. Skriftlig begæring om mægling skal dog være fremsat inden 6 uger efter kritikfristens udløb. I modsat fald er den omstridte del af fordringen bortfaldet. Særlige bestemmelser Holdformand 16. Hvis en af virksomheden antaget holdformand arbejder med i ak- korden, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige timeløn ikke som udbetalt timeløn, når akkorden skal gøres op. 17. Hvis virksomheden pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordholdet og det i akkorden fastsatte ar- bejde, skal virksomheden holde akkordholdet skadesløs. Afvigelser af mængderne 18. Hvor akkorden er fastsat efter akkordtidsstudier og medarbej- derne på virksomhedens foranledning udfører færre eller flere enheder (gentagelser) end forudsat, foretages en regulering af den fastsatte basistid, når akkorden skal gøres op, efter reglerne i "Vejledende Tider". 19. Uoverensstemmelser om regulering af basistiden som følge af afvigelser fra disse forudsætninger kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid. Arbejdsstandsning 20. Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne berettiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter. 21. Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og hellig- dagsarbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgø- relse af akkorden.

53 Arbejdsstudier som retvisende grundlag 1. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at anvende arbejdsstudier. 2. Aftalen har til formål at medvirke til forbedring af produktiviteten. En stigning i produktiviteten kan opnås ved at finde frem til: - Den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under de givne forhold. - Et retvisende tidsmæssigt grundlag for akkordfastsættelse, og der er enighed om, at arbejdsstudier er et nødvendigt hjælpemiddel hertil. 3. Organisationerne tilsiger ved aftalen gensidig støtte til såvel or- ganisationernes som de enkelte firmaers bestræbelser for anven- delse af arbejdsstudier. Vejledende tider 4. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at udarbejde datablade vedrørende vejledende tider for afgræn- sede og almindeligt forekommende arbejdsområder med anven- delsen af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfortegnelserne. Aftalerne kan fås gennem organisationerne. 1. Parterne har nedsat et paritetisk sammensat priskurantudvalg (3+3-udvalget), der skal arbejde med en ændret prisfastsættelse i akkordprislisterne for brolægning for København, Nordsjællands 1. og 2. zone og i provinsen. Organisationerne udpeger repræsentanter til udvalget. § 49 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider § 50 Priskurantudvalg for brolægning

54 For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG gælder føl- gende regler: 1. Parterne nedsætter et paritetisk sammensat priskurantudvalg til at fastsætte priser for arbejde med nye materialer, der ikke er an- ført i de under § 38 stk. 2 nævnte priskuranter og til at behandle spørgsmål i forbindelse med ændrede arbejdsvilkår (f.eks. ved anvendelse af arbejdsbesparende maskiner eller el-håndværk- tøj). 2. Er der mellem parterne enighed om at fastsætte priser for sådant arbejde skal disse være gældende indtil de opsiges af én af par- terne ved overenskomstens udløb. Enighed om fastsættelse af priser for sådant arbejde er en del af overenskomsten. Priserne optrykkes som tillæg til de nævnte priskuranter. 3. Såfremt der ikke i priskurantudvalget opnås enighed om fastsæt- telse af priser, behandles det foreliggende spørgsmål efter de fagretlige regler. § 51 Permanent Priskurantudvalg

55 Kapitel 10 Pension 1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere, der er fyldt 18 år (indtil 1. september 2020 for elever der er fyldt 20 år) og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT-Kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq, eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde. Pensionsbidraget 2. Pensionsbidraget udgør 12 % af den ansattes ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Den ansatte betaler 4 % af bidraget, og virksomheden betaler 8 %. 3. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget. Pension af sygeferiegodtgørelse 4. Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til overenskomstmæssig pension. Arbejdsgive- rens og medarbejderens bidrag beregnes af sygeferiegodtgørel- sen og indbetales til PensionDanmark. Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren udover sygefe- riegodtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferie- godtgørelsen inden endelig afregning af denne. Elevers pensionsforhold efter 1. september 2020 5. Virksomheden betaler pension for elever, når de er fyldt 18 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde. I elevens 18. og 19. år ud- gør bidragssatserne dog henholdsvis 4% for virksomheden og 2% for eleven, i alt 6%. Derudover afholder virksomheden om- kostningerne til forsikringsordningen til elever. 6. Elever der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil være omfattet af forsikringsordningen i kapitel 20, indtil de er pensionsberettigede. § 52 Pension og sundhedsordning

56 7. Elever der er over 18 år, og som har udstået læretiden, har ved fortsat ansættelse i virksomheden opsparet den fornødne ancien- nitet til at være omfattet af pensionsordningen. 8. Satsen i stk. 5 forhøjes til satserne for svende/voksne medarbej- dere, såfremt pensionsbetalingen for de 18- og 19-årige refunde- res til virksomheden gennem AUB. Forsikringsordningen i kapitel 20 bortfalder samtidig. Parterne fastsætter i givet fald ikrafttræ- delsesmåneden. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov 9. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbi- drag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forven- tede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør pr. måned ........................... 2.040,00 kr. Pr. time.................................................................... 12,75 kr. Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3. Indbetaling af pensionsbidrag 10. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbej- dernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDan- mark. Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måne- den efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra PensionDanmark. 11. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag be- handles i henhold til protokollat om pensionsbidrag til Pensi- onDanmark af 9. april 2019. Sundhedsordning 12. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i PensionDanmark. 13. Bidraget udgør 0,15 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget.

57 14. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis med- arbejderen har brug for krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet. 15. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysiotera- peut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose. 16. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af par- terne - frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhe- derne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDan- mark Sundhedsordning.

58 Kapitel 11 Sygdom, barns 1. sygedag m.v. Varighed 1. Virksomheden betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag. Virksomheden betaler løn under fravær på grund af tilskade- komst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag. Tilbagefald 2. Hvis medarbejderen bliver fraværende på grund af samme syg- dom inden 14 kalenderdage efter, arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den 1. sygeperiode, regnes arbejdsgiverperioden på 4 uger – henholdsvis 8 uger - fra 1. fraværsdag i den første fra- værsperiode. Betingelser for sygeløn 3. Det er en betingelse, at medarbejderen har været uafbrudt be- skæftiget i virksomheden i mindst 3 måneder, og at medarbejde- ren opfylder sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra virksomheden. Opgørelse af anciennitet 4. På ikke-permanente arbejdspladser er anciennitetskravet opfyldt, hvis medarbejderen har haft i alt 3 måneders beskæftigelse in- den for de seneste 18 måneder. Tilskadekomst i arbejdstiden 5. Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af til- skadekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet. Det er en betingelse, at medarbejderen er dagpengeberettiget i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser. § 53 Sygdom og tilskadekomst

59 Anciennitet under uddannelsesforløb 6. Elever har optjent 3 måneders anciennitet hvis de – efter endt uddannelse – fortsætter i samme virksomhed. Afbrydelse af anciennitet 7. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under: - sygdom i op til 3 måneder - indkaldelse til militærtjeneste (dog kun op til 3 måneder) - barselsorlov - afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materi- alemangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når virksomheden tilbyder det. Betaling 8. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb sup- pleret op til fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår: 1. maj 2020 ................................................................... 149,50 kr. 1. januar 2021 ............................................................... 152,00 kr. 1. marts 2022 ................................................................ 154,50 kr. og højst for 37 timer pr. uge. Sygelønnens beregning 9. Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtje- ningstab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk forekommende ge- netillæg i sygdomsperioden. 10. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstime ikke kendes, be- regnes sygelønnen på grundlag af indtjeningen i de sidste 4 uger før fraværet. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har rela- tion til de i perioden udførte arbejdstimer. 11. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4- ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpengeloven, og sygelønnen for indtil 37 timer om ugen

60 beregnes som det opgjorte timetal gange med henholdsvis 149,50 kr./152,00 kr./154,50 kr. Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen 12. Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, betaler virk- somheden medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen. 13. Ved akkordarbejde udbetales gældende dagpengesats omregnet pr. time. § 56-aftale 14. Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge til medarbejderen i henhold til sygedagpengelovens regler, medmindre fraværet skyldes en anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56- aftalen. 1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbej- derens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år. 2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag. 3. Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvi- dere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag. 4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom. 5. Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede doku- mentation foreligger. § 54 Barns første sygedag

61 1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæg- gelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjem- met. Reglen vedrører børn under 14 år. 2. Friheden gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. 3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. 4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom. Børneomsorgsdage 1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbej- deren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Barns 2. sygedag 2. Hvis barnet forsat er sygt efter den første hele sygedag, har medarbejdere og ansatte under uddannelse ret til yderligere en fridag. Lægebesøg 3. Medarbejdere og ansatte under uddannelse med 1 måneds anci- ennitet i virksomheden har ret til frihed i forbindelse med lægebe- søg sammen med barnet. Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt. § 55 Børns hospitalsindlæggelse § 56 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg

62 Udbetaling fra søgnehelligdags- og feriefridagskontoen 4. Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og feriefridags- kontoen, forudsat der er dækning på kontoen. Graviditets/barselsorlov 1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måneders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler virksomheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov). 2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets mod- tagelse. Fædreorlov 3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”. Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov 4. Betalingen under graviditets-, barsel- og fædreorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår 1. maj 2020 ................................................................... 149,50 kr. 1. januar 2021 ............................................................... 152,00 kr. 1. marts 2022 ................................................................ 154,50 kr. Forældreorlov før 1. juli 2020 5. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under for- ældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af foræl- drene ret til at holde 5 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bort- falder betalingen. § 57 Barsel

63 De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder. De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Med- mindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales. Forældreorlov efter 1. juli 2020 6. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under for- ældreorlov i indtil 16 uger. Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden for- ælder har ret til at holde 8 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bort- falder betalingen, og de resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder. De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Med- mindre andet aftales skal de 16 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales. Betaling under forældreorlov 7. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn. 8. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forven- tede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekom- mende genetillæg i orlovsperioden. 9. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, be- regnes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Even- tuelt akkordoverskud i 13-ugers perioden indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til akkordoverskuddet. 10. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13- ugers periode, ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejdstid på 37 timer om ugen.

64 Refusion 11. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er beret- tiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Så- fremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Beskæftigede medarbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorlig syge, nære slægtninge. § 58 Omsorgsdage

65 Kapitel 12 Ferie- og søgnehelligdagsregler Nedenstående regler om ferie gælder fra 1. september 2020 i forbin- delse med den nye ferielovs ikrafttræden 1. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansættelse i ferieåret (1. september til 31. august) 2. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned, sker optjeningen for- holdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansæt- telse, dog maks. 2,08 dage. 3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virksomheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adop- tion, efteruddannelse, overenskomstmæssige fridage, barns før- ste sygedag og børns hospitalsindlæggelse. 4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage. 5. Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie afholdes i timer. En så- dan aftale skal være skriftlig. Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdsti- mer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end fem uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholds- mæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger. Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage. 6. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med feriegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af feriedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn. § 59 Optjening af ferie

66 1. Ferie holdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret (1. september til 31. august), hvori ferien optjenes og de efterføl- gende 4 måneder fra ferieårets udløb til kalenderårets udløb, dvs. fra 1. september til 31. december i det følgende kalenderår. 2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først fe- riedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. 3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejds- tids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslut- ning. Hovedferie 4. Medarbejderen har ret til at holde mindst 15 dages optjent betalt ferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (hoved- ferieperioden). 5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie. 6. Det kan i en aktuel, konkret situation aftales, at hovedferien afvik- les uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog kunne hol- des i sammenhæng. Restferie 7. Medarbejderen har ret til at holde øvrige feriedage i sammen- hæng af mindst 5 hverdage. Hvis de øvrige feriedage udgør min- dre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige fe- riedage dog gives som enkelte feriedage. Lægning af ferie 8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes. 9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imødekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbejderens barns skolesommerferie. § 60 Afholdelse af ferie

67 10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne meddelelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og rest- ferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette. Flytning af ferie 11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. 12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. 13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes. Kollektiv ferielukning 14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en medarbej- der, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod virksomheden. 15. Virksomheden skal i videst muligt omfang sikre, at lønmodtage- ren har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder lukket. Gør virksomheden ikke dette, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen be- regnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn i de sid- ste 4 uger før virksomhedslukningen. 16. Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbej- der, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksomhedslukningen, ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virksomheden holder lukket, skal virksomheden give feriebetalingen på forskud, mod at virksomheden kan modregne i den efterfølgende optjening af betalt ferie. Sygemelding før feriens begyndelse 1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbej- deren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan § 61 Sygdom og ferie

68 udskydes. Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virk- somheden på normal vis. Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medarbejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke ønsker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny. Sygemelding efter feriens begyndelse 2. en medarbejder, som bliver syg efter feriens begyndelse, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 syge- dage i ferieåret (1. september til 31. august). En medarbejder, som ikke har været ansat i virksomheden hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har sy- gemeldt sig på normal vis overfor virksomheden. Raskmelding under kollektiv lukning 3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager med- arbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et an- det tidspunkt. 4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldin- gen, medmindre andet aftales. 5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt vars- lede ferie, medmindre andet aftales. 1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud- over 20 dage, overføres til afholdelse i den følgende ferieafhol- delsesperiode. I givet fald afholdes overført ferie først. 2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i den 2. ferieaf- holdelsesperiode efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles. 3. Aftalen skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferieafhol- delsesperioden og kan ikke omfatte flere dage end medarbejde- ren har optjent i virksomheden. § 62 Overførsel af ferie

69 4. Parterne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede aftale- blanket anvendes. Der henvises til bilag 6. 5. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, or- lov til adoption eller andre feriehindringer efter bekendtgørelsen om feriehindringer er afskåret fra at holde ferie overføres op til 20 dage årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperi- ode. Den overførte ferie holdes før anden ferie. 6. Ferie i det omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i en opsigelsesperiode, medmindre ferien i medfør af af- tale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperio- den. Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. stk. 5 kan dog for funktionærlignende ansatte varsles til afvikling i en opsigel- sesperiode. 1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i fe- rieåret (1. september til 31. august). 2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomst- skattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke ind- rømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde un- der ansættelsen. Beregning af sygeferiegodtgørelse 3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i ferielovens § 20 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor med- arbejderen var fraværende på grund af sygdom eller tilskade- komst i ferieåret. 4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12 ½ % af den overenskomstmæs- sige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret. 5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejde- ren ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejds- dag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO (nu FH). Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse. § 63 Feriegodtgørelse

70 Sygeferiegodtgørelsen udgør for 2020 følgende pr. arbejdsdag: København Provinsen Faglærte ................................................... 198,40 kr. 182,90 kr. Ikke-faglærte ............................................. 173,00 kr. 175,40 kr. Sygeferiegodtgørelsen udgør for 2021 følgende pr. arbejdsdag: .............................................................. København Provinsen Faglærte .............................................................. kr. kr. Ikke-faglærte ....................................................... kr. kr. Sygeferiegodtgørelse udgør for 2022 følgende pr. arbejdsdag .............................................................. København Provinsen Faglærte .............................................................. kr. kr. Ikke-faglærte ....................................................... kr. kr. Sygeferiegodtgørelse udgør for 2023 følgende pr. arbejdsdag .............................................................. København Provinsen Faglærte .............................................................. kr. kr. Ikke-faglærte ....................................................... kr. kr. De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge. 6. Til medarbejdere, der arbejder på deltid, beregnes de faste øre- beløb som forholdet mellem den aftalte ugentlige arbejdstid og 37 timer. Pension af sygeferiegodtgørelse 7. Der henvises til § 52, stk. 4. Indberetning og udbetaling 1. Virksomheden indberetter løbende feriegodtgørelse til e-ind- komst. § 64 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse

71 2. Medarbejderen kan på www.borger.dk/feriepenge se den op- tjente feriegodtgørelse. Samme sted skal medarbejderen an- mode om udbetaling af feriegodtgørelse. 3. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales til medar- bejderen senest ved første lønkørsel efter anmodningen dog tid- ligst en måned, før ferien begynder. Forudsat medarbejderen i tide har anmodet om udbetaling af feriegodtgørelsen. Udbetaling af feriegodtgørelse uden ferie afholdes 4. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet: Feriegodtgørelse for tidligere og løbende ferieår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet eller framelder sig Det Centrale Personregister. 5. Dødsfald: Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelse til boet. 6. Feriegodtgørelse svarende til den 5. ferieuge: Hvis en medarbejder, der har overført ferie fratræder, inden al overført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for reste- rende overførte feriedage. Ved ferieårets udløb (31. august) kan det lokalt aftales, at optjent feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller aftalt overført, udbetales før ferieafholdelses- periodens udløb. Medarbejderen skal skriftligt erklære, at ferie- godtgørelsen vedrører ferie ud over 20 dage. Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 20 dage, som ikke er afholdt, aftalt overført eller udbetalt før ferieafholdelsesperiodens udløb, udbetales af virksomheden ef- ter ferieafholdelsesperiodens udløb, hvis medarbejderen har væ- ret ansat på fuld tid i samme virksomhed i hele ferieafholdelses- perioden. Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb 7. Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere: Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden ud- løbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et

72 ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieaf- holdelsesperioden, udbetales af virksomheden efter anmodning fra medarbejderen. 8. Udbetaling af feriegodtgørelse ved sygdom og barsel: Hvis en medarbejder er afskåret fra at holde ferie på grund af egen sygdom, orlov efter barselsloven, og består feriehindringen fortsat frem til udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperi- ode, kan feriegodtgørelsen udbetales til medarbejderen. Uoverdragelighed 1. Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning. Forældelse af feriegodtgørelse 2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 5 år efter udløbet af den ferieafholdelsesperiode, i hvilken ferien er holdt eller kan ud- betales, forældes og tilfalder Byggegruppens Feriefond, medmin- dre medarbejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagret- lig behandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direktøren for Styrelsen for Ar- bejdsmarked og Rekruttering. Afkald på ferie 3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, fe- riegodtgørelse, eller løn under ferie. Modregning og tilbageholdelse 4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret modkrav fra virksomhe- den, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse. Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig § 65 Særlige bestemmelser

73 behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet. Arbejde i ferien 5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under fe- rie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte- ring kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden. Uoverensstemmelser 6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie og feriefond, behand- les efter gældende fagretlige regler. Feriepengegaranti 7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af ferie- godtgørelse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for feriebeløbets betaling. Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tidspunkt, hvor Dansk Byggeri meddeler forbundet, at medlems- forholdet er ophørt eller konkurs indtrådt. Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byggeri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav do- kumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer). I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fælles Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne at transpor- tere den pågældende fordring til Dansk Byggeri. 1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fag- ligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Byggegruppens Feriefond. § 66 Faglig feriefond

74 Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af ferieafholdelsesperioden inden for hvilket ferien skulle have været holdt. 2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byg- geri. Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning, forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Såfremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhævet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgiften til revision. Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte be- løb til Byggegruppens Feriefond. Opsparing 1. Virksomheden indbetaler på medarbejderens søgnehelligdags- og feriefridagskonto 9,9% af medarbejderens ferieberettigede løn, herunder den overenskomstmæssige sygeløn. Søgnehellig- dags- og feriefridagskontoen anvendes til at betale søgnehellig- dage, feriefridage, børneomsorgsdage, overenskomstmæssige fridage, seniorfridage (for medarbejdere der opfylder betingel- serne herfor) samt fravær i forbindelse med barns 2. sygedag og børns lægebesøg. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt .............................................. 10,90 %. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt .............................................. 11,90 %. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt ...................................... 12,90% § 67 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage

75 Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet. 2. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til søgnehel- ligdags- og feriefridagskontoen i forbindelse med sit frie valg, kan virksomheden udbetale det resterende bidrag af det, der oversti- ger 9,9%, løbende sammen med medarbejderens løn, medmin- dre de lokale parter har aftalt andet. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderne er blevet opfordret til at træffe et valg. 3. Virksomheden og medarbejdere kan aftale, at bidraget til søgne- helligdags- og feriefridagskontoen, som overstiger 5,9%, løbende kan udbetales sammen med lønnen. Betaling 4. Den henlagte opsparing udbetales dels sammen med lønnen i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser, dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, fe- riefridag, seniorfridag mv. og dels som en restbetaling. Forskud 5. Forskudsbeløbene pr. dag udgør: - 1.300,00 kr. til voksne medarbejdere - 700,00 kr. til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn) Som ”helligdage” regnes: Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag samt 1. og 2. juledag. Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage og på feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage. Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.

