Return to flip book view

20252025BYGNINGSOVERENSKOMSTEN 2025MELLEM: DI OVERENSKOMST III OG 3F FAGLIGT FÆLLES FORBUNDBYGGE- OG ANLÆGSOVERENSKOMSTEN 2025MELLEM: DI OVERENSKOMST III OG 3F FAGLIGT FÆLLES FORBUND20252025

BYGGE- OG ANLÆGSOVERENSKOMSTEN Mellem DI Overenskomst III og 3F Fagligt Fælles Forbund

1 Indhold INDHOLD Kapitel 1. Overenskomstens gyldighedsområde ........................... 10 § 1 Gyldighedsområde .................................................................................... 10 § 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser ............................ 11 § 3 Zoneinddeling ........................................................................................... 12 § 4 Optagelse af nye medlemmer ................................................................... 13 Kapitel 2. Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde ............................................................................. 14 § 5 Informationsmøde ..................................................................................... 14 Kapitel 3. Ansættelsesforholdet ...................................................... 15 § 6 Oplysninger om ansættelsesforholdet ....................................................... 15 § 7 Ansættelse på funktionærlignende vilkår ................................................... 16 Kapitel 4. Arbejdstidsbestemmelser ............................................... 21 § 8 Den ugentlige arbejdstid ........................................................................... 21 § 9 Den daglige arbejdstid .............................................................................. 21 § 10 Varierende ugentlig arbejdstid ................................................................. 22 § 11 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing ................................................... 22 § 12 Weekendarbejde ..................................................................................... 23 § 13 Deltid ...................................................................................................... 25 § 14 Udearbejde ............................................................................................. 26 § 15 Tilkaldearbejde ........................................................................................ 26 § 16 Fridage ................................................................................................... 26 § 17 Anden arbejdstid ..................................................................................... 27 Kapitel 5. Overarbejde, forskudt tid, holddrift ................................ 28 § 18 Overarbejde ............................................................................................ 28 § 19 Systematisk overarbejde ......................................................................... 28 § 20 Overarbejds-, søn- og helligdagsbetaling ................................................ 29

2 Indhold § 21 Forskudt arbejdstid .................................................................................. 30 § 22 Holddriftsarbejde ..................................................................................... 32 Kapitel 6. Tidlønsbestemmelser ...................................................... 36 § 23 Voksne medarbejdere ............................................................................. 36 § 24 Chauffører og asfaltarbejdere .................................................................. 36 § 25 Tagdækning ............................................................................................ 37 § 26 Gartnere .................................................................................................. 37 § 27 Nyansatte uden brancheerfaring ............................................................. 37 § 28 Boligtillæg til visse medarbejdergrupper .................................................. 38 § 29 Generelt .................................................................................................. 39 § 30 Vejrlig ...................................................................................................... 41 § 31 Dag- og nattevagt.................................................................................... 41 § 32 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser .................... 41 Kapitel 7. Særbestemmelser ............................................................ 44 § 33 Kørselsgodtgørelse ................................................................................. 44 § 34 Rådighedsvagt ........................................................................................ 45 § 35 Hotel og fortæring ................................................................................... 46 Kapitel 8. Lønudbetaling .................................................................. 47 § 36 Lønningsperioden ................................................................................... 47 § 37 Lønudbetaling ......................................................................................... 47 § 38 Lønsedler ................................................................................................ 48 Kapitel 9. Resultatløn ....................................................................... 50 § 39 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant ............................. 50 § 40 Regler for akkordarbejde ......................................................................... 50 § 41 Én forhandling pr. overenskomstår .......................................................... 52 § 42 Lærlinges deltagelse i akkord .................................................................. 52 § 43 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider”........................................... 52 § 44 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier .................................................... 53

3 Indhold § 45 Andre akkorder ....................................................................................... 53 § 46 Minutfaktorer ........................................................................................... 54 § 47 Akkordforskud ......................................................................................... 55 § 48 Akkorderingskrav .................................................................................... 56 § 49 Akkordopgørelse ..................................................................................... 57 § 50 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider ................................... 60 § 51 Priskurantudvalg for brolægning .............................................................. 60 § 52 Permanent Priskurantudvalg ................................................................... 61 § 53 Tidskurantudvalg for tagdækning ............................................................ 62 § 54 Priskurantudvalg for servicepræget stilladsarbejde.................................. 63 Kapitel 10. Pension ........................................................................... 65 § 55 Pension og sundhedsordning .................................................................. 65 Kapitel 11. Sygdom, barns 1. sygedag m.v..................................... 68 § 56 Sygdom og tilskadekomst ....................................................................... 68 § 57 Barns 1. sygedag .................................................................................... 70 § 58 Børns hospitalsindlæggelse .................................................................... 71 § 59 Børneomsorgsdage, barns sygdom, lægebesøg, ledsagelse af nærtstående og børnebørns-omsorgsdage ..................................................... 71 § 60 Barsel ..................................................................................................... 73 § 61 Omsorgsdage ......................................................................................... 76 Kapitel 12. Ferie- og søgnehelligdagsregler ................................... 77 § 62 Optjening af ferie ..................................................................................... 77 § 63 Afholdelse af ferie ................................................................................... 78 § 64 Sygdom og ferie ...................................................................................... 81 § 65 Overførsel af ferie ................................................................................... 82 § 66 Feriegodtgørelse ..................................................................................... 82 § 67 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse ........................................ 83 § 68 Særlige bestemmelser ............................................................................ 85

4 Indhold § 69 Faglig feriefond ....................................................................................... 87 § 70 Særlig Lønopsparing (betaling af søgnehelligdage, feriefridage mv.) ...... 87 § 71 Seniorordning .......................................................................................... 90 § 72 Medarbejdere på folkepension ................................................................ 91 § 73 Særregler vedrørende ferie og Særlig Lønopsparing for udstationerede medarbejdere ......................................................................... 91 Kapitel 13. Samarbejdet ................................................................... 94 § 74 Tillidsrepræsentantregler ......................................................................... 94 § 75 Arbejdsmiljørepræsentanter .................................................................... 98 § 76 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter ....................... 99 § 77 Samarbejdsråd ........................................................................................ 99 § 78 Samarbejde og arbejdsmiljø .................................................................. 100 Kapitel 14. Uddannelse ................................................................... 102 § 79 Efteruddannelse .................................................................................... 102 § 80 Bygge- og Anlægsbranchens Kompetenceudviklingsfond ..................... 103 § 81 Uddannelsesfond .................................................................................. 104 § 82 DA/LO Udviklingsfond ........................................................................... 104 Kapitel 15. Ansættelse og afskedigelse ........................................ 106 § 83 Ansættelse ............................................................................................ 106 § 84 Afskedigelse.......................................................................................... 106 § 85 Hjemsendelse ....................................................................................... 109 Kapitel 16. Ungarbejdere ................................................................ 112 § 86 Almindelige bestemmelser .................................................................... 112 § 87 Antagelse af ungarbejdere .................................................................... 112 § 88 Aflønning af ungarbejdere ..................................................................... 113 § 89 Sikkerhed og uddannelse ...................................................................... 114 Kapitel 17. Regler for behandling af faglig Strid .......................... 115 § 90 Faglig strid ............................................................................................ 115

5 Indhold § 91 Fagretlig behandling i bortvisningssager ............................................... 120 § 92 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ............................. 120 § 93 Arbejdsret ............................................................................................. 123 § 94 Hastesag............................................................................................... 123 § 95 Arbejdsstandsning – vægring pga. sikkerhed og sundhed ..................... 123 § 96 Overenskomststridige konflikter ............................................................ 124 Kapitel 18. Ligelønsnævn ............................................................... 125 § 97 Ligelønsnævn ....................................................................................... 125 Kapitel 19. Øvrige bestemmelser ................................................... 127 § 98 Arbejdstøj .............................................................................................. 127 § 99 Redskaber og værktøj ........................................................................... 127 § 100 Forsøgsordninger ................................................................................ 128 § 101 Elektroniske dokumenter ..................................................................... 128 § 102 Revision af overenskomst mv. ............................................................. 129 § 103 Entrepriseforhold ................................................................................. 130 § 104 Vikararbejde ........................................................................................ 130 § 105 Omgåelse af overenskomsten ............................................................. 132 § 106 Ansættelseskodeks ............................................................................. 132 § 107 Overenskomstens varighed ................................................................. 133 Kapitel 20. Lærlinge ........................................................................ 134 § 1 Den daglige arbejdstid ............................................................................ 134 § 2 Læretiden................................................................................................ 135 § 3 Løn ......................................................................................................... 135 § 4 Voksenlærlinge ....................................................................................... 136 § 5 Lærlinge i svendenes akkord .................................................................. 137 § 6 Løn- og ansættelsesforhold ..................................................................... 137 § 7 Særlig lønopsparing ................................................................................ 138 § 8 Pension ................................................................................................... 138

6 Indhold § 9 Forsikringsydelser til lærlinge .................................................................. 139 § 10 Arbejdstøj .............................................................................................. 139 § 11 Sikkerhedsfodtøj ................................................................................... 139 § 12 Værktøj ................................................................................................. 140 § 13 Rejsegodtgørelse .................................................................................. 140 § 14 Velfærdsforanstaltninger ....................................................................... 142 § 15 Feriebestemmelser ............................................................................... 142 § 16 Særlige bestemmelser .......................................................................... 143 § 17 Overarbejde .......................................................................................... 143 § 18 Fagretlig behandling .............................................................................. 144 Protokollat 1 om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter ................... 146 Protokollat 2 om pensionsforhold for udstationerende virksomheder ................................. 147 Protokollat 3 om oplysninger om brug af underentreprenører ............................................ 149 Protokollat 4 om ophævelse af protokollater ...................................................................... 150 Protokollat 5 om forordning nr. 2016/679 om databeskyttelse ............................................ 151 Protokollat 6 om 2x2 kurser ............................................................................................... 153 Protokollat 7 om grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen samt byggematerialeindustrien .............................................................................. 155 Protokollat 8 om digital indberetning .................................................................................. 157 Protokollat 9 om overenskomstimplementering af visse EU-direktiver ............................... 159 Protokollat 10 om løndannelse i parternes overenskomster ................................................. 161

7 Indhold Protokollat 11 om uddannelsesrepræsentant....................................................................... 162 Protokollat 12 om arbejdsmiljø ............................................................................................ 163 Protokollat 13 om kompetenceudvikling i bygge- og anlægsbranchen ................................. 167 Protokollat 14 om natarbejde og helbredskontrol ................................................................. 169 Protokollat 15 om opkvalificering af ufaglærte medarbejdere ............................................... 172 Protokollat 16 om udvalgsarbejde om arbejdsudleje ............................................................ 174 Protokollat 17 om aftale om håndtering af sager om manglende indberetning, indbetaling og rykkere vedrørende uddannelsesfonden .................................................. 175 Protokollat 18 om indberetning til Indkomstregisteret under uddannelse .............................. 178 Protokollat 19 om digital udveksling af dokumenter under akkord ........................................ 179 Protokollat 20 om udvalg om tillidsrepræsentant ................................................................. 181 Protokollat 21 om offshore-aftalen ....................................................................................... 182 Protokollat 22 om uddannelse af montører i den serviceprægede stilladsbranche i sammenhæng med HP3 ............................................................................... 183 Protokollat 23 om ny Hvidbog i forbindelse med HP3 Priskurant for servicepræget stilladsarbejde ............................................................................................... 186 Protokollat 24 om indførelse af Revideret HP3 Priskurant For Servicepræget Stilladsarbejde .............................................................................................. 187

8 Indhold Protokollat 25 om § 51 Priskurantudvalg for brolægning ...................................................... 189 Protokollat 26 om § 52 Permanent Priskurantudvalg ........................................................... 190 Protokollat 27 om § 53 – Tidskurant udvalg for tagdækning................................................. 191 Protokollat 28 om udvalg om samskrivning af akkordgrundlaget på Bygge- og Anlægsområdet ............................................................................................ 192 Protokollat 29 om udvalg om kørselsgodtgørelse ................................................................ 193 Protokollat 30 om tilkaldearbejde, Rådighedsvagt ............................................................... 194 Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 ................................................................. 195 Bilag 2 Rejsegodtgørelse .......................................................................................... 202 Bilag 3 Vinterbyggeri................................................................................................. 207 Bilag 4 Aftaleblanket ved overførsel af ferie .............................................................. 213 Bilag 5 Offshore-aftalen ............................................................................................ 214 Bilag 6 Aftale om forpraktik ....................................................................................... 218 Bilag 7 Pensionsoverførsel ....................................................................................... 221 Bilag 8 Arbejde på havvindmøller samt direkte tilknyttet arbejde ............................... 222 Bilag 9 Tillidsrepræsentanters adgang til at deltage i informationsmøder om overenskomstfornyelse ................................................................................. 223

9 Indhold Stikordsregister .............................................................................. 224

10 § 1 KAPITEL 1. OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSOMRÅDE § 1 Gyldighedsområde Stk. 1 Overenskomsten med tilhørende akkordtidsfortegnelser gælder for ikke-permanente arbejdspladser i hele landet bortset fra København og Frederiksberg kommuner. Stk. 2 Overenskomsten er ved overenskomstfornyelsen 2004 sammenskre-vet med Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG og gælder for alle nuværende og kommende medlemmer af Dansk Byg-geri, som beskæftiger medarbejdere indenfor overenskomstens fag-lige gyldighedsområde medmindre andet er fastsat i forbindelse med de enkelte overenskomstbestemmelser. Stk. 3 Overenskomsten omfatter samme arbejdsmæssige gyldighedsområde som hidtil, og arbejde, som arbejdsmæssigt kan udføres af struktører og specialarbejdere (tillært arbejde). Stk. 4 Lønfastsættelse sker i henhold til overenskomstens regler herom, her-under akkordfastsættelse på grundlag af arbejdsstudier og de mellem organisationerne fastsatte minutfaktorer. Stk. 5 Brolægning og medhjælp ved brolægning Overenskomsten med tilhørende akkordprislister for brolægning gæl-der i hele landet. Stk. 6 Specielt vedrørende tagdækning Overenskomsten med tilhørende tidskurant for tagdækning gælder i hele landet med supplement af de særbestemmelser, som er aftalt mellem parterne den 3. februar 1995.

11 § 2 Stk. 7 Gartnerarbejde Der er mellem parterne enighed om, at medlemmer af DIO III gen-nem en længere årrække har beskæftiget sig med anlæg, drift og ved-ligeholdelse af grønne områder, samt at Fagligt Fælles Forbund ved adskillige lejligheder har deltaget i fagretlig behandling af uoverens-stemmelser på dette område i henhold til den mellem parterne gæl-dende overenskomst. Stk. 8 Overenskomsten dækker fortsat dette arbejde, idet der dog ved ar-bejde, som forudsætter en faglig uddannelse som gartner forinden skal indgås lokal aftale om dette arbejde – eventuelt med organisati-onernes medvirken. Stk. 9 Off-shorearbejde Overenskomsten gælder også for arbejde på mobile og stationære platforme (off-shoreområdet), idet der dog som følge af de særlige ar-bejdsforhold, der gælder på sådanne arbejdspladser, er indgået en særlig aftale herom. Aftalen er optrykt som bilag 5. Stk. 10 København og Frederiksberg Kommuner I København og Frederiksberg kommuner gælder den mellem Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og DIO III bestående overens-komst. I den udstrækning DIO III og Bygge- Jord- og Miljøarbejder-nes Fagforening aftaler, at den mellem disse parter gældende overens-komst bortfalder, er undertegnede parter enige om, at overenskom-sten gælder i København og Frederiksberg kommuner. § 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser Stk. 1 Faste stationære arbejdspladser, hvorfra et færdigt produkt eller ser-viceydelse leveres til flere forskellige aftagere blandt andet industri-elle virksomheder, elementfabrikker, færdigbetonfabrikker, sten-in-dustrielle virksomheder, grusgrave, stationære reparationsværkste-der, TV-inspektion og stationære materielpladser samt virksomheder, der udfører kloak eller slamsugningsarbejde.

12 § 3 Stk. 2 Vekslende beskæftigelse Medarbejdere er omfattet af reglerne vedrørende permanente ar-bejdspladser, hvis deres egentlige ansættelse og overvejende beskæf-tigelse er på det faste produktionssted, uanset om de fra virksomhe-den leverer eller udsendes til montage/forarbejdning på ikke-perma-nente arbejdspladser. Stk. 3 Flytning Medarbejdere kan overflyttes fra permanente arbejdspladser til ikke-permanente arbejdspladser, og de pågældende medarbejdere vil da være omfattet af reglerne for ikke-permanente arbejdspladser. § 3 Zoneinddeling Stk. 1 Zone Fra Køge Bugt går 1. zones grænse mod nordvest og nord langs vest-grænsen for Vallensbæk kommune og Herstedernes kommune (lan-devejen København-Roskilde skæres ved 16,0 km), hvorefter den føl-ger Ballerup sogns vestgrænse og videre langs Værløse sogns syd- og vestgrænse indtil Farum sogns sydgrænse umiddelbart vest for Farum Sø. Herfra følges grænsen mellem Ganløse og Farum sogne mod nord-vest med en drejning mod øst til Slangerupbanen; derefter følges ba-nelinien, indtil denne går ind i Lynge sogn, hvorefter zonegrænsen føl-ger Lynge sogns østgrænse i nordøstlig retning og videre langs Blov-strød sogns vestgrænse mod nordnordøst, til den umiddelbart efter at have passeret Kongevejen (ved 26,8 km) støder til Karlebo sogns grænse langs sydøst siden af Store Dyrehave. Sognegrænsen følges langs Store Dyrehave mod nordøst og derefter mod nordvest til Grøn-holt Hegn og videre langs dettes sydøstlige side indtil Karlebo sogns nordgrænse, som derefter følges mod øst ud til Øresund umiddelbart syd for Laveskov. Stk. 2 Zone 2. zone omfatter Frederiksborg amt med undtagelse af de dele, som i henhold til ovenstående falder inden for 1. zones grænse. I Hornsher-red følger zonegrænsen derfor amtsgrænsen syd for Skibby; øst for Roskilde Fjord følges ligeledes Frederiksborg amts sydgrænse langs Værebro Å indtil grænsen for Københavns amts søndre birk, som der-efter følges mod syd til Hedehusene, til den skærer den nordlige grænse for Reerslev sogn. (Landevejen København-Roskilde skæres ved 24,4 km). Derefter følges grænsen mellem Reerslev og Vindinge

13 § 4 sogne og videre mod øst mellem Reerslev og Tune sogne, mod syd vi-dere langs grænsen mellem Tune og Greve sogne, og derefter følges grænsen om Karlslunde sogn mod syd og øst ud til Køge Bugt. § 4 Optagelse af nye medlemmer Når en virksomhed melder sig ind i DIO III gælder følgende: Stk. 1 Nye medlemmer med anden overenskomst Virksomheder, der optages som medlemmer af DIO III, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af DIO III overenskomster 3 måneder efter, at forbundet har modtaget medde-lelse om virksomhedens optagelse i DIO III. Stk. 2 Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i DIO III, gælder i indtil 3 måneder efter, at forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af DIO III. Herefter bliver DIO III overenskomst på området gældende. Stk. 3 Ved udmeldelse af DIO III aktiveres tiltrædelsesoverenskomsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en anden overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation. Stk. 4 Tilpasningsforhandlinger Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over-enskomstdækket i DIO III, kan forbundet begære afholdt organisati-onsmøde, jf. § 90, stk. 17. Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overenskomstfor-hold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne. Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættelses-forhold dokumenteres.

14 § 5 KAPITEL 2. MØDE MED ARBEJDS-MARKEDETS PARTER OG FÆLLES INFORMATIONSMØDE § 5 Informationsmøde Stk. 1 Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kommer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på ledelsesniveau deltage i et fælles møde med arbejds-markedets parter. På mødet får entreprenøren lejlighed til at redegøre for sin organisation, og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomheden. Stk. 2 Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles informa-tionsmøde gerne inden for første måned efter, at de har påbegyndt arbejdet i Danmark. Stk. 3 Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sørger en af parterne for egnede lokaler. Stk. 4 Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part. Stk. 5 Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af større bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles introduktionsmøder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lokale parter på den enkelte byggeplads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår.

15 § 6 KAPITEL 3. ANSÆTTELSESFORHOL-DET § 6 Oplysninger om ansættelsesforholdet Stk. 1 Der henvises til den til enhver tid gældende lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor-holdet (ansættelsesbevisloven). Stk. 2 Henvisningen til lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette løn-modtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevis-loven), vil fra den dato, hvor den danske lovgivning, der implemente-rer arbejdsvilkårsdirektivet, træder i kraft, blive ændret, således at der fra den pågældende dato henvises til den kommende implemente-ringslov, for så vidt angår arbejdsgiverens oplysningspligt. Stk. 3 Parterne har i medfør af ansættelsesbevislovens § 1, stk. 3, aftalt ne-denstående fravigelser af loven. Stk. 4 Såfremt ansættelsesbeviset ikke er blevet udleveret til medarbejderen rettidigt, eller hvis ansættelsesbeviset er mangelfuldt, kan virksomhe-den pålægges at udrede en bod/godtgørelse, medmindre manglen er undskyldelig og ikke har haft konkret betydning for ansættelsesfor-holdet. Stk. 5 Overtrædelse skal påtales over for virksomheden. Stk. 6 Er det påtalte forhold ikke bragt i orden inden 15 arbejdsdage, skal der herefter straks skriftligt rejses sag over for DIO III med præcis angi-velse af, hvilke mangler der er tale om. Hvis mangler ved ansættelses-beviset herefter er rettet, eller manglende ansættelsesbevis er udleve-ret, inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af kravet i DIO III, kan virk-somheden ikke pålægges at udrede en bod/godtgørelse, medmindre

16 § 7 der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesbe-viser. Stk. 7 Medarbejderen skal i alle tilfælde have udleveret ovennævnte oplys-ninger om ansættelsesforholdet senest 15 dage efter, at kravet er rejst. Sker dette ikke, kan virksomheden pålægges at udrede en bod/godt-gørelse. Stk. 8 Ovenstående fravigelse af ansættelsesbevisloven (nachfrist) vil fortsat være gældende efter implementeringen af arbejdsvilkårsdirektivet i den danske lovgivning, og fra den dato, hvor den danske lovgivning, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet, træder i kraft, vil henvis-ningen til ansættelsesbevislovens § 1, stk. 3, ændres til den tilsvarende bestemmelse i den kommende implementeringslov. Stk. 9 Sager om, hvorvidt virksomheden har overholdt sin oplysningspligt, skal rejses efter de fagretlige regler. § 7 Ansættelse på funktionærlignende vilkår Stk. 1 Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medar-bejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktionær-lignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslin-jer, der er anført i denne aftale. Stk. 2 Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationerne har udarbejdet en blanket, der skal bruges ved afta-ler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanket-ten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organi-sationer.

17 § 7 Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionær-lignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til faglig voldgift. Stk. 3 Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fraviges ved aftale. Stk. 4 Løn Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed. En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og even-tuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer. Stk. 5 Anciennitet Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares. Stk. 6 Opsigelse I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge par-ter efter reglerne i funktionærlovens § 2. Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse. Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 84, stk. 8 og § 85 finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlignende an-sættelse. Stk. 7 Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn

18 § 7 under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke be-røres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsi-gelsen er sket. Stk. 8 Arbejdstid Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid til-lige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser. Stk. 9 Ferie Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn og ferietillæg eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 16. Denne bestemmelse erstatter overenskomstens § 66. Ferietillæg, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg før ikke afholdt fe-rie. Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. overenskomstens § 65, stk. 5 kan af virksomheden varsles til afvikling i opsigelsesperio-den. Stk. 10 Forhøjet ferietillæg Virksomheden kan vælge, at løntillæg i henhold til loven om afskaf-felse af store bededag ophører og erstattes af ferietillæg. Såfremt virksomheden gør brug af denne mulighed, har medarbej-dere, der holder ferie med løn, ret til et ferietillæg på 1,55 % af den ferieberettigende løn. Medarbejdere, der har valgt at få feriegodtgø-relse på 12 % i stedet for ferie med løn, har ret til et ferietillæg på 0,55 % af den ferieberettigende løn. Medarbejdere, der holder ulønnet orlov efter barselsloven, har ret til 0,55 % af den ferieberettigende løn, medarbejderen ville have fået, hvis de havde været på arbejde, i orlovsperioden. Stk. 11 Pension af ferietillæg Ferietillæg indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag. Stk. 12 Søgnehelligdage Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.

19 § 7 Stk. 13 Feriefridage Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. Feriefridagene placeres efter de samme regler, som gælder for læg-ning af restferie. Stk. 14 Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, eller inden medarbejderen fratræder, modtager medarbejderen med den næst-følgende lønudbetaling kompensation svarende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag. Stk. 15 De feriefridage, der tildeles medarbejderen fra den 1. januar 2026, af-holdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et forskudsbeløb fra den særlige lønopsparing efter § 16, stk. 5. Dette gælder, med-mindre virksomheden vælger at fortsætte administrationen af ferie-fridage efter stk. 12. Stk. 16 Særlig lønopsparing For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, oprettes en særlig opsparing. Af den ferieberettigede løn indbetaler virksom-heden pr. 1. marts 2024 8,8 % Pr. 1. marts 2026 9,8 % Pr. 1. marts 2027 10,8 % Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet. Stk. 17 Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for decem-ber måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensions-konto. Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.

20 § 7 Stk. 18 Virksomheden indbetaler fra den 1. januar 2026 2,5 % af den feriebe-rettigede løn til medarbejderens særlige lønopsparing. Bidraget dæk-ker indbetaling for feriefridage efter § 7, stk. 13. For medarbejdere, der som følge af sygdom eller tilskadekomst har sammenhængende fravær over 3 måneder og i en periode ikke mod-tager løn, beregnes de 2,5 % af den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Stk. 19 Virksomheden kan vælge at fortsætte administrationen af feriefridage efter reglerne i § 7, stk. 12. I så fald finder § 7, stk. 15 og 18 ikke anvendelse. Stk. 20 Sygdom Virksomheden betaler fuld løn under sygdom. Stk. 21 Øvrige bestemmelser Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funk-tionærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a. Hvor intet andet er nævnt i denne bestemmelse eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten. Stk. 22 Fagretlig behandling Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indivi-duelle aftaler eller af ovenstående retningslinjer behandles efter over-enskomstens Regler for behandling af faglig Strid. Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig-nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en-kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågælden-des opsigelsesvarsel. Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten. Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter disse ret-ningslinjer.

21 § 8 KAPITEL 4. ARBEJDSTIDSBESTEM-MELSER § 8 Den ugentlige arbejdstid Stk. 1 Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer. Stk. 2 Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage. Stk. 3 Der kan lokalt aftales 4 dages arbejdsuge, hvor den ugentlige arbejds-tid fordeles på 4 ud af ugens 5 første dage (mandag til fredag). En så-dan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer. Overarbejde på den af ugens første 5 dage, som ikke indgår i en 4-dages uge, betales med et tillæg til timelønnen på 100 %, som beregnes af mindstebetalingssatsen. § 9 Den daglige arbejdstid Stk. 1 Daglig arbejdstid Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 06.00 og kl. 18.00. Spise- og hvilepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ikke mindre end 1/2 time. Stk. 2 Fastlæggelse af daglig arbejdstid Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres. Stk. 3 Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virk-somhedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel.

22 § 10 Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til Regler for behandling af faglig Strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv. Den aftalte løn dækker eventuel forskydning af spisepauserne, dog ikke ud over gennemsnitlig 1 time daglig pr. uge og for en enkelt dag ikke ud over 1 1/2 time. § 10 Varierende ugentlig arbejdstid Stk. 1 Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er 37 timer. Stk. 2 Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie. Stk. 3 En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer. § 11 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing Stk. 1 Der er ud over det anførte i § 8 lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden. Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til § 18 stk. 2 1. afsnit. Stk. 2 En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af overarbejdstil-læg.

23 § 12 Stk. 3 Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med med-arbejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden. § 12 Weekendarbejde Stk. 1 Betingelser Såfremt der lokalt kan opnås enighed herom, kan der etableres week-endarbejde. Stk. 2 Der arbejdes i så fald maximalt 12 timer på henholdsvis lørdage og søndage. Stk. 3 Begyndelses- og sluttidspunkt for arbejdstiden på lørdage og søndage fastsættes af virksomheden. Stk. 4 Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse. Stk. 5 Aftale om etablering af weekendarbejde på de enkelte virksomheder kan kun indgås, såfremt der organisationerne imellem er enighed herom. Stk. 6 Overtrædelse af stk., 4 betragtes som misligholdelse af ansættelses-forholdet, hvilket vil medføre øjeblikkelig fratræden fra virksomhe-den. Såfremt en virksomhed er medvidende om overtrædelse af stk. 4, kan etablering af weekendarbejde suspenderes. Stk. 7 Uenighed om foranstående afgøres efter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid. Stk. 8 Lønforhold Der ydes overenskomstmæssig løn.

24 § 12 Stk. 9 Herudover ydes overenskomstmæssigt tillæg som for virksomhedens øvrige medarbejdere i det pågældende arbejdsområde. Stk. 10 Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennem-snit på samtlige timer. Stk. 11 Det er en forudsætning for weekendarbejde, at den samlede indtje-ning inklusiv alle overenskomstmæssige tillæg udgør mindst den nor-male betaling på arbejdsstedet for en normal uges aflønning. Stk. 12 Fridage og arbejde på søgnehelligdage Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfrie. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte medarbejders gennemsnitstimefortje-neste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågæl-dende dage. Beløbet betales af den enkelte medarbejders særlig løn-opsparing, idet der dog ikke kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbejders særlig lønop-sparing. Stk. 13 For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud. Stk. 14 Weekendarbejde betragtes som fuldtidsarbejde, således at 24-timers weekendarbejde svarer til den normale overenskomstmæssige ar-bejdstid ved dagarbejde, jf. § 8, stk. 1. Ved beregning af sygedagpenge benyttes sygedagpengelovens bereg-ningsmodel, således at 24-timers weekendarbejde svarer til den nor-male overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde. Stk. 15 ATP ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.

25 § 13 § 13 Deltid Stk. 1 Deltidsbeskæftigelse Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse. Stk. 2 Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 20 og højst 30 timer pr. uge. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering). Ændring af den normale ugentlige arbejdstid kan ske efter bestem-melserne i § 8. Stk. 3 Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gæl-dende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes løn-mæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkom-mendes normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtids-arbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medarbejdere. Stk. 4 Organisationerne har i henhold til Regler for behandling af faglig Strid påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse og herunder til-fælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigede skønnes urimeligt. Stk. 5 Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om ancien-nitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuldtidsar-bejdere. Stk. 6 Erhvervshæmmede For medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid.

26 § 14 Stk. 7 Delpension, delefterløn For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet ar-bejdstid. § 14 Udearbejde Hvis der udføres arbejde på arbejdspladser, der ligger så langt fra virksomhedens hjemsted, at virksomheden anser det for nødvendigt at lade medarbejderne overnatte i forbindelse med arbejdet, skal der træffes lokal aftale om rejseform, forplejning og ophold, arbejdstid og forventet varighed. § 15 Tilkaldearbejde Stk. 1 Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale daglige ar-bejdstid eller på arbejdsfri hverdage og søn- og helligdage betales overenskomstmæssig løn dog mindst løn svarende til 4 timers ar-bejde. Stk. 2 Forud for tilkaldearbejde træffes lokalt aftale om betalingen for at være til rådighed. § 16 Fridage Stk. 1 1. maj 1. maj er hel fridag. Stk. 2 Grundlovsdag Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsforskud i henhold til § 70, stk. 6. Stk. 3 Feriefridage Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

27 § 17 Stk. 4 Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søgne-helligdage, jf. § 70, og placeres efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie. Stk. 5 Forskud for feriefridagene udgør til voksne medarbejdere: 1. maj 2024 1.500,00 kr. Forskud for feriefridage udgør til ungarbejdere: 1. maj 2024 800,00 kr. Stk. 6 Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medar-bejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan ud-skydes til senere. § 17 Anden arbejdstid Stk. 1 Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en anden arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en så-dan etableres efter godkendelse af Fagligt Fælles Forbund og DIO III.