76 Udbetaling af forskud 6. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefrida- gene ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, ud- betales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag. Ret til forskud 7. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb For feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver til står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen. Virksomheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fortsat er adgang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 3 nævnte forskud. For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at be- løbene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden. Restbeløb 8. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sam- men med afslutningen lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skatteopgørelsen. Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta- lingsdag i januar, medmindre medarbejderen inden 30. novem- ber har fremsat ønske, om at restbeløbet – eller en del heraf - indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag. Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og ferie-fridagskontoen for det foregående kalenderår. Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn. Fratrædelse 9. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.

77 Arbejde på søgnehelligdag 10. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomst- mæssig betaling. Særligt vedrørende SH og feriefridage for udstationerede medarbej- dere 11. Hvis søgnehelligdags- og feriefridagsbidraget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel jf. overenskomstens bestemmelser herom, eller en tilsvarende opgørelse, kan en udstationerende virksomhed undlade at etablere en SH og feriefridagsopsparing, men i stedet udbetale bidraget løbende som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fravalgte feriefridage. Dødsfald 12. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefri- dagsbetaling afdødes bo. Garanti 13. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbe- taling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, såfremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller ferie- fridagsbetaling til gode ved sin fratrædelse. Optjening 1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på fol- kepension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at medarbejderen kan afholde seniorfridage, herunder antallet af seniorfridage, eller indgå aftale om reducering af den ugentlige arbejdstid. Placering 2. Placering af seniorfridage eller ændring af den ugentlige arbejds- tid sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie. § 68 Seniorordning

78 Betaling 3. Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og feriefridags- kontoen, forudsat der er dækning på kontoen. Seniorordning fra 2017-overenskomsten 4. Medarbejdere der har indgået aftale om seniorordning, efter be- stemmelsen i 2017-overenskomsten, før 1. marts 2020, kan frit vælge om de ønsker at fortsætte i den eller opsige den. For at give medarbejdere, som er på folkepension, mulighed for at be- vare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig individuel aftale mellem virksomheden og medarbejderen om dennes ansættelsesvilkår, herunder om følgende: - Nedsættelse af arbejdstiden - Medarbejderen kan træffe valg om at undlade indbetaling til pension, således at virksomhedens bidrag i stedet løbende udbetales som løn. 1. Bestemmelserne i §§ 58 til 67 gælder ikke for udstationerede medarbejdere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører de- res arbejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt ar- bejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere. Afholdelse af ferie 2. Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstatione- rede medarbejder og virksomheden skal afvikle en eventuel sup- plerende ferie efter hjemlandets regler. § 69 Medarbejdere på folkepension § 70 Ferieregler for udstationerede medarbejdere

79 Betaling af ferie 3. Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjemlandet har ret til færre dages betalt ferie pr. ferieår, end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderne udfører arbejde i Dan- mark, op til niveauet i den danske ferielov. Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbej- derne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tilla- der det, udbetaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de manglende feriedage, sammen med lønnen. Afregning af det resterende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestem- melser herom, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperiode. Det følger af udstationeringslovens § 6, stk. 1, at hvis den lovgiv- ning der i øvrigt finder anvendelse på ansættelsesforholdet er mindre gunstig for lønmodtageren med hensyn til længden af fe- rie og betaling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og 24 (tilsvarende bestemmelser efter den nye ferielov er §§ 5 og 16), skal arbejds- giveren sikre lønmodtageren supplerende ferie og betaling her- for, så vedkommende bliver stillet lige så gunstigt som efter de nævnte bestemmelser. Det betyder således, at hvis hjemlandets ferieordning ikke er lige så gunstig som ferielovens, kan medar- bejderne optjene supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse eller løn under ferie under udstationeringen i Danmark i overensstem- melse med ferielovens bestemmelser. Efter ferieloven er der i dag ret til 5 ugers ferie med betaling på 12,5% af årslønnen i fe- riegodtgørelse eller med fuld løn under ferien plus et tillæg på 1% af årslønnen. Den supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse skal ikke gives efter ferielovens regler men således at det passer ind i hjemlandets ferieregler. Tyske virksomheder 4. For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches feriekasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA- Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om ind- betalt feriegodtgørelse og SH-betaling i Tyskland svarer nøjagtigt til de danske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Ar- bejde og Social anliggender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæftigelsesministeriet i Danmark sikrer en gensidig

80 anerkendelse af de danske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk-tyske ferieaftale forudsætter ovenstående, at erklæring fra ZVK-Bau er forelagt den danske fagforening, indeholdende den krævede bruttoliste over medarbejdere.

81 Kapitel 13 Samarbejdet Hvor vælges tillidsmand 1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 5 medarbej- dere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant. Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsmand, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsmands- hvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På ar- bejdspladser med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme arbejdssted el- ler virksomhed og medregnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgperioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted. Maskinførere, herunder chauffører, som beskæftiges på skif- tende arbejdspladser, kan selvstændigt vælge en tillidsmand ef- ter disse regler. Hvem kan vælges til tillidsmand 2. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medar- bejdere. Valg af tillidsmand 3. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virk- somheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne del- tage i valget. 4. Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget og er godkendt af Fagligt Fælles Forbund. 5. Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret. § 71 Tillidsmandsregler

82 6. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, herunder voksenelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afde- ling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet. Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter 7. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant ef- ter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en må- ned efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbej- derens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der fo- religger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdate- ring skal finde sted. 8. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsre- præsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdate- ring. 9. Medarbejderen modtager løn efter § 53 under den faglige opda- tering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løn- tabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden. 10. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægs- branchens Udviklingsfond. Talsmand 11. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, del- tagelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som sted- fortræder for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er meddelt virksomheden skriftligt. En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme be- skyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder be- tingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstå- ende regler. Tillidsmandens pligter 12. Det er tillidsmandens pligt overfor sin organisation og overfor virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et

83 godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen hans hverv er det dog ikke tilladt unødigt at forsømme arbejdet, ligesom det må være en regel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - holdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af et pålæg fra virksomheden. Tillidsmandens opgaver 13. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillids- manden forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet til- fredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Så- fremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almin- delige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågældende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsmanden tilkaldes til forhandlin- gerne. Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et til- fredsstillende resultat, står det tillidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret. Afskedigelse af tillidsmand 14. En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder. Det må samtidig efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et så- dant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsmand, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stilling forringes. Der henvises i øvrigt til hovedaftalen § 8 (Bilag 1). SÆRBESTEMMELSE FOR TAGPAP Hvem kan vælges til tillidsmand 15. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendte dygtige medar- bejdere, der har arbejdet mindst 1 år i den pågældende virksom- heds-afdeling. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.

84 Afskedigelse af tillidsmand 16. En tillidsmands afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give ham et opsigelsesvarsel, som er 6 uger længere end det, der tilkommer ham som almindelig medar- bejder, dog således at gældende varslingsregler ikke forringes. Der henvises i øvrigt til Hovedaftalens § 8. Erstatning ved uberettiget afskedigelse af tillidsmand 17. Fastholder virksomheden sin afskedigelse af tillidsmanden, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behand- ling, er den udover løn for varselsperioden pligtig til at betale en erstatning, hvis størrelse skal være afhængig af omstændighe- derne, men som ikke kan overstige 20 ugers løn, som beregnes efter tillidsmandens gennemsnitsfortjeneste i de sidste 3 måne- der. Denne erstatning er endelig, således at der ikke tillige kan kræves erstatning på grundlag af de i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer indeholdte regler. 1. Organisationerne er enige om at anbefale medlemmerne, at ar- bejdsmiljørepræsentanter vælges blandt de medarbejdere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. 2. Organisationerne har påtaleret i tilfælde, hvor der opstår uover- ensstemmelser vedrørende ovenstående. Nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til- bydes et kursus af 2x2 dages varighed. Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådan kursus in- den for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Efter aftale med virksomheden kan arbejdsmiljørepræsentanten gives den tilsvarende frihed. Forbundet forestår betalingen af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten. Adgangen til deltagelse i § 72 Arbejdsmiljørepræsentanter § 73 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter

85 forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøuddan- nelse. Samarbejdsudvalg 1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 an- satte, kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne ønsker det. 2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samar- bejdsudvalget nedlagt. 3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO (nu FH) kan oprettes flere samarbejdsudvalg indenfor samme koncern, er parterne enige om, at der ved enighed mel- lem ledelsen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncernsamarbejdsudvalg som det eneste samarbejdsudvalg in- denfor koncernen. 4. Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fællestillidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstfor- manden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen. Samarbejdsråd 5. Dansk Byggeri og forbundene i BAT-Kartellet har oprettet et samarbejdsråd. 6. Samarbejdsrådets opgaver er at varetage oplysnings- og vejled- ningsarbejde overfor virksomhedernes ledelse, medarbejdere og samarbejdsudvalg til fremme af samarbejdet. 7. Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejdsaftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samarbejdsnævnet mellem DA og LO (nu FH). § 74 Samarbejdsråd

86 1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virk- somheden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksom- hedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes triv- sels- og udviklingsmuligheder. 2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 55 øre. 3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter inden for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktivite- terne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne. § 75 Samarbejde og arbejdsmiljø

87 Kapitel 14 Uddannelse 1. Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de enkelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for med- arbejderne efter virksomhedens og medarbejdernes behov og gi- ver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance. 2. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold. 3. Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjen- ligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- eller videre- uddannelse, betaler virksomheden fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger. 1. Til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond indbetales et beløb svarende til 20 øre pr. faktisk præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte medarbejdere. 2. For virksomheder, der har tiltrådt overenskomsten, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen, udgør beløbet 35 øre pr. time. Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelses- fond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 45 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i hen- hold til hovedorganisationernes bestemmelse. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2022 hæves beløbet til 47 øre pr. arbejdstime. § 76 Frihed til uddannelse § 77 Uddannelsesfond § 78 DA/LO Udviklingsfond

88 1. Organisationerne etablerer Bygge – og Anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes del- tagelse i efter – og videreuddannelse. 2. Bidrag til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. § 77, indgår i Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Frihed til uddannelse 3. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse inden- for overenskomstens dækningsområde. 4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetence- vurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsud- dannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kom- petencevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelses- plan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen. 5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens område kan uddannelsen i henhold til medarbejderens person- lige uddannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virk- somhedens drift. Anvendelsesmuligheder 6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til: - Kompetencevurdering - Almen og faglig efter- og videreuddannelse - Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder - Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomhe- den - Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktivite- ter § 79 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

89 Bidrag 7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime. Ledelse og administration 8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrations- selskab, som administrerer de indbetalte bidrag. De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet. Ansøgninger 9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden. 10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved ud- dannelse, (efter retningslinjer som nuværende Bygge- og An- lægsbranchens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkost- ninger mv. 11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling. Uoverensstemmelser 12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at bestemmelserne om Bygge- og Anlægsbranchens Udviklings- fond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til gen- stand for en drøftelse i bestyrelsen. 13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagret- lig behandling, jf. § 87. Uoverensstemmelser kan dog ikke vide- reføres til faglig voldgift.

90 Kapitel 15 Ansættelse og afskedigelse 1. Det tilstræbes, at antagelse af medarbejdere finder sted ved ar- bejdstids begyndelse mandag. 2. Antages en brolæggersvend til mindre arbejder af under en dags varighed, afregnes han med fuld dag. Opsigelsesvarsler 1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstå- ende tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsigelsesfrister fra: Arbejdsgiver- side Arbejder- side Fra 0 til 1 års beskæftigelse 0 uger 0 uger Efter 1 års beskæftigelse 3 uger 1 uge Efter 3 års beskæftigelse 5 uger 2 uger Efter 5 års beskæftigelse 7 uger 2 uger Elevtid, herunder elevtid før det fyldte 18. år, tæller med i ancien- niteten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddan- nelse. 2. Ved afskedigelse kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til op- hør ved en arbejdsdags udløb. § 80 Ansættelse § 81 Afskedigelse

91 3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, opsigelsen er modparten i hænde. 4. Det tilstræbes, at fratrædelse af medarbejdere finder sted ved kalenderugens afslutning. 5. Medarbejdere, beskæftiget ved akkordarbejde, jf. Hovedaftalens § 4, stk. 2, kan dog tidligst fratræde ved akkordaftalens opfyl- delse. 6. Uoverensstemmelse om opsigelsesanciennitet afgøres på bag- grund af ATP- indbetalingerne. Frihed i forbindelse med afskedigelse 7. Medarbejdere, som afskediges med overenskomsternes opsigel- sesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksom- hedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kas- sen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afske- digelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktions- forhold. Genantagelse 8. Hvis en medarbejder afskediges, men genantages efter en peri- ode, der ikke overstiger 9 måneder, bevares den på afskedigel- sestids-punktet opnåede opsigelsesanciennitet. Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tids- eller opgavebe- stemt ansættelse i et tidsrum af indtil 49 kalenderdage. Organisa- tionerne har påtaleret efter de fagretlige regler, hvor misbrug skønnes at foreligge. Afbrydelse i anciennitet 9. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke sygdom, barselsorlov og militærtjeneste. Opsigelse under sygdom og tilskadekomst 10. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsi- ges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori

92 vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af til- skadekomst. 11. Medarbejdere med 4 måneders anciennitet, der er uarbejdsdyg- tige på grund af sygdom, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. (Bestemmelsen gælder for opsigelser, der fo- retages efter 1. maj 2020). Bortfald af opsigelsesvarsel 12. Opsigelsesvarsel for virksomheden bortfalder - ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejds- standsning, - ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskin- standsning, materialemangel, vejrlig, manglende ordretilgang eller lignende og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis. Manglende varsel 13. Hvis en medarbejder afskediges uden det varsel, han har krav på, og uden han selv har givet anledning til afskedigelsen, beta- ler virksomheden en erstatning svarende til hans sædvanlige løn ved tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage overtrædelsen dre- jer sig om. 14. Hvis en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, betaler han et beløb til virksomheden svarende til den for den pågældende medarbejder gældende sædvanlige løn for tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen drejer sig om. Tiltrædelse af andet arbejde 15. Hvis en medarbejder er opsagt, og han kan påvise, at han kan til- træde andet fast arbejde straks efter eller inden for sit opsigel- sesvarsel til virksomheden, bør virksomheden acceptere dette.

93 Parterne har aftalt følgende retningslinjer om hjemsendelse, jf. § 81, stk. 12: Grundlag for hjemsendelse 1. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele eller dele af vinterperioden – som f.eks. kabel- og ledningsarbej- der, brolægning og lignende – kan virksomheden hjemsende medarbejdere i en periode. 2. Herudover kan medarbejderne i overensstemmelse med sæd- vanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materiale- mangel, or-dremangel og lignende. 3. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i virksom- heden hjemsendelse af medarbejdere. Der er endvidere enighed om, at virksomheden - så vidt muligt - bør orientere medarbejde- ren i så god tid som muligt inden hjemsendelsen. Løn 4. Når medarbejderne er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden. Andet arbejde 5. Såfremt medarbejderen under hjemsendelsen påbegynder an- den beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at medarbejderen ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejderen er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give virk- somheden et evt. opsigelsesvarsel i henhold til overenskomsten. Orientering om genoptagelse 6. Efter tre måneders hjemsendelse, bortset fra hjemsendelser, der er begrundet i vejrmæssige og/eller sæsonmæssige forhold, kon- takter virksomheden medarbejderen med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår medar- bejderen skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for de føl- gende 3 uger. § 82 Hjemsendelse

94 7. Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, betragtes medarbejderen som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden. Genoptagelse af arbejdet 8. Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal medarbejderen tilbydes arbejde igen. 9. Hjemsendte medarbejdere skal tilbydes beskæftigelse i virksom- heden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette arbejde. 10. Medarbejderen er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det til- bydes igen.