28 § 18 KAPITEL 5. OVERARBEJDE, FOR-SKUDT TID, HOLDDRIFT § 18 Overarbejde Stk. 1 Udførelse af overarbejde Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver. Stk. 2 Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom. Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde. Stk. 3 Opgørelse af overarbejde Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet 1/2 ti-mes spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør. Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time. Stk. 4 Natarbejde Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med 1/2 times spise-tid hver 4. time. § 19 Systematisk overarbejde Stk. 1 Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om varie-rende ugentlig arbejdstid, jf. § 10, kan virksomheden varsle systema-tisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 ti-mer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejderes normale arbejdstid. Systematisk overar-bejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalender-dage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

29 § 20 Stk. 2 Systematisk overarbejde – skal medmindre andet aftales mellem virk-somhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse. Stk. 3 Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, vi-dereføres. Stk. 4 Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal for-handling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer. Stk. 5 Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke pla-ceres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejde-ren er enige herom. Stk. 6 De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overens-komstens øvrige regler, påvirkes ikke af muligheden for at varsle sy-stematisk overarbejde. § 20 Overarbejds-, søn- og helligdagsbetaling Stk. 1 Betaling af overarbejde Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen af 50 % Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejds-tids begyndelse, dog ikke før kl. 06.00. Stk. 2 Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyn-delse betales med et tillæg til timelønnen af 100 %. Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til timelønnen af 100 %.

30 § 21 Stk. 3 Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. § 23. Stk. 4 Arbejdsfrie hverdage Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse. Stk. 5 Fradrag for spisetider I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne. § 21 Forskudt arbejdstid Stk. 1 Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06.00-18.00. Der må her henvises til bestemmelserne i § 9 vedr. varsling af normal arbejdstid. Stk. 2 Varsling til forskudt arbejdstid Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virk-somhedens normale dagarbejdstid. Stk. 3 Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales medarbejderen med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Stk. 4 Betaling for arbejde på forskudt arbejdstid Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der lig-ger mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3, er opfyldte.

31 § 21 Stk. 5 Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2025 indgår, følgende tillæg pr. time: Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 30,15 kr. Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 51,85 kr. Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00 morgen 62,95 kr. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2026 indgår, æn-dres satserne til følgende: Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 31,25 kr. Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 53,65 kr. Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00 morgen 65,15 kr. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2027 indgår, æn-dres satserne til følgende: Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 32,30 kr. Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 55,55 kr. Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00 morgen 67,40 kr. Stk. 6 Overarbejde ved forskudt arbejdstid Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, be-tales der under sådant arbejde - foruden ovennævnte tillæg - de i over-enskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.

32 § 22 § 22 Holddriftsarbejde Stk. 1 Holddriftsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Stk. 2 Virksomhedens driftstid Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser. Stk. 3 Varsel og varighed Ved etablering af holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller som kan betragtes som holddriftsarbejdere jf. stk. 7, ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udført inden varslets ud-løb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, med de sædvan-lige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagar-bejdstid, i stedet for holddriftstillæg. Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn betales som ovenstående. Stk. 4 Arbejdstid (metode 1) Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte med-arbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. skift og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer. Der kan etableres overarbejde på indtil 5 timer pr. uge på alle 3 skift, forudsat at der er lokal enighed herom. Stk. 5 Arbejdstid (metode 2) Holddriftsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gennem-snit 35½ time. Timer udover de anførte gennemsnit lægges som hele fridage i turnusperiodens arbejdsplan.

33 § 22 Stk. 6 Holddriftsarbejde betragtes som fuldtidsarbejde, således at den nor-male arbejdstid ved holddriftsarbejde, jf. stk. 4 og 5, svarer til den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde, jf. § 8, stk. 1. Stk. 7 Holddriftsarbejdere Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som holddrifts-arbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger. Stk. 8 Særlige arbejdstidsbestemmelser Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehelligdage, fe-riedage eller overenskomstmæssige fridage. Stk. 9 Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gi-ves medarbejderne weekendfrihed. Stk. 10 Afbrydelse, omlægning eller overflytning Ved afbrydelse, omlægning af holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode eller overflytning jf. stk. 11 skal der ske en opgørelse af hver enkelt medarbejders arbejdstid i forhold til normeret arbejds-tid i henhold til stk. 4-9 i lønningsperioden. Manglende tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsarbejde ekskl. alle andre tillæg og overskydende tid betales med overarbejds-betaling begyndende med laveste satser. Stk. 11 Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb pr. gang i an-ledning af overflytning. Beløbet udgør fra begyndelsen af den lønning-suge, hvori indgår: 1. maj 2025 247,95 kr. 1. marts 2026 256,60 kr. 1. marts 2027 265,60 kr. Ved tilbageflytning til det oprindelige hold inden for 6 uger eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.

34 § 22 Stk. 12 Arbejdsdøgnet I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl. 06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksom-hed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Stk. 13 Tillæg for holddriftsarbejde For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage betales fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2025 46,45 kr. 1. marts 2026 48,10 kr. 1. marts 2027 49,80 kr. Stk. 14 For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøg-nets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fri-dage betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2025 109,65 kr. 1. marts 2026 113,50 kr. 1. marts 2027 117,45 kr. Der skal ikke herudover ydes overarbejdsbetaling Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22.00 betales tillæg i henhold til stk. 13 fra dette tidspunkt. Stk. 15 Overarbejde Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg jf. stk. 13 og 14 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet sva-rende holddriftstillæg. Stk. 16 Arbejde på eller forskydning af fridage Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt over-enskomstmæssige fridage (stk. 8) ikke gives, skal der for arbejde på

35 § 22 søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2025 109,65 kr. 1. marts 2026 113,50 kr. 1. marts 2027 117,45 kr. Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehel-ligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. Stk. 17 Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den løn-ningsuge hvori indgår: 1. maj 2025 32,80 kr. 1. marts 2026 33,95 kr. 1. marts 2027 35,15 kr. En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmin-dre andet aftales lokalt. Stk. 18 Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag. Stk. 19 Lokalaftaler Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedens særlige for-hold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjæv-ning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.

36 § 23 KAPITEL 6. TIDLØNSBESTEMMEL-SER § 23 Voksne medarbejdere Stk. 1 Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2025 146,40 kr. 1. marts 2026 149,90 kr. 1. marts 2027 153,40 kr. § 24 Chauffører og asfaltarbejdere Stk. 1 Mindstebetalingssatsen til chauffører og asfaltarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2025 151,50 kr. 1. marts 2026 155,00 kr. 1. marts 2027 158,50 kr. Stk. 2 Ved chauffører forstås medarbejdere, som fortrinsvis arbejder som tromleførere, lastbilchauffører med stort kørekort, førere af traktorer med læsse- eller jordbearbejdningsredskaber, førere af blokvogne og lastbiler med påhængsvogn, hvortil der kræves særligt førerbevis, og førere af gravemaskiner, svært jordmateriel, mobilkraner og bygge-kraner.

37 § 25 Stk. 3 Ved asfaltarbejdere forstås medarbejdere, som fortrinsvis er beskæf-tiget ved transport og fremstilling af asfalterede vejmaterialer (herun-der også rengøring og reparation). § 25 Tagdækning Stk. 1 Mindstebetalingssatsen til tagarbejdere udgør pr. time fra begyndel-sen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2025 156,60 kr. 1. marts 2026 160,40 kr. 1. marts 2027 164,20 kr. Stk. 2 Denne lønform omfatter al reparation, små tag- og strygearbejder, udearbejder, opskæring af buler, optørring, snerydning m.v., som ikke udføres i forbindelse med akkord. Satsen udgør mindstebetalingssat-sen i § 23 med fradrag af 2,75 kr. + 9 %. § 26 Gartnere Faglærte gartnere må ikke stilles lønmæssigt ringere end efter over-enskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Landsforeningen Dan-ske Anlægsgartnere. § 27 Nyansatte uden brancheerfaring Stk. 1 Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør de første 3 måneder pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår. 1. maj 2025 140,90 kr.

38 § 28 1. marts 2026 144,40 kr. 1. marts 2027 147,90 kr. § 28 Boligtillæg til visse medarbejdergrupper Stk. 1 Boligtillæg til visse medarbejdergrupper (gældende pr. 1. januar 2024) Der betales et boligtillæg til medarbejdere, som ikke er bosiddende i Danmark ved ansættelsen eller udstationeringens start. Dette gælder fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2024 indgår. Stk. 2 Boligtillægget andrager 25 kr. pr. arbejdstime, og betales i tillæg til den relevante mindstebetalingssats i den i §§ 23-27 anførte løn. Stk. 3 Boligtillægget bortfalder i den udstrækning, medarbejderens timeløn overstiger mindstebetalingssatsen med tillæg af boligtillæg. Virksom-heden kan således i boligtillægget modregne den del af medarbejde-rens timeløn, som overstiger den i §§ 23-27 anførte mindstebetalings-sats. Stk. 4 Boligtillægget bortfalder automatisk efter de første 4 måneders an-sættelse/udstationering, hvis virksomheden stiller passende bolig til rådighed under ansættelsen/udstationeringen, eller hvis virksomhe-den på anden vis dækker omkostning til bolig. Ved passende bolig forstås eget soverum på hotel, kro, motel, ferielej-lighed/lejlighed, sommerhus, vandrehjem eller boligcontainer/cam-pingvogn med toilet/bad/køkkenfaciliteter. Dette er under forudsæt-ning af, at boligen ligger inden for 50 km fra arbejdsstedet. Ved bolig i boligcontainere er det endvidere en forudsætning, at der etableres fælles opholdsområde. Ved bolig på byggepladsen eller på tilstødende arealer til byggepladsen er det en forudsætning, at beboelsesområdet er adskilt fra byggepladsen, og at velfærdsforanstaltningerne som be-skrevet i § 32 ikke indgår i beboelsesområdet.

39 § 29 Stk. 5 Boligtillægget bortfalder automatisk og uden yderligere varsel efter 12 måneders ansættelse eller udstationering i Danmark. Beregningen af perioden for ansættelse eller udstationering gælder fra overenskomst-dækning. Stk. 6 Boligtillægget bortfalder, hvis medarbejderen udfører arbejde i ak-kord. Stk. 7 Parterne opfordrer til, at der inden boligtillæggets bortfald gennem-føres en lønforhandling efter overenskomstens regler. § 29 Generelt Stk. 1 Lønfastsættelse Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspredning i den enkelte virksomhed. Stk. 2 Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfaring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må påvirkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller an-dre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet. Stk. 3 Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisatio-nernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisidder ved for-handlingerne. Stk. 4 Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne. Stk. 5 Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår.

40 § 29 Stk. 6 Hvor de lokale parter ønsker at forhandle lønnen kollektivt, kan der lokalt træffes aftale herom. Hvis der er valgt en tillidsrepræsentant, forestår tillidsrepræsentanten forhandlingerne. Stk. 7 Hvis er er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne ad-gang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed kan uoverensstemmelsen behandles efter reglerne om be-handling af faglig strid. Stk. 8 Misforhold som helhed Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede. Stk. 9 Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sam-menlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi. Stk. 10 Behandling af uoverensstemmelser Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan be-handles efter de fagretlige regler i kapitel 17 (med ligefrem bevis-byrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forhol-dene på en igangværende byggeplads. Stk. 11 Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvor-vidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes. Stk. 12 Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig vold-gift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforholdet.

41 § 30 Stk. 13 Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lokal forhandling. Stk. 14 Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig for-handling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke vide-reføres til faglig voldgift. § 30 Vejrlig Hvis virksomheden eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet må indstilles på grund af vejrliget, og denne bevisligt forlanger, at medarbejderen skal forblive på arbejdspladsen for at afvente arbejds-mulighed, betales ventetiden med mindstebetalingssatsen, jf. § 23. § 31 Dag- og nattevagt Dag- og nattevagt betales med den til enhver tid gældende mindste-betalingssats, jf. § 23, med mindre anden aftale træffes lokalt. § 32 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser Stk. 1 Gældende regler Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i overenskomstens bestemmel-ser, for tiden ”Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 2107 af 24. novem-ber 2021 om bygge og anlægsarbejde. Stk. 2 Hvis medarbejderne ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfyl-der gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organisation.

42 § 32 Stk. 3 Orienteringsmøde Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisationerne inden 5 dage, medmindre forholdene inden da er bragt i orden. Se dog pkt. 8. Stk. 4 På orienteringsmødet skal der tages stilling til, om reglerne er opfyldt eller ej, samt om eventuelle mangler må antages at medføre en væ-sentlig forringelse af betydning for brugsværdien. Stk. 5 Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sagen slut. Stk. 6 Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, betales skurpengesats 1 fra den dag for-holdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden. Stk. 7 Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge par-ter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenighed om. Stk. 8 Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grund-løst at holde orienteringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan medarbejderne kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skriftligt, og indtil for-holdet er bragt i orden. Stk. 9 Uoverensstemmelser jf. pkt. 8 behandles efter Reglerne for behand-ling af faglig Strid. Stk. 10 Eventuelle mangler jf. stk. 6 og 8 skal af virksomheden rettes inden 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet henholdsvis kravet er rejst skriftligt overfor virksomheden. I modsat fald kan sagen eventuelt vi-dereføres i det arbejdsretlige system.

43 § 32 Stk. 11 Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 manddage og virksomheden ikke stiller passende toilet- og spisefaciliteter til rå-dighed, kan medarbejderne kræve skurpengesats 1. Stk. 12 Skurpenge Skurpengesats 1 udgør pr. mand pr. dag 57,50 kr. Skurpengesats 2 udgør pr. mand pr. dag 90,00 kr.

44 § 33 KAPITEL 7. SÆRBESTEMMELSER For nye medlemmer af DIO III og virksomheder der tidli-gere var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mel-lem SiD og BYG gælder følgende: § 33 Kørselsgodtgørelse Stk. 1 For arbejde, der udføres inden for en afstand af 10 km til og med 35 km fra arbejderens bopæl, betales pr. dag medarbejderen er mødt på arbejde i kørselsgodtgørelse p.t. 2,23 kr. pr. påbegyndt km over 10 km for såvel hen- som hjemkørsel. Stk. 2 Ovennævnte godtgørelse reguleres efter statens regler for kørsel over 20.000 km. Stk. 3 For afstande indtil 10 km samt i det tilfælde, hvor mesteren vederlags-frit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørselsgodtgø-relse. Stk. 4 For afstande over 35 km akkorderes særskilt. Stk. 5 Afstande regnes ad nærmeste farbare vej. Stk. 6 Under en løbende akkord har en medarbejder ikke krav på forhøjelse af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopælsforandring. Stk. 7 Hvor der i ovennævnte tekst er angivet en 10 km begrænsning gælder i Nordsjællands 1. og 2. zone inkl. Københavns amt en begrænsning på 5 km.

45 § 34 For virksomheder der arbejder med tagdækning, gælder Særbestemmelser for Tagdækning i bilag 2, uanset tidspunk-tet for virksomhedens medlemskab af DIO III. For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG, gælder føl-gende regler: § 34 Rådighedsvagt Aftale om rådighedsvagt kan lokalt træffes efter følgende regler: Stk. 1 Når en medarbejder efter aftale har pligt til at stå til rådighed i vagt-perioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller i perioden fra normal arbejdstids ophør fredag til normal arbejdstids begyndelse mandag, betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønning-suge, hvori indgår: 1. maj 2025 31,35 kr. 1. marts 2026 32,45 kr. 1. marts 2027 33,60 kr. Stk. 2 Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte perioder betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2025 25,25 kr. 1. marts 2026 26,15 kr. 1. marts 2027 27,05 kr. Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder rådighedsvagttillægget og der betales normal aftalt timeløn i henhold til bestemmelserne om over- og søn- og helligdagsarbejde. Der afregnes for hele timer og mindst 4 timers tilkald.

46 § 35 Hvor flere indgår i vagtordningen forhandles en vagtfordeling. Det skal sikres, at enkeltpersoner ikke får kontinuerlig rådigheds-vagt. Stk. 3 Udskydelse af daglig hviletid ved rådighedstjeneste Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan de lokale parter indgå skriftlige aftaler om, at når medarbejderne kaldes til ar-bejde under rådighedstjeneste kan den daglige hvileperiode på 11 ti-mer, for arbejde som ikke er omfattet af bilaget til bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn, udskydes, således at den gives umiddelbart efter afslutningen af det sidste arbejde, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenesten. Hvis de 11 timers hvile herved strækker sig ind i det efterfølgende døgn, skal medarbejderen indenfor dette døgn tillige have den sæd-vanlige hvileperiode på 11 timer. Denne hvileperiode kan tilsvarende udskydes. Hvis den udskudte hvileperiode forhindrer medarbejderen i at udføre planlagt normal daglig arbejdstid, betales den ikke-udførte arbejdstid som ved sygdom. Hvor bekendtgørelsens § 8, stk. 1, finder anvendelse, kan den daglige hvileperiode være 8 timer. Udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermåned og højst i 45 døgn pr. kalenderår. Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet. For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG, gælder føl-gende: § 35 Hotel og fortæring Hvor medarbejderne efter aftale med virksomheden må overnatte ude, betales udgifter til hotel og fortæring (i rimelig standard), samt 149,25 kr. pr. døgn.

47 § 36 KAPITEL 8. LØNUDBETALING § 36 Lønningsperioden Stk. 1 Lønningsperioden slutter lørdag ved arbejdstids ophør, medmindre andet er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen. Stk. 2 Lønningsperioden strækker sig over 2 uger. Ved lokal enighed mellem virksomheden og et flertal af medarbejderne kan det skriftligt aftales, at virksomheden indfører, at lønudbetalingen finder sted hver måned. Ved aftale om månedsløn kan aflønningsperioden tidligst starte den 20. i en måned med udløb den 19. i den efterfølgende måned. § 37 Lønudbetaling Stk. 1 Udbetalingsdag Hvis lønningsperioden strækker sig over 2 uger, og hvis lønudbetalin-gen sker gennem pengeinstitut mv., kan udbetaling finde sted fredag. Ved lønudbetaling kontant eller ved check skal lønudbetaling finde sted om torsdagen så vidt det er muligt inden arbejdstidens ophør. Stk. 2 Hvis der lokalt er truffet aftale om månedsløn, udbetales lønnen må-nedsvis bagud og forfalder til betaling den sidste hverdag i måneden. Stk. 3 Ved helligdage Er torsdagen en helligdag, foretages udbetalingen den nærmest for-udgående hverdag. Stk. 4 Ved vejrlig mv. Afbrydes et arbejde på grund af vejrlig eller andre omstændigheder, som virksomheden ikke er herre over, kan udbetalingen først forlan-ges foretaget til almindelige udbetalingstider. Stk. 5 Ved ferie Såfremt lønudbetalingen falder i en ferie, foretages lønudbetalingen førstkommende torsdag, eventuelt fredag, efter ferien.

48 § 38 Stk. 6 Ved antagelse og afskedigelse Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes repræ-sentant, har først krav på lønudbetaling ved første ordinære lønudbe-talingsdag. Stk. 7 Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes repræ-sentant, skal, uanset om de har arbejdet i akkord eller på timeløn, ved afskedigelsen have bevis for de timer, de måtte have haft på timeløn eller eventuelt i akkord. Stk. 8 Ved forskudsudbetaling Udbetaling af akkordforskud forfalder på en lønningsdag. Begæring om forskud må dog være fremsat 1 uge før udbetalingsda-gen. Stk. 9 Ved overskudsudbetaling Udbetaling af overskud, hvorom der ikke er uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regnskabspe-riode, hvori kritikfristen udløber, såfremt andet ikke aftales lokalt. Stk. 10 Udbetaling af overskud, hvorom der har været uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regn-skabsperiode, hvori uoverensstemmelsen endeligt er afgjort. Stk. 11 Uafhentet overskud ikke afhentet overskud tilsendes den stedlige forbundsafdeling. § 38 Lønsedler Stk. 1 Ved lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor følgende oplysninger som minimum er anført: • Virksomhedens CVR-nummer • Timelønsarbejde • Akkordarbejde/overskud

49 § 38 • Overarbejde • Løn under sygdom • Ferie- og særlig lønopsparing • Kørselsgodtgørelse • ATP • Pension • Godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag Stk. 2 Elektroniske lønsedler Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail. Stk. 3 Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medar-bejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Ef-ter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende doku-menter ved henvendelse til virksomheden.

50 § 39 KAPITEL 9. RESULTATLØN § 39 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant Stk. 1 Virksomheder, der var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og Danske Entreprenører før 1. marts 2004, er fortsat om-fattet af Akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider og øvrige pris-kuranter indenfor overenskomstens område. Stk. 2 Virksomheder, der var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG før 1. marts 2004, er fortsat omfattet af Priskurant for bygge- og anlægsarbejde i Provinsen samt Nordsjællands 1. og 2. zone inklusiv Københavns amt mellem forbundet og BYG. Stk. 3 Herudover respekterer parterne de overenskomster, der er indgået mellem organisationerne under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark for så vidt angår forekommende ar-bejder, der ikke er nævnt i omtalte priskuranter. Stk. 4 Virksomheder, som er blevet medlem af Dansk Byggeri efter 1. marts 2004 aftaler lokalt, hvilke af de nævnte priskuranter, parterne ønsker at anvende. Såfremt parterne ikke lokalt kan opnå enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til Regler for behandling af faglig Strid. § 40 Regler for akkordarbejde Stk. 1 Prislister og prisfortegnelser Arbejder, som er omfattet af priskuranter, akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider (i det følgende benævnte priskuranter og data-blade) udføres i akkord til de i disse fastsatte tider og priser, medmin-dre akkorden fastsættes på basis af arbejdsstudier, eller der træffes anden aftale mellem virksomheden og de pågældende medarbejdere.

51 § 40 Stk. 2 Timelønnen, jf. § 23 er ikke garanteret for det arbejde, der udføres i akkord. Stk. 3 Organisationerne kan til enhver tid forlange akkordfortegnelsernes fastsatte tidsmæssige akkordgrundlag revideret ved hjælp af arbejds-studier i den udstrækning, der er ledig arbejdsstudiekapacitet, lige-som grundlaget kan behandles i akkordstidsudvalget. Stk. 4 Tilfældigt arbejde Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt arbejde til overenskomstmæssig betaling, der står i direkte forbindelse med på-gældende akkordarbejder på samme arbejdsplads, ligesom de ikke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre arbejder, når der ikke er andre medarbejdere til stede. Stk. 5 Aflæsning af materialer Medarbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til af-læsning af materialerne. Stk. 6 Underskud Virksomheden har under ansvar ret til at afregne akkorden, såfremt denne har sandsynliggjort, at medarbejderne har arbejdet sig i under-skud. Alternativt kan der indgås anden aftale mellem parterne. Medarbejderne betragtes som værende i underskud, når deres indtje-ning i gennemsnit er under mindstebetalingssatsen, jf. § 23. Stk. 7 Besked til arbejdsholdet Hvis en besked til et akkordhold om arbejdsforholdene gives til en ak-kordholder eller anden repræsentant for medarbejderne, er denne forpligtet til at meddele dette til akkordholdet. Beskeden betragtes dermed som bragt til akkordholdets kundskab. Stk. 8 Akkordholder Ved akkordarbejde vælger akkordholdet blandt deres midte en ak-kordholder. Akkordholderen er medarbejdernes repræsentant som skal varetage akkordaftaler, akkorderinger og føre skurbog.

52 § 41 § 41 Én forhandling pr. overenskomstår Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. overens-komstår ved akkorder, bonusordninger, produktionstillægsordninger og produktivitetsfremmende lønsystemer. § 42 Lærlinges deltagelse i akkord Stk. 1 Voksne medarbejdere må ikke nægte lærlinges deltagelse i akkorden. Stk. 2 Hvor lærlinge deltager i voksne arbejderes akkorder, træffes der lokalt aftale mellem virksomheden og de voksne medarbejdere om, med hvilket beløb lærlingen indgår i disse akkorder. Stk. 3 Lærlingen er derudover berettiget til en andel af akkordoverskuddet. Akkordholder beslutter i samråd med de øvrige akkorddeltagere, hvor stor en andel af akkordoverskuddet, der tilfalder lærlingen. § 43 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider” Stk. 1 "Vejledende Tider" Ved arbejde, der er omfattet af de af organisationerne udgivne "Vejle-dende Tider", kan databladene kræves anvendt ved forhandling om akkordfastsættelse. Stk. 2 De "Vejledende Tider" kan ligeledes kræves anvendt ved arbejde, der udføres på ikke-permanente arbejdspladser med anvendelse af ma-skinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfor-tegnelsen, og hvor gennemførelsen af lokale arbejdsstudier ikke er hensigtsmæssig eller ønskes af begge parter. Stk. 3 Afvigelser Hvis der forekommer afvigelser i forhold til databladenes forudsæt-ninger ved det pågældende arbejde, der er anført i databladene, skal

53 § 44 der optages forhandling om fradrag eller tillæg til de i databladene fastsatte tider. Stk. 4 Såfremt der ikke opnås enighed herom, kan hver af parterne kræve tillæg eller fradrag fastsat i henhold til Regler for behandling af faglig Strid. Stk. 5 De ved fagretlig behandling (eventuelt faglig voldgift) fastsatte fra-drag eller tillæg kan optages til revision ved en ny voldgift, hvis en af organisationerne kræver det. Stk. 6 Nye datablade Organisationerne er enige om at udbygge betalingsgrundlaget for ar-bejde, der egner sig for akkord, ved udarbejdelse af datablade i hen-sigtsmæssigt omfang. § 44 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier Stk. 1 Ved arbejdsstudier med henblik på at fastsætte en akkord og ved ak-kordfastsættelse på et grundlag, der er tilvejebragt ved arbejdsstudier, skal de i overenskomsten ved arbejdsstudier fastsatte regler og minut-faktorer benyttes. § 45 Andre akkorder Stk. 1 Organisationerne tilstræber, at arbejde, som egner sig for akkord, og som ligger uden for priskuranter og datablade udføres i akkord. Stk. 2 Priskuranter og datablade skal her være vejledende ved aftalen om akkordvilkårene, som aftales mellem virksomheden og akkordholde-ren, eller de pågældende medarbejdere.

54 § 46 Stk. 3 Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuranter og data-blade, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre arbejdet forud skrives ned og forsynes med parternes eller deres repræsentan-ters underskrift og kan ikke omstødes af senere i arbejdet kommende medarbejdere. Stk. 4 Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udføres arbejdet i timeløn i henhold til tidlønsbestemmelserne. Stk. 5 Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid, dog ikke ved faglig voldgift medmindre organisationerne er enige herom. Stk. 6 Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give anledning til arbejdsstandsning. § 46 Minutfaktorer Stk. 1 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2025 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg: I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 275,75 øre I provinsen 262,10 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2026 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg: I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 283,75 øre I provinsen 270,10 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2027 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg:

55 § 47 I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 291,75 øre I provinsen 278,10 øre Fast timetillæg Alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., medmindre andet er aftalt. Stk. 2 Særbestemmelser for tagdækning. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2025 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 312,68 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2026 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 320,68 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2027 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 328,68 øre Hovedstaden Minutfaktoren for arbejde udført i hovedstaden, dvs. inden for det område der begrænses af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km udgør den til enhver tid gældende minutfaktor i provinsen + 6,4 øre/minut. I minutfaktorerne er indeholdt det faste akkordtimetillæg på 25,50 kr. § 47 Akkordforskud Stk. 1 Ved akkordarbejde Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebetalingssatsen, jf. § 23. Stk. 2 På arbejde af længere varighed kan medarbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90 % af akkordsum-men for det udførte arbejde.

56 § 48 Stk. 3 Forlanger virksomheden under arbejdets gang et endeligt akkord-regnskab for en del af en akkord, skal dette regnskab kritiseres efter bestemmelserne i § 49, hvorefter der udbetales forskud indtil 90 %. Stk. 4 Ved arbejdsstuderede akkorder Når der foretages arbejdsstudier til brug ved fastsættelse af akkordti-der, der skal benyttes som afregningsgrundlag for medarbejderne ved det pågældende arbejde, udbetales som forskud den til enhver tid mellem organisationerne aftalte minutfaktor minus 10 %. Stk. 5 Når akkordtidsberegningen er afsluttet, foretages udbetaling efter foranstående regler. Følgende procenttillæg skal tages i betragtning ved forskudsberegnin-gen: Er der udført 15 % eller mindre af det forudsatte antal en-heder tillægges basistiden for det udførte antal 40 % Er der udført over 15 %, men under 25 % 30 % Er der udført over 25 %, men under 35 % 25 % Er der udført over 35 %, men under 45 % 20 % Er der udført over 45 %, men under 55 % 15 % Er der udført over 55 %, men under 65 % 10 % Er der udført over 65 %, men under 75 % 5 % § 48 Akkorderingskrav Stk. 1 Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i akkordtider og akkordpriser eller indeholdt i priskuranter og datablade, skal frem-sættes snarest muligt under arbejdets gang.

57 § 49 Stk. 2 Når en repræsentant for medarbejderne over for virksomheden eller dennes repræsentant skriftligt fremsætter akkorderingskrav, skal virksomheden svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage. Stk. 3 Når virksomheden har afgivet sit tilbud, jf. stk. 2, skal medarbejderne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage. Stk. 4 Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister. Stk. 5 Såfremt de i stk. 2 og stk. 3 anførte frister ikke overholdes, betragtes de fremsatte krav, respektive tilbud, som godkendt. Stk. 6 Fristerne anses for overholdt, såfremt krav, respektive tilbud, er afgi-vet til anbefalet postbesørgelse inden for de angivne tidsfrister eller bevisligt er kommet modparten i hænde inden de angivne frister. Stk. 7 Uenighed mellem virksomheden og repræsentanter for medarbej-derne om de fremsatte krav, respektive tilbud, kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid. § 49 Akkordopgørelse Stk. 1 Opmåling Virksomheden og medarbejderne måler arbejdet op i fællesskab, når arbejdet er fuldført. Begge parter kan lade en fuldmægtig møde for sig. Stk. 2 Ved opmåling og slutopmåling af et fuldført akkordarbejde, opmåles der efter de faktiske og forbrugte mængder, der er medgået til det ud-førte og præsterede akkordarbejde. Stk. 3 Indlevering af regnskab Akkordregnskabet skal være virksomheden i hænde senest 4 uger ef-ter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den pågældende ak-kord er afsluttet.

58 § 49 Stk. 4 I modsat fald er medarbejdernes krav på eventuelt overskud bortfal-det. Stk. 5 Regnskabsførelse Akkordholderen skal føre en skurbog over medarbejdernes dagløns- og akkordtimer. Forekommende daglønsarbejde skal specificeres i skurbogen, samt på ugesedlen. Virksomheden kvitterer for modtagelsen af skurbogen. Stk. 6 Er der uenighed mellem virksomheden og akkordholderen eller an-den repræsentant for medarbejderne om skurbog/ugesedlernes ind-hold, skal virksomheden underskrive disse - men med forbehold for uenighederne. Stk. 7 Medmindre andet aftales, betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsigelse imod dem. Stk. 8 Kritik af regnskab Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af virksomheden tilstilles medarbejderne skriftligt inden 6 arbejdsdage efter regnskabet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er afsluttet. Mod-tagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister. Stk. 9 Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge. Stk. 10 Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til anbe-falet postbesørgelse inden for de anførte frister. Stk. 11 I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige opmå-lervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for medarbej-derne. Stk. 12 Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godkendes. Såfremt de anførte kritikfrister ikke overholdes, betragtes regnskabet som godkendt.

59 § 49 Stk. 13 Hvis en virksomhed eller arbejdstager har bekendtgjort samlet ferie, forlænges fristerne med feriens længde. Stk. 14 Behandling af uoverensstemmelser Senest 2 uger efter virksomhedens kritikfrist er udløbet, optages der forhandling mellem medarbejderne og virksomheden om eventuelt omstridte beløb. Stk. 15 Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelsen behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid. Stk. 16 Skriftlig begæring om mægling skal dog være fremsat inden 6 uger ef-ter kritikfristens udløb. I modsat fald er den omstridte del af fordrin-gen bortfaldet. Særlige bestemmelser Stk. 17 Holdformand Hvis en af virksomheden antaget holdformand arbejder med i akkor-den, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige timeløn ikke som udbetalt timeløn, når akkorden skal gøres op. Stk. 18 Hvis virksomheden pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordholdet og det i akkorden fastsatte arbejde, skal virk-somheden holde akkordholdet skadesløs. Stk. 19 Afvigelser af mængderne Hvor akkorden er fastsat efter akkordtidsstudier og medarbejderne på virksomhedens foranledning udfører færre eller flere enheder (genta-gelser) end forudsat, foretages en regulering af den fastsatte basistid, når akkorden skal gøres op, efter reglerne i "Vejledende Tider". Stk. 20 Uoverensstemmelser om regulering af basistiden som følge af afvigel-ser fra disse forudsætninger kan behandles efter Regler for behand-ling af faglig Strid. Stk. 21 Arbejdsstandsning Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne beretti-get til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter.