95 Kapitel 16 Ungarbejdere Aftalen omfatter ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 18 år, og bort- set fra efterfølgende fravigelser er de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstrækning for disse. (Bestemmelserne gælder ikke for tagdækningsområdet.) 1. På arbejdspladser, hvor der beskæftiges mindst 3 voksne ikke- faglærte medarbejdere, kan ungarbejdere beskæftiges på neden- nævnte særlige vilkår i følgende omfang: Antal voksne medarbejdere Antal ungarbejdere 3-5 1 6-10 2 11-15 3 osv. osv. 2. På arbejdspladser, hvor arbejdet ikke strækker sig over 3 uger, kan der, selv om der kun beskæftiges 1 eller 2 voksne ikke-fag- lærte medarbejdere, dog altid desuden beskæftiges 1 ungarbej- der. 3. Hvor der beskæftiges flere ungarbejdere end foranstående, bliver de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstrækning for ungarbejdere ud over det fastsatte antal. § 83 Almindelige bestemmelser § 84 Antagelse af ungarbejdere

96 Timelønsarbejde 1. Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 16 år, fastsættes til......................... 40 % 16 år, men ikke 17 år, fastsættes til......................... 50 % 17 år, men ikke 18 år, fastsættes til......................... 70 % af mindstebetalingssatsen for voksne medarbejdere inklusiv alle overenskomstmæssige tillæg, jf. § 23. Lønnen for den enkelte ungarbejder aftales efter samme regler som for voksne medar- bejdere, jf. § 28. Akkordlønsarbejde 2. Ungarbejdere, der er fyldt 16 år, kan efter aftale mellem akkord- holdet og virksomheden deltage i akkorder sammen med de voksne medarbejdere på følgende vilkår: Akkordforskud 3. Der udbetales som forskud på den ungarbejder tilkommende an- del i akkordsummen, jf. nedenfor, de under stk. 1 fastsatte pro- center af mindstebetalingssatsen, jf. § 23. Herudover ydes søg- nehelligdagstillæg som ved timelønsarbejde. 4. For akkorder, hvor faste tillæg er indregnet eller fastsat som pro- centtillæg, regnes faste tillæg som udbetalt forskud. Akkordopgørelse og akkordoverskud 5. Når ungarbejderen er fyldt 16, men ikke 17 år, medregnes 40%, når ungarbejderen er fyldt 17, men ikke 18 år, medregnes 56 % af hans timer i akkorden, og han får på disse timer samme ak- kordfortjeneste som de voksne medarbejdere som sin andel i den akkordholdet tilkommende akkordsum. Ved beregning af ungarbejderens overskud fradrages det ydede forskud på alle ti- mer i akkorden. § 85 Aflønning af ungarbejdere

97 6. Eventuelt underskud i akkorden kan ikke modregnes i ungarbej- derens overenskomstmæssige forskudsudbetaling eller i den ak- kord-fortjeneste, han har krav på i henhold til foranstående. 1. Der skal tages fornødent hensyn til ungarbejderens fysik og sik- kerhed under hans beskæftigelse på arbejdspladsen. 2. Organisationerne er enige om at støtte særlige bestræbelser på at opøve ungarbejdere i faget, også ved udnyttelse af de mulig- heder, der gives for deltagelse i kurser og lignende. 3. Ungarbejdere under 18 år må kun betjene visse maskiner, hvis arbejdet er et nødvendigt led i en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års varighed, som giver erhvervskompetence. Lavalderen er i så- danne tilfælde 15 år. § 86 Sikkerhed og uddannelse

98 Kapitel 17 Regler for behandling af faglig strid Lokalforhandling 1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af under- tegnede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler. 2. Såfremt der på en virksomhed inden for overenskomstens om- råde opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmel- sen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdspladsen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring herom er fremsat. Organisationerne anbefaler, at der udarbejdes et skriftligt referat fra mødet. 3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en repræsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne. Mægling 4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling. 5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af par- terne ønsker det. 6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings- møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag og en genpart af et eventuelt referat fra den lokale forhandling. 7. Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen fra mod- stående organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale or- ganisationerne i mellem. 8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale for- handling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd. 9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra § 87 Faglig strid

99 hver organisation, der herefter ved direkte forhandling søger at løse uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et re- ferat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bin- dende virkning for parterne. Organisationsmøde 10. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den videre- føres til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne. 11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets afholdelse. 12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt in- den 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra modstående organisation. Organisationsmødet berammes ef- ter aftale organisationerne i mellem. 13. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for mæg- lingsmændene suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt. 14. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mæg- ling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder. 15. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at til- vejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. 16. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Referatet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne. 17. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver over- holdt, fx hvis forbundet forgæves har søgt at komme i kontakt med virksomheden, påhviler det virksomheden at bevise over for Dansk Byggeri, at overenskomstens bestemmelser overholdes. Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for for- bundet. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomster- nes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

100 Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, retter Dansk Byggeri henven- delse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Byggeri sender en kopi af denne hen- vendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden, kan forbundet indbringe sagen for Arbejdsretten. Faglig voldgift 18. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enig- hed om en løsning, skal sagen, for så vidt angår forståelsen af en foreliggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst, forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne frem- sætter begæring herom. 19. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved voldgift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisations- mødet fremsætte begæring herom over for den modstående or- ganisation. 20. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af refera- terne fra den forudgående fagretlige behandling. 21. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem. 22. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 medlemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 op- mand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af opmand, skal organisatio- nerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne. 23. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridi- ske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand. 24. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurant- spørgsmål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved juridiske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrø- rende øvrige overenskomstspørgsmål. 25. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal behandles af en faglig opmand eller en juridisk opmand,

101 indkaldes begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehand- ler spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen. 26. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt, kan de i fæl- lesskab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalen- derår ad gangen. Genvalg kan finde sted. 27. I sager om faglige spørgsmål, jf. stk. 24, fremsender den kla- gende organisation en skriftlig sagsfremstilling senest 10 ar- bejdsdage før voldgiftsmødet, indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indkla- gede organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden. 28. I øvrige sager fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling senest 20 arbejdsdage før voldgiftsmødet inde- holdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 10 arbejdsdage før voldgifts- mødet fremsender den indklagede organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opman- den. Udveksling af eventuel replik og duplik skal ske senest hen- holdsvis 6 arbejdsdage før voldgiften fra klager og senest 2 ar- bejdsdage før voldgiften fra indklagede. 29. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisati- onsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten. 30. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlin- gerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemmeflertal. 31. Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse. 32. Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsret- ten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrø- rende arbejdsforholdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har personlig interesse. Konflikt 33. Regler for behandling af faglig strid indskrænker ikke de henhø- rende organisationers eller disses medlemmers ret til uden forud- gående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning,

102 som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorgani- sationen i Danmark. Tidsfrister 34. Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tidsfrister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den omstridte sag. 35. Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisatio- nerne er truffet skriftlig aftale herom. Udbetaling efter mægling og voldgift 36. Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste. 1. I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes se- nest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales. 2. Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift. 3. I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig vold- gift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift. 4. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afhol- delse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale. § 88 Fagretlig behandling i bortvisningssager

103 Indledende bestemmelser 1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vil- kår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysnin- ger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønfor- holdene i virksomheden. 2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overens- komstmæssige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres. 3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entrepri- sekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at un- derentreprenøren har indgående kendskab til de gældende dan- ske overenskomst- og aftaleforhold. 4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører be- stemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entre- prise relevante FH-forbunds overenskomster i relation til de med- arbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væ- sentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. 5. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse be- tyder, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af over- enskomst kan undgås, idet underentreprenøren således er om- fattet af kollektiv overenskomst. Organisationsmøde 6. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver over- holdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kon- takt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Byggeri. Tilsvarende retter Dansk Byggeri omgående hen- vendelse til forbundet. 7. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisati- onsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over § 89 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold

104 overenskomstparterne deltager hvervgiver og den udførende un- derentreprenør. Mødet afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales. 8. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisati- onsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenø- ren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes. 9. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situa- tion, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv over- enskomst. Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet. 10. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af bag- grundsoplysninger den ansattes samtykke. 11. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres. 12. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomster- nes bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Faglig voldgift 13. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overhol- des, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt. 14. For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, består udvalget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet. 15. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestem- melser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbe- talingskrav. 16. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overenskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Byggeri sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med

105 henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Byggeri orienterer forbundet herom. Orientering af forbundene 17. Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til for- bundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter orga- nisationsmødet eller den faglige voldgift. Fortrolighed 18. Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behand- les fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig be- handling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsret- ten. I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden kla- gen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Ar- bejdsgiverforenings og Fagbevægelsens Hovedorganisations medvirken. Hvis der opstår uenighed mellem virksomheder og medarbejdere om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbringes som hastesag. Sagsbehandlingen følger tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid". Overenskomstens regler indskrænker ikke organisationernes eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i arbejdsstandsninger med hjemmel i ”Norm for behandling af faglig strid” eller i ”Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevæ- gelsens Hovedorganisation”. § 90 Arbejdsret § 91 Hastesag § 92 Arbejdsstandsning

106 1. Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af parterne omgående indledes drøftelser mellem overenskomst- parterne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for uover- ensstemmelsen. 2. Hvis Dansk Byggeri eller Fagligt Fælles Forbund efterfølgende finder det formålstjenligt, skal der hurtigst muligt, dog senest 5 arbejdsdage efter begæring herom, holdes et opfølgningsmøde – så vidt muligt på virksomheden. 3. Bestemmelserne ændrer ikke på de almindelige regler vedrø- rende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaf- talens regler herom. § 93 Overenskomststridige konflikter

107 Kapitel 18 Ligelønsnævn Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter føl- gende regler: Overordnede rammer 1. Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der kendes fra Afskedigelsesnævnet. 2. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomst- implementeringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører implementeringsaftaler skal føres ved Nævnet, medmindre de er omfattet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1. 3. Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrø- rende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3. 4. Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftale- bestemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samar- bejdsaftalen. Alene retstvister i form af uoverensstemmelser ved- rørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet. 5. Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sank- tionssystem. 6. Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og for- tolkning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overens- komstelementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelemen- ter forudsætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter påstand henvises til behandling selvstændigt i det fagret- lige system. 7. Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Her- ved forstås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglings- møde og organisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et § 94 Ligelønsnævn

108 forberedende møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedigelsesnævnet. 8. Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sagsbehandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæs- sige i de oftest faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afbalancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sagerne. 9. Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpas- ninger.

109 Kapitel 19 Øvrige bestemmelser 1. Til medarbejdere med mere end 3 måneders ansættelse leverer virksomheden 2 sæt standard arbejdstøj om året efter virksom- heden valg. Levering af arbejdstøjet kan indgå i en af virksomhe- den fastlagt årlig rytme og er virksomheden ejendom. 1. Nødvendige redskaber og værktøj leveres af virksomheden i god og brugbar stand. Når det er nødvendigt, leverer virksomheden nødvendigt og godkendt sikkerhedsfodtøj i god og brugbar stand, samt arbejdshandsker og i gravninger med fugtig jord og vand også overtrækstøj. 2. Redskaber og værktøj er virksomhedens ejendom. 3. Redskaber og værktøj skal behandles med omhu af medarbej- derne. For bevislig skødesløs behandling kan vedkommende medarbejder gøres ansvarlig. 4. Ved akkordens afslutning tilbageleveres redskaber og værktøj til virksomheden i brugbar stand. 5. Virksomheden leverer på forlangende en værktøjskasse med lås. Brolægning 6. Virksomheden leverer det nødvendige værktøj, der dog forbliver virksomheden ejendom. Tagdækning 7. Gummisko, gummistøvler, arbejdshandsker, hammer og kniv ud- leveres af virksomheden efter behov. 8. Til rensning af hænder leveres rensecreme. § 95 Arbejdstøj § 96 Redskaber og værktøj

110 9. De udleverede effekter (værktøj mv.), skal opbevares i en af virk- somheden udleveret værktøjskasse med lås eller lignende, og medarbejderne er pligtige til i alle tilfælde, hvor de forlader ar- bejdspladsen, at opbevare effekterne i kassen. Hvis denne for- holdsregel ikke iagttages, er medarbejderne erstatningspligtige for bortkomne effekter. Udleverede effekter er virksomhedens ejendom. 1. Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lokalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens bestemmelser som f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af alternative samarbejdsformer, jobrotation, etablering af mul- tisjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper. 2. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det aftales, at pensionsbidraget, søgnehelligdagsopsparingen og feriegodtgørelsen konverteres til et tillæg til lønnen for den en- kelte medarbejder, for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen. 1. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det lø- bende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail. 2. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mu- lighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden. § 97 Forsøgsordninger § 98 Elektroniske dokumenter

111 1. Til om fornødent at supplere eller - under hensyn til fremkomsten af nye materialer, tekniske hjælpemidler eller andre ændringer af de hidtil anvendte konstruktioner eller arbejdsformer - at ændre akkord-tidsfortegnelserne nedsættes der et udvalg bestående af 2 repræsentanter fra Dansk Byggeri og 2 repræsentanter fra for- bundet. Dette udvalg kan også beskæftige sig med spørgsmål vedrørende suppleringer eller ændringer i overenskomsten. 2. Ved revision af tidskuranten for tagdækning består udvalget af 4 repræsentanter fra hver af parterne. 3. Når en af parterne fremsætter ønske om at få et forslag til så- danne suppleringer eller ændringer behandlet, skal udvalget træde sammen inden for en frist af 14 hverdage. Skulle der ikke af nogen af parterne blive fremsat ønske om indkaldelse af ud- valget, skal dette dog træde sammen i den første uge i oktober måned i de år, hvor der ikke finder almindelige overenskomstfor- handlinger sted. 4. Udvalget skal i alle tilfælde have endt sit arbejde inden for et tids- rum af 2 måneder og inden denne tidsfrists udløb have gjort ind- stilling til organisationerne om godkendelse af suppleringer eller ændringer til akkordtidsfortegnelserne og overenskomsten, hvorom der er opnået enighed i udvalget. 5. Organisationerne har pligt til at tage stilling til sådanne indstillin- ger i løbet af 1 måned. Godkendte indstillinger af forslag til sup- pleringer eller ændringer i akkordtidsfortegnelserne og overens- komsten kan først træde i kraft 2 måneder efter, at de er god- kendt af organisationerne. 6. Ovenstående forhindrer ikke parterne i at kræve en sag behand- let efter de fagretlige regler, herunder §§ 41 og 43. 7. Overenskomsten og akkordtidsfortegnelserne må ikke udleveres til udenforstående, medmindre Dansk Byggeri og forbundet er enige derom i hvert enkelt tilfælde. § 99 Revision af overenskomst mv.

112 1. Der er mellem parterne enighed om at modvirke forsøg på omgå- else af denne overenskomsts bestemmelser. 2. Medlemmer af Fagligt Fælles Forbund bør i almindelighed ikke i nævneværdigt omfang påtage sig de i hovedoverenskomsten omhandlede arbejder på egen regning og bør således ikke en- keltvis eller i fællesskab overtage entreprenørarbejder eller give tilbud på sådanne arbejder, idet formålet hermed blandt andet er at sikre, at de gældende løntariffer opretholdes ved, at arbejde i størst muligt omfang overdrages til virksomheder, der over for Fagligt Fælles Forbund er bundet til overenskomstmæssige løn- ninger. 3. Denne bestemmelse skal dog ikke være til hinder for, at medlem- mer af Fagligt Fælles Forbund kan træde sammen i et lovligt stif- tet og indregistreret selskab til udførelse af arbejder som de i overenskomsten omhandlede. 4. Ved indgåelse af entrepriseaftaler skal Dansk Byggeris med- lemsvirksomheder være opmærksomme på det foran anførte. Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri: 1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vi- karbureauer. 2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler og kutymer. Vikarbureauet er ikke medlem Dansk Byggeri: 3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organisationer er områdeoverenskomster. 4. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af § 100 Entrepriseforhold § 101 Vikararbejde

113 overenskomsterne, hvis det udføres af en ansat eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentreprenør og undergivet dennes ledelsesret. 5. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anven- delse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet stræk- ker sig over. 6. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbu- reau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er om- fattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhand- lede arbejde. 7. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gæl- dende overenskomst- og aftaleforhold. 8. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirk- somhed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i Pension Danmark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA- medlemsorganisation og derigennem er omfattet af en overens- komstmæssig pensionsordning. Øvrige forhold: 9. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gæl- dende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overens- komsterne beskrevne regler. 10. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaran- satte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øv- rige på rekvirentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere. 11. Fagligt Fælles Forbund tilkendegiver, at det ikke er hensigts- mæssigt, at vikarer, som er organiseret i et FH-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikariater.

114 1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirk- somheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlig- nende ansættelsesforhold (såkaldte ”arme og ben virksomhe- der”). 2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår af- tale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentrepre- nør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbej- det. 3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler. 4. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af over- enskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige: - udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet - er ansvarlig for arbejdets kvalitet - er økonomisk ansvarlig - bærer den økonomiske risiko ved arbejdet. Der er mellem parterne enighed om, at overenskomsten ikke er i strid med indholdet i henholdsvis EU-direktiv af 15. december 1997 vedrørende deltidsarbejde, EU-direktiv af 23. november 1993 om arbejdstid og EU-direktiv af 8. marts 2010 om iværk- sættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreor- lov. Der er endvidere enighed om, at der ved fremtidige ændringer af overenskomsterne ikke vil blive vedtaget noget, der vil kunne bringe overenskomsterne i strid med direktiverne. Parterne betragter hermed direktiverne som implementeret. § 102 Omgåelse af overenskomsten § 103 Implementering af EU-direktiver

115 Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medar- bejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknyt- ning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at med- arbejderne indgår en sådan aftale. Overenskomsten med tilhørende forhandlede protokollater, akkord-tids- fortegnelser og prislister mv. træder i kraft fra og med den 1. marts 2020 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den i overensstem- melse med de til enhver tid gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2023. København, den 17. marts 2020 For Fagligt Fælles Forbund: ................... For Dansk Byggeri: Claus von Elling ...................................... Lars Storr-Hansen § 104 Ansættelseskodeks § 105 Overenskomstens varighed

116 Kapitel 20 Elever Bestemmelserne gælder for elever, som ansættes i henhold til Lov om erhvervsuddannelser til uddannelse inden for entreprenørområdet (an- lægsstruktører og bygningsstruktører, brolæggerelever og tagdækkerele- ver). For uddannelsesaftalen gælder de af de faglige udvalg til enhver tid fast- satte bestemmelser. Oprettelse af uddannelsesforhold skal godkendes af Det faglige fælles- udvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget, Bygmestervej 5, 2400 København NV. 1. Den daglige og ugentlige arbejdstid (herunder fridage) samt pla- cering heraf er den samme, som er gældende for svende/ voksne medarbejdere i samme virksomhed. 2. Er eleven afgivet til skole, er det dog skolens arbejdstid/møde- regler der er gældende. Feriefridage 3. Elevers 5 feriefridage betales ved afholdelse af feriefridagene med den aftalte elevløn. 4. De etablerede feriefridage placeres efter ferielovens regler om placering af restferie. Elever kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår, uanset even- tuelt jobskifte i løbet af kalenderåret. 5. Elever, der påbegynder eller afslutter elevforhold, optjener ret til ½ feriefridag pr. måneds ansættelse, dog max. 5 feriefridage pr. kalenderår. I de øvrige kalenderår har eleven ret til 5 feriefridage pr. kalen- derår. 6. Elever får kompensation for ikke afholdte feriefridage § 1 Den daglige arbejdstid

117 Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen for det pågældende fag. 1. Mindstelønnen for elever udgør fra begyndelsen af den lønning- suge, hvori indgår: 1.5.2020 1.1.2021 1.3.2022 1. år kr. pr. time 71,25 72,45 73,70 2. år kr. pr. time 84,25 85,70 87,15 3. år kr. pr. time 101,65 103,40 105,15 4. år kr. pr. time 117,85 119,85 121,90 Uanset påbegyndelsesdatoen reguleres lønnen altid bagud fra svende- prøvens afslutningstidspunkt med 52 uger for 4., 3. og 2. løntrin. Uddannelsesaftaler indgået før 1. august 2020 EUX-elever følger reglerne i det pågældende fags elevoverenskomst, dog således at lønnen reguleres på følgende måde: • Uanset begyndelsesdatoen reguleres lønnen bagud fra 1. fe- bruar for svendeprøveafslutning sidste fredag i marts henholds- vis 1. august for svendeprøveafslutning sidste fredag i septem- ber i afslutningsåret med 52 uger for henholdsvis 4., 3. og 2. løn- trin. Eventuel løn tidligere i uddannelsesforløbet sker med sat- sen for løntrin 1 og er tidsmæssig variabel. • Uddannelsestiden efter 1. februar henholdsvis 1. august i af-slut- ningsåret aflønnes med den til enhver tid gældende mindstbeta- lingssats/minimaltimeløn til svende/voksne medarbejdere i den respektive overenskomst. § 2 Elevtiden § 3 Løn