60 § 50 Stk. 22 Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og hellig-dags-arbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgørelse af akkor-den. § 50 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider Stk. 1 Arbejdsstudier som retvisende grundlag Fagligt Fælles Forbund og DIO III har indgået aftale om at anvende arbejdsstudier. Stk. 2 Aftalen har til formål at medvirke til forbedring af produktiviteten. En stigning i produktiviteten kan opnås ved at finde frem til: a. Den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under de givne forhold. b. Et retvisende tidsmæssigt grundlag for akkordfastsættelse. Der er enighed om, at arbejdsstudier er et nødvendigt hjælpemiddel her-til. Stk. 3 Organisationerne tilsiger ved aftalen gensidig støtte til såvel organisa-tionernes som de enkelte firmaers bestræbelser for anvendelse af ar-bejdsstudier. Stk. 4 Vejledende tider Fagligt Fælles Forbund og DIO III har indgået aftale om at udarbejde datablade vedrørende vejledende tider for afgrænsede og almindeligt forekommende arbejdsområder med anvendelsen af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfortegnelserne. Aftalerne kan fås gennem organisationerne. § 51 Priskurantudvalg for brolægning Stk. 1 Parterne har nedsat et paritetisk sammensat priskurantudvalg (3+3-udvalget), der skal arbejde med en ændret prisfastsættelse i

61 § 52 akkordprislisterne for brolægning for København, Nordsjællands 1. og 2. zone og i provinsen. Organisationerne udpeger repræsentanter til udvalget. § 52 Permanent Priskurantudvalg Stk. 1 Parterne nedsætter et paritetisk, med repræsentanter for de 3 akkord-grundlag, sammensat priskurantudvalg til at fastsætte priser for ar-bejde med nye eller ændrede materialer, gældende for akkordtidsfor-tegnelsen, Vejledende Tider og Priskurant for Bygge- og Anlægsar-bejde og Jord- og Beton akkordtidsfortegnelsen og til at behandle spørgsmål i forbindelse med ændrede arbejdsvilkår (f.eks. ved anven-delse af arbejdsbesparende maskiner eller el-håndværktøj, eller ar-bejdsgange/vilkår grundet arbejdsmiljøkrav). Stk. 2 Er der mellem parterne enighed om, at fastsætte priser eller tider for sådant arbejde skal disse priser eller tider være gældende, indtil de opsiges af én af parterne ved overenskomstens udløb. Enighed om fastsættelse af priser eller tider for sådant arbejde er en del af overenskomsten. Priserne eller tiderne optrykkes som tillæg til de nævnte priskuranter i indeværende periode og indskrives i priskuranterne i den efterføl-gende overenskomstperiode. Stk. 3 Udvalget fastsætter selv sin møderække og temaer/emner, og der ud-arbejdes et beslutningsreferat, der beskriver, hvad der er diskuteret, og hvad parternes holdninger/forslag har været fra møderne i udval-get. Derudover mødes udvalget, når én af parterne ønsker det. Udval-get træder sammen inden for 14 hverdage, medmindre andet aftales. Skulle der ikke af nogen af parterne blive fremsat ønske om indkal-delse af udvalget, skal dette dog træde sammen i den første uge i ok-tober måned i de år, hvor der ikke finder almindelige overenskomst-forhandlinger sted.

62 § 53 Stk. 4 Behandles en tvist vedrørende akkordgrundlag, skal udvalget have af-sluttet sit arbejde hurtigst muligt og senest inden for en tidsfrist på 2 måneder, medmindre andet aftales parterne imellem. Udvalget skal have gjort indstilling til organisationerne om godkendelse af supple-ringer eller ændringer til akkordtidsfortegnelserne/ vejledende tider eller priskurant for Bygge- og Anlægsarbejde og Jord- og Beton ak-kordtidsfortegnelsen samt evt. revision af datablade til Vejledende Ti-der, hvorom der er opnået enighed i udvalget. Godkendte indstillinger af forslag til suppleringer eller ændringer i Akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider, Priskurant for Bygge- og Anlægsarbejde og Jord- og Beton akkordtidsfortegnelsen kan først træde i kraft 2 måneder efter, at de er godkendt af organisationerne. Såfremt der ikke i priskurantudvalget opnås enighed om fastsættelse af priser, behandles det foreliggende spørgsmål efter de fagretlige reg-ler. Stk. 5 Alene ved enighed i udvalget er disse endelige, og sagen afsluttes her-efter. Indbringelse af en tvist for udvalget må dog ikke hindre eller forsinke fastlæggelse af dato for faglig voldgift. Ovenstående forhindrer ikke parterne i at kræve en sag behandlet ef-ter de fagretlige regler, herunder §§ 43 og 45. § 53 Tidskurantudvalg for tagdækning Stk. 1 Parterne har sammensat et paritetisk udvalg bestående af 4 repræsen-tanter for hver af parterne. Stk. 2 Udvalget beskæftiger sig med nye materialer, tekniske hjælpemidler eller andre ændringer af hidtil anvendte konstruktioner eller arbejds-former. Stk. 3 Skulle der ikke være behandlet nye materialer eller ændrede arbejds-vilkår, skal udvalget træde sammen i første uge i oktober måned i de

63 § 54 år, hvor der ikke finder almindelige overenskomstforhandlinger sted, medmindre andet aftales. Stk. 4 Godkendte suppleringer og ændringer kan først træde i kraft 2 måne-der efter, at de er godkendt af organisationerne. Stk. 5 Såfremt der ikke i udvalget opnås enighed om fastsættelse af tider, be-handles det foreliggende spørgsmål efter de fagretlige regler. § 54 Priskurantudvalg for servicepræget stilladsarbejde 1. Parterne har nedsat et paritetisk sammensat priskurantudvalg med op til 7 deltagere fra hver side udpeget af organisationerne, der skal arbejde med fastsættelse af priser for arbejde med nye el. ændrede materialer og ændringer i prisfastsættelse, gældende for Priskurant for servicepræget stilladsarbejde for København og Nordsjællands 1. og 2. zone og i provinsen. Udvalget skal endvidere behandle spørgsmål i forbindelse med ændrede arbejdsvilkår, forudsætninger, eller ændrede arbejds-gange/vilkår grundet ændrede arbejdsmiljøkrav, samt høres i tvi-ster om priskuranternes forståelse, anvendelse og akkordvilkår. Priskurantudvalget bistår uddannelsesudvalget i fastsættelse af rammerne for aftale om uddannelse af montører i den 2- årige stilladsuddannelse. 2. Er der mellem parterne enighed om fastsættelse eller ændringer af priser for sådant arbejde, skal disse priser være gældende indtil de opsiges af én af parterne ved overenskomstens udløb. Enighed om fastsættelse af priser for sådant arbejde er en del af overens-komsten. Priserne optrykkes som protokollat/tillæg og indføres i hvidbo-gen, til de nævnte priskuranter i indeværende periode, og indskri-ves i de trykte priskuranterne i den efterfølgende overenskomst-periode.

64 § 54 3. Udvalget fastsætter - med udgangspunkt i et møde i kvartalet - selv sin møderække og temaer/emner. Der udarbejdes på mø-derne et beslutningsreferat, der beskriver hvad der er diskuteret og hvad parternes holdninger/forslag og indstilling har været fra møderne i udvalget. Referatet gennemgås og tilsendes inden af-slutning af mødet. 4. Derudover mødes udvalget når én af parterne ønsker det. Udval-get træder sammen inden for 15 hverdage, medmindre andet af-tales. 5. Behandles en tvist, vedrørende akkordgrundlag og akkordvilkår, skal udvalget have afsluttet sit arbejde hurtigst muligt og senest inden for en tidsfrist på 2 måneder, medmindre andet aftales par-terne imellem. Såfremt der ikke i priskurantudvalget opnås enighed om fastsættelse af priser, behandles det foreliggende spørgsmål efter de fagretlige reg-ler. Alene ved enighed i udvalget er dette endeligt og sagen afsluttes her-efter. Indbringelse af en tvist for udvalget må dog ikke hindre eller forsinke fastlæggelse af dato for faglig voldgift. 6. Ovenstående forhindrer ikke parterne i at kræve en sag behandlet efter de fagretlige regler, herunder §§ 40, 45 og 48.

65 § 55 KAPITEL 10. PENSION § 55 Pension og sundhedsordning Stk. 1 Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere, samt med-arbejdere under uddannelse, der er fyldt 18 år og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i Danske Bygge-fag og DIO III eller Tekniq, eller i en tilsvarende periode har haft er-hvervsarbejde. Stk. 2 Pensionsbidraget Pensionsbidraget udgør 12 % (13 % pr. 1. maj 2025) af medarbejderes ferieberettigede løn plus særlig lønopsparing. Medarbejderen betaler 2 % af bidraget og virksomheden betaler 10 % (11 % pr. 1. maj 2025) af bidraget. Stk. 3 Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget. Stk. 4 Pensionsbidragsberegning Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er be-rettiget til pension, jf. stk. 1. Pension af feriegodtgørelse omfattet af en feriegarantiordning beregnes i takt med feriegodtgørelse optjenes. Det er således uden betydning, at feriegodtgørelsen først beskattes, når den udbetales til medarbejderen. Stk. 5 Pension af sygeferiegodtgørelse Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til overenskomstmæssig pension. Arbejdsgiverens og med-arbejderens bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og indbetales til PensionDanmark. Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren udover sygeferie-godtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferiegodtgørel-sen inden endelig afregning af denne. Stk. 6 Lærlinges pensionsforhold efter 1. september 2020 Virksomheden betaler pension for lærlinge, når de er fyldt 18 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde.

66 § 55 Stk. 7 Lærlinge der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil være omfattet af forsikringsordningen i kapitel 20, indtil de er pensionsberettigede. Stk. 8 Lærlinge der er over 18 år, og som har udstået læretiden, har ved fort-sat ansættelse i virksomheden opsparet den fornødne anciennitet til at være omfattet af pensionsordningen. Stk. 9 Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov Under de 10 ugers barselsorlov, jf. § 60, stk. 1, indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere, der på det forventede fødselstids-punkt har 6 måneders anciennitet inden for de seneste 18 måneder. Dette gælder dog ikke sociale forældre, der har fået overdraget ret til orlov efter § 60, stk. 12. pr. time pr. måned Arbejdsgiverbidrag 18,45 kr. 2.957,00 kr. Arbejdstagerbidrag 3,69 kr. 592,00 kr. samlet bidrag 22,14 kr. 3.549,00 kr. Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag. Stk. 10 Indbetaling af pensionsbidrag Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejdernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensi-onsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter lønperio-dens/optjeningsperiodens afslutning. Stk. 11 Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behandles i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 9. april 2019. Stk. 12 Sundhedsordning Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pensi-onDanmark.

67 § 55 Stk. 13 Bidraget udgør 0,15 % af den ferieberettigede løn plus særlig lønop-sparing og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget. Stk. 14 Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medar-bejderen har brug for krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet. Stk. 15 Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut el-ler kiropraktor for problemer i led, muskler og sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose. Stk. 16 Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parterne - frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmark Sundhedsordning.

68 § 56 KAPITEL 11. SYGDOM, BARNS 1. SY-GEDAG M.V. § 56 Sygdom og tilskadekomst Stk. 1 Varighed Virksomheden betaler løn under sygdom i indtil 7 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag. Virksomheden betaler løn under fravær på grund af tilskadekomst i indtil 11 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag. Stk. 2 Tilbagefald Ved yderligere sygefravær inden for 14 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes ar-bejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i den første fra-værsperiode. Hvis medarbejderen inden for 14 kalenderdage fra første fraværsdag i den efterfølgende fraværsperiode oplyser, at sygefraværet skyldes anden sygdom end under den første fraværsperiode, regnes arbejds-giverens betalingsperiode fra første fraværsdag i den seneste fraværs-periode. Arbejdsgiveren kan anmode om lægelig dokumentation. I gi-vet fald påhviler det arbejdsgiveren at afholde udgiften hertil. Stk. 3 Betingelser for sygeløn Det er en betingelse, at medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 3 måneder, og at medarbejderen opfylder sy-gedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra virksomheden. Stk. 4 Opgørelse af anciennitet På ikke-permanente arbejdspladser er anciennitetskravet opfyldt, hvis medarbejderen har haft i alt 3 måneders beskæftigelse inden for de seneste 18 måneder. Stk. 5 Tilskadekomst i arbejdstiden Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af tilska-dekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet.

69 § 56 Det er en betingelse, at medarbejderen er dagpengeberettiget i hen-hold til sygedagpengelovens bestemmelser. Stk. 6 Anciennitet under uddannelsesforløb Lærlinge har optjent 3 måneders anciennitet hvis de – efter endt ud-dannelse – fortsætter i samme virksomhed. Stk. 7 Afbrydelse af anciennitet Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under: • sygdom i op til 3 måneder • indkaldelse til militærtjeneste (dog kun op til 3 måneder) • barselsorlov • afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materiale-mangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbej-det, når virksomheden tilbyder det. Stk. 8 Betaling Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår: 1. maj 2025 170,85 kr. 1. marts 2026 174,35 kr. 1. marts 2027 177,85 kr. og højst for 37 timer pr. uge. Stk. 9 Sygelønnens beregning Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtjeningstab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk forekommende genetillæg i syg-domsperioden. Stk. 10 Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstime ikke kendes, bereg-nes sygelønnen på grundlag af indtjeningen i de sidste 4 uger før fra-været. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg

70 § 57 men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i peri-oden udførte arbejdstimer. Stk. 11 Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4-ugers pe-riode ikke kendes, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpenge-loven, og sygelønnen for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal gange med henholdsvis 170,85 kr. / 174,35 kr. / 177,85 kr. Stk. 12 Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, betaler virksomheden medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen. Stk. 13 Ved akkordarbejde udbetales gældende dagpengesats omregnet pr. time. Stk. 14 § 56-aftale Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge til medarbejderen i hen-hold til sygedagpengelovens regler, medmindre fraværet skyldes en anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen. § 57 Barns 1. sygedag Stk. 1 Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år. Stk. 2 Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene bar-nets første hele sygedag. Stk. 3 Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og med-arbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

71 § 58 Stk. 4 Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom. Stk. 5 Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede dokumenta-tion foreligger. § 58 Børns hospitalsindlæggelse Stk. 1 Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herun-der når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år. Stk. 2 Friheden gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Stk. 3 Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hos-pitalsindlæggelsen. Stk. 4 Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom. § 59 Børneomsorgsdage, barns sygdom, lægebesøg, ledsagelse af nærtstående og børnebørns-omsorgsdage Stk. 1 Børneomsorgsdage Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Med-arbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

72 § 59 Stk. 2 Barns 2. og 3. sygedag Hvis barnet fortsat er sygt efter den 1. hele sygedag, har medarbejdere og ansatte under uddannelse ret til yderligere 2 fridage. Stk. 3 Lægebesøg Medarbejdere og ansatte under uddannelse med 1 måneds anciennitet i virksomheden har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt. Stk. 4 Ledsagelse af nærtstående Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 6 måneders anciennitet, har ret til 2 dages frihed pr. ferieår til at ledsage nærtstå-ende ved akutte nødstilfælde og til planlagte helbredskonsultationer, behandlinger og møder med offentlig myndighed. Retten til frihed gælder, såfremt medarbejderens deltagelse er påkrævet. Medarbejde-ren kan højst afholde 2 dages frihed pr. ferieår, uanset hvor mange nærtstående medarbejderen har. I forbindelse med kritisk sygdom eller udredning herfor har medar-bejderen, udover ovenstående, ret til frihed til at ledsage nærtstående i op til 5 dage pr. ferieår. Yderligere fravær kan efter omstændighe-derne aftales mellem medarbejderen og virksomheden. Medmindre, der er tale om et akut nødstilfælde, placeres friheden ef-ter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensynta-gen til virksomhedens tarv. Nærtstående omfatter i denne bestemmelse forældre og ægte-fælle/samlever. Når medarbejderen er blevet bekendt med, at ledsagelse af en nært-stående er påkrævet, skal medarbejderen straks meddele virksomhe-den dette skriftligt. Stk. 5 Børnebørns-omsorgsdage Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 6 måneders anciennitet, har ret til 2 børnebørns-omsorgsdage pr. ferieår. Reglen vedrører børnebørn under 14 år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børnebørns-omsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børnebørn medarbejderen har. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyn til virksomhedens tarv.

73 § 60 Stk. 6 Udbetaling fra særlig lønopsparing Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbe-talt et forskudsbeløb fra særlig lønopsparing, forudsat der er dækning på kontoen. § 60 Barsel Stk. 1 Graviditetsorlov/barselsorlov Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måne-ders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler virksomhe-den løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 10 uger efter fødslen (graviditetsorlov/bar-selsorlov til mor). Stk. 2 Til adoptanter betales løn under barsel i 10 uger fra barnets modta-gelse. Stk. 3 Fædreorlov/medmødreorlov Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædre-orlov/medmødreorlov. Stk. 4 Forældreorlov Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl-dreorlov i indtil 24 uger (for børn født/modtaget pr. 1. juni 2025: 26 uger). Stk. 5 Af disse uger har den forælder, der afholder barselsorloven efter stk. 1 (mor) ret til at afholde 9 uger, og den anden forælder har ret til at afholde 10 uger. Herudover er der ret til yderligere 5 deleuger (for børn født/modtaget pr. 1. juni 2025: 7 deleuger). Stk. 6 De 5 deleuger (for børn født/modtaget pr. 1. juni 2025: 7 deleuger) kan frit deles mellem forældrene. Stk. 7 Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

74 § 60 Stk. 8 Ugerne skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen, og kan således også afholdes inden for de første 10 uger. Stk. 9 Medmindre andet aftales skal orlov med løn varsles med 3 uger. Stk. 10 Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmin-dre andet aftales. Stk. 11 Sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer For børn født eller modtaget den 1. juni 2025 eller senere gælder føl-gende: Stk. 12 Til en social forælder, der har fået overdraget orlov fra barnets mor og/eller den anden forælder efter reglerne i barselslovens § 23 b, be-taler virksomheden løn efter § 60, stk. 16. Stk. 13 Til et nærtstående familiemedlem, der har fået overdraget orlov fra barnets mor og/eller den anden forælder efter reglerne i barselslovens § 23 c, betaler virksomheden løn efter overenskomstens § 60, stk. 16. Stk. 14 Orloven afholdes under samme betingelser som orlov efter overens-komstens § 60, stk. 4 – 10, og det er en forudsætning for retten til løn, at den sociale forælder eller nærtstående familiemedlem har fået over-draget retten til barselsdagpenge og i øvrigt opfylder betingelserne i overenskomstens § 60. Stk. 15 Manglende overholdelse af varsling af orlov Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales. Stk. 16 Betaling under orlov Betalingen under de ovennævnte orlovsperioder svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. 225,00 kr. pr. time.

75 § 60 Stk. 17 Løn under orlov beregnes som medarbejderens forventede indtægts-tab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende genetillæg i orlovsperioden. Stk. 18 Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, bereg-nes løn under orlov på grundlag af indtjeningen de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekom-mende genetillæg, men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Eventuelt akkordover-skud i 13-ugers perioden indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til akkordoverskuddet. Stk. 19 Hvis det præsterede antal arbejdstimer i forudgående 13-ugers peri-ode ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejdstid på 37 timer om ugen. Stk. 20 Refusion Det er en forudsætning for betalingen, at medarbejderen har ret til barselsdagpenge i perioden, og at virksomheden er berettiget til refu-sion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsva-rende. Stk. 21 Eksisterende ordninger Alle eventuelt eksisterende ordninger med virksomhedsbetaling ved barselsorlov kan opsiges til bortfald med 3 måneders varsel. Ovenstående regler kan vises på følgende måde: Fravær med fuld løn Mor Den anden forælder Den sociale forælder Nærtstå-ende fami-liemedlem Fravær før forventet fødselstids-punkt: 4 uger 0 uger 0 uger 0 uger Fravær efter fødsel: 10 uger 2 uger 8 uger 0 uger

76 § 61 Første 10 uger efter fødsel Fravær efter fødsel: Resterende uger skal bruges in-den 52 uger 9 uger* 10 uger* 10 uger 10 uger Til fri forde-ling: Skal bruges inden 52 uger 5 uger (pr. 1. juni 2025: 7 deleuger) (deles med de andre forældre) 5 uger (pr. 1. juni 2025: 7 deleuger) (deles med de andre forældre) 5 uger (pr. 1. juni 2025: 7 deleuger) (deles med de andre forældre) 5 uger (pr. 1. juni 2025: 7 deleuger) (deles med soloforæl-deren) Samlet set: 4 uger før forventet fødsel og op til 24 uger (pr. 1. juni 2025: 26 uger) efter fødsel Op til 17 uger (pr. 1. juni 2025: 19 uger) ef-ter fødsel Op til 23 uger (pr. 1. juni 2025: 25 uger) ef-ter fødsel Op til 15 uger (pr. 1. juni 2025: 17 uger) ef-ter fødsel *Kan også afholdes inden for de første 10 uger. Efter barnets modtagelse har adoptanter ret til samme fravær med løn som mor/den anden forælder. Der er ikke ret til løn før modtagelsen. § 61 Omsorgsdage Beskæftigede medarbejdere efter denne overenskomst har ret til fri-hed til pasning af alvorlig syge, nære slægtninge.

77 § 62 KAPITEL 12. FERIE- OG SØGNEHEL-LIGDAGSREGLER § 62 Optjening af ferie Stk. 1 Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansæt-telse i ferieåret (1. september til 31. august). Stk. 2 Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned, sker optjeningen forholds-mæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog maks. 2,08 dage. Stk. 3 Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk-somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud-dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitalsindlæggelse. Stk. 4 Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nærmeste hele antal dage. Stk. 5 Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie afholdes i timer. En sådan aftale skal være skriftlig. Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den på-gældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstat-ningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger. Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage. Stk. 6 Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe-riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe-riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.

78 § 63 § 63 Afholdelse af ferie Stk. 1 Ferie holdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret (1. sep-tember til 31. august), hvori ferien optjenes og de efterfølgende 4 må-neder fra ferieårets udløb til kalenderårets udløb, dvs. fra 1. september til 31. december i det følgende kalenderår. Stk. 2 Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den første ferie-dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Stk. 3 Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning. Stk. 4 Hovedferie Medarbejderen har ret til at holde mindst 15 dages optjent betalt ferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (hovedferieperio-den). Stk. 5 Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie. Stk. 6 Det kan i en aktuel, konkret situation aftales, at hovedferien afvikles uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog kunne holdes i sam-menhæng. Stk. 7 Restferie Medarbejderen har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 hverdage. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 fe-riedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som en-kelte feriedage. Stk. 8 Lægning af ferie Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.

79 § 63 Stk. 9 Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imø-dekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbejde-rens barns skolesommerferie. Stk. 10 Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne medde-lelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles se-nest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal vars-les senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige om-stændigheder hindrer dette. Stk. 11 Flytning af ferie Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Stk. 12 Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Stk. 13 Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes. Stk. 14 Kollektiv ferielukning Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en medarbejder, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i alle de dage, virksomhe-den holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod virksomheden. Stk. 15 Virksomheden skal i videst muligt omfang sikre, at lønmodtageren har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder lukket. Gør virksomheden ikke dette, skal virksomheden betale med-arbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før virksomheds-lukningen. Stk. 16 Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbejder, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksom-hedslukningen, ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virk-somheden holder lukket, skal virksomheden give feriebetalingen på forskud, mod at virksomheden kan modregne i den efterfølgende op-tjening af betalt ferie.

80 § 63 Stk. 17 Ferie på forskud Der er adgang til ved lokalaftale at fravige Ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i Ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler. Det kan således af-tales, at: Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles an-tal feriedage forholdsmæssigt. Virksomheden kan varsle ferie til af-holdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent (varsle ”fe-rie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets udløb. Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virksom-heden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge. Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomhe-den ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at op-tjene inden dennes fratræden, medmindre opsigelsen skyldes medar-bejderens væsentlige misligholdelse. Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning. Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medar-bejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgø-relse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”. For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferencebe-regning, jf. Ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud.

81 § 64 § 64 Sygdom og ferie Stk. 1 Sygemelding før feriens begyndelse Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Medar-bejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis. Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medarbejde-ren ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke ønsker at be-gynde ferien, skal ferien varsles på ny. Stk. 2 Sygemelding efter feriens begyndelse En medarbejder, som bliver syg efter feriens begyndelse, har mod læ-gelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage i ferieåret (1. september til 31. august). En medarbejder, som ikke har været an-sat i virksomheden hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Retten til erstatningsferie for-udsætter, at medarbejderen har sygemeldt sig på normal vis overfor virksomheden. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har syge-meldt sig på normal vis overfor virksomheden. Stk. 3 Raskmelding under kollektiv lukning Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, rask-melder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medarbejde-ren arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. Stk. 4 Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, med-mindre andet aftales. Stk. 5 Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede fe-rie, medmindre andet aftales.

82 § 65 § 65 Overførsel af ferie Stk. 1 Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage udover 20 dage, overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdelsesperi-ode. I givet fald afholdes overført ferie først. Stk. 2 Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i den 2. ferieafholdel-sesperiode efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles. Stk. 3 Aftalen skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferieafholdel-sesperioden og kan ikke omfatte flere dage end medarbejderen har optjent i virksomheden. Stk. 4 Parterne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede aftaleblanket anvendes. Der henvises til bilag 4. Stk. 5 Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andre feriehindringer efter bekendtgørelsen om ferie-hindringer er afskåret fra at holde ferie overføres op til 20 dage årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Den over-førte ferie holdes før anden ferie. Stk. 6 Ferie i det omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afvik-let i en opsigelsesperiode, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden. Over-ført ferie som følge af feriehindringer, jf. stk. 5 kan dog for funktio-nærlignende ansatte varsles til afvikling i en opsigelsesperiode. § 66 Feriegodtgørelse Stk. 1 Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i ferieåret (1. september til 31. august).

83 § 67 Stk. 2 Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskatte-pligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen. Stk. 3 Beregning af sygeferiegodtgørelse Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i fe-rielovens § 20 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor medarbejde-ren var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i ferieåret. Stk. 4 Sygeferiegodtgørelsen udgør 12 ½ % af den overenskomstmæssige sy-geløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret. Stk. 5 Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. af-tale af 1. december 1972 mellem DA og LO (nu FH). Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse. Sygeferiegodtgørelsen udgør for 2025 følgende pr. arbejdsdag: København Provinsen Faglærte 217,20 kr. 202,40 kr. Ikke-faglærte 191,40 kr. 192,45 kr. De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge. Stk. 6 Til medarbejdere, der arbejder på deltid, beregnes de faste ørebeløb som forholdet mellem den aftalte ugentlige arbejdstid og 37 timer. Stk. 7 Pension af sygeferiegodtgørelse Der henvises til § 55, stk. 5. § 67 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse Stk. 1 Indberetning og udbetaling Virksomheden indberetter løbende feriegodtgørelse til e-indkomst.

84 § 67 Stk. 2 Medarbejderen kan på www.borger.dk/feriepenge se den op-tjente feriegodtgørelse. Samme sted skal medarbejderen anmode om udbetaling af feriegodtgørelse. Stk. 3 Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales til medarbej-deren senest ved første lønkørsel efter anmodningen dog tidligst en måned, før ferien begynder. Forudsat medarbejderen i tide har anmo-det om udbetaling af feriegodtgørelsen. Stk. 4 Udbetaling af feriegodtgørelse uden ferie afholdes Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet: Feriegodtgørelse for tidligere og løbende ferieår udbetales til medar-bejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- el-ler helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i for-bindelse med flytning til udlandet eller framelder sig Det Centrale Personregister. Stk. 5 Dødsfald: Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelse til boet. Stk. 6 Feriegodtgørelse svarende til den 5. ferieuge: Hvis en medarbejder, der har overført ferie fratræder, inden al over-ført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for resterende over-førte feriedage. Ved ferieårets udløb (31. august) kan det lokalt aftales, at optjent fe-riegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller aftalt overført, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Medarbejderen skal skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører ferie ud over 20 dage. Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 20 dage, som ikke er afholdt, aftalt overført eller udbetalt før ferieafhol-delsesperiodens udløb, udbetales af virksomheden efter ferieafholdel-sesperiodens udløb, hvis medarbejderen har været ansat på fuld tid i samme virksomhed i hele ferieafholdelsesperioden.

85 § 68 Stk. 7 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere: Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieafholdelsesperioden, udbeta-les af virksomheden efter anmodning fra medarbejderen. Stk. 8 Udbetaling af feriegodtgørelse ved sygdom og barsel: Hvis en medarbejder er afskåret fra at holde ferie på grund af egen sygdom, orlov efter barselsloven, og består feriehindringen fortsat frem til udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, kan fe-riegodtgørelsen udbetales til medarbejderen. § 68 Særlige bestemmelser Stk. 1 Uoverdragelighed Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning. Stk. 2 Forældelse af feriegodtgørelse Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 5 år efter udløbet af den ferieafholdelsesperiode, i hvilken ferien er holdt eller kan udbetales, forældes og tilfalder Byggegruppens Feriefond, medmindre medar-bejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-tering. Stk. 3 Afkald på ferie En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie-godtgørelse, eller løn under ferie. Stk. 4 Modregning og tilbageholdelse Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfal-dent og dokumenteret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en

86 § 68 retsafgørelse. Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkra-vet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet. Stk. 5 Arbejde i ferien Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden. Stk. 6 Uoverensstemmelser Uoverensstemmelser om reglerne om ferie og feriefond, behandles ef-ter gældende fagretlige regler. Stk. 7 Feriepengegaranti Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkom-mende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgørelse efter forgæves påkrav, garanterer DIO III for feriebeløbets betaling. Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids-punkt, hvor DIO III meddeler forbundet, at medlemsforholdet er op-hørt eller konkurs indtrådt. Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når DIO III fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer). I tilfælde, hvor DIO III udreder feriebetaling, er Fagligt Fælles For-bund pligtig til på dets medlemmers vegne at transportere den pågæl-dende fordring til DIO III. Stk. 8 Organisationerne er enige om, at feriepengegarantiordningen benyt-tes af de af organisationernes medlemmer, der er beskæftiget på byg-geriets område under DIO III. Såfremt en virksomhed ønsker at be-nytte FerieKonto, kan dette finde sted. I givet fald skal virksomheden skriftlig orientere medarbejderne herom, forud for overgangen til Fe-rieKonto. Stk. 9 Med ovennævnte valgmulighed mellem feriegarantiordning og an-vendelse af FerieKonto er parterne enige om, at der ikke er tilsigtet

87 § 69 nogen ændrede konsekvenser for indbetalinger af uhævede feriepenge til Byggegruppens Feriefond i overenskomstens § 69. § 69 Faglig feriefond Stk. 1 Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Bygge-gruppens Feriefond. Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af ferieafholdelsesperioden inden for hvilket ferien skulle have været holdt. Stk. 2 DIO III medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til DIO III. Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning, for-langes kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Såfremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhæ-vet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgiften til revi-sion. Senest 15. november overfører DIO III det indbetalte beløb til Bygge-gruppens Feriefond. § 70 Særlig Lønopsparing (betaling af søgnehelligdage, feriefridage mv.) Stk. 1 Særlig Lønopsparing Virksomheden indbetaler på medarbejderens særlige lønopsparing (tidligere søgnehelligdags- og feriefridagskonto) fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2024 14,70 % 1. marts 2026 15,70 % 1. marts 2027 16,70 %

88 § 70 af medarbejderens ferieberettigede løn, herunder den overenskomst-mæssige sygeløn. Feriegodtgørelse af den særlige lønopsparing er indeholdt i beløbet. Stk. 2 Udbetalingsmuligheder Den særlige lønopsparing anvendes til at betale • Søgnehelligdage • Feriefridage • Overenskomstmæssige fridage • Børneomsorgsdage • Barns 2. og 3. sygedag • Børns lægebesøg • Ledsagelse af nærtstående • Børnebørns-omsorgsdage • Seniorfridage Stk. 3 Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til den særlig løn-opsparing i forbindelse med sit frie valg, kan virksomheden udbetale det resterende bidrag af det, der overstiger 9,9 %, løbende sammen med medarbejderens løn, medmindre de lokale parter har aftalt an-det. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan do-kumentere, at medarbejderne er blevet opfordret til at træffe et valg. Stk. 4 Virksomheden og medarbejdere kan aftale, at bidraget til særlig løn-opsparing, som overstiger 5,9 %, løbende kan udbetales sammen med lønnen. Stk. 5 Betaling Virksomheden og medarbejderne kan også aftale, at indestående på den særlige lønopsparingskonto kan udbetales som et éngangsbeløb.

89 § 70 Stk. 6 Den henlagte opsparing udbetales dels sammen med lønnen i over-ensstemmelse med ovenstående bestemmelser, dels som et forskuds-beløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, feriefridag, seni-orfridag mv. og dels som en restbetaling. Stk. 7 Forskud Forskudsbeløbene udgør pr. dag til voksne medarbejdere: 1. maj 2024 1.500,00 kr. Til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn): 1. maj 2024 800,00 kr. Som ”helligdage” regnes: Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, , Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag samt 1. og 2. juledag. Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage og på feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage. Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor. Stk. 8 Udbetaling af forskud Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene lig-ger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbe-tales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag. Stk. 9 Ret til forskud Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 7 nævnte forskudsbeløb. Der kan dog ikke ud-betales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på den særlige lønkonto, medmindre dette aftales. Virksomheden og medarbejderne

90 § 71 bør sikre sig, at der fortsat er adgang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 7 nævnte forskud. Stk. 10 Restbeløb Den særlige lønopsparing opgøres hvert år sammen med afslutningen lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skatteopgø-relsen. Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbetalings-dag i januar, medmindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske, om at restbeløbet – eller en del heraf - indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag. Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til særlig lønopsparing for det foregående kalenderår. Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn. Stk. 11 Fratrædelse En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på særlig lønop-sparing. Stk. 12 Arbejde på søgnehelligdag Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling. Stk. 13 Dødsfald Ved dødsfald tilfalder den særlig lønopsparing afdødes bo. Stk. 14 Garanti DIO III garanterer for særlig lønopsparing efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, såfremt medarbejderen alene har særlig lønopsparing til gode ved sin fratrædelse. § 71 Seniorordning Stk. 1 Optjening Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på folkepen-sion, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at

91 § 72 medarbejderen kan afholde seniorfridage, herunder antallet af seni-orfridage, eller indgå aftale om reducering af den ugentlige arbejdstid. Stk. 2 Placering Placering af seniorfridage eller ændring af den ugentlige arbejdstid sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie. Stk. 3 Betaling Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få ud-betalt et forskudsbeløb fra særlig lønopsparing, forudsat der er dæk-ning på kontoen. Stk. 4 Seniorordning fra 2017-overenskomsten Medarbejdere der har indgået aftale om seniorordning, efter bestem-melsen i 2017-overenskomsten, før 1. marts 2020, kan frit vælge om de ønsker at fortsætte i den eller opsige den. § 72 Medarbejdere på folkepension For at give medarbejdere, som er på folkepension, mulighed for at be-vare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset om-fang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig individuel aftale mellem virksomheden og medarbejderen om dennes ansættel-sesvilkår, herunder om følgende: • Nedsættelse af arbejdstiden • Medarbejderen kan træffe valg om at undlade indbetaling til pen-sion, således at virksomhedens bidrag i stedet løbende udbetales som løn. § 73 Særregler vedrørende ferie og Særlig Lønopsparing for udstationerede medarbejdere Stk. 1 Bestemmelserne i §§ 62 til 69 gælder ikke for udstationerede medar-bejdere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører deres arbejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere.

92 § 73 Stk. 2 Afholdelse af ferie Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fast-sat i medfør af den danske ferielov. Den udstationerede medarbejder og virksomheden skal afvikle en eventuel supplerende ferie efter hjemlandets regler. Stk. 3 Betaling af ferie Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjem-landet har ret til færre dages betalt ferie pr. ferieår, end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderne udfører arbejde i Danmark, op til ni-veauet i den danske ferielov. Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbejderne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tillader det, ud-betaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de mang-lende feriedage, sammen med lønnen. Afregning af det resterende bi-drag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestemmelser herom, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperiode. Det følger af udstationeringslovens § 6, stk. 1, at hvis den lovgivning der i øvrigt finder anvendelse på ansættelsesforholdet er mindre gun-stig for lønmodtageren med hensyn til længden af ferie og betaling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og 24 (tilsvarende bestemmelser efter den nye ferielov er §§ 5 og 16), skal arbejdsgiveren sikre lønmodtage-ren supplerende ferie og betaling herfor, så vedkommende bliver stil-let lige så gunstigt som efter de nævnte bestemmelser. Det betyder så-ledes, at hvis hjemlandets ferieordning ikke er lige så gunstig som fe-rielovens, kan medarbejderne optjene supplerende ferie og/eller fe-riegodtgørelse eller løn under ferie under udstationeringen i Danmark i overensstemmelse med ferielovens bestemmelser. Efter ferieloven er der i dag ret til 5 ugers ferie med betaling på 12,5 % af årslønnen i feriegodtgørelse eller med fuld løn under ferien plus et tillæg på 1 % af årslønnen. Den supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse skal ikke gives efter ferielovens regler men således at det passer ind i hjemlan-dets ferieregler. Stk. 4 Særlig Lønopsparing og feriefridage Hvis Særlig Lønopsparing fremgår tydeligt af medarbejderens lønsed-del, jf. overenskomsternes bestemmelser herom, eller en tilsvarende opgørelse, kan en udstationerende virksomhed undlade at etablere en

93 § 73 Særlig Lønopsparing, men i stedet udbetale bidraget løbende som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fravalgte feriefridage. Stk. 5 Tyske virksomheder For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches fe-riekasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA-Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om indbetalt ferie-godtgørelse og særlig lønopsparing i Tyskland svarer nøjagtigt til de danske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Arbejde og So-cial anliggender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæftigelses-ministeriet i Danmark sikrer en gensidig anerkendelse af de danske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk-tyske ferieaftale forud-sætter ovenstående, at erklæring fra ZVK-Bau er forelagt den danske fagforening, indeholdende den krævede bruttoliste over medarbej-dere.

94 § 74 KAPITEL 13. SAMARBEJDET § 74 Tillidsrepræsentantregler Stk. 1 Hvor vælges tillidsrepræsentant På hver af virksomhedens produktionsenheder og/eller byggepladser med mindst 5 medarbejdere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsrepræsentant over for virksomheden eller dennes repræsentant. Går antallet af medarbej-dere, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsrepræsentanthvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, med mindre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsrepræsentant på den enkelte produktionsenhed og/eller byggeplads og medregnes ikke i valggrundlaget for valg af mere end 1 tillidsrepræsentant. Valgperio-den for en tillidsrepræsentant er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted. Maskinførere, herunder chauffører, som beskæftiges på skiftende ar-bejdspladser, kan selvstændigt vælge en tillidsrepræsentant efter disse regler. Stk. 2 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige med-arbejdere. Stk. 3 Valg af tillidsrepræsentant Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virksomhe-den på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Parterne er enige om at valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdsti-den. Sted og tidspunkt aftales lokalt. Stk. 4 Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget og er godkendt af Fagligt Fælles Forbund.

95 § 74 Stk. 5 Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret. Stk. 6 Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lærlinge, herunder voksenlærlinge, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afde-ling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet. Stk. 7 Organisering Parterne er enige om at understrege, at der ikke må lægges hindringer i vejen for virksomhedens og medarbejdernes organisering, og at denne organisering kan lettes ved adgang til orientering til nyansatte medarbejdere. Stk. 8 Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned efter ophøret af tillids-repræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdate-ring, og hvordan denne opdatering skal finde sted. Stk. 9 Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentant-hverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering. Stk. 10 Medarbejderen modtager løn efter § 56 under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgø-relse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden. Stk. 11 Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægsbran-chens Udviklingsfond. Stk. 12 Talsmand Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som stedfor-træder for tillidsrepræsentanten. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er meddelt virksomheden skriftligt. En således udpeget

96 § 74 talsmand har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i hen-hold til foranstående regler. Stk. 13 Lokalaftaler når der ikke er valgt en tillidsrepræsentant Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant kan der indgås ikke-overenskomstfravigende lokalaftaler med tilslutning fra mere end halvdelen af de medarbejdere, der på aftaletidspunktet bliver omfattet af lokalaftalen. Aftalen skal være skriftlig og kan ikke omfatte aftaler om resultatløn efter kapitel 9. Aftalen skal fremsendes til orientering til forbundet inden 14 dage ef-ter aftalens indgåelse. Hvis antallet af medarbejdere, som er eller bliver omfattet af en aftale indgået efter denne bestemmelse forøges med 100 % eller derover i forhold til antallet af medarbejdere omfattet af aftalen på det oprin-delige aftaletidspunkt, kan et flertal af medarbejdere, som på opsigel-sestidspunktet er omfattet af aftalen, opsige aftalen med 2 måneders varsel til udgangen af en måned. Stk. 14 Tillidsrepræsentantens pligter Det er tillidsrepræsentantens pligt overfor sin organisation og overfor virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen hans hverv er det dog ikke tilladt unødigt at forsømme arbejdet, ligesom det må være en re-gel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - holdes uden for arbejdstiden. Tillidsrepræsentantens funktioner må ikke påføre virk-somheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af et på-læg fra virksomheden. Undtaget for ovenstående er, at tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab af organisationen. Et møde kan for eksempel etableres i forbindelse med en introduktions-dag for nye medarbejdere i virksomheden, når en virksomhed har an-sat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast frekvens. Stk. 15 Tillidsrepræsentantens opgaver Når én eller flere af tillidsrepræsentantens kolleger ønsker det, er til-lidsrepræsentanten forpligtet til at forebringe deres klager eller

97 § 74 henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Såfremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almin-delige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågældende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræ-sentant, kan tillidsrepræsentanten tilkaldes til forhandlingerne. Op-nås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende re-sultat, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisa-tion om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret. Stk. 16 Med henblik på bedst muligt at kunne understøtte sine kolleger i for-bindelse med indgåelse af aftaler om løn efter Bygge- og Anlægsover-enskomstens § 29 kan tillidsrepræsentanten anmode om at få belyst virksomhedens produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situa-tion og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordrebeholdning, markedssi-tuation og produktionsforhold. Stk. 17 Afskedigelse af tillidsrepræsentanten En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsrepræsentant som en-hver anden medarbejder. Det må samtidig efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selv-følge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillids-repræsentant, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stilling forringes. Der henvises i øvrigt til Hovedaftalen § 8 (Bilag 1). SÆRBESTEMMELSE FOR TAGPAP Stk. 18 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendte dygtige med-arbejdere, der har arbejdet mindst 1 år i den pågældende virksom-hedsafdeling. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, supple-res dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst. Stk. 19 Afskedigelse af tillidsrepræsentant En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsa-ger, og ledelsen har pligt til at give ham et opsigelsesvarsel, som er 6 uger længere end det, der tilkommer ham som almindelig medarbej-der, dog således at gældende varslingsregler ikke forringes. Der henvises i øvrigt til Hovedaftalens § 8.

98 § 75 Stk. 20 Erstatning ved uberettiget afskedigelse af tillidsrepræsentant Fastholder virksomheden sin afskedigelse af tillidsrepræsentanten, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behand-ling, er den udover løn for varselsperioden pligtig til at betale en er-statning, hvis størrelse skal være afhængig af omstændighederne, men som ikke kan overstige 20 ugers løn, som beregnes efter tillids-repræsentantens gennemsnitsfortjeneste i de sidste 3 måneder. Denne erstatning er endelig, således at der ikke tillige kan kræves er-statning på grundlag af de i Hovedaftalen af 1973 med senere ændrin-ger indeholdte regler. § 75 Arbejdsmiljørepræsentanter Stk. 1 Organisationerne er enige om at anbefale medlemmerne, at arbejds-miljørepræsentanter vælges blandt de medarbejdere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Stk. 2 Organisationerne har påtaleret i tilfælde, hvor der opstår uoverens-stemmelser vedrørende ovenstående. Stk. 3 Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af 3F Byggegruppen, modtager et årligt vederlag på 9.000 kr., som udbetales bagud, i 1. kvartal for det forudgående år. Beløbet reduceres forholdsmæssigt, hvis arbejdsmiljørepræsentanten starter eller fratræder sit hverv i lø-bet af året. Beløbet er fast uanset størrelsen på det område, som ar-bejdsmiljørepræsentanten dækker. Vederlaget er ikke pensionsgivende eller ferieberettiget, og det indgår ikke i beregningen af øvrige overenskomstmæssige betalinger, herun-der heller ikke beregninger, som efter overenskomsten beregnes af den A-skattepligtige indkomst. Vederlaget for 2025 udbetales forholdsmæssigt, og beløbet kommer til udbetaling i 1. kvartal 2026. Det er en forudsætning for udbetaling af vederlag, at arbejdsmiljøre-præsentanten er registreret som arbejdsmiljørepræsentant hos 3F Byggegruppen, herunder med oplysning om valg og valgperiode, og at

99 § 76 arbejdsmiljørepræsentanten har gennemført den obligatoriske ar-bejdsmiljøuddannelse, jf. Arbejdsmiljølovens regler herom, samt mo-dul 1 og 2 af forbundets grunduddannelse. Arbejdsmiljørepræsentan-ten skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for både valg, valgperiode og uddannelse. Ved bortfald af arbejdsmiljørepræsentanthvervet bortfalder vederla-get. Vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter organiseret i 3F Byggegrup-pen finansieres via Arbejdsmiljø- og Samarbejdsfonden. Fondens be-styrelse bemyndiges til én gang årligt at fastsætte det særskilte bidrag med henblik på at opnå balance mellem indbetaling og udbetaling til vederlaget. § 76 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter Nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tilby-des et kursus af 2x2 dages varighed. Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådan kursus inden for de første 18 måneder efter ved-kommende er valgt. Efter aftale med virksomheden kan arbejdsmiljø-repræsentanten gives den tilsvarende frihed. Forbundet forestår be-talingen af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten. Adgangen til del-tagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettighe-der eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljø-uddannelse. § 77 Samarbejdsråd Stk. 1 Samarbejdsudvalg I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 medar-bejdere, kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten ledelsen el-ler et flertal blandt medarbejderne ønsker det. Stk. 2 Hvis antallet af medarbejdere falder til under 35, kan ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samarbejdsud-valget nedlagt.

100 § 78 Stk. 3 Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO (nu FH) kan oprettes flere samarbejdsudvalg indenfor samme koncern, er parterne enige om, at der ved enighed mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncernsamarbejds-udvalg som det eneste samarbejdsudvalg indenfor koncernen. Stk. 4 Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fællestil-lidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstformanden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen. Stk. 5 Samarbejdsråd DIO III og forbundene i Danske Byggefag har oprettet et samarbejds-råd. Stk. 6 Samarbejdsrådets opgaver er at varetage oplysnings- og vejlednings-arbejde overfor virksomhedernes ledelse, medarbejdere og samar-bejdsudvalg til fremme af samarbejdet. Stk. 7 Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejdsaftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samarbejdsnævnet mellem DA og FH. § 78 Samarbejde og arbejdsmiljø Stk. 1 Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomhe-den er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens pro-duktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udvik-lingsmuligheder. Stk. 2 Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af over-enskomsten. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2025 falder, udgør bidraget pr. arbejdstime 70 øre.

101 § 78 Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2026 falder, udgør bidraget pr. arbejdstime 75 øre. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2027 falder, udgør bidraget pr. arbejdstime 80 øre. Stk. 3 Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter in-den for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteterne in-den for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.

102 § 79 KAPITEL 14. UDDANNELSE § 79 Efteruddannelse Stk. 1 DIO III og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de enkelte virk-somheder planlægges et uddannelsesforløb for medarbejderne efter virksomhedens og medarbejdernes behov og giver tilsagn om at med-virke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance. Stk. 2 Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hen-syn til virksomhedens forhold. Stk. 3 Efter 3 måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde. Medarbejderen har ret til at opsamle (akkumulere) uddannelsesuger, således at disse kan overføres fra et år til det næste uden at bortfalde, dog kan maks. 6 uger kræves afviklet inden for ét kalenderår. Stk. 4 Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetencevur-dering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurde-ringen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejde-ren har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen. Stk. 5 Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjenligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- eller videreuddannelse, betaler virksomheden fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger.

103 § 80 Stk. 6 Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens om-råde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige ud-dannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift. § 80 Bygge- og Anlægsbranchens Kompetenceudviklingsfond Stk. 1 Organisationerne har etableret Bygge – og Anlægsbranchens Kompe-tenceudviklingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbej-dernes deltagelse i efter – og videreuddannelse. Stk. 2 Bidrag til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. § 80, ind-går i Bygge- og Anlægsbranchens Kompetenceudviklingsfond. Stk. 3 Anvendelsesmuligheder Fondens midler kan bl.a. anvendes til: • Kompetencevurdering. • Faglig efter- og videreuddannelse, herunder AMU-kurser og ud-valgte akademi-uddannelser. • Opkvalificering af ufaglærte. • Deltagerbetaling til bl.a. udvalgte AMU-kurser og akademiuddan-nelser. • Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder, herunder forbere-dende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning, Danskuddannelse til udlændinge og Almen voksenuddannelse (AVU). For yderligere information henvises til www.pension.dk.

104 § 81 Stk. 4 Bidrag Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet om-regnes til et beløb pr. arbejdstime. Stk. 5 Tilskud Virksomhederne kan søge om tilskud i fonden. Bestyrelsen for kom-petenceudviklingsfonden fastsætter tilskudssatser. Ansøgning foreta-ges via www.pension.dk eller i forbindelse med tilmeldingen på vok-senuddannelse.dk. Stk. 6 Uoverensstemmelser Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller DIO III skønner, at bestemmel-serne om Bygge- og Anlægsbranchens Kompetenceudviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen. Stk. 7 Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig be-handling, jf. § 90. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift. § 81 Uddannelsesfond Stk. 1 Til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond indbetales et beløb svarende til 20 øre pr. faktisk præsteret arbejdstime for de på virk-somheden ansatte medarbejdere. Stk. 2 For virksomheder, der har tiltrådt overenskomsten, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen, udgør beløbet 35 øre pr. time. § 82 DA/LO Udviklingsfond Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 47 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til hoved-organisationernes bestemmelse.

105 § 82 Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2026 hæ-ves beløbet til 49 øre pr. arbejdstime. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2027 hæ-ves beløbet til 51 øre pr. arbejdstime.

106 § 83 KAPITEL 15. ANSÆTTELSE OG AF-SKEDIGELSE § 83 Ansættelse Stk. 1 Det tilstræbes, at antagelse af medarbejdere finder sted ved arbejds-tids begyndelse mandag. Stk. 2 Antages en brolæggersvend til mindre arbejder af under en dags va-righed, afregnes han med fuld dag. § 84 Afskedigelse Stk. 1 Opsigelsesvarsler For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstående tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsigel-sesfrister fra: Arbejdsgiverside Arbejderside Fra 0 til 1 års beskæftigelse 0 uger 0 uger Efter 1 års beskæftigelse 3 uger 1 uge Efter 3 års beskæftigelse 5 uger 2 uger Efter 5 års beskæftigelse 7 uger 2 uger Lærlingetid, herunder lærlingetid før det fyldte 18 år, tæller med i an-cienniteten, hvis lærlingen fortsætter i virksomheden efter endt ud-dannelse. Stk. 2 Ved afskedigelse kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til ophør ved en arbejdsdags udløb.

107 § 84 Stk. 3 Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, opsi-gelsen er modparten i hænde. Stk. 4 Det tilstræbes, at fratrædelse af medarbejdere finder sted ved kalen-derugens afslutning. Stk. 5 Medarbejdere, beskæftiget ved akkordarbejde, jf. Hovedaftalens § 4, stk. 2, kan dog tidligst fratræde ved akkordaftalens opfyldelse. Stk. 6 Uoverensstemmelse om opsigelsesanciennitet afgøres på baggrund af ATP- indbetalingerne. Stk. 7 Frihed i forbindelse med afskedigelse Medarbejdere, som afskediges med overenskomsternes opsigelses-varsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds-lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til fri-hed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kassen/fagfor-eningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold. Stk. 8 Genantagelse Hvis en medarbejder afskediges, men genantages efter en periode, der ikke overstiger 9 måneder, bevares den på afskedigelsestidspunktet opnåede opsigelsesanciennitet. Dette gælder dog ikke, såfremt virk-somheden tilbyder tids- eller opgavebestemt ansættelse i et tidsrum af indtil 49 kalenderdage. Organisationerne har påtaleret efter de fag-retlige regler, hvor misbrug skønnes at foreligge. Stk. 9 Afbrydelse i anciennitet Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke sygdom, barselsorlov og militærtjeneste. Stk. 10 Opsigelse under sygdom og tilskadekomst Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk-somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.

108 § 84 Stk. 11 Medarbejdere med 4 måneders anciennitet, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Stk. 12 Bortfald af opsigelsesvarsel Opsigelsesvarsel for virksomheden bortfalder • ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejds-standsning, • ved hjemsendelse jf. § 85, stk. 1 og 2 i forbindelse med indtræ-dende maskinstandsning, materialemangel, vejrlig, manglende ordretilgang eller lignende og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis. Stk. 13 Manglende varsel Hvis en medarbejder afskediges uden det varsel, han har krav på, og uden han selv har givet anledning til afskedigelsen, betaler virksom-heden en erstatning svarende til hans sædvanlige løn ved tidlønsar-bejde for det antal arbejdsdage overtrædelsen drejer sig om. Stk. 14 Hvis en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, betaler han et beløb til virksomheden sva-rende til den for den pågældende medarbejder gældende sædvanlige løn for tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen drejer sig om. Stk. 15 Tiltrædelse af andet arbejde Hvis en medarbejder er opsagt, og han kan påvise, at han kan tiltræde andet fast arbejde straks efter eller inden for sit opsigelsesvarsel til virksomheden, bør virksomheden acceptere dette. Stk. 16 Uddannelse i forbindelse med afskedigelse Medarbejdere, som har mindst 6 måneders anciennitet i virksomhe-den, har afhængigt af deres almindelige opsigelsesvarsel ret til op til 2 ugers frihed i opsigelsesperioden til efter- eller videreuddannelse med tilskud fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond (BAUF). Disse uger erstatter al ret til selvvalgt uddannelse.

109 § 85 Medarbejdere, der har været uafbrudt ansat i virksomheden i mindst 3 år, har ret til yderligere to ugers frihed til deltagelse i uddannelse med tilskud fra BAUF. Op til to ugers kursusdeltagelse efter afsnit 2 kan gennemføres i umid-delbar og uafbrudt forlængelse af den oprindelige opsigelsesperiode, og opsigelsesvarslet forlænges derved med kursusperioden. Virksom-heden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fra-trædelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt: a. Kursusdeltagelse skal i videst muligt omfang forsøges afholdt i den oprindelige opsigelsesperiode, hvilket såvel medarbejder som virksomhed skal medvirke til. b. Medarbejderen skal hurtigst muligt efter modtagelsen af opsigel-sen, dog senest inden opsigelsens udløb, skriftligt meddele virk-somheden om retten til disse op til to ugers uddannelse ønskes be-nyttet. Tilskuddet fra BAUF følger de almindelige regler herfor. Der kan være tale om et eller flere kurser. c. Medarbejderen er arbejdssøgende og til rådighed for arbejde, idet kursus med tilskud fra BAUF viger for tilbudt arbejde, også efter at kurset måtte være påbegyndt. d. Uddannelse i et forlænget opsigelsesvarsel er et valg, som træffes af medarbejderen, og som er til fordel for denne. Dette valg inde-bærer, at det forlængede opsigelsesvarsel ikke kan indgå i opnåelse eller forøgelse af eventuel fratrædelsesgodtgørelse efter funktio-nærlovens regler. Ovenstående afsnit 1-3 træder i kraft med virkning for ansøgninger indgivet til BAUF den 1. september 2025. § 85 Hjemsendelse Parterne har aftalt følgende retningslinjer om hjemsendelse, jf. § 84, stk. 12: Stk. 1 Grundlag for hjemsendelse Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele el-ler dele af vinterperioden – som f.eks. kabel- og ledningsarbejder,

110 § 85 brolægning og lignende – kan virksomheden hjemsende medarbej-dere i en periode. Stk. 2 Herudover kan medarbejderne i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, ordre-mangel og lignende. Stk. 3 Organisationerne anbefaler, at der ved arbejdsmangel forud for en hjemsendelse gennemføres en dialog om alternativt at benytte over-enskomstens muligheder for uddannelse. Stk. 4 Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i virksomhedens hjemsendelse af medarbejdere. Der er endvidere enighed om, at virk-somheden - så vidt muligt - bør orientere medarbejderen i så god tid som muligt inden hjemsendelsen. Stk. 5 Løn Når medarbejderne er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden. Stk. 6 Andet arbejde Såfremt medarbejderen under hjemsendelsen påbegynder anden be-skæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at medarbejderen ikke ønsker at vende tilbage og genop-tage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejderen er i så-danne tilfælde ikke pligtig til at give virksomheden et evt. opsigelses-varsel i henhold til overenskomsten. Stk. 7 Orientering om genoptagelse Efter 3 måneders hjemsendelse, bortset fra hjemsendelser, der er be-grundet i vejrmæssige og/eller sæsonmæssige forhold, kontakter virk-somheden medarbejderen med en orientering om, hvor lang tid hjem-sendelsen skønnes at vare, og om hvornår medarbejderen skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for de følgende 3 uger. Stk. 8 Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, betragtes med-arbejderen som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden.

111 § 85 Stk. 9 Genoptagelse af arbejdet Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal medarbejderen tilby-des arbejde igen. Stk. 10 Hjemsendte medarbejdere skal tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette arbejde. Stk. 11 Medarbejderen er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilbydes igen.

112 § 86 KAPITEL 16. UNGARBEJDERE § 86 Almindelige bestemmelser Aftalen omfatter ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 18 år, og bortset fra efterfølgende fravigelser er de mellem DIO III og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstræk-ning for disse. (Bestemmelserne gælder ikke for tagdækningsområdet.) § 87 Antagelse af ungarbejdere Stk. 1 På arbejdspladser, hvor der beskæftiges mindst 3 voksne ikke-fag-lærte medarbejdere, kan ungarbejdere beskæftiges på nedennævnte særlige vilkår i følgende omfang: Antal voksne medarbejdere Antal ungarbejdere 3-5 1 6-10 2 11-15 3 osv. osv. Stk. 2 På arbejdspladser, hvor arbejdet ikke strækker sig over 3 uger, kan der, selv om der kun beskæftiges 1 eller 2 voksne ikke-faglærte med-arbejdere, dog altid desuden beskæftiges 1 ungarbejder. Stk. 3 Hvor der beskæftiges flere ungarbejdere end foranstående, bliver de mellem DIO III og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstrækning for ungarbejdere ud over det fastsatte antal.

113 § 88 § 88 Aflønning af ungarbejdere Stk. 1 Timelønsarbejde Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt 2025 2026 2027 15 år, men ikke 16 år, fastsættes til 58,55 kr. 59,95 kr. 61,35 kr. 16 år, men ikke 17 år, fastsættes til 73,20 kr. 74,95 kr. 76,70 kr. 17 år, men ikke 18 år, fastsættes til 102,50 kr. 104,95 kr. 107,40 kr. af mindstebetalingssatsen for voksne medarbejdere inklusiv alle over-enskomstmæssige tillæg, jf. § 23. Lønnen for den enkelte ungarbejder aftales efter samme regler som for voksne medarbejdere, jf. § 29. Stk. 2 Akkordlønsarbejde Ungarbejdere, der er fyldt 16 år, kan efter aftale mellem akkordholdet og virksomheden deltage i akkorder sammen med de voksne medar-bejdere på følgende vilkår: Stk. 3 Akkordforskud Der udbetales som forskud på den ungarbejder tilkommende andel i akkordsummen, jf. nedenfor, de under stk. 1 fastsatte procenter af mindstebetalingssatsen, jf. § 23. Herudover ydes søgnehelligdagstil-læg som ved timelønsarbejde. Stk. 4 For akkorder, hvor faste tillæg er indregnet eller fastsat som procent-tillæg, regnes faste tillæg som udbetalt forskud. Stk. 5 Akkordopgørelse og akkordoverskud Når ungarbejderen er fyldt 16, men ikke 17 år, medregnes 40 %, når ungarbejderen er fyldt 17, men ikke 18 år, medregnes 56 % af hans timer i akkorden, og han får på disse timer samme akkordfortjeneste som de voksne medarbejdere som sin andel i den akkordholdet til-kommende akkordsum. Ved beregning af ungarbejderens overskud fradrages det ydede forskud på alle timer i akkorden.

114 § 89 Stk. 6 Eventuelt underskud i akkorden kan ikke modregnes i ungarbejde-rens overenskomstmæssige forskudsudbetaling eller i den akkordfor-tjeneste, han har krav på i henhold til foranstående. § 89 Sikkerhed og uddannelse Stk. 1 Der skal tages fornødent hensyn til ungarbejderens fysik og sikkerhed under hans beskæftigelse på arbejdspladsen. Stk. 2 Organisationerne er enige om at støtte særlige bestræbelser på at op-øve ungarbejdere i faget, også ved udnyttelse af de muligheder, der gives for deltagelse i kurser og lignende. Stk. 3 Ungarbejdere under 18 år må kun betjene visse maskiner, hvis arbej-det er et nødvendigt led i en uddannelsesaftale efter lov om erhvervs-uddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års varighed, som giver erhvervskompetence. Lavalderen er i sådanne tilfælde 15 år.

115 § 90 KAPITEL 17. REGLER FOR BEHAND-LING AF FAGLIG STRID § 90 Faglig strid Stk. 1 Lokalforhandling Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af underteg-nede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler. Stk. 2 Såfremt der på en virksomhed inden for overenskomstens område op-står uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdspladsen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring herom er frem-sat. Organisationerne anbefaler, at der udarbejdes et skriftligt referat fra mødet. Stk. 3 Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en repræ-sentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne. Stk. 4 Mægling Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem de-res organisation begære sagen videreført til mægling. Stk. 5 Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne øn-sker det. Stk. 6 Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglingsmøde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uover-ensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag og en genpart af et eventuelt referat fra den lokale forhandling. Stk. 7 Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 ar-bejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen fra modstående

116 § 90 organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale organisatio-nerne i mellem. Stk. 8 Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand-ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd. Stk. 9 På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra or-ganisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra hver orga-nisation, der herefter ved direkte forhandling søger at løse uoverens-stemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhand-lingsresultatet og underskriver det med bindende virkning for par-terne. Stk. 10 Organisationsmøde Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den videreføres til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mel-lem organisationerne. Stk. 11 Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den mod-stående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets afholdelse. Stk. 12 Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra modstå-ende organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale orga-nisationerne i mellem. Stk. 13 På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for mæglings-mændene suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt. Stk. 14 Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mægling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder. Stk. 15 Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilveje-bringe en løsning af uoverensstemmelsen.

117 § 90 Stk. 16 Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Referatet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne. Stk. 17 Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, fx hvis forbundet forgæves har søgt at komme i kontakt med virksomhe-den, påhviler det virksomheden at bevise over for DIO III, at overens-komstens bestemmelser overholdes. DIO III forelægger efter påkrav dokumentationen for forbundet. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens be-stemmelser ikke er overholdt, retter DIO III henvendelse til virksom-heden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. DIO III sender en kopi af denne henvendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden, kan forbundet indbringe sa-gen for Arbejdsretten. Stk. 18 Faglig voldgift Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen, for så vidt angår forståelsen af en forelig-gende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem orga-nisationerne bestående overenskomst, forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæring herom. Stk. 19 Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved voldgift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation. Stk. 20 Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverensstem-melsens art og omfang samt vedlægges genparter af referaterne fra den forudgående fagretlige behandling. Stk. 21 Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.

118 § 90 Stk. 22 Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med-lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan opnås enig-hed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne. Stk. 23 Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand. Stk. 24 Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurant- spørgs-mål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved juri-diske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige over-enskomstspørgsmål. Stk. 25 Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal be-handles af en faglig opmand eller en juridisk opmand, indkaldes begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmålet og træf-fer afgørelse i sagen. Stk. 26 Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt, kan de i fællesskab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gan-gen. Genvalg kan finde sted. Stk. 27 I sager om faglige spørgsmål, jf. stk. 24, fremsender den klagende or-ganisation en skriftlig sagsfremstilling senest 10 arbejdsdage før vold-giftsmødet, indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved vold-giftsmødet til modparten og opmanden. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsva-rende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opman-den. Stk. 28 I øvrige sager fremsender den klagende organisation en skriftlig sags-fremstilling senest 20 arbejdsdage før voldgiftsmødet indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden. Udveksling af eventuel

119 § 90 replik og duplik skal ske senest henholdsvis 6 arbejdsdage før voldgif-ten fra klager og senest 2 arbejdsdage før voldgiften fra indklagede. Stk. 29 Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsre-præsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten. Stk. 30 Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemmefler-tal. Stk. 31 Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse. Stk. 32 Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende arbejdsfor-holdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har personlig inte-resse. Stk. 33 Konflikt Regler for behandling af faglig strid indskrænker ikke de henhørende organisationers eller disses medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark. Stk. 34 Tidsfrister Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tidsfri-ster, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den om-stridte sag. Stk. 35 Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationerne er truffet skriftlig aftale herom. Stk. 36 Udbetaling efter mægling og voldgift Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og mod-taget kendelse og fordelingsliste.

120 § 91 § 91 Fagretlig behandling i bortvisningssager Stk. 1 I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstå-ende organisation, medmindre andet aftales. Stk. 2 Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæg-lingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en fag-lig voldgift. Stk. 3 I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden ombe-rammelse af den faglige voldgift. Stk. 4 Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 arbejds-dage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale § 92 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold Stk. 1 Indledende bestemmelser Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Be-stemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksom-heden. Stk. 2 Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vil-kår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres.