118 Uddannelsesaftaler indgået efter 1. august 2020 EUX-elever følger reglerne i det pågældende fags elevoverenskomst, dog således at lønnen reguleres på følgende måde: • Uanset begyndelsesdatoen reguleres lønnen bagud o fra 1. februar for svendeprøve med afslutning sidste fredag i september i afslutningsåret o Og fra 1. august for svendeprøve med afslutning sidste fre- dag i den efterfølgende marts i afslutningsåret • Reguleringen bagud sker med 1 år, for henholdsvis 4., 3. og 2. løntrin. Eventuel løn tidligere i uddannelsesforløbet sker med satsen for løntrin 1 og er tidsmæssig variabel. • Uddannelsestiden mellem 1. februar og sidste fredag i septem- ber i afslutningsåret henholdsvis 1. august og sidste fredag i den efterfølgende marts i afslutningsåret aflønnes med den til enhver tid gældende mindstbetalingssats/minimaltimeløn til svende/voksne medarbejdere i den respektive overenskomst. Virksomheden og elever, der er begyndt erhvervsuddannelsen før den 1. august 2020, kan aftale at overgå til uddannelsen efter den nye bekendt- gørelse i overensstemmelse med eventuelle overgangsordninger, som er fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan. 1. I det tilfælde at firmaet ønsker at modtage AUB’s særlige refusi- ons-sats for voksenelever, skal to særlige betingelser være op- fyldt. 2. Vokseneleven skal mindst være 25 år ved uddannelsens begyn- delse. 3. Lønnen skal under uddannelsesforløbet mindst udgøre fagets mindste betalingssats. Ved elevers og voksenelevers deltagelse i akkord henvises til bestem- melserne, som gælder for svende/voksne medarbejdere. § 4 Voksenelever § 5 Elever i svendenes akkord

119 Lønudbetaling 1. Elever ydes løn for 37 timer pr. uge inkl. søgnehelligdage med fradrag for eventuelle forsømmelser, der ikke skyldes sygdom. Graviditetsundersøgelse 2. Der ydes frihed efter samme regler som gælder for svende/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for svende/voksne medarbejdere gældende maksimums-sats. Barselsløn 3. Der ydes frihed efter samme regler, som gælder for svende/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for svende / voksne medarbejdere gældende maksimums-sats. Barns første sygedag 4. Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for sven- dene/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende løn- sats, dog maksimalt den for svende / voksne medarbejdere gæl- dende maksimumssats. Børns hospitalsindlæggelse 5. Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for sven- dene/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende løn- sats, dog maksimalt den for svende/voksne medarbejdere gæl- dende maksimumssats. Sundhedsordning 6. Elever er omfattet af samme sundhedsordning, som gælder for voksne medarbejdere. § 6 Løn- og ansættelsesforhold

120 Skoleperiode 7. I skoleperioder ydes der løn med den for eleven gældende løn- sats. Session 8. Ved fremmøde på session inden for normal arbejdstid ydes der eleven løn for den medgåede tid. Særlig opsparing 1. For elever, der er ansat i henhold til overenskomsten mellem ne- denstående parter, oprettes en særlig opsparingsordning, hvortil arbejdsgiveren betaler følgende beløb: Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, 1% af den ferieberettigede løn. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2021 ind- går, 2% af den ferieberettigede løn. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2022 indgår, 3% af den ferieberettigede løn. Feriepenge indgår i beløbet. Udbetaling 2. Beløbet udbetales til medarbejderne sammen med lønnen for de- cember måned. Efter aftale kan beløbet i stedet indbetales på elevens pensionskonto, i det omfang, der er etableret en sådan efter overenskomstens bestemmelser. 3. Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn. 1. Elever bliver omfattet af pensionsordningen, når de er fyldt 18 år (indtil 1. september 2020, 20 år) og har haft 6 måneders er- hvervsarbejde. § 7 Særlig opsparing § 8 Pension

121 2. Elever over 18 år (indtil 1. september 2020, 20 år), som efter elevtiden fortsætter i samme virksomhed, får medregnet elevti- den i den anciennitetsgivende beskæftigelse. 3. Bidragssatserne til pensionsordningen fremgår af kapitel 10, § 52. 1. Elever, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pen- sions- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikrings- ydelser: Løbende pension ved førtidspension (årligt) ................ 33.000 kr. Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme ............. 100.000 kr. Engangsbeløb ved dødsfald ....................................... 100.000 kr. PensionDanmark sundhedsordning 2. Virksomheden afholder udgifterne ved ordningen, der etableres i regi af PensionDanmark. 3. Såfremt eleven overgår til at være omfattet af Pension Danmark ophører virksomheden forpligtelse efter denne bestemmelse. Elever har samme ret til arbejdstøj som voksne medarbejdere. Virksomheden udleverer sikkerhedsfodtøj 1. gang ved påbegyndelse af uddannelsen, og i den efterfølgende elevtid efter samme regler, som gælder for svende/voksne medarbejdere i det pågældende fag. § 9 Forsikringsydelser til elever § 10 Arbejdstøj § 11 Sikkerhedsfodtøj

122 1. Struktør- og brolæggerelever får stillet værktøj inklusiv håndbø- ger til rådighed af virksomheden i forbindelse med uddannelsens start. 2. Det nødvendige værktøj fremgår af en værktøjsliste, som udar- bejdes af Det faglige fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget. 3. Såfremt eleven ikke ved skolestart medbringer værktøj, udleve- res det af skolen og betales af virksomheden i henhold til værk- tøjslistens vejledende priser. 4. Værktøjet tilhører virksomheden bortset fra bøger, der tilhører eleven. 5. For brolæggerelever forbliver duks, stol og hammer elevens ejendom efter endt uddannelse. Praktikperioden 1. Elever ydes rejsegodtgørelse efter samme regler, som gælder for svende og voksne medarbejdere. Ude og rejsearbejde 2. Hvor eleven udfører ude- eller rejsearbejde, ydes betaling efter samme regler, som gælder for svende/voksne medarbejdere idet pågældende fag. Skoleperiode 3. Godtgørelse af befordringsudgifter ydes, hvor elevens samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl, indkvarte- ringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bopæl, ind- kvarteringssted eller lærested. § 12 Værktøj § 13 Rejsegodtgørelse

123 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at eleven ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved elevens bopæl eller lærested end den skole, hvor den på- gældende elev går. 5. Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordrings- midler. Hvis benyttelse af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befor- dringsmiddel anvendes. 6. Hvis offentlig befordring benyttes, ydes godtgørelse for faktisk af- holdte udgifter. Befordringen skal foretages på en efter de sted- lige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o. lign. 7. Anvendes eget befordringsmiddel, ydes en godtgørelse svarende til det til enhver tid gældende befordringstilskud til deltagere på efteruddannelseskurser, p.t. 0,98 kr. pr. km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Beløbet reguleres i overenskom- sten med de takster, der fastsættes af Kvalitets- og Tilsynsstyrel- sen. I tilfælde af at lovgivningen på området ændres, kan denne be- stemmelse opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til en over- enskomstperiodes udløb. 8. Til indkvarterede elever ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekends, på- ske- og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. 4 er opfyldt. Hvis valget af skole medfører udgifter til skolehjem, betales disse ligeledes af virksomheden. 9. Virksomheden betaler udgiften til skolehjem, når eleven er opta- get på skolehjem, og dette er nødvendigt for elevens gennemfø- relse af uddannelsen. Skolehjemmet ses som nødvendigt, når det følger af, at virksom- heden benytter mulighederne for frit skolevalg, eller uddannelsen alene kan gennemføres på en skole, hvor eleven er berettiget til optagelse på skolehjem efter § 3 stk. 1 i bekendtgørelse 290/2009 (mere end 5 kvartes transporttid).

124 Elevens egen flytning udløser ikke adgang til betaling for skole- hjem fra virksomheden. 10. Virksomhedens betaling af skolehjem er betinget af, at eleven aktuelt benytter skolehjemmet og overnatter på skolen. Virksomhederne kan få udgifterne forbundet med elevers ophold på skolehjem dækket af Bygge- og anlægsbranchens Udviklings- fond, medmindre virksomheden ved anvendelsen af det frie sko- levalg har beordret en elev til en anden skole end den mest nær- liggende i forhold til virksomhedens og elevens bopæl og uddan- nelsesretning. Anmærkning Bestemmelserne i stk. 10 om virksomhedernes betaling af skole- hjem udgår og bliver afløst af lovregler herom, hvis Folketinget vedtager det forslag, som DA og FH enedes om i Forligsman- dens mæglingsforslag af den 21. marts 2014. Gennemførelse af forslaget bevirker, at virksomhederne skal af- holde erhvervsuddannelseselevers udgifter til skolehjem, når op- holdet er nødvendigt for elevens gennemførelse af uddannelsen. Virksomhedernes udgifter til elevers ophold på skolehjem refun- deres via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som i dag allerede refunderer transportudgifter. Hvis Folketinget vedtager de nye regler, vil disse afløse overens- komstens nuværende regler om betaling af skolehjem fra den dato, hvor de nye regler træder i kraft. Der vil i den forbindelse blive orienteret særskilt og mere udførligt om de nye regler. I det omfang de nye regler i erhvervsuddannelsesloven på et se- nere tidspunkt bliver ændret, så forudsætningerne i mæglingsfor- slaget forandres afgørende, forhandler overenskomstens parter om ændringernes konsekvenser. I tilfælde af uenighed kan spørgsmålet forhandles mellem FH og DA. 11. Bestemmelserne i stk. 5, 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter stk. 4. 12. Ovennævnte befordringsgodtgørelse udbetales, efter modtaget dokumentation løbende bagud på de normale lønudbetalings- dage.

125 13. Hvis der på området “rejsegodtgørelse under skoleperioden” fremkommer offentlige eller generelle løsninger, træder disse i stedet for ovennævnte regler. 14. Er befordringen mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstanden i stk. 4. Erstatning i forbindelse med manglende velfærdsforanstaltninger ydes efter samme regler, som gælder for svende/voksne medarbejdere. Der henvises til bestemmelserne i ferieloven. Feriegarantiordning 1. Vedrørende ferieløn/feriegodtgørelse er den mellem organisatio- nerne gældende feriegarantiaftale også gældende for elever. Feriepenge af akkordoverskud 2. Når svende/voksne medarbejdere yder elever og voksenelever akkordoverskud, tilfalder den til beløbet svarende feriegodtgø- relse og søgnehelligdagsbetaling eleverne. Skole 1. For elever gælder følgende: - Uddannelsesdepositum udlægges af virksomheden - Gebyr for rekvisitter m.v. betales af virksomheden § 14 Velfærdsforanstaltninger § 15 Feriebestemmelser § 16 Særlige bestemmelser

126 Svendeprøve 2. Udgifter i forbindelse med elevens aflæggelse af svendeprøve betales af virksomheden. Arbejdsmiljørepræsentant 3. Elever kan ikke vælges til arbejdsmiljørepræsentant i uddannel- sesperioden. 1. Elever kan deltage i overarbejde efter samme regler som for voksne medarbejdere. 2. Arbejdstiden for elever under 18 år må normalt ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne. 3. Elever under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag. 4. For overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen ......... 50 % 5. Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal ar- bejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 6. 6. For overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyndelse betales med et tillæg til timelønnen af.. 100 % 7. Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til timelønnen af ............................................................................. 100 % 8. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. § 3. 1. Fremkommer der til organisationerne klager over mangelfuld ud- dannelse og uddannelsesmæssige forhold – det kan eksempel- vis være relevans af arbejdsopgaver, kvalitet, varighed, ophæ- velse, personlige forhold mellem elev, virksomhed, svende, (fremmøde) m.m. – forelægges klagen for det pågældende § 17 Overarbejde § 18 Fagretlig behandling

127 faglige udvalg. Udvalget behandler herefter sagen i henhold til bestemmelserne i Erhvervsuddannelsesloven og i øvrigt efter de mellem organisationerne aftalte regler. 2. Øvrige uoverensstemmelser mellem elev og virksomhed søges forligt ved forhandling jf. fagets fagretslige regler (det vil sige lo- kal forhandling, lokal mægling/mægling, organisationsmøde/or- ganisationsmægling), dog kan uoverensstemmelser mellem elev og virksomhed ikke videreføres til voldgift. Såfremt enighed ikke opnås, indbringes sagen for det faglige udvalg førend viderefø- relse ved Tvistighedsnævnet. Såfremt enighed opnås og aftalen ikke efterleves, betragtes det som brud på denne bestemmelse og sagen kan indbringes for arbejdsretten. 3. Såfremt en sag videreføres til Tvistighedsnævnet og afvises af dette, fordi der er tale om fortolkning af elevafsnittet i overens- komsten, genoptages sagen til fornyet behandling mellem orga- nisationerne. Såfremt enighed ikke opnås, kan sager af denne karakter videreføres til endelig afgørelse ved faglig voldgift.

128 Kapitel 21 Protokollater Protokollat om arbejdsmiljø Der er mellem nedenstående organisationer enighed om, at arbejdsmil- jøet er et vigtigt element i forbindelse med det daglige arbejde. Overhol- delse af de til enhver tid gældende regler indenfor arbejdsmiljøområdet er en nødvendighed for at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed, ligesom agtpågivenhed og opmærksomhed omkring forhold, der frem- over vil kunne medvirke til en forbedring af niveauet i enten virksomhe- den eller branchen, generelt er af stor betydning. Parterne er derfor enige om, at tilskynde såvel medarbejderen som virk- somhedens ledelse til at indgå i et konstruktivt samarbejde med det for- mål at sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig høj standard. I virksom- heder, hvor arbejdsmiljøorganisationen (AMO) er påkrævet, foregår dette samarbejde heri. Parterne er samtidig enige om, at det fortsat er virksomhedens ledelse, der i henhold til gældende regler er ansvarlig for, at den enkelte medar- bejder får mulighed for at udføre arbejdet i overensstemmelse hermed. Arbejdsgiveren skal således stille de fornødne sikkerhedsforanstaltnin- ger og tekniske hjælpemidler til rådighed, samt på fornøden vis instruere den ansatte i arbejdets udførelse. I den forbindelse kan den ansatte søge vejledning, hvis den ansatte er i tvivl om, hvorvidt en arbejdssitua- tion indebærer en risiko for sikkerhed og sundhed. Vejledningen kan f.eks. hentes gennem virksomhedens AMO, BAM-BUS, organisationerne eller Arbejdstilsynet. Parterne er endvidere enige om, at medarbejderne har pligt til at med- virke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt for- svarlige inden for deres arbejdsområde. Såfremt en medarbejder på trods af virksomhedens instruktion og tilstedeværelsen af det nødven- dige sikkerhedsudstyr alligevel tilsidesætter klare og velkendte arbejds- miljøregler, skal dette betragtes som et alvorligt brud på ansættelsesfor- holdet, der i givet fald kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser. Uoverensstemmelser herom kan behandles i henhold til overenskom- stens regler for behandling af faglig strid. København, den 7. marts 2017

129 Protokollat om Byggeriets Arbejdsmiljøbus Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM-BUS) er en fælles mobil konsulenttje- neste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling af godt arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer til byggepladser og til byggevirksomhederne og deres ansatte. BAM- BUS er normeret med ti fuldtidskonsulenter og en direktør. Videntjenesten for bygherrer og rådgivere skal medvirke til at udbrede vi- den til aktørerne i planlægningsfasen om værdiskabelse i byggeproces- serne gennem en god arbejdsmiljøindsats. Parterne er enige om - at puljen til at drive BAM-BUS er 12 øre pr. time, og at mid- lerne hentes i eksisterende Fond for Samarbejde og Arbejds- miljø - at BAM-BUS skal styrke sin videnopsamling samt sikre en formidlingsindsats gennem relevante kanaler, for derigennem at synliggøre gode og anvendelige forslag og løsninger på branchens problemer til en bredere kreds af virksomheder, medarbejdere og organisationer. Formidlingsindsatsen skal tænkes sammen med BFA Bygge og Anlæg samt medierne Under Hjelmene (avis, web og podcast) - at BAM-BUS forsat skal fungere som en konsulenttjeneste, hvor konsulenterne er neutrale i forhold til parternes særinte- resser. Aftalen kan af begge parter opsiges til bortfald med 6 måneders varsel til overenskomstperiodens udløb København, den 17. marts 2020

130 Protokollat om den arbejdsmiljøpolitiske indsats på bygge- og anlægsområdet Arbejdstilsynets indsats på bygge- og anlægsområdet skal styrkes for at opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Et centralt omdrejningspunkt heri er, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med alles forpligtelser efter Arbejdsmil- jøloven. Parterne er enige om at indgå en ny dialog med Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet om en strategi eller en flerårig handleplan bygge- og anlægsområdet. Strategien/handleplanen skal sætte retning, følge branchemålene og adressere de største udfordringer inden for bygge- og anlægsområdet, så den medvirker til at styrke indsatsen på arbejdsmiljøområdet i branchen. I den kommende dialog skal det nærmere afdækkes, hvilke indsatsområ- der der skal indgå i en kommende strategi/handleplan. Parterne er enige om, at følgende bør adresseres i strategien: - Ordnede forhold for fair konkurrence, herunder tilsynet med udenlandske virksomheder og RUT-registrering - Arbejdsgiver, ansat, leverandør, projekterende, rådgiver og bygherre har hver især et ansvar efter Arbejdsmiljøloven. Ar- bejdstilsynet skal føre tilsyn med, at hver af aktørerne lever op til deres forpligtelser i Arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstil- synets fokus på arbejdsgiverens forpligtelser skal fastholdes, men der skal også være initiativer rettet mod bygherrer, råd- givere, projekterende, leverandører og ansatte. Initiativer bør fastholdes over en længere periode for både at styrke effek- ten på længere sigt og at konsolidere Arbejdstilsynets vi- densgrundlag på området - Tidligt samarbejde mellem Arbejdstilsynet og parter når nye initiativer skal udvikles for at sikre de bedst mulige indsatser på bygge- og anlægsområdet - Opretholdelse og styrkelse af viden og kompetence i Ar- bejdstilsynet. Som led i udvikling af udmøntning af strate- gien/handleplanen, og at denne får den tilsigtede virkning, skal viden og kompetencer i Arbejdstilsynet på bygge- og an- lægsområdet opretholdes og styrkes, og der skal tages stra- tegisk stilling til, hvordan det skal ske. København, den 17. marts 2020

131 Protokollat om styrkelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde Parterne er enige om vigtigheden af det forebyggende arbejdsmiljøar- bejde i virksomhederne. Et af kravene i lovgivningen er, at virksomhederne og de ansatte skal samarbejde om arbejdsmiljø. I virksomheder af en vis størrelse gøres dette gennem en arbejdsmiljøorganisation. Parterne vil igangsætte et udvalgsarbejde, der skal kortlægge mulighe- den for fælles aktiviteter og dermed skabe opmærksomhed om følgende lovgivningsmæssige krav: - Etablering af arbejdsmiljøorganisation i virksomheder, hvor dette er påkrævet - Den obligatoriske uddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorgani- sationen - Den supplerende uddannelse (2 dage det første funktionsår og 1½ dag hvert efterfølgende funktionsår) - Arbejdsmiljøorganisationens opgave med både de strategiske og operationelle opgaver som følger af reglerne om samarbejde om ar- bejdsmiljø - Den årlige arbejdsmiljødrøftelse i alle virksomheder Finansiering af ovenstående aktiviteter kan eventuelt ske gennem parter- nes etablerede fonde. Parterne er enige om, at såfremt der sker eventuelle ændringer på lov- givningens side, optages nye drøftelser mellem parterne med henblik på en revision af protokollatet. Såfremt parterne er enige om det, kan det besluttes, at initiativer iværk- sættes i overenskomstperioden. København, den 17. marts 2020

132 Protokollat om arbejdsmiljøuddannelsesordning Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden skal igangsætte et udvalgsarbejde, der skal kortlægge muligheden for etableringen af en fælles uddannelsesordning, der udbyder bygge- og anlægsrettet arbejds- miljøuddannelse. Udvalgsarbejdet skal afsøge mulighederne for etablering af en uddannel- sesordning, og skal i den forbindelse se på: - kundegrundlag – henholdsvis for o den obligatoriske 3 dages uddannelse o den frivillige 2 dages uddannelse (inden for de første 12 måneder) o den frivillige 1½ dages uddannelse (hvert følgende år) - krav fra og udgifter til Dansk Evalueringsinstitut til uddannelsen og undervisere - organisering, administration og økonomien i afvikling af uddannel- sen, herunder afsøge mulighederne for, at finansiering af ordningen kan ske gennem parternes etablerede fonde - om uddannelsesordningen eventuelt kan kobles til Byggeriets Ar- bejdsmiljøbus. København, den 17. marts 2020

133 Protokollat om kompetenceudvikling i bygge- og anlægsbranchen Overenskomstparterne er enige om, at det som led i at undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft er relevant at fokusere på øget kompetenceud- vikling af medarbejderne i branchen. Der er behov for at øge uddannelsesindsatsen bredt i branchen, det gæl- der både i forhold til at styrke medarbejdernes almene kompetencer, at få flere ufaglærte til at uddanne sig til faglærte, samt at give de faglærte i branchen mulighed for at uddanne sig på videregående niveau inden for branchen. Øget digitalisering og ny teknologi samt den grønne omstilling stiller i nogle situationer nye krav til medarbejdernes kompetencer. Det er væ- sentligt for virksomhedernes udvikling og vækst, at medarbejderne har de rette og tidssvarende kompetencer. Samtidig er det væsentligt for medarbejdernes fastholdelse og udvikling af deres beskæftigelse, at de har mulighed for løbende relevant kompetenceudvikling. Overenskomstparterne er på den baggrund enige om: 1. At sætte øget fokus på behovet for at styrke de almene kompe- tencer inden for læsning og skrivning blandt medarbejderne i branchen, herunder også danskkundskaber hos de udenlandske medarbejdere i branchen. I nogle tilfælde er almene kompetencer afgørende for medarbej- dernes efter- og videreuddannelse og tilpasning til nye arbejds- opgaver eller arbejdsgange som følge af digitalisering, ny tekno- logi eller den grønne omstilling. Manglende almene kompetencer er både et problem i forhold til udvikling og fastholdelse af med- arbejdere. Der kan søges om tilskud fra Bygge- og Anlægsbranchens Ud- viklingsfond til ordblindeundervisning (OBU), forberedende vok- senundervisning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU). Ud- buddet af prækurser til Start Dansk skal undersøges med henblik på at vurdere, om prækurserne skal kunne udløse tilskud. 2. At ufaglærte medarbejdere i branchen skal tilskyndes til at ud- danne sig til faglært niveau eller tage en AMU-kontraktuddan- nelse. Parterne har en målsætning om en øgning af tilgangen til kon- traktuddannelserne og erhvervsuddannelserne i

134 overenskomstperioden. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejderne ret til real- kompetencevurdering (RKV) efter nærmere aftale med virksom- heden. Realkompetencevurderingen munder ud i en vurdering af, hvilken merit medarbejderen kan få i forhold til at gennemføre en voksen erhvervsuddannelse (EUV) eller AMU-kontraktuddan- nelse. Virksomheden og medarbejderen drøfter med udgangs- punkt i vurderingen muligheden for et voksenlærlingeforløb eller relevant AMU-kontraktuddannelse. Der kan søges om støtte fra Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond til deltagelse i real- kompetencevurdering. 3. At faglærte i bygge- og anlægsbranchen skal have bedre mulig- heder for at videreuddanne sig inden for branchen. Parterne har en målsætning om en øgning af efteruddannelses- aktiviteten i overenskomstperioden. Faglærte i bygge- og anlægsbranchen har med oprettelsen af to nye akademiuddannelser i byggeteknologi og byggekoordination fået mulighed for at uddanne sig videre på deltid. Desuden inde- holder de to akademiuddannelser moduler i digitale byggepro- cesser, som vil være væsentlige i takt med øget digitalisering af byggeriet. Der er dog fortsat behov for at udbrede kendskabet til værdien af de to uddannelser for medarbejder og virksomhed. Der kan søges om tilskud fra Bygge- og anlægsbranchens Udvik- lingsfond til deltagelse i akademiuddannelsen i byggeteknologi og akademiuddannelsen i byggekoordination. 4. Parterne er enige om at drøfte mulighederne for at medarbejdere i branchen, selv kan søge tilskud i Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfonden. 5. Parterne er enige om at anbefale virksomheder og medarbejdere at gøre brug af Pensiondanmarks efteruddannelsessite til plan- lægning af kompetenceudvikling. 6. For at styrke opkvalificeringen i bygge- og anlægsbranchen er parterne enige om at etablere et opkvalificeringsteam i Byggeri- ets Uddannelser. Teamet har til formål at understøtte opkvalifice- ring af voksne gennem AMU-kontraktuddannelser eller som vok- senlærlinge. Desuden skal teamet understøtte øget brug af AMU med særligt fokus på bæredygtighed, klimatilpasning og cirkulær økonomi. Teamet skal sikre koordinering af rekrutteringsindsat- ser på tværs af erhvervsskoler og faglige udvalg samt sikre

135 samarbejde mellem AMU og EUD og sammenhæng til den eksi- sterende opsøgende indsats. Der afsættes ressourcer til en pro- jektansættelse af 2 konsulenter i overenskomstperiodens varig- hed fra Fonden for Samarbejde og Arbejdsmiljø. Opkvalifice- ringsteamets indsats evalueres af parterne inden overenskomst- periodens udløb. 7. Parterne er enige om at drøfte mulighederne for at sætte fokus på overstående muligheder, fx ved • løbende målrettede informationsindsatser om mulighe- derne for at overkomme barrierer i form af manglende almene kompetencer, om løft af ufaglærte til faglært ni- veau som voksenlærlinge eller gennem AMU-kontrakt- uddannelser samt om videreuddannelsesmuligheder på akademiniveau. • at markedsføre Pensiondanmarks efteruddannelsessite over for virksomheder og medarbejdere. Drøftelserne mellem parterne finder sted inden udgangen af 2020. Den nødvendige økonomi til at understøtte aktiviteterne, findes i de eksiste- rende Udvikling- og Uddannelsesfonde, samt Fonden for Samarbejde og Arbejdsmiljø. København, den 17. marts 2020

136 Protokollat om natarbejde og helbredskontrol I forbindelse med implementeringen af EU-direktiv om arbejdstid er der mellem nedennævnte parter indgået følgende aftale om natarbejde: Virksomhederne skal sikre, at der tilbydes natarbejdere gratis helbreds- kontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum. Virksomhederne skal endvidere sikre, at natarbejdere, der lider af hel- bredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, når det er muligt, overføres til dagarbejde, som passer dem. Ved natarbejde forstås en ansat, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller forventes at udføre en nærmere aftalt del af sin årlige arbejdstid i natperioden. Aftalen ændrer ikke ved overenskomstens regler om natarbejde, herun- der betalingen herfor. København, den 5. marts 2010 Protokollat om udvalgsarbejde Overenskomstparterne er enige om, at der nedsættes et udvalg på høje- ste niveau mellem parterne, der skal belyse følgende: • Hvordan ser lønstrukturen i byggebranchen ud set i forholdet mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft. Er der tale om, at overenskomsterne har forskelligt gennemslag for forskellig natio- nal oprindelse. I dette arbejde kan parterne aftale at iværksætte undersøgelser, der kan medvirke til en fælles forståelse af diffe- rentieringen i lønnen mellem den danske og den udenlandske arbejdskraft i byggebranchen. • Hvordan foregår lønfastsættelsen i byggebranchen. Parterne skal som led heri belyse, om lønfastsættelsen er tilstrækkeligt beskrevet i vores overenskomster, eller om det er er behov for at beskrive lønfastsættelsen yderligere. • Parterne er enige om at undersøge, om det reviderede udstatio- neringsdirektiv har betydning for overenskomstens regler for ud- stationeret arbejdskraft. Der kan indhentes relevant specialist vi- den til formålet.

137 Parterne er enige om at der kan afsættes fondsmidler til at finansiere ovennævnte i nødvendigt omfang. Arbejdet i udvalget påbegyndes umiddelbart efter overenskomstfornyel- sen og skal afsluttes i overenskomstperioden. København, den 17. marts 2020 Protokollat om forordning nr. 2016/679 om databeskyt- telse Parterne er enige om, at bestemmelserne i overenskomsterne og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i over- ensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018. Parterne er endvidere enige om, at det ved gennemførelse af Databe- skyttelsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis om be- handling, herunder indsamling, opbevaring og udlevering af personoplys- ninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte, herunder også overenskomsternes bestemmelser om frem- læggelse af relevante baggrundsoplysninger. Parterne har indgået en aftale om anonymisering i forbindelse med udle- vering af relevante baggrundsoplysninger, som optrykkes som protokol- lat i overenskomsterne. København, den 17. marts 2020 Bilag til ovennævnte protokollat Protokollat om anonymisering af oplysninger vedrørende udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold Det fremgår af protokollat af 2012.06.21 at: Omfanget af dokumentation som skal fremlægges/udleveres Der er enighed om, at det er parternes fælles hensigt at oplyse sagerne på organisationsmødet.

138 Dansk Byggeri tilkendegav, at det påhviler arbejdsgiversiden, at alle rele- vante baggrundsoplysninger er fremlagt på organisationsmødet. Der er endelig enighed om, at udlevering af oplysningerne skal opfylde overenskomstens bestemmelser og de aftalte hensyn til anonymisering. Hensynet til anonymisering betyder konkret at personoplysningerne i den relevante dokumentation anonymiseres til følgende: • Fornavn og de 2 første bogstaver i efternavnet. I tilfælde af sam- menfald oplyses yderligere bogstaver. • Fødselsdato. Dag, måned og år. • Registreringsnummer og de sidste 4 cifre i kontonummeret. I til- fælde af sammenfald oplyses yderligere numre. Hvor parterne er enige om at oplysninger om bolig er relevant oplyses også adressen for opholdet i Danmark. Det kan f.eks. være ved bereg- ning af kørepenge. Der tages forbehold for specielle sager hvor der kan være behov for yderligere personoplysninger for opnåelse af aftalens formål. København, den 1. oktober 2018 Dansk Byggeri 3F Sign. Anja Bülow Jensen sign. Palle Bisgaard

139 Protokollat om 2x2 kurser Parterne er enige om, at et godt samarbejde mellem ledelsen og medar- bejderne i virksomheden er en forudsætning for udvikling af virksomhe- dens produktivitet og konkurrenceevne og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder. Parterne er derfor enige om følgende bestemmelser udgår: Bygge- og anlægsoverenskomstens § 72, stk. 7. Bygningsoverenskomstens § 63, stk. 7 Overenskomsten for murer- og murerarbejdsmandsarbejde § 57, stk. 7 Industrioverenskomstens § 44, stk. 8 Gulvoverenskomstens § 56, stk. 11. Som erstatning for ovenstående udgår Bygge- og anlægsoverenskom- stens § 72, stk. 7 og følgende bestemmelse indsættes som ny § 74 (de efterfølgende paragraffer rykkes): ”§74 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter Nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tilbydes et kursus af 2x2 dages varighed. Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Efter aftale med virk- somheden kan arbejdsmiljørepræsentanten gives den tilsvarende frihed. Forbundet forestår betalingen af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten. Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hver- ken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte ar- bejdsmiljøuddannelse.” Parterne er enige om, at 3F forestår afregning af indtægtstab og trans- portudgiften til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten, og at 3F får dæk- ket disse udgifter, samt udgifterne til underviser og konferencested og til- skud til administration af udbetalingerne til medlemmerne. 3F og Dansk Byggeri træffer nærmere aftale om retningslinjerne for fondsrefusion til forbundet og om betaling af et beløb som indeholder de driftsomkostninger der er forbundet med administrationen af ordeningen. Parterne optrykker nærværende protokollat som bilag i overenskomsten. København, den 17. marts 2020

140 Protokollat om supplerende ferie for udstationerende virksomheder Ved et møde dags dato mellem nedennævnte parter drøftedes de over- enskomstmæssige regler om ferie for udstationerede medarbejdere. Parterne er enige om følgende. Formål Aftalens formål er at undgå dobbeltbetaling af ferie, og at udstationerede medarbejdere sikres betaling på samme niveau som øvrige omfattede af overenskomsten. Den udstationerende virksomhed må således ikke stil- les ringere eller bedre end en tilsvarende dansk virksomhed. Bestemmelserne i overenskomsternes paragraf (i Bygge- og Anlægs- overenskomsten § 67) om ”Ferie- og SH regler for udstationerede med- arbejdere” ændres således: Nyt stk. 1: Bestemmelserne i §§ 56 til 65 gælder ikke for udstationerede medarbej- dere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører deres arbejde i et an- det land end Danmark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere. Nyt stk. 2: Afholdelse af ferie Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre ud- stationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstationerede medarbejder og virk- somheden skal afvikle en eventuel supplerende ferie efter hjemlandets regler. Betaling af ferie Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjemlandet har ret til færre dages betalt ferie pr. ferieår, end den danske ferielov gi- ver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderne udfører arbejdet i Danmark, op til niveauet i den danske ferielov.

141 Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbejderne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tillader det, udbetaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de manglende ferie- dage, sammen med lønnen. Afregningen af det resterende bidrag/løntil- læg skal jf. overenskomsternes bestemmelser herom, fremgå af lønsed- len og udbetales/indbetales for hver lønperiode. Det følger af udstationeringslovens § 6, stk. 1, at hvis den lovgivning der i øvrigt finder anvendelse på ansættelsesforholdet er mindre gunstigt for lønmodtageren med hensyn til længden af ferie og betaling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og 24, skal arbejdsgiveren sikre lønmodtageren sup- plerende ferie og betaling herfor, så vedkommende bliver stillet lige så gunstigt som efter de nævnte bestemmelser. Det betyder således, at hvis hjemlandets ferieordning ikke er lige så gunstig som ferielovens, kan medarbejderne optjene supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse eller løn under ferie under udstationeringen i Danmark i overensstem- melse med ferielovens bestemmelser. Efter ferieloven er der i dag ret til 5 ugers ferie med betaling på 12,5% af årslønnen i feriegodtgørelse eller med fuld løn under ferien plus et ferietillæg på 1% af årslønnen. Den supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse skal ikke gives efter ferielo- vens regler men således at det passer ind i hjemlandets ferieregler. Nyt stk. 3: Særligt vedrørende SH- og feriefridage Hvis tillægget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel jf. overens- komsternes bestemmelser herom, eller en tilsvarende opgørelse, kan en udstationerende virksomhed undlade at etablere en SH og feriefridags- opsparing, men i stedet udbetale bidraget løbende som et tillæg til løn- nen, herunder betalingen for fravalgte feriefridage. Nyt stk. 4: Tyske virksomheder For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches ferie- kasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA-Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om indbetalt feriegodtgø- relse og SH-betaling i Tyskland svarer nøjagtigt til de danske satser. Af- talen mellem Forbundsministeriet for Arbejde og Social anliggender i for- bundsrepublikken Tyskland og Beskæftigelsesministeriet i Danmark sik- rer en gensidig anerkendelse af de danske og tyske ferieregler. I

142 henhold til den dansk-tyske ferieaftale forudsætter ovenstående, at er- klæring fra ZVK-Bau er forelagt den danske fagforening, indeholdende den krævede bruttoliste over medarbejdere. Ikrafttrædelse Der er enighed om, at aftalen træder i kraft pr. 28. februar 2017. Godkendelse Aftalen er indgået under forbehold for organisationernes godkendelse. København, den 20. januar 2017 Protokollat om pensionsforhold for udstationerende virksomheder Ved et møde dags dato mellem nedennævnte parter om pensionsfor- hold for udstationerede medarbejdere er der indgået følgende aftale om betaling af pensionsbidrag til udstationerede medarbejdere, der i medfør af Pensionsdirektivet (nr. 1998/49) oppebærer pensionsbidrag til en sup- plerende pensionsordning i hjemlandet: Formål Aftalens formål er at undgå dobbeltbetaling af pensionsbidrag, og at ud- stationerede medarbejdere sikres betaling på samme niveau som øvrige omfattede af overenskomsten. Den udstationerende virksomhed må så- ledes ikke stilles ringere eller bedre end en tilsvarende dansk virksom- hed, såfremt der betales bidrag til en supplerende pensionsordning i hjemlandet. Pligt til at betale pensionsbidrag Såfremt den udenlandske virksomhed under udstationeringen indbetaler bidrag til en supplerende pensionsordning i hjemlandet, undtages virk- somheden fra pligten til at foretage indbetalinger af pensionsbidrag til PensionDanmark, for de medarbejdere der er omfattet af en supplerende pensionsordning i hjemlandet. Virksomhedens dokumenterede bidrag til en supplerende pensionsordning i hjemlandet kan modregnes i bidra- gene som virksomheden skal betale i henhold til overenskomsten.