121 § 92 Stk. 3 Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekon-trakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentrepre-nøren har indgående kendskab til de gældende danske overenskomst- og aftaleforhold. Stk. 4 Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestem-melser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante FH-forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som ud-fører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. Stk. 5 Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv over-enskomst. Stk. 6 Organisationsmøde Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til DIO III. Tilsva-rende retter DIO III omgående henvendelse til forbundet. Stk. 7 Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisations-møde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet af-holdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales. Stk. 8 Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisations-mødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes. Stk. 9 Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.

122 § 92 Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på or-ganisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 ti-mer efter organisationsmødet. Stk. 10 Angår kravet en enkelt medarbejder forudsætter udleveringen af bag-grundsoplysninger medarbejderens samtykke. Stk. 11 Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en med-arbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensy-net til anonymitet sikres. Stk. 12 Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Stk. 13 Faglig voldgift Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enig-hed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan ud-valget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med hen-blik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt. Stk. 14 For virksomheder, der ikke er medlem af DIO III, består udvalget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet. Stk. 15 Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmel-ser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt vold-giftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbetalings-krav. Stk. 16 Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overens-komstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter DIO III sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne med-virker til sagens løsning. DIO III orienterer forbundet herom. Stk. 17 Orientering af forbundene Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisationsmø-det eller den faglige voldgift.

123 § 93 Stk. 18 Fortrolighed Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sagen er af-sluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten. § 93 Arbejdsret I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden klagen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Arbejdsgiverforenings og Fagbevægelsens Hovedorganisations medvirken. § 94 Hastesag Hvis der opstår uenighed mellem virksomheder og medarbejdere om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbringes som hastesag. Sagsbehandlingen følger tidsfristerne i "Norm for regler for behand-ling af faglig strid”. § 95 Arbejdsstandsning – vægring pga. sikkerhed og sundhed Stk. 1 Overenskomstens regler indskrænker ikke medarbejderes ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i arbejdsstandsninger med hjemmel i ”Norm for behandling af faglig strid”. Stk. 2 Der henvises i denne forbindelse til Normens § 17, stk. 2, hvoraf det fremgår, at hvis der opstår risiko for sikkerhed og sundhed, berettiger det medarbejderen til at standse arbejdet.

124 § 96 § 96 Overenskomststridige konflikter Stk. 1 Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af par-terne omgående indledes drøftelser mellem overenskomstparterne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen. Stk. 2 Hvis DIO III eller Fagligt Fælles Forbund efterfølgende finder det for-målstjenligt, skal der hurtigst muligt, dog senest 5 arbejdsdage efter begæring herom, holdes et opfølgningsmøde – så vidt muligt på virk-somheden. Stk. 3 Bestemmelserne ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende be-handling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaftalens regler herom.

125 § 97 KAPITEL 18. LIGELØNSNÆVN § 97 Ligelønsnævn Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende regler: Stk. 1 Overordnede rammer Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der kendes fra Afskedigelsesnævnet. Stk. 2 Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimple-menteringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører implemen-teringsaftaler skal føres ved Nævnet, medmindre de er omfattet af reg-len i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1. Stk. 3 Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3. Stk. 4 Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebestem-melser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejdsaftalen. Alene retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet. Stk. 5 Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sanktions-system. Stk. 6 Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og fortolk-ning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomstelementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forudsætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter påstand henvises til be-handling selvstændigt i det fagretlige system.

126 § 97 Stk. 7 Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige for-handlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved for-stås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og orga-nisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et forberedende møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedi-gelsesnævnet. Stk. 8 Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sags-behandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de of-test faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hen-sigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afbalancerer hensy-net til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sa-gerne. Stk. 9 Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpasninger.

127 § 98 KAPITEL 19. ØVRIGE BESTEMMEL-SER § 98 Arbejdstøj Stk. 1 Til medarbejdere med mere end 3 måneders ansættelse leverer virk-somheden 2 sæt standard arbejdstøj om året efter virksomheden valg. Levering af arbejdstøjet kan indgå i en af virksomheden fastlagt årlig rytme og er virksomhedens ejendom. § 99 Redskaber og værktøj Stk. 1 Nødvendige redskaber og værktøj leveres af virksomheden i god og brugbar stand. Når det er nødvendigt, leverer virksomheden nødven-digt og godkendt sikkerhedsfodtøj i god og brugbar stand, samt ar-bejdshandsker og i gravninger med fugtig jord og vand også overtræk-støj. Stk. 2 Redskaber og værktøj er virksomhedens ejendom. Stk. 3 Redskaber og værktøj skal behandles med omhu af medarbejderne. For bevislig skødesløs behandling kan vedkommende medarbejder gøres ansvarlig. Stk. 4 Ved akkordens afslutning tilbageleveres redskaber og værktøj til virk-somheden i brugbar stand. Stk. 5 Virksomheden leverer på forlangende en værktøjskasse med lås. Stk. 6 Brolægning Virksomheden leverer det nødvendige værktøj, der dog forbliver virk-somhedens ejendom.

128 § 100 Stk. 7 Tagdækning Gummisko, gummistøvler, arbejdshandsker, hammer og kniv udleve-res af virksomheden efter behov. Stk. 8 Til rensning af hænder leveres rensecreme. Stk. 9 De udleverede effekter (værktøj mv.), skal opbevares i en af virksom-heden udleveret værktøjskasse med lås eller lignende, og medarbej-derne er pligtige til i alle tilfælde, hvor de forlader arbejdspladsen, at opbevare effekterne i kassen. Hvis denne forholdsregel ikke iagttages, er medarbejderne erstatningspligtige for bortkomne effekter. Udleve-rede effekter er virksomhedens ejendom. § 100 Forsøgsordninger Stk. 1 Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lokalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens bestemmel-ser som f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige over-enskomstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af alternative sam-arbejdsformer, jobrotation, etablering af multisjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper. Stk. 2 I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det af-tales, at pensionsbidraget, særlig lønopsparing konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder, for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen. § 101 Elektroniske dokumenter Stk. 1 Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansæt-telsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.

129 § 102 Stk. 2 Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal med-arbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Ef-ter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende doku-menter ved henvendelse til virksomheden. § 102 Revision af overenskomst mv. Stk. 1 Ved eventuelle suppleringer eller ændringer i overenskomsten, samt spørgsmål hertil, nedsættes der et udvalg bestående af 2 repræsentan-ter fra DIO III og 2 repræsentanter fra forbundet. Stk. 2 Ved revision af regler i overenskomsten der har indflydelse på fag, hvor der er nedsat permanente priskurantudvalg, behandles ændrin-gerne i henhold til de respektive fags udvalg jf. §§ 51, 52, 53 og nyt 54. Stk. 3 Når en af parterne fremsætter ønske om at få et forslag behandlet, skal udvalget træde sammen inden for en frist af 14 hverdage. Stk. 4 Udvalget skal i alle tilfælde have endt sit arbejde inden for et tidsrum af 2 måneder og inden denne tidsfrists udløb have sendt en indstilling til organisationerne om godkendelse af suppleringer eller ændringer til overenskomsten, hvorom der er opnået enighed om. Stk. 5 Organisationerne har pligt til at tage stilling til sådanne indstillinger i løbet af 1 måned. Godkendte indstillinger af forslag til suppleringer eller ændringer i overenskomsten kan først træde i kraft 2 måneder efter, at de er godkendt af organisationerne. Stk. 6 Ovenstående forhindrer ikke parterne i at kræve en sag behandlet ef-ter de fagretlige regler, herunder §§ 43 og 45.

130 § 103 § 103 Entrepriseforhold Stk. 1 Der er mellem parterne enighed om at modvirke forsøg på omgåelse af denne overenskomsts bestemmelser. Stk. 2 Medlemmer af Fagligt Fælles Forbund bør i almindelighed ikke i næv-neværdigt omfang påtage sig de i hovedoverenskomsten omhandlede arbejder på egen regning og bør således ikke enkeltvis eller i fælles-skab overtage entreprenørarbejder eller give tilbud på sådanne arbej-der, idet formålet hermed blandt andet er at sikre, at de gældende løn-tariffer opretholdes ved, at arbejde i størst muligt omfang overdrages til virksomheder, der over for Fagligt Fælles Forbund er bundet til overenskomstmæssige lønninger. Stk. 3 Denne bestemmelse skal dog ikke være til hinder for, at medlemmer af Fagligt Fælles Forbund kan træde sammen i et lovligt stiftet og ind-registreret selskab til udførelse af arbejder som de i overenskomsten omhandlede. Stk. 4 Ved indgåelse af entrepriseaftaler skal DIO III medlemsvirksomheder være opmærksomme på det foran anførte. § 104 Vikararbejde Stk. 1 Vikarbureauet er medlem af DIO III: DIO III optager som medlemmer virksomheder, der er vikarbureauer. Stk. 2 Ansættelse af vikarer på DIO III overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler og kutymer. Stk. 3 Vikarbureauet er ikke medlem DIO III: Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte orga-nisationer er områdeoverenskomster.

131 § 104 Stk. 4 Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overens-komsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskom-sterne, hvis det udføres af en medarbejder eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentrepre-nør og undergivet dennes ledelsesret. Stk. 5 DIO III tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldig-hedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. Stk. 6 Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlede arbejde. Stk. 7 Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overens-komst- og aftaleforhold. Stk. 8 En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom-hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i Pension Danmark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-medlemsorganisa-tion og derigennem er omfattet af en overenskomstmæssig pensions-ordning. Stk. 9 Øvrige forhold: I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne be-skrevne regler. Stk. 10 Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rekvi-rentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere.

132 § 105 Stk. 11 Fagligt Fælles Forbund tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et FH-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikariater. § 105 Omgåelse af overenskomsten Stk. 1 Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en om-gåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansæt-telsesforhold (såkaldte ”arme og ben virksomheder”). Stk. 2 Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet. Stk. 3 Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af over-enskomsten kan behandles i henhold til de fagretlige regler. Stk. 4 Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskom-stens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstæn-dige: • udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet • er ansvarlig for arbejdets kvalitet • er økonomisk ansvarlig • bærer den økonomiske risiko ved arbejdet. § 106 Ansættelseskodeks Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for med-arbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydelser i til-knytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse

133 § 107 vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale. § 107 Overenskomstens varighed Overenskomsten med tilhørende forhandlede protokollater, akkord-tidsfortegnelser og prislister mv. træder i kraft fra og med den 1. marts 2025 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den i over-ensstemmelse med de til enhver tid gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2028. København, den 4. marts 2025 For Fagligt Fælles Forbund: For DI Overenskomst III: Claus von Elling Niels Grøn

134 § 1 KAPITEL 20. LÆRLINGE Bestemmelserne gælder for lærlinge, som ansættes i henhold til Lov om erhvervsuddannelser til uddannelse inden for entreprenørområ-det (anlægsstruktører og bygningsstruktører, brolæggerlærlinge og tagdækkerlærlinge). For uddannelsesaftalen gælder de af de faglige udvalg til enhver tid fastsatte bestemmelser. Oprettelse af uddannelsesforhold skal godkendes af Det faglige fæl-lesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget, Bygmestervej 5, 2400 København NV. § 1 Den daglige arbejdstid Stk. 1 Den daglige og ugentlige arbejdstid (herunder fridage) samt placering heraf er den samme, som er gældende for svende/ voksne medarbej-dere i samme virksomhed. Stk. 2 Er lærlingen afgivet til skole, er det dog skolens arbejdstid/møde-reg-ler der er gældende. Stk. 3 Feriefridag Lærlinges 5 feriefridage betales ved afholdelse af feriefridagene med den aftalte lærlingeløn. Stk. 4 De etablerede feriefridage placeres efter ferielovens regler om place-ring af restferie. Lærlinge kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår, uanset eventuelt jobskifte i løbet af kalenderåret. Stk. 5 Lærlinge, der påbegynder eller afslutter lærlingeforhold, optjener ret til ½ feriefridag pr. måneds ansættelse, dog max. 5 feriefridage pr. kalenderår.

135 § 2 I de øvrige kalenderår har lærlingen ret til 5 feriefridage pr. kalen-derår. Stk. 6 Lærlinge får kompensation for ikke afholdte feriefridage. § 2 Læretiden Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen for det pågældende fag. § 3 Løn Stk. 1 Mindstelønnen for lærlinge udgør fra begyndelsen af den løn-ningsuge, hvori indgår: 1. maj 2025 1. marts 2026 1. marts 2027 1. år kr. pr. time 82,90 kr. 85,80 kr. 88,80 kr. 2. år kr. pr. time 98,00 kr. 101,45 kr. 105,00 kr. 3. år kr. pr. time 118,30 kr. 122,45 kr. 126,75 kr. 4. år kr. pr. time 137,10 kr. 141,90 kr. 146,90 kr. Uanset påbegyndelsesdatoen reguleres lønnen altid bagud fra svende-prøvens afslutningstidspunkt med 52 uger for 4., 3. og 2. løntrin. Uddannelsesaftaler indgået før 1. august 2020 EUX-lærlinge følger reglerne i det pågældende fags lærlingeoverens-komst, dog således at lønnen reguleres på følgende måde: • Uanset begyndelsesdatoen reguleres lønnen bagud fra 1. februar for svendeprøveafslutning sidste fredag i marts henholdsvis 1. au-gust for svendeprøveafslutning sidste fredag i september i afslut-ningsåret med 52 uger for henholdsvis 4., 3. og 2. løntrin. Eventuel løn tidligere i uddannelsesforløbet sker med satsen for løntrin 1 og er tidsmæssig variabel.

136 § 4 • Uddannelsestiden efter 1. februar henholdsvis 1. august i afslut-ningsåret aflønnes med den til enhver tid gældende mindstbeta-lingssats/minimaltimeløn til svende/voksne medarbejdere i den respektive overenskomst. Uddannelsesaftaler indgået efter 1. august 2020 EUX-lærlinge følger reglerne i det pågældende fags lærlingeoverens-komst, dog således at lønnen reguleres på følgende måde. • Uanset begyndelsesdatoen reguleres lønnen bagud • fra 1. februar for svendeprøve med afslutning sidste fredag i september i afslutningsåret • Og fra 1. august for svendeprøve med afslutning sidste fre-dag i den efterfølgende marts i afslutningsåret • Reguleringen bagud sker med 1 år, for henholdsvis 4., 3. og 2. løntrin. Eventuel løn tidligere i uddannelsesforløbet sker med satsen for løntrin 1 og er tidsmæssig variabel. • Uddannelsestiden mellem 1. februar og sidste fredag i september i afslutningsåret henholdsvis 1. august og sidste fredag i den ef-terfølgende marts i afslutningsåret aflønnes med den til enhver tid gældende mindstbetalingssats/minimaltimeløn til svende/voksne medarbejdere i den respektive overenskomst. Virksomheden og lærlinge, der er begyndt erhvervsuddannelsen før den 1. august 2020, kan aftale at overgå til uddannelsen efter den nye bekendtgørelse i overensstemmelse med eventuelle overgangsordnin-ger, som er fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan. § 4 Voksenlærlinge Stk. 1 I det tilfælde at firmaet ønsker at modtage AUB’s særlige refusionssats for voksenlærlinge, skal to særlige betingelser være opfyldt. Stk. 2 Voksenlærlingen skal mindst være 25 år ved uddannelsens begyn-delse.

137 § 5 Stk. 3 Lønnen skal under uddannelsesforløbet mindst udgøre fagets mind-ste betalingssats. § 5 Lærlinge i svendenes akkord Ved lærlinges og voksenlærlinges deltagelse i akkord henvises til be-stemmelserne, som gælder for svende/voksne medarbejdere. § 6 Løn- og ansættelsesforhold Stk. 1 Lønudbetaling Lærlinge ydes løn for 37 timer pr. uge inkl. søgnehelligdage med fra-drag for eventuelle forsømmelser, der ikke skyldes sygdom. Stk. 2 Graviditetsundersøgelse Der ydes frihed efter samme regler som gælder for svende/voksne medarbejdere, med den for lærlingen gældende lønsats, dog maksi-malt den for svende/voksne medarbejdere gældende maksimumssats. Stk. 3 Barselsløn Der ydes frihed efter samme regler, som gælder for svende/voksne medarbejdere, med den for lærlingen gældende lønsats, dog maksi-malt den for svende / voksne medarbejdere gældende maksimums-sats. Stk. 4 Barns 1. sygedag Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for sven-dene/voksne medarbejdere, med den for lærlingen gældende lønsats, dog maksimalt den for svende / voksne medarbejdere gældende mak-simumssats. Stk. 5 Børns hospitalsindlæggelse Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for sven-dene/voksne medarbejdere, med den for lærlingen gældende lønsats, dog maksimalt den for svende/voksne medarbejdere gældende mak-simumssats.

138 § 7 Stk. 6 Sundhedsordning Lærlinge er omfattet af samme sundhedsordning, som gælder for voksne medarbejdere. Stk. 7 Skoleperiode I skoleperioder ydes der løn med den for lærlingen gældende lønsats. Stk. 8 Session Ved fremmøde på session inden for normal arbejdstid ydes der lær-lingen løn for den medgåede tid. § 7 Særlig lønopsparing Stk. 1 Særlig lønopsparing For lærlinge, der er ansat i henhold til overenskomsten mellem ne-denstående parter, oprettes en særlig lønopsparingsordning, hvortil virksomheden betaler følgende beløb, fra begyndelsen af den lønning-suge, hvori: 1. marts 2024, indgår 5 % 1. marts 2026 indgår 6 % 1. marts 2027 indgår 7 % Feriepenge indgår i beløbet. Stk. 2 Udbetaling Beløbet udbetales til medarbejderne sammen med lønnen for decem-ber måned. Efter aftale kan beløbet i stedet indbetales på lærlingens pensionskonto, i det omfang, der er etableret en sådan efter overens-komstens bestemmelser Stk. 3 Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn. § 8 Pension Stk. 1 Lærlinge bliver omfattet af pensionsordningen, når de er fyldt 18 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde.

139 § 9 Stk. 2 Lærlinge over 18 år, som efter læretiden fortsætter i samme virksom-hed, får medregnet læretiden i den anciennitetsgivende beskæftigelse. Stk. 3 Bidragssatserne til pensionsordningen fremgår af kapitel 10, § 55. § 9 Forsikringsydelser til lærlinge Stk. 1 Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensi-ons- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikringsydelser: Løbende pension ved førtidspension (årligt) 33.000 kr. Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme 100.000 kr. Engangsbeløb ved dødsfald 100.000 kr. Stk. 2 PensionDanmark sundhedsordning Virksomheden afholder udgifterne ved ordningen, der etableres i regi af PensionDanmark. Stk. 3 Såfremt lærlingen overgår til at være omfattet af Pension Danmark ophører virksomheden forpligtelse efter denne bestemmelse. § 10 Arbejdstøj Lærlinge har samme ret til arbejdstøj som voksne medarbejdere. § 11 Sikkerhedsfodtøj Virksomheden udleverer sikkerhedsfodtøj 1. gang ved påbegyndelse af uddannelsen, og i den efterfølgende læretid efter samme regler, som gælder for svende/voksne medarbejdere i det pågældende fag.

140 § 12 § 12 Værktøj Stk. 1 Struktør- og brolæggerlærlinge får stillet værktøj inklusiv håndbøger til rådighed af virksomheden i forbindelse med uddannelsens start. Stk. 2 Det nødvendige værktøj fremgår af en værktøjsliste, som udarbejdes af Det faglige fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfa-get. Stk. 3 Såfremt lærlingen ikke ved skolestart medbringer værktøj, udleveres det af skolen og betales af virksomheden i henhold til værktøjslistens vejledende priser. Stk. 4 Værktøjet tilhører virksomheden bortset fra bøger, der tilhører lær-lingen. Stk. 5 For brolæggerlærlinge forbliver duks, stol og hammer lærlingens ejendom efter endt uddannelse. § 13 Rejsegodtgørelse Stk. 1 Praktikperioden Lærlinge ydes rejsegodtgørelse efter samme regler, som gælder for svende og voksne medarbejdere. Stk. 2 Ude og rejsearbejde Hvor lærlingen udfører ude- eller rejsearbejde, ydes betaling efter samme regler, som gælder for svende/voksne medarbejdere idet på-gældende fag. Stk. 3 Skoleperiode Virksomheden godtgør lærlingens udgifter ved befordring for hele skolevejen, når den samlede længde er mindst 20 km pr. dag (rejse-dag). Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl eller ind-kvarteringssted til skole, mellem flere af skolens undervisningsafde-linger og tilbage til enten bopæl eller indkvarteringssted.

141 § 13 For indkvarterede lærlinge ydes befordringstilskud for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem indkvarteringsstedet og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend samt påske– og ju-leferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. 3 i øvrigt er opfyldt. Stk. 4 Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved lærlin-gens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende lærling går. Stk. 5 Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis benyttelse af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende lærling, kan eget befordringsmid-del anvendes. Stk. 6 Hvis offentlig befordring benyttes, ydes godtgørelse for faktisk af-holdte udgifter. Befordringen skal foretages på en efter de stedlige for-hold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o. lign. Stk. 7 Anvendes eget befordringsmiddel, ydes en godtgørelse svarende til det til enhver tid gældende befordringstilskud til deltagere på efterud-dannelseskurser, p.t. 1,12 kr. pr. km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Beløbet reguleres i overenskomsten med de takster, som fastsættes for hvert indkomstår af Skatterådet efter Ligningslo-vens § 9 C. I tilfælde af at lovgivningen på området ændres, kan denne bestem-melse opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til en overenskomst-periodes udløb. Stk. 8 AUB betaler efter gældende regler udgiften til ophold på skolehjem, som fastlægges i de årlige finanslove: a. Når lærlingen og virksomheden har aftalt et skoleophold på et be-stemt uddannelsessted efter reglerne om frit skolevalg i erhvervs-uddannelserne, og transporttiden mellem lærlingens bopæl og virksomheden/ uddannelsesstedet er over 5 kvarter eller når lær-lingen er optaget på skolehjem under oplæringen, og der er mere

142 § 14 end 5 kvarters transporttid mellem lærlingens bopæl og virksom-heden. b. Hvor elevens deltagelse i uddannelse alene kan finde sted på en skole, som berettiger til optagelse på skolehjem med betaling efter den takst, som er fastsat i de årlige finanslove. Anmærkning I det omfang reglerne i erhvervsuddannelsesloven på et senere tids-punkt bliver ændret, så forudsætningerne forandres afgørende, for-handler overenskomstens parter om ændringernes konsekvenser. I tilfælde af uenighed kan spørgsmålet forhandles mellem FH og DA. Stk. 9 Bestemmelserne i stk. 4, 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på be-fordringsgodtgørelse efter stk. 3. Stk. 10 Ovennævnte befordringsgodtgørelse udbetales, efter modtaget doku-mentation løbende bagud på de normale lønudbetalingsdage. Stk. 11 Hvis der på området “rejsegodtgørelse under skoleperioden” frem-kommer offentlige eller generelle løsninger, træder disse i stedet for ovennævnte regler. Stk. 12 Er befordringen mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betin-gelserne til afstanden i stk. 3. § 14 Velfærdsforanstaltninger Erstatning i forbindelse med manglende velfærdsforanstaltninger ydes efter samme regler, som gælder for svende/voksne medarbej-dere. § 15 Feriebestemmelser Der henvises til bestemmelserne i ferieloven.

143 § 16 Stk. 1 Feriegarantiordning Vedrørende ferieløn/feriegodtgørelse er den mellem organisatio-nerne gældende feriegarantiaftale også gældende for lærlinge. Stk. 2 Feriepenge af akkordoverskud Når svende/voksne medarbejdere yder lærlinge og voksenlærlinge ak-kordoverskud, tilfalder den til beløbet svarende feriegodtgørelse og særlig lønopsparing lærlingene. § 16 Særlige bestemmelser Stk. 1 Skole For lærlinge gælder følgende: • Uddannelsesdepositum udlægges af virksomheden • Gebyr for rekvisitter m.v. betales af virksomheden Stk. 2 Svendeprøve Udgifter i forbindelse med lærlinges aflæggelse af svendeprøve betales af virksomheden. Stk. 3 Arbejdsmiljørepræsentant Lærlinge kan ikke vælges til arbejdsmiljørepræsentant i uddannelses-perioden. § 17 Overarbejde Stk. 1 Lærlinge kan deltage i overarbejde efter samme regler som for voksne medarbejdere. Stk. 2 Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må normalt ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne. Stk. 3 Lærlinge under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.

144 § 18 Stk. 4 For overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen 50 % Stk. 5 Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejds-tids begyndelse, dog ikke før kl. 06.00. Stk. 6 For overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal ar-bejdstids begyndelse betales med et tillæg til timelønnen af 100 % Stk. 7 Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til timeløn-nen af 100 % Stk. 8 Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. § 3. § 18 Fagretlig behandling Stk. 1 Fremkommer der til organisationerne klager over mangelfuld uddan-nelse og uddannelsesmæssige forhold – det kan eksempelvis være re-levans af arbejdsopgaver, kvalitet, varighed, ophævelse, personlige forhold mellem lærling, virksomhed, svende, (fremmøde) m.m. – fo-relægges klagen for det pågældende faglige udvalg. Udvalget behand-ler herefter sagen i henhold til bestemmelserne i Erhvervsuddannel-sesloven og i øvrigt efter de mellem organisationerne aftalte regler. Stk. 2 Øvrige uoverensstemmelser mellem lærling og virksomhed søges for-ligt ved forhandling jf. fagets fagretlige regler (det vil sige lokal for-handling, lokal mægling/mægling, organisationsmøde/organisati-onsmægling), dog kan uoverensstemmelser mellem lærling og virk-somhed ikke videreføres til voldgift. Såfremt enighed ikke opnås,

145 § 18 indbringes sagen for det faglige udvalg førend videreførelse ved Tvi-stighedsnævnet. Såfremt enighed opnås og aftalen ikke efterleves, be-tragtes det som brud på denne bestemmelse og sagen kan indbringes for arbejdsretten. Stk. 3 Såfremt en sag videreføres til Tvistighedsnævnet og afvises af dette, fordi der er tale om fortolkning af lærlingeafsnittet i overenskomsten, genoptages sagen til fornyet behandling mellem organisationerne. Så-fremt enighed ikke opnås, kan sager af denne karakter videreføres til endelig afgørelse ved faglig voldgift.

146 Protokollat 1 PROTOKOLLAT 1 om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter Dansk Byggeri og 3F vil i fællesskab iværksætte en række aktiviteter, der tilsammen skal sikre, at der kan rekrutteres den fornødne kvalifi-cerede arbejdskraft til de mange bygge – og anlægsprojekter. Fokus skal rettes både mod at få flere unge ind i branchen gennem erhvervsuddannelserne og at opkvalificere ledige til arbejde i bran-chen. Rekruttering Dansk Byggeri og 3F vil fortsætte arbejdet fra sidste overenskomstpe-riode med at skaffe flere praktikpladser og elever til byggebranchen. Derudover vil parterne arbejde aktivt for at få omskolet og opkvalifi-ceret ledige til bygge- og anlægsbranchen. Dette skal ske ved at bruge eksisterende ordninger som f.eks. • voksenlærlingeordningen, som har vist sig at være en glimrende rekrutteringskanal blandt voksne ledige og beskæftigede • jobrotation hvor beskæftigede kommer i uddannelse og ledige både opkvalificeres og får mulighed for at få arbejdserfaring • brug af uddannelsespakker udarbejdet af parterne gerne supple-ret med virksomhedspraktik. Dansk Byggeri og 3F vil arbejde for, at der nedsættes en task force i regionerne, bestående af bl.a. repræsentanter fra 3F, Dansk Byggeri, beskæftigelsesregionen, jobcentre og uddannelsesinstitutioner, som skal medvirke til at koordinere aktiviteterne. Parterne er enige om, at udgifter til projekter og fælles aktiviteter fi-nansieres gennem Bygge – og anlægsbranchens Udviklingsfond. København, den 2. marts 2014

147 Protokollat 2 PROTOKOLLAT 2 om pensionsforhold for udstationerende virksomheder Ved et møde dags dato mellem nedennævnte parter om pensionsfor-hold for udstationerede medarbejdere er der indgået følgende aftale om betaling af pensionsbidrag til udstationerede medarbejdere, der i medfør af Pensionsdirektivet (nr. 1998/49) oppebærer pensionsbi-drag til en supplerende pensionsordning i hjemlandet: Formål Aftalens formål er at undgå dobbeltbetaling af pensionsbidrag, og at udstationerede medarbejdere sikres betaling på samme niveau som øvrige omfattede af overenskomsten. Den udstationerende virksom-hed må således ikke stilles ringere eller bedre end en tilsvarende dansk virksomhed, såfremt der betales bidrag til en supplerende pen-sionsordning i hjemlandet. Pligt til at betale pensionsbidrag Såfremt den udenlandske virksomhed under udstationeringen indbe-taler bidrag til en supplerende pensionsordning i hjemlandet, undta-ges virksomheden fra pligten til at foretage indbetalinger af pensions-bidrag til PensionDanmark, for de medarbejdere der er omfattet af en supplerende pensionsordning i hjemlandet. Virksomhedens doku-menterede bidrag til en supplerende pensionsordning i hjemlandet kan modregnes i bidragene som virksomheden skal betale i henhold til overenskomsten. I stedet for indbetaling af pensionsbidrag til PensionDanmark indbe-taler virksomheden differencebeløbet op til den efter overenskomsten gældende pensionssats til en supplerende pensionsordning for med-arbejderen i hjemlandet eller udbetaler differencen som et løntillæg til medarbejderen. Afregning af det resterende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomsternes bestemmelser herom, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperiode. Pensionsbidraget/løntillægget beregnes af de samme løndele, som indgår i pensionsgrundlaget i henhold til overenskomsten. Dette uan-set om den pågældende løndel er skattepligtig i hjemlandet.

148 Protokollat 2 Kontakt til PensionDanmark Der er enighed om, at parterne efterfølgende optager drøftelser med PensionDanmark med henblik på den praktiske implementering af af-talen i PensionDanmarks system. Ikrafttrædelse Aftalen træder i kraft pr. 28. februar 2017. Godkendelse Aftalen er indgået under forbehold for organisationernes godken-delse. København, den 20. januar 2017

149 Protokollat 3 PROTOKOLLAT 3 om oplysninger om brug af underentreprenører På begæring fra tillidsrepræsentanten eller forbundet skal virksomhe-den oplyse, hvilke underentreprenører, der aktuelt udfører opgaver for virksomheden inden for overenskomstens faglige gyldighedsom-råde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet, CVR-nummer og adressen, som underentreprenøren har oplyst til virksomheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underentreprenører kan vide-regives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse. Aftalen indsættes som protokollat i overenskomsten. Aftalen kan af begge parter opsiges til bortfald med 6 måneders varsel til en overenskomstperiodes udløb. København, den 7. marts 2017

150 Protokollat 4 PROTOKOLLAT 4 om ophævelse af protokollater Der er enighed om, at de protokollater der består mellem organisati-onerne om, at arbejdsmiljøuddannelsen er indeholdt i lærlingeuddan-nelserne ophæves og dermed ikke vil være gældende fremadrettet. Der er videre enighed om at de elever, der bagudrettet i deres elevtid har fået arbejdsmiljøuddannelsen og indenfor de første fem år efter afslutningen af deres uddannelse vælges til Arbejdsmiljørepræsen-tant, beholder deres individuelle mulighed for at blive tilmeldt den 2-dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen. Rammer for aftalen Der er enighed om, • at aftalen er gældende for elevforhold beskrevet i Lov om Er-hvervsuddannelser • at aftalen er gældende for elevfohold inden for de uddannelsesret-ninger, der er underlagt Bygge- og Anlægsoverenskomsten, Byg-ningsoverenskomsten, Murer- og Murerarbejdsmandsoverens-komsten, Gulvoverenskomsten og Industrioverenskomsten mel-lem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund • at de berørte protokollat er: o protokollat af 27. januar 2000 vedrørende arbejdsmiljøud-dannelse (BYG og TIB) o protokollat nr. 6 af 28. februar 2007 om arbejdsmiljøuddan-nelse (DB og 3F) o protokollat nr. 16 af 28. februar 2007 om arbejdsmiljøuddan-nelse (DB og 3F) o protokollat nr. 16 af 15. marts 2007 om arbejdsmiljøuddan-nelse for stenhuggerelever (DB og 3F) København, den 4. april 2019

151 Protokollat 5 PROTOKOLLAT 5 om forordning nr. 2016/679 om databeskyttelse Parterne er enige om, at bestemmelserne i overenskomsterne og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018. Parterne er endvidere enige om, at det ved gennemførelse af Databe-skyttelsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis om be-handling, herunder indsamling, opbevaring og udlevering af person-oplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtel-ser kan fortsætte, herunder også overenskomsternes bestemmelser om fremlæggelse af relevante baggrundsoplysninger. Parterne har indgået en aftale om anonymisering i forbindelse med udlevering af relevante baggrundsoplysninger, som optrykkes som protokollat i overenskomsterne. København, den 17. marts 2020 Bilag til ovennævnte protokollat Protokollat om anonymisering af oplysninger vedrørende udenland-ske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold Det fremgår af protokollat af 2012.06.21 at: Omfanget af dokumentation som skal fremlægges/udleve-res Der er enighed om, at det er parternes fælles hensigt at oplyse sagerne på organisationsmødet. Dansk Byggeri tilkendegav, at det påhviler arbejdsgiversiden, at alle re-levante baggrundsoplysninger er fremlagt på organisationsmødet.

152 Protokollat 5 Der er endelig enighed om, at udlevering af oplysningerne skal opfylde overenskomstens bestemmelser og de aftalte hensyn til anonymisering. Hensynet til anonymisering betyder konkret at personoplysningerne i den relevante dokumentation anonymiseres til følgende: • Fornavn og de 2 første bogstaver i efternavnet. I tilfælde af sam-menfald oplyses yderligere bogstaver. • Fødselsdato. Dag, måned og år. • Registreringsnummer og de sidste 4 cifre i kontonummeret. I til-fælde af sammenfald oplyses yderligere numre. Hvor parterne er enige om at oplysninger om bolig er relevant oplyses også adressen for opholdet i Danmark. Det kan f.eks. være ved bereg-ning af kørepenge. Der tages forbehold for specielle sager hvor der kan være behov for yderligere personoplysninger for opnåelse af aftalens formål. København, den 1. oktober 2018 Dansk Byggeri 3F Sign. Anja Bülow Jensen Sign. Palle Bisgaard

153 Protokollat 6 PROTOKOLLAT 6 om 2x2 kurser Parterne er enige om, at et godt samarbejde mellem ledelsen og med-arbejderne i virksomheden er en forudsætning for udvikling af virk-somhedens produktivitet og konkurrenceevne og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder. Parterne er derfor enige om følgende bestemmelser udgår: Bygge- og anlægsoverenskomstens § 72, stk. 7. Bygningsoverenskomstens § 63, stk. 7 Overenskomsten for murer- og murerarbejdsmandsarbejde § 57, stk. 7 Industrioverenskomstens § 44, stk. 8 Gulvoverenskomstens § 56, stk. 11. Som erstatning for ovenstående udgår Bygge- og anlægsoverenskom-stens § 72, stk. 7 og følgende bestemmelse indsættes som ny § 74 (de efterfølgende paragraffer rykkes): ”§74 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsen-tanter Nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tilby-des et kursus af 2x2 dages varighed. Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Efter aftale med virksomheden kan arbejdsmiljørepræsentanten gives den tilsvarende frihed. Forbundet forestår betalingen af tillids- og arbejdsmiljørepræsentan-ten. Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvir-ker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.”

154 Protokollat 6 Parterne er enige om, at 3F forestår afregning af indtægtstab og trans-portudgiften til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten, og at 3F får dækket disse udgifter, samt udgifterne til underviser og konference-sted og tilskud til administration af udbetalingerne til medlemmerne. 3F og Dansk Byggeri træffer nærmere aftale om retningslinjerne for fondsrefusion til forbundet og om betaling af et beløb som indeholder de driftsomkostninger der er forbundet med administrationen af ord-ningen. København, den 17. marts 2020

155 Protokollat 7 PROTOKOLLAT 7 om grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen samt byggematerialeindustrien Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen samt byggematerialein-dustrien spiller en central rolle i den grønne omstilling. Virksomhe-derne og deres medarbejdere vil i den kommende overenskomstperi-ode skulle levere løsninger, der understøtter og muliggør den grønne omstilling inden for følgende overordnede områder: • Bæredygtigt byggeri • Energieffektivt byggeri • Cirkulær økonomi med genbrug og genanvendelse • Klima – og kystsikring Ikke mindst arbejdet i de af regeringen nedsatte klimapartnerskaber vil stille nye krav til kompetencer, produktions- og arbejdsprocesser samt strategi for bæredygtigt byggeri samt en lignende strategi for cir-kulær økonomi stiller nye krav til bygge- og anlægsbranchens samt byggematerialeindustriens processer og produkter. Parterne er derfor enige om i fællesskab at arbejde med kortlægning af behov for nye kompetencer og nye incitamenter, der kan under-støtte branchens arbejde med grøn omstilling. Forslagene fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægsprocessen pe-ger helt konkret på følgende forslag: • Tørt byggeri og tørre materialer som vil nedsætte behovet for ud-tørring. • Eldrevne maskiner, værktøj og el-opvarmning som vil nedsætte forbruget af diesel. • Begrænse materialespild og dermed formindske affaldsmængden.

156 Protokollat 7 • Bedre planlægning, logistik og inddragelse af medarbejderne vil skabe mindre kørsel med både folk og materialer, og vil kunne for-mindske byggetiden Disse forslag vil således stå i centrum for det samarbejde, der skal fo-regå mellem ledelse og medarbejdere for at sikre en grøn omstilling i byggeprocessen. Dette samarbejde vil kunne understøttes af økono-miske incitamenter for virksomhed og medarbejdere i forhold til at nå konkrete mål. Parterne vil understøtte dette samarbejde i virksomhederne. Parterne er tillige enige om at samarbejde om aktiviteter i en kom-mende erhvervsklynge for Byggeri og Anlæg, der forventes etableret fra 1. januar 2021 på baggrund af basisfinansiering fra Erhvervsmini-steriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Erhvervsklyn-gen for Byggeri og Anlæg vil som et af sine centrale fokusområder skulle arbejde med projekter og udviklingsaktiviteter inden for bære-dygtigt byggeri og grøn omstilling. Parterne er tillige enige om løbende at samarbejde om innovation og udvikling af løsninger, der placerer bygge- og anlægsbranchen samt byggematerialeindustrien centralt som leverandør af løsninger, der understøtter den grønne dagsorden. Dette for at styrke den danske ambition om grøn omstilling og for at gøre den grønne omstilling til en dansk styrkeposition såvel nationalt som internationalt Aftalen skrives ind som et protokollat i overenskomsterne. København, den 17. marts 2020

157 Protokollat 8 PROTOKOLLAT 8 om digital indberetning 1. Der er mulighed for, ved lokal enighed, at lade indberetninger ske di-gitalt. Dog kan virksomheden med 3 måneders varsel benytte sig af digital indberetning, medmindre andet aftales. Efter udløbet af varslet vil medarbejdere, som ikke kan benytte digitale løsninger fortsat kunne indberette som hidtil. 2. Den digitale indberetning følger de almindelige retningslinjer for ind-beretning af ugesedler i henhold til overenskomstens bestemmelser herom. 3. Den digitale indberetning skal give mulighed for at indberette alle løn-dele og godtgørelser, herunder men ikke begrænset til overtid, gene-tillæg, oplysninger om arbejdsart ved fritekstfelter og afkrydsnings-felter. 4. Virksomheden stiller det nødvendige udstyr til rådighed for den digi-tale indberetning for medarbejderne. Den enkelte medarbejdere har ikke ret til personligt udstyr. 5. Hvis der anvendes digital indberetning skal medarbejderen have en kvittering, som dokumenterer det af medarbejderen indberettede. Kvitteringen sendes til e-Boks eller den af medarbejderen sidst an-meldte e-mailadresse. 6. Kvitteringen fremsendes forud for evt. kritik af den af medarbejderen digitale indberetning, dog senest 2 dage før lønudbetaling. 7. Foretager virksomheden kritik af det indberettede skal meddelelse herom ske til medarbejderen, indenfor overenskomstens tidsfrist, dog senest samtidig med lønudbetaling.

158 Protokollat 8 8. Medarbejderen kan herudover, af virksomheden, rekvirere en kvitte-ring, samt evt. kritik, ved fysisk udskrift, fotokopi eller lign. 9. Når virksomheden har endeligt godtkendt indberetningerne, kan medarbejderen ikke længere rette i de godkendte indberetninger. 10. Uoverensstemmelser om digitale indberetninger kan behandles efter regler for behandling af faglig strid. Ovenstående træder i kraft den 1. januar 2024 København, den 7. marts 2023

159 Protokollat 9 PROTOKOLLAT 9 om overenskomstimplementering af visse EU-direktiver Overenskomstparterne er enige om at nedsætte en fælles arbejds-gruppe med det formål, at nå til enighed om en model for overens-komstimplementering af følgende EU-direktiver. • EF-direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrø-rende tidsbegrænset ansættelse (tidsbegrænset ansættelses direk-tivet) • EF-direktiv nr. 97/81 af 15. december 1997 om rammeaftalen ved-rørende deltidsarbejde (deltidsdirektivet) • EF-direktiv nr. 93/104 af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden (arbejdstidsdi-rektivet) Arbejdet forventes færdiggjort inden udgangen af 2024, og implemen-teringen forventes gennemført i forbindelse med den kommende overenskomstforhandling. Parterne er enige om, at indtil parterne aftaler en fuldstændig over-enskomstimplementering af ovennævnte 3 EU-direktiver, vil hjem-melsgrundlaget for tvister være følgende DA-LO aftaler: • DA-LO aftalen om implementering af direktivet om tilrettelæggel-sen af arbejdstiden af 7. januar 2000, • DA-LO aftalen om implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse af 7. august 2002, • DA-LO aftalen om implementering af direktivet om deltidsarbejde af 9. januar 2001 Indtil en eventuel overenskomstimplementering er gennemført i par-ternes overenskomster, kan parterne rejse krav i henhold til de oven-nævnte tre aftaler som hidtil.

160 Protokollat 9 København, den 7. marts 2023

161 Protokollat 10 PROTOKOLLAT 10 om løndannelse i parternes overenskomster Organisationsaftale om de lokale lønforhandlinger Parterne er enige om, at løndannelsen i parternes overenskomster skal ske lokalt, og at både de lokale parter og overenskomstparterne har en fælles interesse i at understøtte mindstebetalingssystemet. Hvis de lokale parter ønsker, at lønnen forhandles kollektivt, er over-enskomstparterne enige om, at dette er en naturlig model, der kan rummes af parternes overenskomster. Overenskomstparterne finder det hensigtsmæssigt, at der i givet fald indgås aftale herom. Under lokale lønforhandlinger er de lokale parter forpligtede til at indgå i reelle forhandlinger, idet der hermed ikke stilles krav om for-handlingernes form, omfang og indhold eller til resultatet af forhand-lingerne. DI Overenskomst III og 3F Byggegruppen kan opfordre virksomhe-den til over for en valgt tillidsrepræsentant at redegøre for virksom-hedens produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold. København, den 7. marts 2023

162 Protokollat 11 PROTOKOLLAT 11 om uddannelsesrepræsentant Ved lokal enighed mellem ledelse og tillidsrepræsentanten (-erne) kan tillidsrepræsentanten (-erne) udpege en fælles uddannelsesrepræsen-tant på virksomheden. Uddannelsesrepræsentanten kan bistå virksomhed og medarbejdere med uddannelse efter overenskomstens bestemmelser, og herunder være sparringspartner for virksomheden, medarbejdere og opkvalifi-ceringsteamet i Byggeriets Uddannelser. Herudover kan uddannel-sesrepræsentanten bistå virksomheden i at skabe overblik over, hvor der kan uddannes lærlinge og elever til at dække virksomhedens kom-petencebehov. Uddannelsesrepræsentanten omfattes ikke af Bygge- og Anlægsover-enskomsten § 73, stk. 14,16 og 17. København, den 7. marts 2023

163 Protokollat 12 PROTOKOLLAT 12 om arbejdsmiljø Parterne er enige om at samarbejde om arbejdsmiljø for at mindske arbejdsulykker og nedslidning i branchen. Der er behov for en fler-strenget indsats, som indeholder virksomhedernes arbejdsmiljøind-sats, parternes understøtning af virksomhedernes indsats og myndig-hedernes indsats. Dette protokollat om arbejdsmiljø beskriver denne flerstrengede ind-sats, som indeholder følgende: 1) Arbejdsmiljø i virksomheder 2) Parternes indsats overfor virksomheder 3) BAM-BUS og Videntjenesten 4) Parternes arbejdsmiljøpolitiske indsats I det følgende uddybes de enkelte dele i indsatsen. (1) Arbejdsmiljø i virksomheder Parterne er enige om, at arbejdsmiljøet er et vigtigt element i forbin-delse med det daglige arbejde. Overholdelse af de til enhver tid gæl-dende regler indenfor arbejdsmiljøområdet er en nødvendighed for at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed, ligesom agtpågivenhed og opmærksomhed omkring forhold, der fremover vil kunne med-virke til en forbedring af niveauet i enten virksomheden eller bran-chen, generelt er af stor betydning. Parterne er derfor enige om at tilskynde såvel medarbejderen som virksomhedens ledelse til at leve op til deres respektive ansvar samt indgå i et konstruktivt samarbejde med det formål at sikre en sikker-heds- og sundhedsmæssig høj standard. I virksomheder, hvor ar-bejdsmiljøorganisationen (AMO) er påkrævet, foregår dette samar-bejde heri. Parterne er samtidig enige om, at det fortsat er virksomhedens le-delse, der i henhold til gældende regler er ansvarlig for, at den enkelte

164 Protokollat 12 medarbejder får mulighed for at udføre arbejdet i overensstemmelse hermed. Arbejdsgiveren skal således stille de fornødne sikkerhedsforanstalt-ninger og tekniske hjælpemidler til rådighed samt på fornøden vis in-struere den ansatte i arbejdets udførelse. I den forbindelse kan den ansatte søge vejledning, hvis den ansatte er i tvivl om, hvorvidt en ar-bejdssituation indebærer en risiko for sikkerhed og sundhed. Vejled-ningen kan f.eks. hentes gennem virksomhedens AMO, Byggeriets Ar-bejdsmiljøbus (BAM-BUS), Branchefællesskab for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg (BFA Bygge og anlæg), organisationerne eller Ar-bejdstilsynet. Parterne er endvidere enige om, at medarbejderne har pligt til at med-virke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt for-svarlige inden for deres arbejdsområde. Såfremt en medarbejder på trods af virksomhedens instruktion og tilstedeværelsen af det nødven-dige sikkerhedsudstyr alligevel tilsidesætter klare og velkendte ar-bejdsmiljøregler, skal dette betragtes som et alvorligt brud på ansæt-telsesforholdet, der i givet fald kan medføre ansættelsesretlige konse-kvenser. Uoverensstemmelser herom kan behandles i henhold til overenskomstens regler for behandling af faglig strid. (2) Parternes indsats overfor virksomheder Parterne er enige om vigtigheden af det forebyggende arbejdsmiljøar-bejde i virksomhederne. Derfor igangsætter parterne en indsats om samarbejde om arbejds-miljø på virksomheder, og en indsats om adfærd. Indsatserne er mål-rettet både arbejdsgiveren og de ansatte. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder Ifølge lovgivningen skal virksomhederne og de ansatte samarbejde om arbejdsmiljø. I virksomheder med mindst 10 ansatte gøres dette gennem en arbejdsmiljøorganisation (AMO), i virksomheder under 10 ansatte gøres dette i direkte samarbejde mellem arbejdsgiveren og de ansatte. Reglerne på AMO-området er blevet opdateret. BFA Bygge og Anlægs materialer på området bliver opdateret, og parterne formidler mate-rialet i en fælles indsats, der retter sig til virksomheder både med og uden AMO.

165 Protokollat 12 Indsats om sikkerhedskultur og adfærd For at understøtte det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomhe-derne er det vigtigt, at der også arbejdes med at påvirke sikkerheds-kulturen og adfærden i branchen med henblik på at mindske arbejds-ulykker og nedslidning. Parterne har publiceret et online adfærdskatalog som parterne vil drifte og følge i overenskomstperioden samt udbrede kendskab til. (3) Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Videntjeneste om ar-bejdsmiljø for bygherrer og rådgivere Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM-BUS) er parternes fælles mobile konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljø-praksis og viden om udvikling af godt arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer til byggepladser og til byggevirksomhederne og deres ansatte. BAM-BUS er normeret med p.t. 11 fuldtidskonsulen-ter, herunder en konsulent med fokus på arbejdsmiljø i byggeriets tid-lige faser (Videntjenesten), samt en sekretær og en sekretariatsleder. Parterne er enige om: • at puljen til at drive BAM-BUS er 13 øre pr. time, og at midlerne hentes i eksisterende Fond for Samarbejde og Arbejdsmiljø • at BAM-BUS skal samle viden og formidle til branchens aktører. Formidlingsindsatsen skal koordineres med BFA Bygge og Anlæg • at BAM-BUS skal fungere som konsulenttjeneste, hvor konsulen-terne er neutrale i forhold til parternes særinteresser • at BAM-BUS gennemfører et pilotprojekt om brancherettet sup-plerende arbejdsmiljøuddannelse, hvorefter det skal afklares, om den supplerende arbejdsmiljøuddannelse fremover skal udbydes. • at BAM-BUS gennemfører et pilotprojekt i overenskomstperioden om afklaring af arbejdsmiljøforhold. Gennemførelse af pilotpro-jektet forudsætter, at BAM-BUS udvides med en fuldtidskonsu-lent. Dette sker under forudsætning af, at der kan opnås fuld dæk-ning i eksisterende fonde. Aftalen om BAM-BUS kan af begge parter opsiges til bortfald med 6 måneders varsel til overenskomstperiodens udløb.

166 Protokollat 12 (4) Parternes arbejdsmiljøpolitiske indsats De nationale arbejdsmiljømål, herunder branchemål sætter retningen og adresserer de største udfordringer inden for bygge- og anlægsom-rådet, og parterne er enige om, at der er behov for tilstrækkelige res-sourcer til både Arbejdstilsynet og parterne til at arbejde med opfyl-delse af disse mål. Parterne er enige om følgende i forhold til Arbejdstilsynet: • Arbejdstilsynets indsats, viden og kompetencer skal sikres for at opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø • Fokus på ordnede forhold for fair konkurrence, herunder tilsynet med udenlandske virksomheder og RUT-registrering • Arbejdsgiver, ansat, leverandør, projekterende, rådgiver og byg-herre har hver især et ansvar efter Arbejdsmiljøloven. Arbejdstil-synet skal føre tilsyn med, at hver af aktørerne lever op til deres forpligtelser i Arbejdsmiljølovgivningen. • Arbejdstilsynets fokus på arbejdsgiverens forpligtelser skal fast-holdes, men der skal også være initiativer rettet med bygherrer, rådgivere, projekterende, leverandører og ansatte • Initiativer bør fastholdes over en længere periode for både at styrke effekten på længere sigt og at konsolidere Arbejdstilsynets vidensgrundlag på området • Tidligt samarbejde mellem Arbejdstilsynet og parterne, når nye initiativer skal udvikles for at sikre de bedst mulige indsatser på bygge- og anlægsområdet. København, den 4. marts 2025

167 Protokollat 13 PROTOKOLLAT 13 om kompetenceudvikling i bygge- og anlægsbranchen Overenskomstparterne er enige om, at det er relevant at sætte fokus på øget kompetenceudvikling af medarbejdere i branchen. Det gælder både i forhold til at styrke medarbejdernes almene kom-petencer, at få flere ufaglærte til at uddanne sig til faglærte, samt at give de faglærte i branchen mulighed for at videreuddanne sig inden for branchen. Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for digital og grøn om-stilling samt ny teknologi er væsentligt for virksomhedernes udvikling og vækst såvel som for medarbejdernes muligheder for at fastholde og udvikle deres beskæftigelsesmuligheder. Parterne er på denne baggrund enige om at nedsætte et udvalg, der skal arbejde med følgende punkter: 1. Undersøge behovet for og igangsætte initiativer, der kan styrke almene kompetencer inden for læsning og skrivning blandt med-arbejderne i branchen, herunder danskkundskaber hos ikke-dansktalende medarbejdere i branchen. Udvalget skal inden ud-gangen af andet kvartal i 2026 formulere en strategi for arbejdet. 2. Promovere kurser inden for digital og grøn omstilling, automati-sering og anden teknologi samt øvrige udvalgte kurser på Pensi-onDanmarks hjemmeside. Parterne besluttede under OK23 at øge tilskuddet fra bygge- og anlægsbranchens udviklingsfond og dække deltagerbetalingen til en gruppe udvalgte kurser, der un-derstøtter disse formål. I sidste overenskomstperiode (OK23) blev der afsat kr. 8 mio. til formålet. Denne pulje benyttes fortsat. 3. Anbefale virksomheder og medarbejdere at gøre brug af Pensi-onDanmarks efteruddannelsessite til planlægning af kompeten-ceudvikling for at øge kendskabet til og brugen af efteruddan-nelse. Det er overenskomsterne, der har sikret tilskudsordnin-gerne, hvorfor overenskomstparterne skal kunne identificeres som afsendere af markedsføringskampagner.

168 Protokollat 13 4. Fortsætte arbejdet med opkvalificeringsteamet i Byggeriets Ud-dannelser, hvor fokusligger på at styrke opkvalificeringen i bygge- og anlægsbranchen med særligt fokus på digitalisering, bæredyg-tighed og grøn omstilling. 5. Undersøge hvordan parterne kan øge anvendelsen af faglig op-kvalificering for faglærte. Udvalget skal inden udgangen af 2025 formulere en strategi for arbejdet. 6. Undersøge muligheder for tiltag, der kan styrke oplæringskvali-teten i praktiktiden samt øge gennemførslen af uddannelsesfor-hold. Undersøgelserne er afsluttet senest ved udgangen af 2025. Den nødvendige økonomi til at understøtte aktiviteterne findes i Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Parterne er enige om, at udvalget skal bestå af to repræsentanter fra hver side, som de respektive parter selv vælger. Parterne er enige om, at udvalget senest seks måneder før overenskomstens udløb skal have udarbejdet en udvalgsrapport, hvor udvalget opsummerer sit arbejde i overenskomstperioden. Eventuelle ændringsforslag, der måtte komme på baggrund af drøf-telserne, skal være med henblik på implementering i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2028, medmindre andet aftales. København, den 4. marts 2025

169 Protokollat 14 PROTOKOLLAT 14 om natarbejde og helbredskontrol 1. Almindelige regler I forbindelse med implementeringen af EU-direktiv om arbejdstid er der mellem nedennævnte parter indgået følgende aftale om natar-bejde: Ved natarbejder forstås en ansat, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller forventes at udføre en nær-mere aftalt del af sin årlige arbejdstid i natperioden. Virksomhederne skal sikre, at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæs-sige mellemrum. Virksomhederne skal endvidere sikre, at natarbejdere, der lider af hel-bredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, når det er muligt, overføres til dagarbejde, som passer dem. 2. Forebyggende tiltag ved natarbejde Parterne har implementeret anbefalingerne fra Det Nationale Forsk-ningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om natarbejde: • Højst 3 nattevagter i træk • Højst 9 timer ad gangen • Mindst 11 timer mellem 2 vagter • At gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer. Virksomheder, der har natarbejdere, skal derfor gennemføre følgende tiltag: De lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorganisati-onen, skal drøfte, om man på virksomheden lever op til NFA’s anbe-falinger i de områder af virksomheden, hvor der udføres natarbejde.

170 Protokollat 14 Drøftelsen skal: a. gennemføres ved iværksættelse af natarbejde, og derefter løbende en gang om året, og b. dokumenteres ved udfyldelse af et af parterne udarbejdet skema, som indeholder en gennemgang af anbefalingerne. Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga-nisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger følges, anvendes de al-mindelige regler i pkt. 1 i protokollatet uændret. Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga-nisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger ikke følges, sættes føl-gende særlige aktiviteter i værk for medarbejdere, hvis normale ar-bejdstid om natten ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med NFA’s anbefalinger: a. Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejderne i. Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre hel-bredskontrollen hvert andet år. ii. For de natarbejdere, der er fyldt 50 år, anvendes en udvidet helbredskontrol. b. Gennemførelse af en årlig særlig APV rettet mod natarbejde i. Risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer ved natarbejde. Risikovurderingen skal foretages på bag-grund af en afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøfor-hold. ii. Handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer ved nat-arbejde, som ikke kan løses umiddelbart. iii. Gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning på de iværksatte foranstaltninger. Den særlige APV kan ikke fagretlig behandles. Aftalen ændrer ikke ved overenskomstens andre bestemmelser om natarbejde, herunder betalingen herfor.

171 Protokollat 14 3. Gravides natarbejde Når virksomheden er underrettet om eller på anden måde bliver be-kendt med, at en medarbejder er gravid, skal virksomheden hurtigst muligt, og senest 2 uger efter til en uges udgang, omlægge medarbej-derens arbejdstid eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopga-ver, så pågældende højst arbejder 1 nattevagt om ugen. Hvis det ikke er muligt for arbejdsgiveren at omlægge arbejdstiden, så pågældende medarbejder højst arbejder 1 nattevagt om ugen, eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopgaver, har medarbejderen ret til fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen, med betaling som ved graviditetsorlov efter bestemmelserne i overenskomstens barselsregler. Der er udelukkende tale om en betalingsregel, som gælder uanset medarbejderens anciennitet, og uanset antallet af uger medarbejde-ren har fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen. 4. Overenskomstparternes øvrige tiltag vedrørende natar-bejde Parterne er enige om, at nedsætte et udvalg, som i overenskomstperi-oden skal arbejde med følgende: - Undersøge muligheden for at kortlægge omfanget af natarbejde samt undersøge, i hvor høj grad virksomheder med natarbejdere tilbyder helbredskontrol. - Informationsmateriale om natarbejde og om helbredskontrol ved natarbejde. - Spørgeskema til brug for helbredskontrol af natarbejdere, der ikke er fyldt 50 år, og udfører natarbejde. - Drøfte behovet for fælles informationsaktiviteter om det udarbej-dede materiale”. - DIO I og CO-Industri har igangsat forskning om, hvordan ar-bejdstiden kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt inden for in-dustrien under hensyntagen til NFA’s anbefalinger. Udvalget føl-ger denne forskningsindsats. København, den 4. marts 2025

172 Protokollat 15 PROTOKOLLAT 15 om opkvalificering af ufaglærte medarbejdere Overenskomstparterne er enige om, at ufaglærte medarbejdere i branchen skal tilskyndes til at uddanne sig til faglært niveau via ord-ningen om erhvervsuddannelse for voksne med to års relevant er-hvervserfaring (euv1) eller tage en brancheuddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Det er derfor aftalt, at forsøgsordningen fra overenskomstforhandlin-ger i 2023 forsætter frem til udgangen af overenskomstperioden. For-søgsordningen giver mulighed for opkvalificering af ufaglærte medar-bejdere, hvor virksomheder kan søge tilskud i bygge- og anlægsbran-chens udviklingsfond. Virksomheden kan søge tilskud for medarbejdere, der har 3 måneders anciennitet ved uddannelsens start, hvor eventuel læretid ikke indgår. Tilskuddet er betinget af, at der mellem virksomheden og medarbej-deren skriftligt er indgået en uddannelsesaftale. Tilskuddet ydes løbende og niveauet fastsættes af bestyrelsen for bygge- og anlægsbranchens udviklingsfond. Tilskuddet udbetales ef-ter ansøgning fra virksomheden. Tilskuddet til opkvalificering af ufaglærte medarbejdere træder i ste-det for støtte til frihed til uddannelse i Bygge- og anlægsoverenskom-stens kapitel 14 ’Uddannelse’, således at medarbejderen ikke kan gøre brug af uddannelsen i de kalenderår, hvor opkvalificeringen gennem-føres. Parterne er enige om, at ovenstående er gældende for de andre overenskomstområde udover Bygge- og Anlægsoverenskomsten, og reglerne skal findes i de respektive overenskomster. Under uddannelsen modtager medarbejderen løn svarende til efter satserne i Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 55, stk. 8. Parterne er enige om, at de konkrete satser for de andre overenskomstområde end Bygge- og Anlægsoverenskomsten skal findes i de respektive overens-komster. Bygge- og anlægsbranchens Uddannelsesfond etablerer de nærmere rammer for tilskud, der kan ydes til opkvalificering af ufaglærte

173 Protokollat 15 medarbejdere i den kommende overenskomstperiode, og fastsætter en gældende positivliste for hvilke uddannelsesforløb, der berettiger til tilskud. Opkvalificeringsteamet i Byggeriets Uddannelser blev ifm. OK23 ud-videt med 2 medarbejdere, der primært har arbejdet med at udbrede kendskabet hos virksomheder og medarbejdere til opkvalificering af ufaglærte. Denne finansiering fortsætter uændret. Tilskud til opkvalificering af ufaglærte medarbejdere kan søges for ud-dannelsesforløb, der er påbegyndt i perioden fra den 1. juni 2023 og indtil udløbet af overenskomstperioden og under forudsætning af, at der er dækning i fonden inden for rammerne af den støtte, der er afsat til formålet. Overenskomstparterne er enige om, at den tidligere afsatte pulje på kr. 20 mio. fortsat benyttes. Den nødvendige økonomi til at under-støtte aktiviteterne, findes i Bygge- og anlægsbranchens udviklings-fond. København, den 4. marts 2025

174 Protokollat 16 PROTOKOLLAT 16 om udvalgsarbejde om arbejdsudleje Parterne er enige om at nedsætte et udvalg, der i løbet af overens-komstperioden skal drøfte markedet for arbejdsudleje og udviklingen i dette samt konsekvenserne af denne udvikling. Udvalget nedsættes efter overenskomstforhandlingen, og udvalget udformer kommissorie på første møde. Udvalget aftaler selv, hvilken type data, der kan anvendes. Udvalget kan inddrage eksterne parter, erfaringer fra udlandet og drøftelse af ”andre ansættelsesformer”, hvis udvalget er enige om, at det er relevant for arbejdet. Udvalgsarbejdet skal være afsluttet 1. juni 2027 med rapport til orga-nisationerne. København, den 4. marts 2025

175 Protokollat 17 PROTOKOLLAT 17 om aftale om håndtering af sager om manglende indberetning, indbetaling og rykkere vedrørende uddannelsesfonden Dette protokollat er en sammenskrivning af OK2025 IO-protokollat nr. 34 og 48. Formålet med protokollatet er at aftale en procedure for, hvordan PensionDanmark, DI samt 3F skal forholde sig i tilfælde af manglende betaling af bidrag til overenskomstaftale fonde. Gældende praksis for opkrævning PensionDanmark Uddannelsesfonde (PDU) opkræver bidraget til fonde nævnt i de respektive overenskomster, bortset fra DA/LO-Ud-viklingsfonden (herefter benævnt ”Fondene”). Opgørelse PDU opgør på baggrund af oplysninger fra PensionDanmark Pensi-onsforsikringsselskab (”Forsikringsselskabet”) for hver medarbejder omfattet af en af Fondene, hvor mange timer der indgår i de perioder virksomheden har indbetalt pensionsbidrag for den enkelte medar-bejder i halvåret. Antallet af arbejdstimer opgøres på baggrund af an-tallet af hele arbejdsdage i de indberettede lønperioder. En hel ar-bejdsdag opgøres til 7,4 timer. Bidraget til Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond udgør 520 kr. årligt, hvilket er aftalt til at udgøre 0,33 kr. pr. arbejdstime. Ansatte under ordning om fleksjob indgår ikke i beregningsgrundla-get. Forsikringsselskabet videresender oplysning om antallet af medarbej-dere samt antallet af arbejdstimer til PDU på baggrund af virksomhe-dens indberetning af pensionsbidrag. PDU opgør bidraget til Fondene på baggrund af Forsikringsselskabets oplysninger. De overenskomstaftalte bidrag omgøres til et halvårligt bidrag, der forfalder til betaling halvårligt bagud den 15. september (1. halvår), og den 15. marts (2. halvår året før). PDU udsender opkrævning af bidrag til samtlige virksomheder, som er omfattet af pligten til at indbetale

176 Protokollat 17 bidrag til Fondene. Udsendelsen sker 1½ måned efter udgangen af det halvår, opkrævningen vedrører. PDU udsender én halvårlig fællesop-krævning til den enkelte virksomhed på det samlede bidrag til Fon-dene. Rykkerprocedure Betaler en virksomhed ikke bidraget rettidigt, udsender PDU rykker til virksomheden 15 hverdage efter forfaldstidspunktet med en beta-lingsfrist på 21 dage. Samtidig med rykkerudsendelsen sendes en liste til DI, der har mulighed for at oplyse deres medlemmer om betaling til fondene. Betaler virksomheden ikke det skyldige beløb efter første rykker, ud-sendes anden rykker til virksomheden med besked om, at hvis beta-lingen ikke sker inden fristens udløb på ikke under 10 dage, jf. Inkas-solovens § 10 stk. 3, vil kravet blive overdraget til inkasso uden yder-ligere varsel, og oplyses samtidig om, at dette kan medføre yderligere omkostninger for virksomheden. Samtidig pålægges virksomheden en bod på 1.000 kr., der opkræves sammen med bidraget til Fondene. Boden tilfalder 3F Byggegruppen. Efter 2. rykkers frist fremsender PDU besked til virksomheden om, at virksomheden er blevet pålagt bod i henhold til 1. og 2. rykker for manglende indbetaling til Byggeriets uddannelsesfonde i alt 2.000 kr. i samme besked oplyses der om, at eksisterende opgørelse på den på-gældende overenskomstkode det efterfølgende halvår vil blive opskre-vet med 25 pct. Regulering af bodsbeløb Bodsbeløbene i denne organisationsaftale reguleres ved overens-komstfornyelserne med samme procentsatser som mindstebetalings-satserne for timelønsarbejde i denne overenskomst. Indkrævning ved manglende indbetaling efter anden ryk-ker Indbetaler virksomheden ikke det skyldige beløb sender PDU opkræv-ningen til inkasso hos ekstern advokat. Hvis situationen skulle opstå, hvor PDU ikke kan opkræve det skyl-dige beløb samt bod og har udtømt samtlige tilgængelige retsmidler, vil sagen blive overført til 3F Byggegruppen, til fagretslig behandling.