143 I stedet for indbetaling af pensionsbidrag til PensionDanmark indbetaler virksomheden differencebeløbet op til den efter overenskomsten gæl- dende pensionssats til en supplerende pensionsordning for medarbejde- ren i hjemlandet eller udbetaler differencen som et løntillæg til medarbej- deren. Afregning af det resterende bidrag/løntillæg skal jf. overenskom- sternes bestemmelser herom, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbeta- les for hver lønperiode. Pensionsbidraget/løntillægget beregnes af de samme løndele, som ind- går i pensionsgrundlaget i henhold til overenskomsten. Dette uanset om den pågældende løndel er skattepligtig i hjemlandet. Kontakt til PensionDanmark Der er enighed om, at parterne efterfølgende optager drøftelser med PensionDanmark med henblik på den praktiske implementering af afta- len i PensionDanmarks system. Ikrafttrædelse Aftalen træder i kraft pr. 28. februar 2017. Godkendelse Aftalen er indgået under forbehold for organisationernes godkendelse. København, den 20. januar 2017

144 Protokollat om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter Dansk Byggeri og 3F vil i fællesskab iværksætte en række aktiviteter, der tilsammen skal sikre, at der kan rekrutteres den fornødne kvalifice- rede arbejdskraft til de mange bygge – og anlægsprojekter. Fokus skal rettes både mod at få flere unge ind i branchen gennem er- hvervsuddannelserne og at opkvalificere ledige til arbejde i branchen. Rekruttering Dansk Byggeri og 3F vil fortsætte arbejdet fra sidste overenskomstperi- ode med at skaffe flere praktikpladser og elever til byggebranchen. Derudover vil parterne arbejde aktivt for at få omskolet og opkvalificeret ledige til bygge- og anlægsbranchen. Dette skal ske ved at bruge eksi- sterende ordninger som f.eks. - voksenlærlingeordningen, som har vist sig at være en glimrende rekrutteringskanal blandt voksne ledige og beskæftigede - jobrotation hvor beskæftigede kommer i uddannelse og ledige både opkvalificeres og får mulighed for at få arbejdserfaring - brug af uddannelsespakker udarbejdet af parterne gerne suppleret med virksomhedspraktik. Dansk Byggeri og 3F vil arbejde for, at der nedsættes en task force i re- gionerne, bestående af bl.a. repræsentanter fra 3F, Dansk Byggeri, be- skæftigelsesregionen, jobcentre og uddannelsesinstitutioner, som skal medvirke til at koordinere aktiviteterne. Parterne er enige om, at udgifter til projekter og fælles aktiviteter finan- sieres gennem Bygge – og anlægsbranchens Udviklingsfond. København, den 2. marts 2014

145 Protokollat om oplysninger om brug af underentreprenører På begæring fra tillidsrepræsentanten eller forbundet skal virksomheden oplyse, hvilke underentreprenører, der aktuelt udfører opgaver for virk- somheden inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I op- lysningerne skal indgå virksomhedsnavnet, CVR-nummer og adressen, som underentreprenøren har oplyst til virksomheden. Ingen af de udleve- rede oplysninger om underentreprenører kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse. Aftalen indsættes som protokollat i overenskomsten. Aftalen kan af begge parter opsiges til bortfald med 6 måneders varsel til en overenskomstperiodes udløb. København, den 7. marts 2017

146 Protokollat om Grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen samt byg- gematerialeindustrien Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen samt byggematerialeindu- strien spiller en central rolle i den grønne omstilling. Virksomhederne og deres medarbejdere vil i den kommende overenskomstperiode skulle le- vere løsninger, der understøtter og muliggør den grønne omstilling inden for følgende overordnede områder: • Bæredygtigt byggeri • Energieffektivt byggeri • Cirkulær økonomi med genbrug og genanvendelse • Klima – og kystsikring Ikke mindst arbejdet i de af regeringen nedsatte klimapartnerskaber vil stille nye krav til kompetencer, produktions- og arbejdsprocesser samt strategi for bæredygtigt byggeri samt en lignende strategi for cirkulær økonomi stiller nye krav til bygge- og anlægsbranchens samt byggema- terialeindustriens processer og produkter. Parterne er derfor enige om i fællesskab at arbejde med kortlægning af behov for nye kompetencer og nye incitamenter, der kan understøtte branchens arbejde med grøn omstilling. Forslagene fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægsprocessen pe- ger helt konkret på følgende forslag: • Tørt byggeri og tørre materialer som vil nedsætte behovet for ud- tørring. • Eldrevne maskiner, værktøj og el-opvarmning som vil nedsætte forbruget af diesel. • Begrænse materialespild og dermed formindske affaldsmæng- den. • Bedre planlægning, logistik og inddragelse af medarbejderne vil skabe mindre kørsel med både folk og materialer, og vil kunne formindske byggetiden. Disse forslag vil således stå i centrum for det samarbejde, der skal fo- regå mellem ledelse og medarbejdere for at sikre en grøn omstilling i byggeprocessen. Dette samarbejde vil kunne understøttes af økonomi- ske incitamenter for virksomhed og medarbejdere i forhold til at nå kon- krete mål. Parterne vil understøtte dette samarbejde i virksomhederne.

147 Parterne er tillige enige om at samarbejde om aktiviteter i en kommende erhvervsklynge for Byggeri og Anlæg, der forventes etableret fra 1. ja- nuar 2021 på baggrund af basisfinansiering fra Erhvervsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Erhvervsklyngen for Byggeri og Anlæg vil som et af sine centrale fokusområder skulle arbejde med pro- jekter og udviklingsaktiviteter inden for bæredygtigt byggeri og grøn om- stilling. Parterne er tillige enige om løbende at samarbejde om innovation og ud- vikling af løsninger, der placerer bygge- og anlægsbranchen samt byg- gematerialeindustrien centralt som leverandør af løsninger, der under- støtter den grønne dagsorden. Dette for at styrke den danske ambition om grøn omstilling og for at gøre den grønne omstilling til en dansk styr- keposition såvel nationalt som internationalt Aftalen skrives ind som et protokollat i overenskomsterne. København, den 17. marts 2020 Protokollat om uddannelse i forbindelse med afskedigelse Overenskomstparterne er enige i det hensigtsmæssige i, at efteruddan- nelsesmulighederne for opsagte medarbejdere styrkes. Intentionen med efteruddannelse er at understøtte adgangen til at få et nyt job. Parterne ønsker at udvide mulighederne for kursusdeltagelse, når medarbejderen er opsagt. Det er intentionen, at kursusdeltagelse bør ske hurtigst muligt efter modtagelsen af opsigelsen, men da der kan være situationer, hvor uddannelsen ikke kan foregå i perioden for opsigelsesvarslet, er det par- ternes ønske at skabe bedre mulighed for uddannelse efter udløbet af ansættelsesforholdets ophør. På den baggrund er parterne enige om at nedsætte et udvalg, der skal se på mulighederne for, at virksomheder i forbindelse med medarbejde- res afskedigelse – og med støtte fra Bygge- og Anlægsbranchens Udvik- lingsfond – kan lade fratrådte medarbejdere gennemføre uddannelse også efter udløbet af opsigelsesperioden. I forlængelse heraf opfordre parterne regeringen og Folketinget til at etablere rammer, der gør det muligt, at yde støtte fra en

148 uddannelsesfond til uddannelse for opsagte medarbejdere efter udløbet af opsigelsesperioden på tilsvarende vis, som støtte kan gives til be- skæftigede medarbejdere i uddannelse. Ligeledes opfordrer parterne bestyrelsen for Bygge- og Anlægsbran- chens Udviklingsfond til at etablere mulighed for, at fonden vil kunne un- derstøtte en sådan ordning. Nedenstående er derfor betinget af, at Bygge- og Anlægsbranchens Ud- viklingsfond vil blive i stand til at udbetale direkte til medarbejderen. Hvis folketinget og regeringen imødekommer parternes ønsker til tilpas- ninger i lovgivningen, hvis der skabes mulighed for, at Bygge- og An- lægsbranchens udviklingsfond kan understøtte en sådan ordning, og hvis fonden kan udbetale direkte til medarbejderne, vil nedenstående be- stemmelser træde i kraft: Medarbejdere der afskediges med opsigelsesvarsel på grund af om- struktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virk- somheden beroende forhold, har efter fratrædelse mulighed for kursus- deltagelse, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Efter 6 måneders anciennitet i virksomheden, har den opsagte tidligere medarbejder – umiddelbart efter fratrædelsen, jf. neden- for, – ret til to ugers frihed til efter- og videreuddannelse med støtte fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. b) Der skal være søgt og modtaget tilsagn fra Bygge- og Anlægs- branchens Udviklingsfond om støtte til konkret, tidsfastsat kur- sus inden udløbet af opsigelsesperioden med mindre, at opsigel- sesvarslet for den enkelte medarbejdere er kortere end to uger. Er der tale om et kortere opsigelsesvarsel end to uger, skal til- sagnet fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond tilgå an- søgeren senest to uger efter, opsigelsesvarslet er givet. Der kan være tale om et eller flere kurser. c) Den pågældende tidligere medarbejder er fortsat arbejdssø- gende og til rådighed for arbejde, idet kursus med støtte fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond viger for tilbudt ar- bejde, også efter kurset måtte være påbegyndt. d) Efteruddannelseskurserne med støtte fra Bygge- og Anlægs- branchens Udviklingsfond skal være gennemført og afsluttet se- nest tre måneder efter ansættelsesforholdets ophør.

149 e) Støtten fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond til delta- gelse i kursusforløb efter fratrædelse til enhver tid udgør samme beløb pr. time som Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond maksimalt udbetaler til støtte ved kursusdeltagelse for medarbej- dere i et ansættelsesforhold. Der er enighed om, at parternes udvalgsarbejde skal være afsluttet se- nest med udgangen af 2020. Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond kan beslutte, at ancienni- tetskravet på 6 måneder nedsættes til 3 måneder. Hvis den nye lovgivning og hvis der er dækning i Bygge- og Anlægsbran- chens Udviklingsfond falder på plads, er parterne enige om at træde sammen med henblik på at drøfte, om der er behov for justeringer i de mellem parterne aftalte overenskomster. Der er enighed om hurtigst mu- ligt at træffe aftale om sådanne eventuelle justeringer samt om ikrafttræ- delse af bestemmelserne. København, den 17. marts 2020 Protokollat om ophævelse af protokollater Der er enighed om, at de protokollater der består mellem organisatio- nerne om, at arbejdsmiljøuddannelsen er indeholdt i lærlingeuddannel- serne ophæves og dermed ikke vil være gældende fremadrettet. Der er videre enighed om at de elever, der bagudrettet i deres elevtid har fået arbejdsmiljøuddannelsen og indenfor de første fem år efter afslutnin- gen af deres uddannelse vælges til Arbejdsmiljørepræsentant, beholder deres individuelle mulighed for at blive tilmeldt den 2-dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen. Rammer for aftalen Der er enighed om,

150 • at aftalen er gældende for elevforhold beskrevet i Lov om Er- hvervsuddannelser • at aftalen er gældende for elevfohold inden for de uddannelses- retninger, der er underlagt Bygge- og Anlægsoverenskomsten, Bygningsoverenskomsten, Murer- og Murerarbejdsmandsover- enskomsten, Gulvoverenskomsten og Industrioverenskomsten mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund • at de berørte protokollat er: o protokollat af 27. januar 2000 vedrørende arbejdsmiljø- uddannelse (BYG og TIB) o protokollat nr. 6 af 28. februar 2007 om arbejdsmiljøud- dannelse (DB og 3F) o protokollat nr. 16 af 28. februar 2007 om arbejdsmiljøud- dannelse (DB og 3F) o protokollat nr. 16 af 15. marts 2007 om arbejdsmiljøud- dannelse for stenhuggerelever (DB og 3F) København, den 4. april 2019

151 Protokollat om overgang til den nye ferielov På baggrund af vedtagelsen af den nye ferielov (lov nr. 60 af 30. januar 2018) har parterne forhandlet nye feriebestemmelser. Parterne er enige om, at de ændrede overenskomstbestemmelser gæl- der fra 1. september 2020, hvor den nye ferielov træder i kraft. Indtil 1. september 2020 gælder overenskomstbestemmelserne fra OK2017 tillige med gældende ferielov. Parterne er enige om at dette protokollat udgår ved næste overens- komstforhandling. København, den 17. marts 2020

152 Kapitel 22 Bilag Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark er gældende for overenskomstforholdet §1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisati- onernes medvirken, forpligter hovedorganisationerne og deres medlem- mer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig inden for hovedorgani- satoriske rammer. Som organisationsfjendtlig handling anses derfor for- hold, hvorefter en af nærværende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsfor- holdet og således ikke ud fra faglige motiver. §2 1. Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre der er hjemmel herfor i "Norm for regler for behandling af faglig strid" eller i kollektiv overens- komst. Sympatistrejke eller sympatilockout kan i øvrigt etableres i overensstemmelse med aftaler og retspraksis. 2. Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter ved- kommende organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undta- get herfra er alene arbejdsstandsninger i de i "Normen", § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.

153 3. At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om ar- bejdsstandsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisati- ons forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning, mindst 7 dage forinden arbejds- standsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende ar- bejdsstandsning nedsættes de ovenfor anførte varsler til hen- holdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage. 4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende orga- nisationer samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, hvis over- enskomststridig arbejdsstandsning finder sted at søge at få den bragt til ophør. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller ar- bejdspladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes. 6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overens- komst eller deres medlemmer og udenforstående arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisationer eller virksomheder må støtte til den udenforstående ikke ydes af nogen ved denne overens- komst forpligtet part. Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virk- somhed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en under disse organiseret forening, idet det dog er en forudsæt- ning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstands- ning, eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebu- det. §3 1. Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne skal re- spekteres og efterkommes af alle under dem hørende organisati- oner under vedkommende hovedorganisations ansvar. 2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, af- gøres ved Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvilket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift.

154 §4 1. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening til enhver tid gældende aftaler. 2. Såfremt der uden noget forbehold er antaget arbejdskraft til et bestemt angivet akkordarbejde, kan arbejdsforholdene ikke æn- dres, uden at vedkommende arbejdsgiver godtgør arbejderne det derved eventuelt opståede økonomiske tab. Uoverensstemmel- ser herom afgøres ad fagretlig vej. 3. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter efterfølgende regler. Hovedorganisationerne an- befaler, at sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt af de berørte parter. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel. a. Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksom- hed i mindst 9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skriftlig oplysning om grunden til afskedigel- sen. b. Hvis man fra arbejdstagerside hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksom- hedens forhold, kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mellem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere. Den lokale forhandling skal være afsluttet in- den for en frist af 14 dage fra underretning om afskedigelse. Såfremt arbejdsgiveren har afgivet åbenbart urigtige oplys- ninger om grunden til afskedigelsen, som er af væsentlig betydning for sagen, regnes ovennævnte frist fra det tids- punkt, hvor arbejdstagersiden blev eller burde være blevet bekendt med de korrekte oplysninger. Den lokale forhand- ling skal dog være afsluttet inden 3 måneder fra underret- ning om afskedigelsen.

155 c. Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det interesse- rede fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videreført, omgående optages forhandling mellem organisa- tionerne. d. Opnås der ikke herved enighed, har det interesserede fag- forbund (eventuelt centralledelse) ret til at indgive klage til et af hovedorganisationerne nedsat Afskedigelsesnævn. Kla- gen skal være Afskedigelsesnævnets sekretariat og den modstående organisation i hænde inden for en frist af 7 dage efter afslutningen af organisationernes forhandling. Regler om Afskedigelsesnævnets sammensætning og sagsbehandling fastsættes i en forretningsorden for næv- net. e. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrun- det i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan næv- net efter påstand herom underkende opsigelsen, medmin- dre samarbejdet mellem virksomheden og medarbejderen har lidt eller må antages at ville lide væsentlig skade ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet. Finder nævnet, at op- sigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godt- gørelse for en urimelig afskedigelse, jf. ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sa- gens omstændigheder og ancienniteten af den uberettiget afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers gennemsnitsfortjeneste det sidste år. f. Såfremt der for Afskedigelsesnævnet indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en anden retsstil- ling end i henhold til Hovedaftalens bestemmelser, skal Af- skedigelsesnævnet efter påstand herom fra klageren lægge den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

156 §5 (udgået) Note Hovedorganisationerne er enige om, at der fortsat er forskel på lederes og almindelige lønmodtageres retlige stilling, således som det bl.a. frem- går af retspraksis. Såfremt fjernelse af Hovedaftalens § 5 giver anledning til organisatoriske problemer på arbejdsmarkedet, vil parterne indgå i en drøftelse herom med henblik på at løse problemerne. §6 1. Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af sel- skabsretlige og andre aftaler eller indehavelse af anparter eller aktier, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virk- somheden. 2. Ved afgørelse af, om der er tale om en virkelig medejer, lægges der udover ejerskabet vægt på, om den pågældende medejer kan afskediges i henhold til almindelige ansættelsesretlige regler. §7 1. Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øvrige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er aftalt. 2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværk- sat i overensstemmelse med reglerne i § 2. §8 1. Hovedorganisationerne er enige om, at der skal indføres tillids- mandsregler i de kollektive overenskomster, hvor arbejdsforhol- dets karakter gør det muligt. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gæl- dende bestemmelser i den kollektive overenskomst, kan arbejds- forholdet, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke af- brydes, før dennes organisation har fået lejlighed til at prøve be- rettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have

157 opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge og afsluttes hur- tigst muligt. 3. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, fordi arbejdsmangel giver tvingende grund hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i var- selsperioden, jf. stk. 4, før dennes organisation har haft lejlighed til af prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge. 4. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den sær- lige varslingspligt i den kollektive overenskomst, i henhold til hvil- ken tillidsrepræsentanten er valgt. I sådanne tilfælde har tillidsre- præsentanten krav på det almindelige opsigelsesvarsel, der er gældende ifølge den kollektive overenskomst. 5. Agtes en tillidsrepræsentant forflyttet, således at hvervet ikke længere kan varetages, gælder samme retsstilling som ved af- skedigelse, jf. stk. 2, 3 og 4. §9 1. Hovedorganisationerne vil fremme et godt samarbejde mellem organisationerne og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i virksomhederne gennem samarbejdsudvalgene eller andre eg- nede organer. 2. Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans ev- ner og uddannelse tillader ham. §10 1. I tilfælde af påstået brud på denne Hovedaftale såvel som, hvis der påstås at være begået brud på nogen anden kollektiv over- enskomst indgået af hovedorganisationerne eller af deres med- lemmer, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afhol- des fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken. 2. Er det påståede overenskomstbrud en arbejdsstandsning, jf. § 2, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes om- gående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksæt- telse. I øvrige tilfælde afholdes fællesmøde snarest muligt. Den begærende part kan forlange, at fællesmøde afholdes inden 7 dage.