177 Protokollat 17 Ekstraomkostningerne ved at etablere og drive ovenstående rykker-proces pålægges de fonde, som har aftalt ovenstående rykkerproces med PDU. Omkostninger fordeles med de sædvanlige fordelingsnøg-ler i PDU. Ovenstående opkrævnings- og rykkerprocedure træder i kraft i forbin-delse med den opkrævning, som udsendes i begyndelsen af 2026 ved-rørende bidragspligten for andet halvår 2025. København, den 4. marts 2025

178 Protokollat 18 PROTOKOLLAT 18 om indberetning til Indkomstregisteret under uddannelse Parterne er blevet opmærksomme på, at medarbejdere i en række til-fælde, hvor de deltager i uddannelse, ikke får indberettet timer til Ind-komstregisteret. Dette kan i nogle tilfælde have konsekvenser for op-tjeningen af f.eks. skattefri efterlønspræmie. Parterne er enige om at rette henvendelse til de relevante myndighe-der med henblik på at afdække, hvordan der kan ske indberetning af timer til Indkomstregisteret, når medarbejderne er under uddan-nelse. København, den 4. marts 2025

179 Protokollat 19 PROTOKOLLAT 19 om digital udveksling af dokumenter under akkord Digital udveksling af akkorddokumenter Organisationerne er enige om det hensigtsmæssige i at have regler ved digital udveksling af dokumenter i forbindelse med akkordarbejde. Det indebærer behovet for en aftale der beskriver rammerne og betin-gelserne for anvendelse af de digitale udvekslingsformer, som allerede nu benyttes i praksis mellem virksomheden og medarbejderne. Medarbejdernes akkordholder udveksler de i overenskomsten be-skrevne akkorddokumenter, herunder men ikke begrænset til: om-fangsaftaler/tildeling, akkordaftaler, akkorderinger, optræksregnska-ber, afsluttende akkordregnskaber samt timer digitalt med virksom-heden. Ved akkordholderens fravær kan medarbejderne i akkorden udpege en stedfortræder, som midlertidigt varetager akkordholderens virke. Virksomheden og akkordholderen udveksler e-mailadresse og mobil-nummer i forbindelse med fastsættelsen af akkordens omfang/tilde-ling. Sker der ændringer, er det den part, som skifter e-mail eller mo-bilnummer, som er forpligtet til at informere modparten via den e-mail eller mobilnummer, som tidligere er udvekslet. Udvekslingen af de i overenskomsten beskrevne akkorddokumenter foregår mellem virksomheden og akkordholderen via en offentlig di-gital postkasse, e-mail eller SMS. De akkorddokumenter som udveks-les mellem parterne, skal være i et tilgængeligt og læsbart standard-format, eks. PDF. Den digitale udveksling af akkorddokumenter følger de fastsatte be-stemmelser i overenskomsten herunder kritikfrister mv. Ved anvendelse at andre digitale former for udveksling end (1) offent-lig digital postkasse, (2) e-mail eller (3) SMS, skal dette være aftalt mellem parterne via en af førnævnte kommunikationsformer.

180 Protokollat 19 Virksomheden kan dog med et varsel på mindst 3 måneder indføre brugen af app- eller Web-baseret løsning, medmindre akkordholder er undtaget fra at modtage digital offentlig post. Når der benyttes en app eller Web-baseret løsning skal akkordholde-ren, i umiddelbar forlængelse af afsendelsen, dog senest ved først-kommende arbejdsdags ophør, modtage: • En kvittering fra virksomheden via en offentlig digital postkasse, e-mail eller SMS, som dokumenterer afsendelsestidspunkt samt indholdet af det, som akkordholderen har udvekslet med virksom-heden. • En meddelelse via en offentlig digital postkasse, e-mail eller SMS, når virksomheden udveksler akkorddokumenter. Akkordholderen skal have adgang til den digitale platform i minimum 3 måneder efter akkorden er afsluttet, medmindre der forinden opnås enighed om akkordregnskabet. Virksomheden skal: • Sikre, at de øvrige akkorddeltagere også har læseadgang til ak-korddokumenterne. • Stille det nødvendige udstyr til rådighed for akkordholderen, men akkordholderen har dog ikke ret til personligt udstyr. Nærværende protokollat ændrer ikke på overenskomstens arbejdsret-lige praksis omkring akkord. Uoverensstemmelser om digital udveksling af akkorddokumenter kan behandles efter de sædvanlige regler for behandling af faglig strid. København, den 4. marts 2025

181 Protokollat 20 PROTOKOLLAT 20 om udvalg om tillidsrepræsentant Parterne har aftalt, at der nedsættes et paritetisk sammensat udvalg i overenskomstperioden. Udvalget skal se på bestemmelserne om til-lidsrepræsentanter inden for parternes overenskomstområder (Bygge- og Anlæg, Bygning, Gulv, Murer- og murerarbejdsmænd og 3F/Industri). Parterne er enige om, at det er hensigten med udvalgsarbejdet at styrke det lokale samarbejde, gennemgå og ensrette overenskomster-nes bestemmelser om tillidsrepræsentanter, således at bestemmel-serne tilpasses bygge- og anlægsbranchens særlige behov. Parterne er endvidere enige om, at udvalgsarbejdet kan se på, hvorle-des f.eks. grundlaget for valg af tillidsrepræsentanter, anciennitetsbe-stemmelser, fælles tillidsrepræsentant for flere overenskomstområ-der, fællestillidsrepræsentant for virksomheden, samt retningslinjer for indgåelse af lokale aftaler. Udvalgsarbejdet skal være afsluttet senest den 1. juni 2027. København, den 4. marts 2025

182 Protokollat 21 PROTOKOLLAT 21 om offshore-aftalen Parterne har drøftet muligheden for at tilpasse Bygge- og Anlægsover-enskomstens bilag 5, Offshore-aftalen til de aktuelle forhold i offshore-branchen. Der er mellem parterne enighed om at nedsætte et udvalgsarbejde om Bygge- og Anlægsoverenskomstens bilag 5, Offshore-aftalens bestem-melser, med henblik på at tilpasse Offshore-aftalen til de aktuelle for-hold i offshore-branchen. Parterne er enige om, at hver organisation udpeger egne repræsen-tanter til dette udvalg, her- under sikrer repræsentation fra relevante virksomheder, underlagt DI DIO III’s Offshore-aftale. Parterne er enige om at udvalget påbegynder sit arbejde senest 1. ja-nuar 2026, og arbejdet skal være afsluttet inden 1. juni 2027. København, den 4. marts 2025

183 Protokollat 22 PROTOKOLLAT 22 om uddannelse af montører i den serviceprægede stilladsbranche i sammenhæng med HP3 Det kan konstateres, at der er fokus på branchen for servicepræget stilladsopstilling, både hvad angår kravet til udvikling af tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder, arbejdsmiljø, kvalitet af udført stil-lads, samt kravet til sikkerheden under arbejdets udførelse og sikker-heden ved efterfølgende brug af stilladset. Fokus og krav mindskes ikke. Uddannelse af montører i den Serviceprægede stilladsbranche, er derfor en naturlig del af HP3 aftalen. For at imødekomme dette fokus og disse krav, samt sikre at kompe-tencen fastholdes og udbygges i branchen, er der mellem nedenstå-ende parter enighed om at: • den til enhver tid eksisterende stilladsmontøruddannelse – for nu-værende den 2-årige stilladsmontøruddannelse – fremmes mest muligt. • nyansatte skal indenfor de første 3 måneders ansættelse (indslus-ningsperiode) tilbydes en uddannelsesaftale. Ved uddannelsesaf-talens indgåelse skal virksomheden tilmelde medarbejderen ud-dannelsesforløbet. I ekstraordinære tilfælde hvor virksomheden, ikke i løbet af de 3 måneders indslusningsperiode, ekstraordinært har brug for forlængelse af indslusningsperioden, skal virksomhe-den inden for de 3 måneders indslusningsperiode, søge- og mod-tage godkendelse af forlængelsen af indslusningsperioden, fra ud-dannelsesudvalget for den 2-årige stilladsuddannelse. • for nyansatte med dokumenteret viden, kursusdeltagelse, certifi-kat, uddannelse eller merit for langvarig erfaring i branchen, kan der gives dispensation efter forelæggelse herom for uddannelses-udvalget. • virksomheden skal, senest 10 arbejdsdage efter udløbet af indslus-ningsperioden, dokumenterbart have fremsendt uddannelsesafta-len til den instans der til enhver tid varetager uddannelsen – pt. Byggeriets Uddannelser. Uddannelsesaftalen fra BYGUD.DK skal

184 Protokollat 22 være påført startdato, samt holdnummer. Såfremt holdnummer ikke er påført af virksomheden, bliver denne påført af byggeriets uddannelser. • de første 3 måneder efter uddannelsesaftalens indgåelse betragtes som prøvetid, hvor ansættelsesforholdet af begge parter kan opsi-ges med 1 uges varsel. • efter prøvetidens udløb kan ansættelsesforholdet bringes til ophør med et varsel på 4 uger fra virksomhedens side og 4 uger fra med-arbejders side. Erstatning for manglende varsel beregnes efter løn under skoleophold, og udgør for virksomhedens side 4 ugers løn (148 timer) og fra medarbejders side 2 ugers løn (74 timer). • ved advarsel eller bortvisning af en lærling skal virksomheden ori-entere uddannelsesudvalget. • aflønningen i forbindelse med stilladsmontørens skoleophold sva-rer til den enhver tid gældende overenskomstmæssige sats ved be-taling af ”løn under sygdom”. • virksomheden i praktiktiden aflønner i henhold til Bygge – og An-lægsoverenskomsten mellem DIO III og 3F både ved tidløns- og akkordarbejde. • virksomheden i praktiktiden fratrækker 2,00 kr. pr. time. Beløbet tilfalder virksomheden. • virksomheden – ved stilladsmontørens skoleophold – modtager alle løntabsgodtgørelser i henhold til Lov om Arbejdsmarkedsud-dannelser, samt alle tilskud fra Bygge- og Anlægsbranchens Ud-dannelsesfond. • hvis tilskuddet fra Bygge- og anlægsbranchens Uddannelsesfond bortfalder eller reduceres, bortfalder denne aftales grundlag for af-lønning ved skoleophold, og der afregnes den til enhver tid gæl-dende mindstebetalingssats i henhold til Bygge- og Anlægsover-enskomsten. • akkorden i indslusningsperioden (eksklusiv det faste uddannelses-tillæg) deles mellem den uddannede/erfarne stilladsmontør og an-satte under indslusning i forholdstallet 60/40.

185 Protokollat 22 • der ikke starter en 3-måneders indslusningsperiode for nyansatte, der ved ansættelsen har mindst 3 måneders praktisk erfaring, og som tidligere har indgået en uddannelsesaftale om uddannelse på den 2-årige stilladsmontøruddannelse. • der kan ved ekstraordinære arbejdsopgaver, til hvilke der skal be-nyttes ekstraordinært personale i en tidsbegrænset periode, opnås dispensation fra kravet om uddannelsestilbud. Dette skal ske ved ansøgning til det mellem parterne nedsatte uddannelsesudvalg. • Såfremt medarbejderen ikke ønsker at indgå en uddannelsesaftale i løbet af de første 3 måneders ansættelse, men fortsat ønsker at arbejde i branchen, skal dispensation herom, forelægges til god-kendelse i det mellem parterne nedsatte uddannelsesudvalg - al-ternativt ophører ansættelsesforholdet uden videre og senest med udgangen af den 3. måned. • ansatte under uddannelse som stilladsmontør, som kan tage køre-kort til kategori C, skal tilbydes kørekort til kategori C. • i øvrigt henvises der til ansættelsesaftale for stilladsmontøruddan-nelsen som er gældende i hele landet. København, den 4. marts 2025

186 Protokollat 23 PROTOKOLLAT 23 om ny Hvidbog i forbindelse med HP3 Priskurant for servicepræget stilladsarbejde Der er mellem DIO III og 3F enighed om, at der i forbindelse med HP3 Priskurant for servicepræget stilladsarbejde, er indført en ny gæl-dende Hvidbog, og at hvidbogstekster er indarbejdet i priskuranten. Se hvidbog Bilag 1. Der er mellem parterne enighed om, at Hvidbogen revideres, opdate-res og implementeres løbende, så denne indarbejdes i og følger HP3 Priskurant for servicepræget stillads. Revisionsarbejdet pågår løbende i kommende overenskomstperiode. Ovenstående indsættes som et protokollat i overenskomsten og er-statter det nuværende protokollat om revision af Hvidbogsarbejde HP3 Priskurant for servicepræget stillads af den 7. marts 2023. København, den 4. marts 2025

187 Protokollat 24 PROTOKOLLAT 24 om indførelse af Revideret HP3 Priskurant For Servicepræget Stilladsarbejde I forbindelse med den mellem parterne indgåede HP3 aftale af den 11. september 2019 og protokollat nr. 38 OK2020 og protokollat 41 OK2023, er der i priskurantudvalg for servicepræget stillads mellem DI Overenskomst III på den ene side og 3F på den anden side enighed om, at: • Parterne indfører en Revideret HP3 Priskurant for servicepræget stilladsarbejde i København og Nordsjællands 1. og 2. zone, og Provinsen indeholdende konsekvensrettelser og hvidbogstekster som supplement til den mellem Dansk Industri og Fagligt Fælles Forbund gældende Bygge- og Anlægsoverenskomst. • Parterne med indførelse af revideret HP3 Priskurant for service-præget stilladsarbejde i København og Nordsjællands 1. og 2. zone og Provinsen, fortsat imødekommer initiativet i HP3. • Revideret HP3 Priskurant for servicepræget stilladsarbejde i Kø-benhavn og Nordsjællands 1. og 2. zone og Provinsen ved ikraft-trædelse erstatter tidligere HP3 Priskurant for servicepræget stil-ladsarbejde i København og Nordsjællands 1. og 2. zone og Provin-sen. • Priser og afsnit i revideret HP3 Priskurant for servicepræget stil-ladsarbejde i København og Nordsjællands 1. og 2. zone, som om-handler og er omfattet af telttillæg, fortsat er gældende i hele lan-det. • Revideret HP3 Priskurant for servicepræget stilladsarbejde i Kø-benhavn og Nordsjællands 1. og 2. zone og Provinsen med tilhø-rende tillæg, er udarbejdet i 2023 priser, og skal tillægges og følge de aftalte prisstigninger på prislister, priskuranter og akkordtids-kuranter gældende for Bygge- og Anlægsoverenskomsten.

188 Protokollat 24 • Reguleringen for 2025 har virkning fra 1. maj 2025, reguleringen for 2026 har virkning fra 1. januar 2026. Eventuelle efterfølgende reguleringer sker pr. 1. marts i efterfølgende kalenderår. • Der optrykkes Revideret HP3 Priskurant for servicepræget stil-ladsarbejde i København og Nordsjællands 1. og 2. zone og HP3 Priskurant for servicepræget stilladsarbejde i Provinsen, hvor de mellem parterne ved overenskomstforhandlingerne OK2025 af-talte stigninger er indeholdt. De aftalte prislistestigninger er gæl-dende for 2025 er dermed indarbejdet i de ny optrykte priskuran-ter. • Der er endvidere mellem parterne enighed om at Handleplanerne 1-2-3 fortsat er gældende Ovenstående indsættes som et protokollat i overenskomsten og er-statter det nuværende protokollat om indførelse af ny HP3 Priskurant for servicepræget stilladsarbejde af den 7. marts 2023. København, den 4. marts 2025

189 Protokollat 25 PROTOKOLLAT 25 om § 51 Priskurantudvalg for brolægning Under forhandlinger den 11. december 2024 i et forum bestående af medlemmerne af Priskurantudvalg for brolægning jf. § 51, er der op-nået enighed om følgende i relation til Akkordprisliste for brolægning 2024: Parterne vil i den kommende overenskomstperiode fortsætte drøftel-sen af følgende emner: • Akkordpriser for granitfliser • Akkordpriser for granitbelægningssten • Zonetillæg i København og fælles akkordpriser for hele landet • Brug af nye materialer sammenlignet med genbrugte materialer. Ovenstående indsættes som et protokollat i overenskomsten og er-statter det nuværende protokollat om akkordprisliste for brolægning 2022 af den 7. marts 2023. København, den 4. marts 2025

190 Protokollat 26 PROTOKOLLAT 26 om § 52 Permanent Priskurantudvalg Parterne er enige om, at følgende emner er til fortsat drøftelse i § 52 udvalget Permanent Priskurantudvalg: - Rionet i vægge og gulve – Akkordtidsfortegnelsen - Rullearmering – Priskurant for Bygge- og Anlægsarbejde, Ak-kordtidsfortegnelsen og Jord og Beton akkordtidsfortegnelsen - Trappeløb, Reposer, Badekabiner og altanplader – Priskurant for Bygge- og Anlægsarbejde, Akkordtidsfortegnelsen og Jord og Be-ton akkordtidsfortegnelsen - Brug af Putzmeister – Priskurant for Bygge- og Anlægsarbejde, Akkordtidsfortegnelsen og Jord og Beton akkordtidsfortegnelsen - Jordarbejde - Akkordtidsfortegnelsen Der skal endvidere drøftes udgivelsesform ved udarbejdelse af hvid-bogstekster, når der aftales nye priser/tider eller ved tilstødende drøf-telse, hvor parterne bliver enige om forståelse af eksisterende pri-ser/tider. Såfremt der ikke opnås enighed om nyt akkordgrundlag, jf. protokol-lat om udvalg om sammenskrivning af akkordgrundlaget på Bygge- og Anlægsområdet, optages revisionsdrøftelse af datablade med start-kode 7, jf. vejledende tider. Ovenstående indsættes som et protokollat i overenskomsten. København, den 4. marts 2025

191 Protokollat 27 PROTOKOLLAT 27 om § 53 – Tidskurant udvalg for tagdækning Under forhandlingerne i den forløbne overenskomstperiode i organi-sationernes Tidskurantudvalg for Tagdækning, jf. Bygge- og Anlægs-overenskomstens § 53 er der opnået enighed om: 1. at positionerne 7.71-7.82, tilføjet ved OK23, i Tidskurant for Tag-dækning 2023, tidligst bortfalder ved udløbet af overenskomst-perioden startende 1. marts 2025 medmindre andet aftales. 2. at der i § 53 udvalget fortsættes med at drøfte følgende emner i den kommende periode: - Nye ”grønne” produkter og den grønne omstilling - Tætning med krympemuffe og lignende løsninger - Skæring med andre værktøjer end kniv - Udmåling efter plugs plan - Forenklet landsdækkende afregning af Rejsetid, som erstatning til bilag 2, sær-bestemmelser for tagdækning – Rejsetid og til-lægsberegning København, den 4. marts 2025

192 Protokollat 28 PROTOKOLLAT 28 om udvalg om samskrivning af akkordgrundlaget på Bygge- og Anlægsområdet Parterne er enige om, at det er hensigtsmæssigt, at der kun er ét ak-kordgrundlag på jord-, struktørområdet. Parterne er enige om i den kommende overenskomstperiode at ned-sætte et udvalg der skal arbejde med sammenskrivning af de 3 akkord-grundlag; Bygge- og Anlægspriskuranten, Jord- og beton akkordtids-fortegnelse, Akkordtidsfortegnelsen og Vejledende tider, til ét fælles grundlag. Udvalget skal i forbindelse med indstilling til et fælles akkordgrundlag på jord-, struktørområdet, også tage stilling til ændringer i Kapitel 9 Resultatløn, som konsekvens af sammenlægningen. Eventuel nyt akkordgrundlag og andre ændringsforslag, der måtte komme på baggrund af drøftelserne, skal være med henblik på imple-mentering i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2028, med-mindre andet aftales. Skulle arbejdet med sammenskrivning ikke blive færdiggjort, eller op-når udvalget ikke enighed om fælles akkordgrundlag, er parterne enige om, at bibeholde de nuværende akkordgrundlag, hhv. Akkord-tidsfortegnelsen og vejledende tider, Bygge- og Anlægspriskuranten, Jord- og beton akkordtidsfortegnelsen. Udvalget udarbejder som det første et kommissorium for deres ar-bejde. Arbejdet i udvalget påbegyndes umiddelbart efter overenskomstfor-nyelsen i 2025, og det bestræbes at være afsluttet seks måneder inden overenskomstperiodens afslutning. København, den 4. marts 2025

193 Protokollat 29 PROTOKOLLAT 29 om udvalg om kørselsgodtgørelse Parterne er enige om at nedsætte et udvalg, der skal drøfte særbestem-melserne på Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 33 ’Kørselsgodtgø-relse’ i den kommende overenskomstperiode. Det er udvalgets formål i den kommende overenskomstperiode at ud-arbejde forslag til én fælles kørselsbestemmelse, dog undtaget tag-dækkernes særbestemmelser og stillads priskuranternes særbestem-melser om kørsel. Udvalget udarbejder et kommissorium for udvalgets arbejde, herun-der møderække. Udvalgets arbejde skal være færdiggjort senest seks mdr. før de næste overenskomstforhandlinger. Udvalget tager sit udgangspunkt i Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 33. Eventuelle ændringsforslag, der måtte komme på baggrund af drøf-telserne, skal være med henblik på implementering i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2028, medmindre andet aftales. København, den 4. marts 2025

194 Protokollat 30 PROTOKOLLAT 30 om tilkaldearbejde, Rådighedsvagt Parterne er enige om at fortsætte drøftelser i forbindelse med over-enskomstperioden vedrørende en eventuel sammenskrivning af be-stemmelserne i Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 15 Tilkaldear-bejde vs. § 34 Rådighedsvagt. Eventuelle ændringsforslag, der måtte komme på baggrund af drøf-telserne, skal være med henblik på implementering i den kommende overenskomstfornyelse, medmindre andet aftales. Arbejdet igangsættes i september 2025 og forventes færdiggjort i sep-tember 2027. Eventuelle ændringsforslag, der måtte komme på baggrund af drøf-telserne, skal være med henblik på implementering i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2028, medmindre andet aftales. København, den 4. marts 2025

195 Bilag 1 BILAG 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark er gældende for overenskomstforholdet §1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gen-nem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hoved-organisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationerne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hin-dringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig inden for hovedorganisatoriske rammer. Som organisationsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende hovedaf-tale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part be-grundet i organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver. §2 1. Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boy-kot), medmindre der er hjemmel herfor i "Norm for regler for behand-ling af faglig strid" eller i kollektiv overenskomst. Sympatistrejke eller sympatilockout kan i øvrigt etableres i overensstemmelse med aftaler og retspraksis. 2. Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er ved-taget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter vedkommende organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget herfra er alene ar-bejdsstandsninger i de i "Normen", § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.

196 Bilag 1 3. At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejds-standsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations forret-ningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før ar-bejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens be-slutning, mindst 7 dage forinden arbejdsstandsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende arbejdsstandsning nedsættes de ovenfor anførte varsler til henholdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage. 4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisati-oner samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre over-enskomststridige arbejdsstandsninger og, hvis overenskomststridig arbejdsstandsning finder sted at søge at få den bragt til ophør. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller arbejds-pladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes. 6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller deres medlemmer og udenforstående arbejdstager- eller arbejds-giverorganisationer eller virksomheder må støtte til den udenforstå-ende ikke ydes af nogen ved denne overenskomst forpligtet part. Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksom-hed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en under disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning, eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebudet. §3 1. Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne skal respek-teres og efterkommes af alle under dem hørende organisationer under vedkommende hovedorganisations ansvar. 2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, afgøres ved Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade

197 Bilag 1 spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvil-ket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift. §4 1. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverfor-ening til enhver tid gældende aftaler. 2. Såfremt der uden noget forbehold er antaget arbejdskraft til et be-stemt angivet akkordarbejde, kan arbejdsforholdene ikke ændres, uden at vedkommende arbejdsgiver godtgør arbejderne det derved eventuelt opståede økonomiske tab. Uoverensstemmelser herom af-gøres ad fagretlig vej. 3. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter efterfølgende regler. Hovedorganisationerne anbefaler, at sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt af de berørte parter. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underken-delse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udlø-bet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel. a. Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har væ-ret uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skrift-lig oplysning om grunden til afskedigelsen. b. Hvis man fra arbejdstagerside hævder, at afskedigelsen er urime-lig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens for-hold, kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mellem repræsen-tanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere. Den lo-kale forhandling skal være afsluttet inden for en frist af 14 dage fra underretning om afskedigelse. Såfremt arbejdsgiveren har afgivet åbenbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, som er af væsentlig betydning for sagen, regnes ovennævnte frist fra det tidspunkt, hvor arbejdstagersiden blev eller burde være blevet be-kendt med de korrekte oplysninger. Den lokale forhandling skal dog være afsluttet inden 3 måneder fra underretning om afskedi-gelsen.

198 Bilag 1 c. Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videreført, omgående optages forhandling mellem organisationerne. d. Opnås der ikke herved enighed, har det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) ret til at indgive klage til et af hovedor-ganisationerne nedsat Afskedigelsesnævn. Klagen skal være Af-skedigelsesnævnets sekretariat og den modstående organisation i hænde inden for en frist af 7 dage efter afslutningen af organisati-onernes forhandling. Regler om Afskedigelsesnævnets sammen-sætning og sagsbehandling fastsættes i en forretningsorden for nævnet. e. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdsta-gerens eller virksomhedens forhold, kan nævnet efter påstand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem virksomheden og medarbejderen har lidt eller må antages at ville lide væsentlig skade ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet. Finder nævnet, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesfor-holdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for en urimelig afskedigelse, jf. ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en godt-gørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændighe-der og ancienniteten af den uberettiget afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers gennemsnitsfortjeneste det sidste år. f. Såfremt der for Afskedigelsesnævnet indbringes sager med på-stand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedi-gede i henhold til lovgivningen har en anden retsstilling end i hen-hold til Hovedaftalens bestemmelser, skal Afskedigelsesnævnet ef-ter påstand herom fra klageren lægge den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. §5 (udgået) Note Hovedorganisationerne er enige om, at der fortsat er forskel på lede-res og almindelige lønmodtageres retlige stilling, således som det bl.a. fremgår af retspraksis. Såfremt fjernelse af Hovedaftalens § 5 giver anledning til organisato-riske problemer på arbejdsmarkedet, vil parterne indgå i en drøftelse herom med henblik på at løse problemerne.

199 Bilag 1 §6 1. Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af selskabs-retlige og andre aftaler eller indehavelse af anparter eller aktier, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virksomheden. 2. Ved afgørelse af, om der er tale om en virkelig medejer, lægges der udover ejerskabet vægt på, om den pågældende medejer kan afskedi-ges i henhold til almindelige ansættelsesretlige regler. §7 1. Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øv-rige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er aftalt. 2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog for-pligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstem-melse med reglerne i § 2. §8 1. Hovedorganisationerne er enige om, at der skal indføres tillids-mandsregler i de kollektive overenskomster, hvor arbejdsforholdets karakter gør det muligt. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gældende bestemmelser i den kollektive overenskomst, kan arbejdsforholdet, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før den-nes organisation har fået lejlighed til at prøve berettigelsen ved fag-retlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbe-gyndes inden 1 uge og afsluttes hurtigst muligt. 3. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, fordi arbejdsmangel giver tvingende grund hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varsels-perioden, jf. stk. 4, før dennes organisation har haft lejlighed til af prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge.

200 Bilag 1 4. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige varslingspligt i den kollektive overenskomst, i henhold til hvilken til-lidsrepræsentanten er valgt. I sådanne tilfælde har tillidsrepræsen-tanten krav på det almindelige opsigelsesvarsel, der er gældende ifølge den kollektive overenskomst. 5. Agtes en tillidsrepræsentant forflyttet, således at hvervet ikke længere kan varetages, gælder samme retsstilling som ved afskedigelse, jf. stk. 2, 3 og 4. §9 1. Hovedorganisationerne vil fremme et godt samarbejde mellem orga-nisationerne og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i virksomhe-derne gennem samarbejdsudvalgene eller andre egnede organer. 2. Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en arbejds-tager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddan-nelse tillader ham. §10 1. I tilfælde af påstået brud på denne Hovedaftale såvel som, hvis der påstås at være begået brud på nogen anden kollektiv overenskomst indgået af hovedorganisationerne eller af deres medlemmer, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken. 2. Er det påståede overenskomstbrud en arbejdsstandsning, jf. § 2, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. I øvrige til-fælde afholdes fællesmøde snarest muligt. Den begærende part kan forlange, at fællesmøde afholdes inden 7 dage. 3. Begæringen om fællesmøde skal i videst muligt omfang angive sagens omstændigheder og relevante bilag vedlægges begæringen.

201 Bilag 1 4. Såfremt parterne er enige herom, kan det berammede fællesmøde af-holdes telefonisk. 5. På fællesmødet skal de til grund for uoverensstemmelsen liggende omstændigheder klarlægges og forsøges løst. Der udarbejdes referat af møderne, hvoraf parternes standpunkter fremgår. §11 De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksomhe-der kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de forpligtelser, disse ved nærværende Hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne Hovedaftale er bortfaldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne. §12 1. Hovedaftalen er gældende, indtil den med 6 måneders varsel opsiges til en 1. januar, dog tidligst 1. januar 1995. Den af hovedorganisatio-nerne, der måtte have ønske om ændringer af Hovedaftalen, skal 6 måneder forud for opsigelsen underrette modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Hovedaftalen. 2. Er forhandlinger om en fornyelse af Hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. januar, gælder Hovedaf-talen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftvæ-rende kollektive overenskomster afløses af nye, og den bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden. Protokollat Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsninger bør und-gås, og om, at organisationerne aktivt skal bidrage hertil, jf. herom Hovedaftalen i øvrigt. Hovedorganisationerne er enige om snarest at søge udarbejdet nærmere retningslinjer for afholdelse af fællesmøder vedrørende arbejdsstandsninger. København, den 1. oktober 1992

202 Bilag 2 BILAG 2 Rejsegodtgørelse (Gælder kun for ansættelse på ikke-permanente arbejdspladser) København og Nordsjællands 1. zone Rejsegodtgørelse Vedrørende entreprenør-, murer- og tømrerfagene for arbejde inden for de københavnske overenskomsters og Nordsjællands 1. zones område (Overenskomstnævnets kendelse af 18. november 1948 med senere ændringer) Når en arbejder, som er bosiddende i København eller Frederiksberg kommune, er beskæftiget på en arbejdsplads inden for de københavn-ske overenskomsters og Nordsjællands 1. zones område, og arbejds-pladsen er beliggende mere end 1 km (fugleflugtslinien) uden for Kø-benhavns kommunes grænse, ydes der ham en godtgørelse efter de nedennævnte punkter 1 - 4, jf. pkt. 5, angivne regler. Når en arbejder, som er bosiddende inden for de københavnske overenskomsters og Nordsjællands 1. zones område, men uden for Københavns og Frede-riksberg kommuner, er beskæftiget på en arbejdsplads beliggende i det område, aftalen omfatter, og arbejdspladsen ligger mere end 2 km (fugleflugtslinien) uden for den kommune, hvori arbejderen bor, ydes der ham en godtgørelse efter de i nedennævnte punkter 1 - 4, jf. pkt. 5, anførte regler. 1. Uge- eller månedskort til offentligt transportmiddel betales af ar-bejdsgiveren for den del af strækningen, der ligger uden for den takst-grænse eller station, som er nærmest nuværende kommunegrænse (Frederiksberg kommune henregnes i denne henseende under Kø-benhavns kommune). Dersom arbejderen ikke ønsker at benytte det offentlige transportmiddel, kan godtgørelsen for egen befordring dog ikke overstige udgifterne til det offentlige transportmiddel.

203 Bilag 2 2. Såfremt transport med offentligt transportmiddel, som betales af ar-bejdsgiveren, kun er mulig for en del af strækningen fra kommune-grænsen til arbejdspladsen, erholder arbejderen en yderligere godtgø-relse pr. dag, hvor han er mødt til arbejdet, af 120 øre pr. påbegyndt km for de kilometer, hvor offentligt transportmiddel ikke kan benyt-tes. Kilometerantallet måles ad nærmeste vej, og godtgørelsen bereg-nes kun den ene vej. Såfremt der efter befordring med offentligt trans-portmiddel kun er indtil 1 km afstand fra dette til arbejdspladsen, ydes dog ingen godtgørelse for denne strækning. Dersom arbejderen ikke ønsker at benytte det offentlige transport-middel, kan godtgørelsen for egen befordring for denne del af stræk-ningen ikke overstige udgifterne til det offentlige transportmiddel. 3. Hvor benyttelse af offentligt transportmiddel ikke er mulig eller hen-sigtsmæssig, får arbejderen en godtgørelse pr. arbejdsdag, hvor han er mødt til arbejdet af 120 øre pr. påbegyndt km af afstanden fra kom-munegrænsen til arbejdspladsen. Kilometerantallet måles ad nærme-ste færdselsvej, og godtgørelsen beregnes kun den ene vej. 4. Hvor transportafstanden fra kommunegrænsen (Frederiksberg kom-mune henregnes i denne henseende under Københavns kommune) til arbejdspladsen er over 12 km, ydes der ud over det i punkterne 1 - 3 angivne en yderligere godtgørelse af 55 øre pr. påbegyndt km ud over de 12 km, idet godtgørelsen kun beregnes den ene vej. Denne godtgø-relse på 55 øre pr. km ydes dog ikke for den i aftalens pkt. 2, 3. stk. omtalte betalingsfri strækning. 5. Ydelse af rejsegodtgørelse i henhold til punkterne 1 - 3 bortfalder, så-fremt arbejdsgiveren stiller den fornødne og passende befordring til rådighed fra den takstgrænse eller jernbanestation, som ligger nær-mest kommunegrænsen. Når antagelse til arbejdet er sket på selve arbejdspladsen, bortfalder godtgørelse af enhver art i henhold til punkterne 1 - 4. 6. Befordringsgodtgørelsen i henhold til ovenstående betales bagud ved den ugentlige lønudbetaling, for månedskort dog pro rata.

204 Bilag 2 Særbestemmelse for tagdækning Rejsetid og tillægsberegning Som godtgørelse for den tid, der medgår til møde på første arbejds-plads om morgenen, betales følgende rejsetillæg: 1. Ved afstand fra ansættelsesstedet til første arbejdsplads om morgenen målt i vejkilometer en vej ydes: a. Provinsen 1. maj 2025 1. marts 2026 1. marts 2027 Fra 0 til og med 7 km 23,95 kr. 24,55 kr. 25,10 kr. Over 7 km til og med 30 km 49,05 kr. 50,25 kr. 51,40 kr. Over 30 km til og med 50 km 83,35 kr. 85,35 kr. 87,30 kr. Tillæg ved kørsel over 50 km* 1,46 kr. 1,49 kr. 1,53 kr. *Ved afstande over 50 km målt i vejkilometer én vej ydes udover be-talingen for køretiden over 30 km til og med 50 km yderligere efter-følgende tillæg pr. kørt kilometer hver vej udover 50 kilometergræn-sen b. Hovedstaden Det område, der dækkes af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km. 1. maj 2025 1. marts 2026 1. marts 2027 Fra 0 til og med 5 km 42,30 kr. 43,30 kr. 44,30 kr. Over 5 km til og med 10 km 70,65 kr. 72,35 kr. 74,05 kr.

205 Bilag 2 Over 10 km til og med 15 km 99,00 kr. 101,35 kr. 103,70 kr. Over 15 km til og med 20 km 127,10 kr. 130,15 kr. 133,20 kr. Over 20 km til og med 30 km 155,80 kr. 159,50 kr. 163,25 kr. Over 30 km til og med 40 km 183,75 kr. 188,15 kr. 192,55 kr. Over 40 km til og med 50 km 212,15 kr. 217,20 kr. 222,30 kr. Ovennævnte rejsetillæg er gældende fra begyndelsen af lønnings- ugen. c. Ved kørsel i begge områder Såfremt arbejdspladsens beliggenhed medfører kørsel i begge områ-der, benyttes den under hovedstaden angivne tabel, men således at summen af kørte km en vej i provinsen divideret med 2,5 plus kørte km en vej i hovedstaden, benyttes som indgang i tabellen. 2. Ovenstående rejsetillæg dækker kørsel tur/retur i virksomhedens kø-retøj. 3. Rejsetillægget ydes ikke til medarbejdere på timeløn, akkordløn, så-fremt medarbejderen er anmodet om at møde ved ansættelsesstedet til arbejdstids begyndelse. 4. Rejsetid betales i sidstnævnte tilfælde pr. time med mindstebetalings-satsen, jf. § 23. 5. Ved ansættelsesstedet forstås virksomhedens forretningsadresse, di-striktskontor, aftalt stilleplads for medarbejdere eller lignende. 6. I tilfælde, hvor en medarbejder efter aftale med virksomheden stiller bil til rådighed for virksomheden, transporterer sig selv eller flere

206 Bilag 2 personer, betales denne pr. præsteret km ad nærmest farbare vej i henhold til statens regler. 7. Betalingssatserne i pkt. 1 a. og b. reguleres med samme procentsats som den overenskomstmæssige mindstebetalingssats, jf. § 23.

207 Bilag 3 BILAG 3 Vinterbyggeri Aftale om foranstaltninger ved vinterbyggeri mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund og Træ-Industri-Byg i Danmark Generelt For at medarbejdere i tiden fra 1. oktober til 30. april kan udnytte ar-bejdstiden fuldt ud til produktiv virksomhed, gennemføres vinterfor-anstaltninger på følgende grundlag: • Bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011 om bygge- og anlægsar-bejder i perioden 1. november til 31. marts • Bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og an-lægsarbejde efter lov om arbejdsmiljø § 30, stk. 2 (stationære ar-bejdssteder) og § 30, stk. 3, (inddækninger). • Ved mindre byggerier af mere end 3 arbejdsdages varighed, der udføres i perioden fra 1. oktober til 30. april, gennemføres vinter-foranstaltninger i henhold til bestemmelserne om årstids-, vejr-ligsbestemte eller overenskomstmæssige vinterforanstaltninger, jf. neden for, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. Ved gennemførelse af vinterforanstaltninger skelnes der mellem års-tids- og vejrligsbestemte (A), overenskomstmæssige (B) og velfærds-mæssige vinterforanstaltninger (C). A. Årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger Årstidsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grundlag af virksomhedens angivelser.

208 Bilag 3 Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grundlag af de angivelser i projektet, der som hovedregel skal udarbejdes af byg-herren. Når det af projektbeskrivelsen/byggepladsplanen fremgår eller burde fremgå, at der skal gennemføres vinterforanstaltninger, skal medar-bejderne være villige til mod betaling at udføre, vedligeholde og even-tuelt fjerne vinterforanstaltningerne i kapitel 2 i vejledningen til vin-terbekendtgørelsen, samt byggepladsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, ef-ter virksomhedens anvisninger. Medarbejdernes pligter gælder også årstids- og vejrligsbestemte vin-terforanstaltninger, der ikke fremgår af projektbeskrivelsen eller byg-gepladsplanen, fordi arbejdet gennemføres i henhold til forsøgsord-ningen i vinterbekendtgørelsens § 4. Virksomheden leverer de nødvendige materialer og materiel til gen-nemførelse af de anviste vinterforanstaltninger. B. Overenskomstmæssige vinterforanstaltninger Overenskomstmæssige vinterforanstaltninger udgør de under de en-kelte fagområder angivne foranstaltninger, medmindre • de i projektbeskrivelsen/byggepladsplanen for vedkommende arbejde indeholdte krav til foranstaltninger for vinterbyggeri gør efternævnte foranstaltninger overflødige, eller • det godtgøres, at forhold, som virksomheden ikke råder over, gør det umuligt at gennemføre en eller flere af foranstaltningerne, el-ler • der mellem virksomheden og de ved vedkommende arbejde be-skæftigede medarbejdere opnås enighed om, at én eller flere af foranstaltningerne kan undværes i det foreliggende tilfælde, dog således, at en sådan aftale ikke strider mod bygherrens angivelse vedrørende ansvaret for udførelse af foranstaltningerne. Hvor der udføres arbejdsoperationer på samme sted i længere tid, jf. byggepladsbekendtgørelsens § 12 stk. 1, etableres der på virksomhe-dens foranledning foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget, så-som etablering af egnet telt eller halvtag eller henlæggelse af arbejdet til bygning eller skur så vidt muligt med dagslystilgang, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt.

209 Bilag 3 I egne arbejdsområder etablerer virksomheden kunstig belysning, hvor dette er nødvendigt for en forsvarlig udførelse af arbejdet. Virksomheden drager omsorg for at sikre egen vandforsyning mod følgerne af frost, hvor det er nødvendigt for en forsvarlig udførelse af arbejdet. Medarbejderne har pligt til at udvise størst mulig omhu med beskyt-telsesmaterialer, -materiel og lysforanstaltninger. C. Velfærdsmæssige vinterforanstaltninger Hvor flytbare læskærme, jf. byggepladsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, leveres på virksomhedens foranledning, sørger medarbejderne selv og uden betaling for opstilling samt flytning af disse ved samme arbejds-sted. Hvor læskærme er til væsentlig gene for arbejdets gang, kan medar-bejderne forlange opstilling undladt. Beskyttelse af materialer Virksomheden skal stille fornødent afdækningsmateriale til rådighed og sørge for afdækning af egne materialer. De materialer, der anven-des til det daglige arbejde, og som er afdækket, er medarbejderne plig-tige til at afdække og tildække uden særlig betaling. Fagretlig behandling Omfanget af årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger kan ikke behandles efter de fagretlige regler. Eventuelle uoverensstemmelser om de overenskomstmæssige vinter-foranstaltninger - samt alle betalingsspørgsmål - behandles på sæd-vanlig måde i henhold til Regler for behandling af faglig strid. Skema over årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger fra vejledning fra EBST om ny vinterbekendtgørelse Årstidsbe-stemt Vejrligs bestemt 1. Byggepladsforanstaltninger Afledning af overfladevand X Snerydning, grusning og afisning X

210 Bilag 3 Udendørs orienterings- og ar-bejdsbelysning X Beskyttelse af materialer mod nedbør X Beskyttelse af materialer mod frost X Retablering af vinterbeskadigede færdselsarealer og materialeop-lagspladser X Etablering af vinterbetinget inte-rimsveje X Frostsikring af vandinstallatio-ner X Læskærmning og overdækning af arbejdssteder X 2. Foranstaltninger ved jord- og kloakarbejder Foranstaltninger mod pløredan-nelser X Foranstaltninger mod frostulem-per X Fjernelse af nedbør fra terræn og udgravninger ved lave tempera-turer eller høj luftfugtighed X Frostsikring af jord, hvor frys-ning kan medføre skader på ud-førte konstruktioner X Sikring af tilbagefyldningsjord mod nedbør X Sikring af tilbagefyldningsjord mod frost X Udskiftning af uegnet tilbage-fyldningsjord X Opbrydning af frostskorpe X

211 Bilag 3 Forbedring og udskiftning af vinterødelagt bund X 3. Foranstaltninger ved betonarbejde Foranstaltninger mod sne og is på form, armering og tilslagsma-terialer X Foranstaltninger mod frostøde-læggelse af hærdende beton X Foranstaltninger til sikring af betonoverflader X 4. Foranstaltninger ved opmuring Foranstaltninger mod at mur-sten, murblokke og lignende bli-ver våde X Foranstaltninger til sikring af mørtel mod lave temperaturer X Tildækning og/eller beskyttelse af nyudført murværk mod ned-bør X Tildækning og/eller beskyttelse af nyudført murværk mod frost X 5. Foranstaltninger ved tagdækning Foranstaltninger mod nedbør X Tørring af taget ved lave tempe-raturer X Fjernelse af sne, rim, is og vand X 6. Foranstaltninger ved indendørs arbejder Midlertidig tætning af etagead-skillelser og/eller tag konstruktion mod vandgen-nemsivning, kulde- og varmetab X Bortledning af regn og smelte-vand X

212 Bilag 3 Snerydning på ikke færdiggjorte etageadskillelser og tagdæk X Lukning af facadeåbninger X Opvarmning og ventilation X Udtørring af nedbørsfugt X

213 Bilag 4 BILAG 4 Aftaleblanket ved overførsel af ferie

214 Bilag 5 BILAG 5 Offshore-aftalen Regelsæt for arbejde på mobile og stationære platforme Udover den mellem organisationerne gældende overenskomst, dan-ner følgende grundlag for de ansættelsesforhold, der etableres: § 1 Område Retningslinjerne er gældende for alt arbejde på mobile og stationære platforme. Retningslinjerne tager sigte på arbejder af mindst én fuld ar-bejds- og frihedsperiode (4 uger.) For arbejde af kortere varighed end en fuld arbejds- og frihedsperiode henvises til § 3, stk. 4. § 2 Arbejdstid 1. Arbejdsperioden på platforme er 14 dage efterfulgt af 14 dages frihed i land. Arbejdsperioden kan ændres efter ledelsens skøn under hensyn til virksomhedens tarv. Forholdet mellem arbejdsdage og fridage skal være 1:1. Den normale daglige effektive arbejdstid er 12 timer alle ugens dage. Afbrydes et arbejdsforhold omfattende fuld arbejds- og frihedsperiode inden udløbet af perioden, afregnes præsterede timer i henhold til § 3, stk. 1, 2 og 3. 2. Arbejdstiden pr. arbejdsperiode (14 dage) er 168 timer. For hver peri-ode opspares 20 timers frihed. Den således opsparede frihed skal an-vendes inden 12 måneder. Anvendelsen sker under hensyntagen til de driftsmæssige forhold og iværksættes i øvrigt efter høring af lønmod-tagerne. Til anvendelse under afspadsering af den opsparede frihed hensættes 10 timers løn (timeløn inklusiv offshore-tillæg) pr. arbejdsperiode. Såfremt afspadsering ikke sker inden for 12 måneders fristen, udbe-tales det hensatte beløb med tillæg af 20 timers overtidsbetaling.

215 Bilag 5 § 3 Lønforhold 1. Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser. 2. Som tillæg hertil ydes et særligt offshore tillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2025 pr. time 45,95 kr. 1. marts 2026 pr. time 47,55 kr. 1. marts 2027 pr. time 49,25 kr. som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg samt alle specielle forhold, der følger af offshore arbejdet. 3. Arbejde udover 12 timer pr. dag betales med overtidsbetaling, som fastsættes til 50 % af den aftalte timeløn inklusiv offshore tillæg. Så-fremt arbejdstiden i en 14-dages periode medfører arbejde udover 168 timer, betales timerne herudover med et tillæg på 50%. 4. Det under pkt. 2 og 3 anførte er ikke gældende for korterevarende ar-bejdsopgaver. For arbejde af kortere varighed end en fuld arbejds- og frihedsperiode træffes lokalaftale i henhold til reglerne om rejsearbejde, jf. denne off-shore-aftale § 7. Arbejdstiden for korterevarende arbejder kan følge den under § 2 nævnte daglige og ugentlige arbejdstid, men arbejder ud over den i Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 8 fastsatte ugentlige arbejdstid afregnes efter overenskomstens regler og afspadseres. Efter nærmere aftale tilpasset de særlige forhold i Offshore-Sektoren. 5. Udover lønnen, udbetales der særlig lønopsparing efter overenskom-stens regler.

216 Bilag 5 For arbejde på søgnehelligdage, dvs. dage for hvilke, der udbetales SH-forskud, udbetales et tillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2025 pr. time 593,55 kr. 1. marts 2026 pr. time 614,35 kr. 1. marts 2027 pr. time 635,85 kr. § 4 Rejse- og ventetid Arbejdsperioden regnes fra afgang basehavn (aftalt mødested) til an-komst basehavn. Den hertil medgåede transporttid mellem base-havn og arbejdssted kompenseres med frihed (afspadsering) i det omfang, den samlede arbejdstid overstiger friheden i land. Opgørelse heraf fo-retages hvert halve år, og der træffes nærmere aftale om afvikling af afspadsering. Ventetid i basehavn eller på platform betales med den i § 3 anførte løn. Organisationerne anbefaler, at der lokalt træffes aftale om tilskud til transportudgifter mellem bopæl og basehavn. § 5 Kost og logi Inden påbegyndelsen af arbejdet træffes nærmere aftale om kost og logi. § 6 Ferie Der tilkommer lønmodtageren ferie og feriegodtgørelse i henhold til ferielovens bestemmelser, idet afviklingen dog tilpasses de særlige ar-bejdsperioder. § 7 Rejsearbejde Nærværende bestemmelser er kun gældende for arbejde af kortere va-righed, jf. denne offshore-aftales § 3, pkt. 4. Definition af rejsearbejde 1. Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor lønmodtage-ren må overnatte.

217 Bilag 5 Betaling for rejsearbejde 2. Rejsearbejde betales, hvor anden aftale ikke foreligger, med lønmod-tagerens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde til-sammen i virksomheden i det forudgående kvartal. Betaling for rejsetid 3. Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, da lønmodtageren forlader virk-somheden for at træffe de til rejsen nødvendige forberedelser. Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges den offici-elt medgåede rejsetid med offentlig befordringsmiddel 2 timer til for-beredelse m.v., herudover eventuel lokal transport. 4. Betaling for rejsetid fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger: a. Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved timelønsar-bejde. b. Uden for normal arbejdstid med 75 % af mindstebetalingen. Betaling for udgifter til befordring, kost og logi 5. Lønmodtageren får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt han ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverens foranled-ning, godtgøres han tillige udlæg hertil efter lokal forhandling. Ved aftale om kostpenge skal hensyn tages til rejsens varighed samt omkostningsniveauet på den plads, hvortil lønmodtageren sendes. 6. For rejsearbejde af kortere varighed end 8 dage betales for kost og logi efter godkendt regning, medmindre anden aftale foreligger.

218 Bilag 6 BILAG 6 Aftale om forpraktik Mellem Dansk Byggeri, Faglig Fælles Forbund og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark Baggrund Frafaldet på erhvervsuddannelserne er bekymrende. Det er organisa-tionernes vurdering, at en del af dette frafald kan undgås, hvis de — som vælger uddannelse — har bedre praktiske forudsætninger for at vurdere og fornemme om branchen/uddannelsen er noget for dem. Forpraktikken kan med fordel også bruges som introduktion til bygge- og anlægsbranchen for unge med anden etnisk baggrund. Formål Formålet med forpraktik for unge er følgende: • at virksomheden og den unge får mulighed for at opbygge et sam-arbejde, som efterfølgende ville kunne resultere i en uddannelses-aftale • at virksomheden får mulighed for at danne sig et indtryk af den unges personlige, almene og faglige kvalifikationer, og om disse passer ind i faget og virksomhedens organisation • at den unge via relevant arbejde får afprøvet evner og interesse for det valgte fag • at mindske frafaldet blandt elever • at skabe flere potentielle praktikpladser blandt flere virksomheder Rammer Forpraktikaftaler kan kun være gældende for unge, der er fyldt 15 år, og indtil de fylder 18 år. Virksomheden skal være godkendt som praktikvirksomhed til at ud-danne elever indenfor det fag, forpraktikanten ønsker at uddanne sig,

219 Bilag 6 idet aftalen indgås med den hensigt, at der i forlængelse af forpraktik-forløbet indgås ordinær uddannelsesaftale. Forpraktikaftalen har en længde på maks. 6 måneder, men kan efter aftale mellem virksomheden og forpraktikanten være kortere. Hele forpraktikforløbet er omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst på uddannelsesområdet indgået mellem henholdsvis Dansk Byggeri, 3F eller TIB. Ved aftalens start udleveres mindst et sæt arbejdstøj og sikkerheds-fodtøj. Aftalen kan til enhver tid skriftlig opsiges af begge partner med 5 ar-bejdsdages varsel. Opsiger virksomheden forpraktikaftalen inden af-talens udløb, skal virksomheden skriftlig begrunde, hvorfor forprak-tikanten ikke kan fuldføre forpraktikaftalen. Kopi af opsigelse skal sendes til Det faglige Udvalg. Forpraktikaftalen bortfalder automatisk ved aftalens afslutningsdato og ved indgåelse af ordinær uddannelsesaftale. Der kan individuelt aftales kortere arbejdstid i de tilfælde, hvor for-praktikanten har behov for sproglig og boglig opkvalificering. Kopi af forpraktikaftalen skal indsendes til Det faglige Udvalg. Virksomhedens forpligtelser 1. Virksomheden sikrer, at forpraktikanten under hele aftaleperioden knyttes til en voksen uddannelsesansvarlig kontaktperson. Den ud-dannelsesansvarlige kontaktperson skal ved aftalens start sikre, at forpraktikanten modtager en grundig arbejdsmiljømæssig instruk-tion vedrørende fagets arbejdsopgaver. 2. Virksomheden giver løbende instruktion og fører effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 3. Virksomheden giver forpraktikanten en begyndende indsigt i fagets arbejdsopgaver og tilrettelægger forpraktikantens deltagelse i ar-bejdsopgaver med sigte på at vedkommende - på “begynderstadiet” -

220 Bilag 6 tilegner sig det anvendte fagsprog og bliver motiveret til en erhvervs-uddannelse. 4. Virksomheden tegner en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, der er dækkende under hele aftaleperioden. Forpraktikantens forpligtelser 1. Deltage i den nødvendige sikkerhedsinstruktion i virksomheden ved aftalens start. 2. Følge de instrukser som virksomheden - og øvrige ansatte - giver med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og opgaver. Følge virksomhedens almindelige personaleadministrative bestem-melser, som er fastlagt og udleveret af virksomheden herunder: • anmeldelse af sygdom eller andet fravær • underretning om bopæl. Bekendtgørelse om unges arbejde Forpraktikanter under 18 år er omfattet af Arbejdstilsynet bekendtgø-relse nr. 239 af 6. april 2005 med bilag, og der gøres opmærksom på de særlige bestemmelser i kapitel 8, vedrørende bemyndigelser og di-spensationer m.v. Ansættelsesaftale Organisationerne udarbejder en standardaftale samt en vejledning.

221 Bilag 7 BILAG 7 Pensionsoverførsel Overførsel af pensionsdepot fra PensionDanmark Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en arbejds-markedspensionsordning eller firmapensionsordning bliver overført til en anden pensionsordning ved jobskifte, kan der kun ske overførsel til en anden obligatorisk pensionsordning, fx overenskomstbaserede eller firmapensionsordninger, der ikke er oprettet individuelt af den enkelte person, og hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbage-købes, så midlerne bliver i en pensionsordning. Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er blevet selvstændig erhvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for overførslen ikke har haft arbejdsmarkedsbidragspligtig lønmodtager-indtægt på mere end 60.000 kr. København, den 7. marts 2023

222 Bilag 8 BILAG 8 Arbejde på havvindmøller samt direkte tilknyttet arbejde Virksomheden og en tillidsrepræsentant kan indgå en lokalaftale om, at overenskomstens regler om arbejdstid kan fraviges således, at ar-bejdstiden kan planlægges med en arbejdsperiode på op til 14 dage efterfulgt af 14 dages frihed i land. Denne bestemmelse gælder for arbejde på havvindmøller (kystnære og ikke kystnære havvindmøller) samt for arbejde og opgaver, der er direkte tilknyttet arbejde på havvindmøller. Arbejdet skal udføres af medarbejdere, hvis jobfunktion er at udføre arbejde på havvindmøller, og som arbejder i samme turnus, som ar-bejdet på havvindmøller foregår i. Medarbejdere, der hovedsageligt arbejder på land, kan ikke omfattes af ovenstående.

223 Bilag 9 BILAG 9 Tillidsrepræsentanters adgang til at deltage i informationsmøder om overenskomstfornyelse Overenskomstparterne ønsker at støtte op om udbredelsen af infor-mation om de nye elementer i overenskomsterne mellem DIO III og 3F Byggegruppen. Valgte tillidsrepræsentanter har derfor ret til frihed med løn til at del-tage i nærmeste informationsmøde (i forhold til transporttid), hvor forbundene er repræsenteret, efter et aftaleresultat måtte foreligge. Denne ret til fravær med løn gælder frem til urafstemningens afslut-ning. Tillidsrepræsentanten har pligt til hurtigst muligt efter indkaldelsen til informationsmødet er modtaget at underrette arbejdsgiveren om, hvornår og hvor informationsmødet afholdes samt varigheden af mø-det. Transportudgiften dækkes af forbundet/afdelinger.

224 Stikord Stikordsregister A Afholdelse af ferie ................. 78 Afskedigelse ......................... 106 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier .................... 53 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider” ............. 52 Akkordforskud ....................... 55 Akkordopgørelse .................... 57 Særlige bestemmelser ........59 Akkordorderingskrav .............56 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant .......................... 50 Andre akkorder ...................... 53 Ansættelse ............................ 106 Ansættelse og afskedigelse .. 106 Ansættelse på funktionærlignende vilkår . 16 Fagretlig behandling ......... 20 Feriefridage ........................ 19 Løn ...................................... 17 Opsigelse ............................ 17 Ansættelsesforholdet ............. 15 Ansættelseskodeks ............... 132 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider................. 60 Arbejdsmiljørepræsentanter 98 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter ...................................... 99 Arbejdsret ............................. 123 Arbejdsstandsning ............... 123 Arbejdstidsbestemmelser ...... 21 Anden arbejdstid ................27 Deltid .................................. 25 Den daglige arbejdstid ....... 21 Den ugentlige arbejdstid .... 21 Fridage ............................... 26 Tilkaldearbjede .................. 26 Udearbejde ........................ 26 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing ............... 22 Varierende ugentlig arbejdstid ....................... 22 Weekendarbejde ................ 23 Arbejdstøj .............................127 B Barns første sygedag ............. 70 Barsel ..................................... 73 Betaling af overarbejde ......... 29 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage ............ 87 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ................ 104 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg ......... 71 Børns hospitalsindlæggelse ... 71 D DA/LO Udviklingsfond ....... 104 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser 11 Vekslende beskæftigelse .... 12 Deltid ..................................... 25 E Elektroniske dokumenter ... 128 Entrepriseforhold ................ 130

225 Stikord F Faglig feriefond ..................... 87 Faglig strid ............................ 115 Arbejdsret ........................ 123 Arbejdsstandsning........... 123 Fagretlig behandling i bortvisningssager ........ 120 Hastesag .......................... 123 Overenskomststridige konflikter ..................... 124 Fagretlig behandling i bortvisningssager ............ 120 Fagretlig behandling Lærlinge .......................................... 144 Ferie- og søgnhelligdagsregler ............................................ 77 Afholdelse af ferie .............. 78 Medarbejdere på folkepension .................. 91 Optjening af ferie ............... 77 Seniorordning .................... 90 Sygdom og ferie ................. 81 Særlige bestemmelser ....... 85 Feriegarantiordning Lærlinge .......................................... 143 Feriegodtgørelse .................... 82 Ferieregler for udstationerede medarbejdere ..................... 91 Forskudt arbejdstid ............... 30 Varighedsbestemmelse ..... 30 Forsøgsordninger ................ 128 Fridage ................................... 26 Frihed til uddannelse .......... 102 G Gyldighedsområde ................ 10 Gartnerarbejde ................... 11 H Hastesag .............................. 123 Hjemsendelse ...................... 109 Holddriftsarbejde .................. 32 Varsel og varighed ............. 32 I Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse ................ 83 Informationsmøde ................. 14 L Ligelønsnævn ....................... 125 Læretiden ............................. 135 Lærling Særlig opsparing .............. 138 Lærlinge ............................... 134 Arbejdstøj ......................... 139 Den daglige arbejdstid ..... 134 Fagretlig behandling ........ 144 Feriebestemmelser .......... 142 Forsikringsydelser til elever ...................................... 139 Læretiden ......................... 135 Lærlinge i svendenes akkord ...................................... 137 Løn ................................... 135 Løn- og ansættelsesforhold ...................................... 137 Overarbejde ...................... 143 Pension ............................. 138 Rejsegodtgørelse .............. 140 Sikkerhedsfodtøj .............. 139 Uddannelsesaftaler indgået efter 1. august 2020 ..... 136 Uddannelsesaftaler indgået før 1. august 2020 ........ 135 Velfærdsforanstaltninger 142 Voksenlærlinge ................ 136 Værktøj ............................. 140 Løn ......................................... 47 Lønudbetaling .................... 47 Løn- og ansættelsesforhold (lærlinge) .......................... 137

226 Stikord Lønsedler ............................... 48 Lønudbetaling ....................... 47 M Minutfaktorer.........................54 Fast timetillæg ................... 55 Hovedstaden ...................... 55 O Omgåelse af overenskomsten .......................................... 132 Omsorgsdage......................... 76 Optagelse af nye medlemmer 13 Optjening af ferie ................... 77 Overarbejde ........................... 28 Elever ................................ 143 Overarbejde, forskudt tid, holddrift ............................ 28 Overarbejde ....................... 28 Systematisk overarbejde ... 28 Overarbejds-, søn- og helligdagsbetaling ............. 29 Arbejdsfrie hverdage ......... 30 Betaling af overarbejde ..... 29 Fradrag for spisetider ....... 30 Overenskomstens varigehed 133 Overenskomststridige konflikter .......................... 124 Overførsel af ferie ................. 82 P Pension ...................................65 Pension/sundhedsordning ....65 Priskurantudvalg .................. 60 Permanent Priskurantudvalg ........................................ 61 Priskurantudvalg for brolægning .................... 60 R Redskaber og værktøj ...........127 Regler for akkordarbejde ...... 50 Regler for behandling af faglig strid ................................... 115 Resultatløn ............................ 50 Akkordfastsættelser efter "Vejledende Tider" ........ 52 Akkordforskud ................... 55 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant ...................... 50 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider ........ 60 Èn forhandling pr. overenskomstår ............. 52 Lærlinges deltagelse i akkord ........................................ 52 Minutfaktorer .................... 54 Regler for akkordarbejde .. 50 Resultatløn Akkorderingskrav............................................ 56 Revision af overenskomst mv........................................... 129 S Samarbejde og arbejdsmiljø 100 Samarbejdsråd ...................... 99 Seniorordning (ferie- og søgnehelligdage) ................ 90 Sygdom og ferie ..................... 81 Feriefodtgørelse................. 82 Overførsel af ferie .............. 82 Sygdom og tilskadekomst ..... 68 Tilskadekomst i arbejdstiden ........................................ 68 Sygedom, 1. sygedage m.v. .... 68 Systematisk overarbejde ....... 28 Særbestemmelser .................. 44 Hotel og fortæring ............. 46 Rådighedsvagt ................... 45

227 Stikord Særlige bestemmelser (ferie- og søgnhelligdagsregler) ........ 85 Særlinge bestemmelser (lærlinge) ......................... 143 T Tidlønsbestemmelser ............ 36 Chauffører og asfaltarbejdere ........................................ 36 Dag- og nattevagt .............. 41 Gartnere ............................. 37 Nyansatte uden brancheerfaring ............. 37 Tagdækning ....................... 37 Vekfærdsforanstaltninger - ikke-permanete arbejdspladser ............... 41 Voksne medarbejdere ....... 36 Tillidsrepræsentantregler ..... 94 SÆRBESTEMMELSE FOR TAGPAP ......................... 97 U Uddannelse .......................... 102 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ............ 104 DA/LO Udviklingsfond ... 104 Frihed til uddannelse ...... 102 Uddannelsesfond ............. 103 Uddannelsesaftaler .............. 135 Indgået efter 1. august 2020 ...................................... 136 Indgået før 1. august 2020 ...................................... 135 Uddannelsesfond ................. 103 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ..... 120 Ungarbejdere ........................112 Aflønning af ungarbejdere113 Antagelse af ungarbejdere 112 Sikkerhed og uddannelse 114 V Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser.................... 41 Skurpenge .......................... 43 Vikararbejde ........................ 130 Voksenlærlinge .................... 136 W Weekendarbejde .................... 23 ATP ..................................... 24 Betingelser ......................... 23 Z Zoneinddeling ........................ 12

DI H.C. Andersens Blvd. 181553 København VTelefon: 33 77 33 77di@di.dkwww.danskindustri.dkFagligt Fælles Forbund Kampmannsgade 4 1604 Indre ByTelefon: 70 300 300 3f@3f.dkwww.3f.dk20252025202520252025