158 3. Begæringen om fællesmøde skal i videst muligt omfang angive sagens omstændigheder og relevante bilag vedlægges begærin- gen. 4. Såfremt parterne er enige herom, kan det berammede fælles- møde afholdes telefonisk. 5. På fællesmødet skal de til grund for uoverensstemmelsen lig- gende omstændigheder klarlægges og forsøges løst. Der udar- bejdes referat af møderne, hvoraf parternes standpunkter frem- går. §11 De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksom- heder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de forpligtelser, disse ved nærværende Hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne Hovedaf- tale er bortfaldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne. §12 1. Hovedaftalen er gældende, indtil den med 6 måneders varsel op- siges til en 1. januar, dog tidligst 1. januar 1995. Den af hovedor- ganisationerne, der måtte have ønske om ændringer af Hovedaf- talen, skal 6 måneder forud for opsigelsen underrette modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Hovedaftalen. 2. Er forhandlinger om en fornyelse af Hovedaftalen efter stedfun- den opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. januar, gælder Hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og den bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikraft- træden. Protokollat Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsninger bør undgås, og om, at organisationerne aktivt skal bidrage hertil, jf. herom Hovedafta- len i øvrigt. Hovedorganisationerne er enige om snarest at søge udarbej- det nærmere retningslinier for afholdelse af fællesmøder vedrørende ar- bejdsstandsninger. København, den 1. oktober 1992

159 Bilag 2 Rejsegodtgørelse (Gælder kun for ansættelse på ikke-permanente arbejdspladser) København og Nordsjællands 1. zone Rejsegodtgørelse Vedrørende entreprenør-, murer- og tømrerfagene for arbejde inden for de københavnske overenskomsters og Nordsjællands 1. zones område (Overenskomstnævnets kendelse af 18. november 1948 med senere ændringer) Når en arbejder, som er bosiddende i København eller Frederiksberg kommune, er beskæftiget på en arbejdsplads inden for de københavn- ske overenskomsters og Nordsjællands 1. zones område, og arbejds- pladsen er beliggende mere end 1 km (fugleflugtslinien) uden for Køben- havns kommunes grænse, ydes der ham en godtgørelse efter de neden- nævnte punkter 1 - 4, jf. pkt. 5, angivne regler. Når en arbejder, som er bosiddende inden for de københavnske overenskomsters og Nordsjæl- lands 1. zones område, men uden for Københavns og Frederiksberg kommuner, er beskæftiget på en arbejdsplads beliggende i det område, aftalen omfatter, og arbejdspladsen ligger mere end 2 km (fugleflugtsli- nien) uden for den kommune, hvori arbejderen bor, ydes der ham en godtgørelse efter de i nedennævnte punkter 1 - 4, jf. pkt. 5, anførte reg- ler. 1. Uge- eller månedskort til offentligt transportmiddel betales af ar- bejdsgiveren for den del af strækningen, der ligger uden for den takstgrænse eller station, som er nærmest nuværende kommu- negrænse (Frederiksberg kommune henregnes i denne hen- seende under Københavns kommune). Dersom arbejderen ikke ønsker at benytte det offentlige transportmiddel, kan godtgørel- sen for egen befordring dog ikke overstige udgifterne til det of- fentlige transportmiddel. 2. Såfremt transport med offentligt transportmiddel, som betales af arbejdsgiveren, kun er mulig for en del af strækningen fra

160 kommunegrænsen til arbejdspladsen, erholder arbejderen en yderligere godtgørelse pr. dag, hvor han er mødt til arbejdet, af 120 øre pr. påbegyndt km for de kilometer, hvor offentligt trans- portmiddel ikke kan benyttes. Kilometerantallet måles ad nærme- ste vej, og godtgørelsen beregnes kun den ene vej. Såfremt der efter befordring med offentligt transportmiddel kun er indtil 1 km afstand fra dette til arbejdspladsen, ydes dog ingen godtgørelse for denne strækning. Dersom arbejderen ikke ønsker at benytte det offentlige trans- portmiddel, kan godtgørelsen for egen befordring for denne del af strækningen ikke overstige udgifterne til det offentlige transport- middel. 3. Hvor benyttelse af offentligt transportmiddel ikke er mulig eller hensigtsmæssig, får arbejderen en godtgørelse pr. arbejdsdag, hvor han er mødt til arbejdet af 120 øre pr. påbegyndt km af af- standen fra kommunegrænsen til arbejdspladsen. Kilometeran- tallet måles ad nærmeste færdselsvej, og godtgørelsen beregnes kun den ene vej. 4. Hvor transportafstanden fra kommunegrænsen (Frederiksberg kommune henregnes i denne henseende under Københavns kommune) til arbejdspladsen er over 12 km, ydes der ud over det i punkterne 1 - 3 angivne en yderligere godtgørelse af 55 øre pr. påbegyndt km ud over de 12 km, idet godtgørelsen kun beregnes den ene vej. Denne godtgørelse på 55 øre pr. km ydes dog ikke for den i aftalens pkt. 2, 3. stk. omtalte betalingsfri strækning. 5. Ydelse af rejsegodtgørelse i henhold til punkterne 1 - 3 bortfal- der, såfremt arbejdsgiveren stiller den fornødne og passende be- fordring til rådighed fra den takstgrænse eller jernbanestation, som ligger nærmest kommunegrænsen. Når antagelse til arbejdet er sket på selve arbejdspladsen, bort- falder godtgørelse af enhver art i henhold til punkterne 1 - 4. 6. Befordringsgodtgørelsen i henhold til ovenstående betales bagud ved den ugentlige lønudbetaling, for månedskort dog pro rata.

161 Særbestemmelse for tagdækning Rejsetid og tillægsberegning Som godtgørelse for den tid, der medgår til møde på første arbejdsplads om morgenen, betales følgende rejsetillæg: 1. Ved afstand fra ansættelsesstedet til første arbejdsplads om morgenen målt i vejkilometer en vej ydes: a. Provinsen 1.5. 2020 1.1.2021 1.3.2022 Kroner Fra 0 til og med 7 km 20,65 21,05 21,45 Over 7 km til og med 30 km 42,30 43,15 44,00 Over 30 km til og med 50 km 71,85 73,25 74,70 Tillæg ved kørsel over 50 km* 1,26 1,28 1,31 *Ved afstande over 50 km målt i vejkilometer én vej ydes udover betalingen for køretiden over 30 km til og med 50 km yderligere efterfølgende tillæg pr. kørt kilometer hver vej udover 50 kilome- tergrænsen b. Hovedstaden Det område, der dækkes af en cirkel med centrum i Rådhusplad- sen og en radius på 27 km. 1.5.2020 1.1.2021 1.3.2022 Kroner Fra 0 til og med 5 km 36,45 37,15 37,90 Over 5 km til og med 10 km 60,90 62,10 63,30

162 Over 10 km til og med 15 km 85,30 87,00 88,70 Over 15 km til og med 20 km 109,55 111,70 113,90 Over 20 km til og med 30 km 134,20 139,50 141,15 Over 30 km til og med 40 km 158,35 161,50 164,65 Over 40 km til og med 50 km 182,80 186,40 190,05 Ovennævnte rejsetillæg er gældende fra begyndelsen af løn- nings- ugen. c. Ved kørsel i begge områder Såfremt arbejdspladsens beliggenhed medfører kørsel i begge områder, benyttes den under hovedstaden angivne tabel, men således at summen af kørte km en vej i provinsen divideret med 2,5 plus kørte km en vej i hovedstaden, benyttes som indgang i tabellen. 2. Ovenstående rejsetillæg dækker kørsel tur/retur i virksomhedens køretøj. 3. Rejsetillægget ydes ikke til medarbejdere på timeløn, akkordløn, såfremt medarbejderen er anmodet om at møde ved ansættel- sesstedet til arbejdstids begyndelse. 4. Rejsetid betales i sidstnævnte tilfælde pr. time med mindstebeta- lingssatsen, jf. § 23. 5. Ved ansættelsesstedet forstås virksomhedens forretnings- adresse, distriktskontor, aftalt stilleplads for medarbejdere eller lignende. 6. I tilfælde, hvor en medarbejder efter aftale med virksomheden stiller bil til rådighed for virksomheden, transporterer sig selv eller

163 flere personer, betales denne pr. præsteret km ad nærmest far- bare vej i henhold til statens regler. 7. Betalingssatserne i pkt. 1 a. og b. reguleres med samme pro- centsats som den overenskomstmæssige mindstebetalingssats, jf. § 23. Bilag 3 Vinterbyggeri Aftale om foranstaltninger ved vinterbyggeri mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund og Træ-Industri-Byg i Danmark Generelt For at medarbejdere i tiden fra 1. oktober til 30. april kan udnytte ar- bejdstiden fuldt ud til produktiv virksomhed, gennemføres vinterforan- staltninger på følgende grundlag: • Bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011 om bygge- og anlægs- arbejder i perioden 1. november til 31. marts • Bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om arbejds- miljø §§ 11, stk. 2 (inddækninger) og § 12, stk. 1, (stationære ar- bejdssteder). • Ved mindre byggerier af mere end 3 arbejdsdages varighed, der udføres i perioden fra 1. oktober til 30. april, gennemføres vinter- foranstaltninger i henhold til bestemmelserne om årstids-, vejr- ligsbestemte eller overenskomstmæssige vinterforanstaltninger, jf. neden for, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. Ved gennemførelse af vinterforanstaltninger skelnes der mellem årstids- og vejrligsbestemte (A), overenskomstmæssige (B) og velfærdsmæssige vinterforanstaltninger (C).

164 A. Årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger Årstidsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grundlag af virk- somhedens angivelser. Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grundlag af de angivelser i projektet, der som hovedregel skal udarbejdes af bygherren. Når det af projektbeskrivelsen/byggepladsplanen fremgår eller burde fremgå, at der skal gennemføres vinterforanstaltninger, skal medarbej- derne være villige til mod betaling at udføre, vedligeholde og eventuelt fjerne vinterforanstaltningerne i kapitel 2 i vejledningen til vinterbekendt- gørelsen, samt byggepladsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, efter virksom- hedens anvisninger. Medarbejdernes pligter gælder også årstids- og vejrligsbestemte vinter- foranstaltninger, der ikke fremgår af projektbeskrivelsen eller bygge- pladsplanen, fordi arbejdet gennemføres i henhold til forsøgsordningen i vinterbekendtgørelsens § 4. Virksomheden leverer de nødvendige materialer og materiel til gennem- førelse af de anviste vinterforanstaltninger. B. Overenskomstmæssige vinterforanstaltninger Overenskomstmæssige vinterforanstaltninger udgør de under de enkelte fagområder angivne foranstaltninger, medmindre • de i projektbeskrivelsen/byggepladsplanen for vedkommende ar- bejde indeholdte krav til foranstaltninger for vinterbyggeri gør ef- ternævnte foranstaltninger overflødige, eller • det godtgøres, at forhold, som virksomheden ikke råder over, gør det umuligt at gennemføre en eller flere af foranstaltnin- gerne, eller • der mellem virksomheden og de ved vedkommende arbejde be- skæftigede medarbejdere opnås enighed om, at én eller flere af foranstaltningerne kan undværes i det foreliggende tilfælde, dog således, at en sådan aftale ikke strider mod bygherrens angi- velse vedrørende ansvaret for udførelse af foranstaltningerne. Hvor der udføres arbejdsoperationer på samme sted i længere tid, jf. byggepladsbekendtgørelsens § 12 stk. 1, etableres der på virksomhe- dens foranledning foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget, såsom etablering af egnet telt eller halvtag eller henlæggelse af arbejdet til

165 bygning eller skur så vidt muligt med dagslystilgang, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. I egne arbejdsområder etablerer virksomheden kunstig belysning, hvor dette er nødvendigt for en forsvarlig udførelse af arbejdet. Virksomheden drager omsorg for at sikre egen vandforsyning mod føl- gerne af frost, hvor det er nødvendigt for en forsvarlig udførelse af arbej- det. Medarbejderne har pligt til at udvise størst mulig omhu med beskyttel- sesmaterialer, -materiel og lysforanstaltninger. C. Velfærdsmæssige vinterforanstaltninger Hvor flytbare læskærme, jf. byggepladsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, le- veres på virksomhedens foranledning, sørger medarbejderne selv og uden betaling for opstilling samt flytning af disse ved samme arbejds- sted. Hvor læskærme er til væsentlig gene for arbejdets gang, kan medarbej- derne forlange opstilling undladt. Beskyttelse af materialer Virksomheden skal stille fornødent afdækningsmateriale til rådighed og sørge for afdækning af egne materialer. De materialer, der anvendes til det daglige arbejde, og som er afdækket, er medarbejderne pligtige til at afdække og tildække uden særlig betaling. Fagretlig behandling Omfanget af årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger kan ikke behandles efter de fagretlige regler. Eventuelle uoverensstemmelser om de overenskomstmæssige vinterfor- anstaltninger - samt alle betalingsspørgsmål - behandles på sædvanlig måde i henhold til Regler for behandling af faglig strid.

166 Bilag 4 Ansættelsesbevis

167

168 Bilag 5 Ansættelsesbevis funktionærlignende ansættelse

169

170 Bilag 6 Aftaleblanket ved overførsel af ferie

171 Bilag 7 Offshore-aftalen Regelsæt for arbejde på mobile og stationære platforme Udover den mellem organisationerne gældende overenskomst, danner følgende grundlag for de ansættelsesforhold, der etableres: § 1 Område Retningslinjerne er gældende for alt arbejde på mobile og stationære platforme. Retningslinjerne tager sigte på arbejder af mindst én fuld ar- bejds- og frihedsperiode (4 uger.) For arbejde af kortere varighed end en fuld arbejds- og frihedsperiode henvises til § 3, stk. 4. § 2 Arbejdstid 1. Arbejdsperioden på platforme er 14 dage efterfulgt af 14 dages frihed i land. Arbejdsperioden kan ændres efter ledelsens skøn under hensyn til virksomhedens tarv. Forholdet mellem arbejds- dage og fridage skal være 1:1. Den normale daglige effektive ar- bejdstid er 12 timer alle ugens dage. Afbrydes et arbejdsforhold omfattende fuld arbejds- og frihedsperiode inden udløbet af peri- oden, afregnes præsterede timer i henhold til § 3, stk. 1, 2 og 3. 2. Arbejdstiden pr. arbejdsperiode (14 dage) er 168 timer. For hver periode opspares 20 timers frihed. Den således opsparede frihed skal anvendes inden 12 måneder. Anvendelsen sker under hen- syntagen til de driftsmæssige forhold og iværksættes i øvrigt ef- ter høring af lønmodtagerne. Til anvendelse under afspadsering af den opsparede frihed hen- sættes 10 timers løn (timeløn inklusiv offshore-tillæg) pr. arbejds- periode. Såfremt afspadsering ikke sker inden for 12 måneders fristen, udbetales det hensatte beløb med tillæg af 20 timers overtidsbe- taling. § 3 Lønforhold 1. Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

172 2. Som tillæg hertil ydes et særligt offshore tillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår 1. maj 2020 pr. time................................................. 39,80 kr. 1. januar 2021 pr. time ............................................ 40,40 kr. 1. marts 2022 pr. time ............................................. 41,05 kr. som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg samt alle spe- cielle forhold, der følger af offshore arbejdet. 3. Arbejde udover 12 timer pr. dag betales med overtidsbetaling, som fastsættes til 50 % af den aftalte timeløn inklusiv offshore til- læg. Såfremt arbejdstiden i en 14-dages periode medfører ar- bejde udover 168 timer, betales timerne herudover med et tillæg på 50%. 4. Det under stk. 2 og 3 anførte er ikke gældende for kortere va- rende arbejdsopgaver. For arbejde af kortere varighed end en fuld arbejds- og friheds- periode træffes lokalaftale i henhold til reglerne om rejsearbejde, jf. § 7. Arbejdstiden for kortere varende arbejder kan følge den under § 2 nævnte daglige og ugentlige arbejdstid, men arbejder udover den i overenskomstens § 7 - den ugentlige arbejdstid - fastsatte ugentlige arbejdstid afregnes efter overenskomstens regler og afspadseres efter nærmere aftale tilpasset de særlige forhold i off-shore sektoren. 5. Udover lønnen, udbetales der søgnehelligdagsbetaling efter overenskomstens regler. 6. For arbejde på søgnehelligdage, dvs. dage for hvilke, der udbe- tales SH-forskud, udbetales et tillæg fra begyndelsen af den løn- ningsuge, hvori indgår 1. maj 2020 ................................................................... 513,70 kr. 1. januar 2021 ............................................................... 521,90 kr. 1. marts 2022 ................................................................ 530,25 kr. § 4 Rejse- og ventetid Arbejdsperioden regnes fra afgang basehavn (aftalt mødested) til ankomst basehavn. Den hertil medgåede transporttid mellem base-havn og arbejdssted kompenseres med frihed

173 (afspadsering) i det omfang, den samlede arbejdstid overstiger friheden i land. Opgørelse heraf foretages hvert halve år, og der træffes nærmere aftale om afvikling af afspadsering. Ventetid i basehavn eller på platform betales med den i § 3 anførte løn. Organisationerne anbefaler, at der lokalt træffes aftale om tilskud til transportudgifter mellem bopæl og basehavn. § 5 Kost og logi Inden påbegyndelsen af arbejdet træffes nærmere aftale om kost og logi. § 6 Ferie Der tilkommer lønmodtageren ferie og feriegodtgørelse i henhold til ferielovens bestemmelser, idet afviklingen dog tilpasses de særlige arbejdsperioder. § 7 Rejsearbejde (Nærværende bestemmelse hidrører fra § XX i overenskomsten mellem Dansk Industri og CO Industri og er kun gældende for ar- bejde af kortere varighed, jf. § 3, stk. 4.) Definition af rejsearbejde 1. Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor lønmod- tageren må overnatte. Betaling for rejsearbejde 2. Rejsearbejde betales, hvor anden aftale ikke foreligger, med løn- modtagerens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsar- bejde tilsammen i virksomheden i det forudgående kvartal. Betaling for rejsetid 3. Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, da lønmodtageren forlader virksomheden for at træffe de til rejsen nødvendige forberedel- ser. Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges den of- ficielt medgåede rejsetid med offentlig befordringsmiddel 2 timer til forberedelse m.v., herudover eventuel lokal transport.

174 4. Betaling for rejsetid fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger: a. Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved time- lønsarbejde. b. Uden for normal arbejdstid med 75 % af mindstebetalingen. Betaling for udgifter til befordring, kost og logi 5. Lønmodtageren får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt han ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverens foranledning, godtgøres han tillige udlæg hertil efter lokal for- handling. Ved aftale om kostpenge skal hensyn tages til rejsens varighed samt omkostningsniveauet på den plads, hvortil lønmodtageren sendes. 6. For rejsearbejde af kortere varighed end 8 dage betales for kost og logi efter godkendt regning, medmindre anden aftale forelig- ger. Bilag 8 Aftale om forpraktik Mellem Dansk Byggeri, Faglig Fælles Forbund og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark Baggrund Frafaldet på erhvervsuddannelserne er bekymrende. Det er organisatio- nernes vurdering, at en del af dette frafald kan undgås, hvis de — som vælger uddannelse — har bedre praktiske forudsætninger for at vurdere og fornemme om branchen/uddannelsen er noget for dem. Forpraktikken kan med fordel også bruges som introduktion til bygge- og anlægsbranchen for unge med anden etnisk baggrund. Formål Formålet med forpraktik for unge er følgende:

175 - at virksomheden og den unge får mulighed for at opbygge et samar- bejde, som efterfølgende ville kunne resultere i en uddannelsesaftale - at virksomheden får mulighed for at danne sig et indtryk af den un- ges personlige, almene og faglige kvalifikationer, og om disse passer ind i faget og virksomhedens organisation - at den unge via relevant arbejde får afprøvet evner og interesse for det valgte fag - at mindske frafaldet blandt elever - at skabe flere potentielle praktikpladser blandt flere virksomheder Rammer Forpraktikaftaler kan kun være gældende for unge, der er fyldt 15 år, og indtil de fylder 18 år. Virksomheden skal være godkendt som praktikvirksomhed til at uddanne elever indenfor det fag, forpraktikanten ønsker at uddanne sig, idet afta- len indgås med den hensigt, at der i forlængelse af forpraktikforløbet ind- gås ordinær uddannelsesaftale. Forpraktikaftalen har en længde på maks. 6 måneder, men kan efter af- tale mellem virksomheden og forpraktikanten være kortere. Hele forpraktikforløbet er omfattet af den til enhver tid gældende over- enskomst på uddannelsesområdet indgået mellem henholdsvis Dansk Byggeri, 3F eller TIB. Ved aftalens start udleveres mindst et sæt arbejdstøj og sikkerhedsfod- tøj. Aftalen kan til enhver tid skriftlig opsiges af begge partner med 5 ar- bejdsdages varsel. Opsiger virksomheden forpraktikaftalen inden afta- lens udløb, skal virksomheden skriftlig begrunde, hvorfor forpraktikanten ikke kan fuldføre forpraktikaftalen. Kopi af opsigelse skal sendes til Det faglige Udvalg. Forpraktikaftalen bortfalder automatisk ved aftalens afslutningsdato og ved indgåelse af ordinær uddannelsesaftale. Der kan individuelt aftales kortere arbejdstid i de tilfælde, hvor forprakti- kanten har behov for sproglig og boglig opkvalificering. Kopi af forpraktikaftalen skal indsendes til Det faglige Udvalg.

176 Virksomhedens forpligtelser 1. Virksomheden sikrer, at forpraktikanten under hele aftaleperio- den knyttes til en voksen uddannelsesansvarlig kontaktperson. Den uddannelsesansvarlige kontaktperson skal ved aftalens start sikre, at forpraktikanten modtager en grundig arbejdsmiljømæs- sig instruktion vedrørende fagets arbejdsopgaver. 2. Virksomheden giver løbende instruktion og fører effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt for- svarligt. 3. Virksomheden giver forpraktikanten en begyndende indsigt i fa- gets arbejdsopgaver og tilrettelægger forpraktikantens deltagelse i arbejdsopgaver med sigte på at vedkommende - på “begynder- stadiet” - tilegner sig det anvendte fagsprog og bliver motiveret til en erhvervsuddannelse. 4. Virksomheden tegner en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, der er dækkende under hele aftaleperioden. Forpraktikantens forpligtelser 1. Deltage i den nødvendige sikkerhedsinstruktion i virksomheden ved aftalens start. 2. Følge de instrukser som virksomheden - og øvrige ansatte - giver med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og opgaver. Følge virksomhedens almindelige personaleadministrative be- stemmelser, som er fastlagt og udleveret af virksomheden herun- der: - anmeldelse af sygdom eller andet fravær - underretning om bopæl. Bekendtgørelse om unges arbejde Forpraktikanter under 18 år er omfattet af Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 med bilag, og der gøres opmærksom på de sær- lige bestemmelser i kapitel 8, vedrørende bemyndigelser og dispensatio- ner m.v. Ansættelsesaftale Organisationerne udarbejder en standardaftale samt en vejledning.

177 Stikordsregister A Afbrydelse i anciennitet .................... 98 Afholdelse af ferie ............................ 70 Flytning af ferie ............................ 71 Hovedferie ................................... 70 Kollektiv ferielukning .................... 71 Lægning af ferie ........................... 71 Restferie ...................................... 70 Afkald på ferie .................................. 78 Afskedigelse .................................... 97 Afbrydelse i anciennitet ................ 98 Afskedigelse af tillidsmand .......... 89 Bortfald af opsigelsesvarsel ......... 99 Frihed i forbindelse med afskedigelse ............................. 98 Genantagelse .............................. 98 Manglende varsel ........................ 99 Opsigelse under sygdom og tilskadekomst ........................... 99 Opsigelsesvarsler ........................ 97 Tiltrædelse af andet arbejde ...... 100 Akkorderingskrav ............................. 53 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier ...................................................50 Akkordfastsættelser Afvigelser ..................................... 50 Nye datablade ............................. 50 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider” ................................................ 49 Akkordforskud .................................. 52 Ved akkordarbejde ...................... 52 Ved arbejdsstuderede akkorder ... 52 Akkordopgørelse ............................. 54 Afvigelser af mængderne ............. 56 Arbejdsstandsning ....................... 56 Behandling af uoverensstemmelser .............................................. 55 Holdformand ................................ 55 Indlevering af regnskab ............... 54 Kritik af regnskab ......................... 54 Opmåling ..................................... 54 Regnskabsførelse ........................ 54 Særlige bestemmelser ................. 55 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant ........................ 47 Andre akkorder ................................ 50 Ansættelse ....................................... 97 Ansættelse og afskedigelse ............. 97 Ansættelse på funktionærlignende vilkår ............................................ 14 Anciennitet ................................... 15 Arbejdstid ..................................... 16 Fagretlig behandling .................... 18 Ferie ............................................ 16 Feriefridage ................................. 16 Løn .............................................. 15 Opsigelse ..................................... 15 Pension af ferietillæg ................... 16 Sygdom ....................................... 17 Særlig opsparing ......................... 17 Søgnehelligdage .......................... 16 Øvrige bestemmelser................... 17 Ansættelsesforholdet ....................... 13 Ansættelsesbevis ........................ 13 Manglende overholdelse af oplysningspligten ..................... 14 Ændringer i ansættelsesforholdet 13 Ansættelseskodeks........................ 122 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider ........................... 56

178 Arbejdsstudier som retvisende grundlag ................................... 56 Vejledende tider ........................... 57 Arbejde i ferien ................................ 78 Arbejdsmiljørepræsentant Elever ........................................ 133 Arbejdsmiljørepræsentanter ............ 90 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter ..... 91 Arbejdsret ...................................... 112 Arbejdsstandsning ......................... 113 Arbejdstidsbestemmelser ................ 19 Anden arbejdstid .......................... 25 Deltid ........................................... 22 Den daglige arbejdstid ................. 19 Den ugentlige arbejdstid .............. 19 Fridage ........................................ 24 Tilkaldearbejde ............................ 24 Udearbejde .................................. 23 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing .......................... 20 Varierende ugentlig arbejdstid ..... 20 Weekendarbejde ......................... 21 Arbejdstøj ...................................... 116 B Barns første sygedag....................... 64 Barsel .............................................. 66 Betaling under forældreorlov ....... 68 Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov ............. 67 Forældreorlov efter 1. juli 2020 .... 67 Forældreorlov før 1. juli 2020 ....... 67 Fædreorlov .................................. 66 Graviditets/barselsorlov ............... 66 Refusion ...................................... 68 Beregning af sygeferiegodtgørelse .. 74 Betaling af overarbejde .................... 28 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage ..................... 80 Arbejde på søgnehelligdag .......... 82 Betaling ........................................ 81 Dødsfald ...................................... 83 Forskud ........................................ 81 Fratrædelse ................................. 82 Garanti ......................................... 83 Opsparing .................................... 80 Restbeløb .................................... 82 Ret til forskud ............................... 81 Udbetaling af forskud ................... 81 Bortfald af opsigelsesvarsel ............. 99 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ............................. 94 Ansøgninger ................................ 95 Anvendelsesmuligheder .............. 95 Bidrag .......................................... 95 Frihed til uddannelse ................... 94 Ledelse og administration ............ 95 Uoverensstemmelser ................... 96 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg .............................. 65 Barns 2. sygedag ......................... 66 Børneomsorgsdage ..................... 65 Lægebesøg ................................. 66 Udbetaling fra søgnehelligdags- og feriefridagskontoen .................. 66 Børns hospitalsindlæggelse ............. 65 D DA/LO Udviklingsfond ...................... 93 Definition permanente/ikke- permanente arbejdspladser ........... 8 Flytning .......................................... 9 Vekslende beskæftigelse ............... 9 Deltid Delpension, delefterløn ................ 23 Deltidsbeskæftigelse.................... 22 Erhvervshæmmede ..................... 23

179 E Elektroniske dokumenter ............... 117 Elever ............................................ 123 Arbejdstøj .................................. 129 Den daglige arbejdstid ............... 123 Elever i svendenes akkord ......... 126 Elevtiden .................................... 124 Fagretlig behandling .................. 134 Feriebestemmelser .................... 133 Feriefridage ............................... 123 Feriegarantiordning ................... 133 Feriepenge af akkordoverskud .. 133 Forsikringsydelser til elever ....... 128 Løn ............................................ 124 Løn- og ansættelsesforhold ....... 126 Overarbejde ............................... 134 Pension...................................... 128 PensionDanmark sundhedsordning .............................................128 Rejsegodtgørelse ...................... 130 Praktikperioden ...................... 130 Skoleperiode .......................... 130 Ude og rejsearbejde .............. 130 Sikkerhedsfodtøj ........................ 129 Særlig opsparing ....................... 127 Særlig opsparing (udbetaling) .... 128 Uddannelsesaftaler indgået efter 1. august 2020 ........................... 125 Uddannelsesaftaler indgået før 1. august 2020 ........................... 124 Velfærdsforanstaltninger............ 132 Voksenelever ............................. 125 Værktøj ...................................... 129 Elevtiden ........................................ 124 Entrepriseforhold ........................... 119 EU-direktiver .................................. 121 F Faglig feriefond ................................ 79 Faglig strid ..................................... 105 Arbejdsret .................................. 112 Arbejdsstandsning ..................... 113 Faglig voldgift ............................ 107 Fagretlig behandling i bortvisningssager................... 109 Hastesag ................................... 113 Konflikt ....................................... 109 Lokalforhandling ........................ 105 Mægling ..................................... 105 Organisationsmøde ................... 106 Overenskomststridige konflikter .113 Tidsfrister ................................... 109 Udbetaling efter mægling og voldgift .............................................109 Fagretlig behandling Elever ........................................ 134 Fagretlig behandling i bortvisningssager ...................... 109 Ferie- og søgnehelligdagsregler ...... 69 Afholdelse af ferie ........................ 70 Ferieregler for udstationerede medarbejdere .......................... 84 Flytning af ferie ............................ 71 Hovedferie ................................... 70 Kollektiv ferielukning .................... 71 Lægning af ferie ........................... 71 Medarbejdere på folkepension .... 84 Optjening af ferie ......................... 69 Restferie ...................................... 70 Seniorordning .............................. 83 Sygdom og ferie .......................... 72 Særlige bestemmelser ................. 77 Feriegarantiordning Elever ........................................ 133 Feriegodtgørelse ............................. 74 Beregning af sygeferiegodtgørelse .............................................. 74 Indberetning og udbetaling .......... 75 Pension af sygeferiegodtgørelse. 75 Udbetaling af feriegodtgørelse uden ferie afholdes ........................... 76

180 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb ...............................................77 Feriepenge af akkordoverskud Elever ........................................ 133 Feriepengegaranti ........................... 78 Ferieregler for udstationerede medarbejdere .............................. 84 Flytning af ferie ................................ 71 Forskudt arbejdstid .......................... 28 Betaling for arbejde ..................... 29 Overarbejde ................................. 30 Varighedsbestemmelse ............... 29 Varsling........................................ 29 Forsøgsordninger .......................... 117 Forældelse af feriegodtgørelse ........ 77 Forældreorlov .................................. 67 Betaling under forældreorlov ....... 68 efter 1. juli 2020 ........................... 67 før 1. juli 2020 .............................. 67 Forældreorlov efter 1. juli 2020 ........ 67 Forældreorlov før 1. juli 2020 ........... 67 Fridage 1. maj ........................................... 24 Feriefridage ................................. 24 Grundlovsdag .............................. 24 Frihed i forbindelse med afskedigelse ...................................................98 Frihed til uddannelse ....................... 93 Fædreorlov ...................................... 66 G Genantagelse .................................. 98 Graviditets/barselsorlov ................... 66 Grundlag for hjemsendelse ............ 100 Gyldighedsområde ............................ 7 Brolægning og medhjælp ved brolægning ................................. 7 Gartnerarbejde .............................. 7 København og Frederiksberg Kommuner ................................. 8 Off-shorearbejde ............................ 8 Specielt vedrørende tagdækning ... 7 H Hastesag ....................................... 113 Hjemsendelse ................................ 100 Andet arbejde ............................ 100 Genoptagelse af arbejdet .......... 101 Grundlag for hjemsendelse ........ 100 Løn ............................................ 100 Orientering om genoptagelse .... 101 Holddriftsarbejde ............................. 30 Afbrydelse, omlægning eller overflytning .............................. 31 Arbejde på eller forskydning af fridage ...................................... 33 Arbejdsdøgnet ............................. 32 Arbejdstid (metode 1) .................. 31 Arbejdstid (metode 2) .................. 31 Holddriftsarbejdere ...................... 31 Lokalaftaler .................................. 34 Overarbejde ................................. 33 Særlige arbejdstidsbestemmelser31 Tillæg ........................................... 32 Varsel og varighed ....................... 30 Hovedferie ....................................... 70 I Implementering af EU-direktiver .... 121 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse ........................... 75 Informationsmøde ............................ 12 K Kollektiv ferielukning ........................ 71 Konflikt ........................................... 109 L Ligelønsnævn ................................ 114

181 Lægning af ferie ............................... 71 Løn .................................................. 44 Lønudbetaling .............................. 44 Løn- og ansættelsesforhold (elever) .................................................126 Barns første sygedag................. 126 Barselsløn .................................. 126 Børns hospitalsindlæggelse....... 127 Graviditetsundersøgelse ............ 126 Lønudbetaling ............................ 126 Session ...................................... 127 Skoleperiode .............................. 127 Sundhedsordning ...................... 127 Lønsedler......................................... 45 Elektroniske lønsedler ................. 46 Lønudbetaling Uafhentet overskud ..................... 45 Udbetalingsdag ............................ 44 Ved antagelse og afskedigelse .... 45 Ved ferie ...................................... 44 Ved forskudsudbetaling ............... 45 Ved helligdage ............................. 44 Ved overskudsudbetaling ............ 45 Ved vejrlig mv .............................. 44 M Minutfaktorer .................................... 51 Fast timetillæg ............................. 51 Hovedstaden ............................... 52 O Omgåelse af overenskomsten ....... 121 Omsorgsdage .................................. 68 Opsigelse under sygdom og tilskadekomst ............................... 99 Opsigelsesvarsler ............................ 97 Optagelse af nye medlemmer .......... 10 Nye medlemmer med anden overenskomst .......................... 10 Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst ........ 10 Tilpasningsforhandlinger .............. 11 Optjening af ferie ............................. 69 Overarbejde ..................................... 26 Elever ........................................ 134 Natarbejde ................................... 26 Opgørelse af overarbejde ............ 26 Udførelse af overarbejde ............. 26 Overarbejde, forskudt tid, holddrift ... 26 Overarbejde ................................. 26 Systematisk overarbejde ............. 27 Overarbejds-, søn- og helligdagsbetaling ........................ 28 Arbejdsfrie hverdage.................... 28 Betaling af overarbejde ................ 28 Fradrag for spisetider ................... 28 Overenskomstens varighed ........... 122 Overenskomststridige konflikter ..... 113 Overførsel af ferie ............................ 73 P Pension ............................................ 59 Pension af sygeferiegodtgørelse ..... 75 Pension og sundhedsordning .......... 59 Elevers pensionsforhold efter 1. september 2020 ....................... 59 Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov ............................. 60 Indbetaling af pensionsbidrag ...... 60 Pension af sygeferiegodtgørelse. 59 Pensionsbidraget ......................... 59 Sundhedsordning ........................ 60 Priskurantudvalg .............................. 57 Permanent Priskurantudvalg ....... 57 Priskurantudvalg for brolægning . 57 R Raskmelding under kollektiv lukning 73 Redskaber og værktøj ................... 116

182 Brolægning ................................ 116 Tagdækning ............................... 116 Regler for akkordarbejde ................. 47 Aflæsning af materialer ................ 48 Besked til arbejdsholdet ............... 48 Prislister og prisfortegnelser ........ 47 Tilfældigt arbejde ......................... 48 Underskud ................................... 48 Regler for behandling af faglig strid .................................................105 Restferie .......................................... 70 Resulatløn Akkorderingskrav ......................... 53 Resultatløn ...................................... 47 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider” ..................... 49 Akkordforskud .............................. 52 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant .................... 47 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider ....................... 56 Elevers deltagelse i akkord .......... 49 Én forhandling pr. overenskomstår ...............................................49 Minutfaktorer ................................ 51 Regler for akkordarbejde ............. 47 Revision af overenskomst mv ........ 118 S Samarbejde og arbejdsmiljø ............ 92 Samarbejdsråd ................................ 92 Samarbejdsudvalg ........................... 91 Seniorordning (ferie- og søgnehelligdage) Betaling........................................ 84 Optjening ..................................... 83 Placering...................................... 83 Seniorordning fra 2017- overenskomsten ...................... 84 SH og feriefridage for udstationerede medarbejdere .............................. 83 Skoleperiode .................................. 127 Sygdom og ferie .............................. 72 Feriegodtgørelse ......................... 74 Overførsel af ferie ........................ 73 Raskmelding under kollektiv lukning .............................................. 73 Sygemelding efter feriens begyndelse .............................. 72 Sygemelding før feriens begyndelse .............................................. 72 Sygdom og tilskadekomst ................ 62 § 56-aftale .................................... 64 Afbrydelse af anciennitet ............. 63 Anciennitet under uddannelsesforløb ................... 63 Betaling ........................................ 63 Betingelser for sygeløn ................ 62 Opgørelse af anciennitet .............. 62 Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen ....................................... 64 Sygelønnens beregning ............... 63 Tilbagefald ................................... 62 Tilskadekomst i arbejdstiden ....... 62 Varighed ...................................... 62 Sygdom, barns 1. sygedag m.v ....... 62 Sygeferiegodtgørelse, beregning ..... 74 Sygemelding efter feriens begyndelse .................................................. 72 Sygemelding før feriens begyndelse72 Systematisk overarbejde ................. 27 Særbestemmelser ........................... 41 Hotel og fortæring ........................ 43 Rådighedsvagt ............................. 42 Særlige bestemmelser (elever) ...... 133 Arbejdsmiljørepræsentant .......... 133 Skole.......................................... 133 Svendeprøve ............................. 133 Særlige bestemmelser (ferie- og søgnehelligdagsregler) ................ 77 Afkald på ferie .............................. 78 Arbejde i ferien............................. 78

183 Feriepengegaranti ....................... 78 Forældelse af feriegodtgørelse .... 77 Modregning og tilbageholdelse .... 78 Uoverdragelighed ........................ 77 Uoverensstemmelser ................... 78 T Tidlønsbestemmelser ...................... 35 Behandling af uoverensstemmelser ...............................................38 Chauffører og asfaltarbejdere ...... 35 Dag- og nattevagt ........................ 39 Gartnere ...................................... 36 Lønfastsættelse ........................... 37 Misforhold som helhed ................ 37 Nyansatte uden brancheerfaring 36 Tagdækning ................................. 36 Velfærdsforanstaltninger - ikke- permanente arbejdspladser ..... 39 Voksne medarbejdere.................. 35 Tillidsmandsregler ........................... 87 Afskedigelse af tillidsmand .......... 89 Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter ................ 88 Hvem kan vælges til tillidsmand... 87 Hvor vælges tillidsmand ............... 87 SÆRBESTEMMELSE FOR TAGPAP .................................. 90 Talsmand ..................................... 88 Tillidsmandens opgaver ............... 89 Tillidsmandens pligter .................. 89 Valg af tillidsmand ....................... 87 U Udbetaling af feriegodtgørelse Uden ferie afholdes...................... 76 Ved ferieafholdelsesperiodens udløb........................................ 77 Uddannelse ..................................... 93 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ......................... 94 DA/LO Udviklingsfond .................. 93 Frihed til uddannelse ................... 93 Uddannelsesfond ......................... 93 Uddannelsesaftaler Indgået efter 1. august 2020 ...... 125 Indgået før 1. august 2020 ......... 124 Uddannelsesfond ............................. 93 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ............................ 110 Faglig voldgift ............................ 111 Fortrolighed ............................... 112 Organisationsmøde ................... 111 Orientering af forbundene .......... 112 Udstationerede medarbejdere (ferie) Afholdelse af ferie ........................ 85 Betaling af ferie ............................ 85 Tyske virksomheder ..................... 86 Ungarbejdere ................................. 102 Aflønning af ungarbejdere ......... 103 Akkordforskud ............................ 103 Akkordlønsarbejde ..................... 103 Akkordopgørelse og akkordoverskud ..................... 103 Antagelse af ungarbejdere......... 102 Sikkerhed og uddannelse .......... 104 Timelønsarbejde ........................ 103 V Velfærdsforanstaltninger - ikke- permanente arbejdspladser ......... 39 Skurpenge ................................... 40 Vikararbejde .................................. 119 Vikarbureauet er ikke medlem Dansk Byggeri ....................... 119 Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri .................................. 119 Øvrige forhold ............................ 120 Voksenelever ................................. 125

184 W Weekendarbejde ATP ............................................. 22 Betingelser ................................... 21 Fridage og arbejde på søgnehelligdage ...................... 22 Lønforhold ................................... 21 Z Zoneinddeling .................................... 9