Return to flip book view

BYGGE- OG ANLÆGSOVERENSKOMSTEN 2010MELLEM:DANSK BYGGERI OG FAGLIGT FÆLLES FORBUND20102010201020102010

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: AFSNIT 1 - OVERENSKOMST .....................................................9 Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde ................................... 9 § 1 Gyldighedsområde .................................................................... 9 § 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser ......... 10 § 3 Zoneinddeling .......................................................................... 11 § 4 Optagelse af nye medlemmer ................................................. 12 Kapitel 2 Ansættelsesforholdet ........................................................... 13 § 5 Oplysninger om ansættelsesforholdet ..................................... 13 § 6 Ansættelse på funktionærlignende vilkår ................................ 14 Kapitel 3 Arbejdstidsbestemmelser .................................................... 18 § 7 Den ugentlige arbejdstid .......................................................... 18 § 8 Den daglige arbejdstid ............................................................. 18 § 9 Varierende ugentlig arbejdstid ................................................. 18 § 10 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing .................................. 19 § 11 Weekendarbejde .................................................................... 19 § 12 Deltid ....................................................................................... 21 § 13 Udearbejde ............................................................................. 22 § 14 Tilkaldearbejde ....................................................................... 22 § 15 Fridage.................................................................................... 22 § 16 Anden arbejdstid ..................................................................... 23 Kapitel 4 Overarbejde, forskudt tid, holddrift ...................................... 24 § 17 Overarbejde ............................................................................ 24 § 18 Over-, søn- og helligdagsbetaling .......................................... 24 § 19 Forskudt arbejdstid ................................................................. 25 § 20 Holddriftsarbejde .................................................................... 26 Kapitel 5 Tidlønsbestemmelser .......................................................... 30 § 21 Voksne arbejdere ................................................................... 30 § 22 Chauffører og asfaltarbejdere................................................. 30

4 § 23 Tagdækning ............................................................................ 30 § 24 Gartnere.................................................................................. 31 § 25 Nyansatte uden brancheerfaring ............................................ 31 § 26 Generelt .................................................................................. 31 § 27 Vejrlig ...................................................................................... 32 § 28 Dag- og nattevagt ................................................................... 32 § 29 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser . 32 Kapitel 6 Særbestemmelser ............................................................... 34 § 30 Kørselsgodtgørelse ................................................................ 34 § 31 Rådighedsvagt ........................................................................ 35 § 32 Hotel og fortæring ................................................................... 35 Kapitel 7 Lønudbetaling ...................................................................... 36 § 33 Lønningsperioden ................................................................... 36 § 34 Lønudbetaling ......................................................................... 36 § 35 Lønsedler ................................................................................ 37 Kapitel 8 Resultatløn ........................................................................... 38 § 36 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant ........... 38 § 37 Regler for akkordarbejde ........................................................ 38 § 38 Én forhandling pr. overenskomstår ........................................ 39 § 39 Elevers deltagelse i akkord..................................................... 40 § 40 Akkordfastsættelser efter ‖Vejledende Tider‖ ......................... 40 § 41 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier .................................. 41 § 42 Andre akkorder ....................................................................... 41 § 43 Minutfaktorer ........................................................................... 41 § 44 Akkordforskud ......................................................................... 42 § 45 Akkorderingskrav .................................................................... 43 § 46 Akkordopgørelse .................................................................... 44 § 47 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider ................. 46 § 48 Permanent Priskurantudvalg .................................................. 47 Kapitel 9 Pension ................................................................................ 48

5 § 49 Pension ................................................................................... 48 Kapitel 10 Sygdom, barns 1. sygedag m.v. ........................................ 49 § 50 Sygdom og tilskadekomst ....................................................... 49 § 51 Barns første sygedag ............................................................. 51 § 52 Børns hospitalsindlæggelse ................................................... 51 § 53 Barsel ...................................................................................... 52 § 54 Omsorgsdage ......................................................................... 53 § 55 Sundhedsordning ................................................................... 53 Kapitel 11 Ferie- og søgnehelligdagsregler ........................................ 54 § 56 Optjening af ferie .................................................................... 54 § 57 Afholdelse af ferie ................................................................... 54 § 58 Sygdom og ferie ..................................................................... 56 § 59 Overførsel af ferie ................................................................... 56 § 60 Feriegodtgørelse .................................................................... 57 § 61 Feriekortordning ..................................................................... 58 § 62 Udbetaling af feriegodtgørelse ............................................... 60 § 63 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb .............. 61 § 64 Særlige bestemmelser ............................................................ 62 § 65 Faglig feriefond ....................................................................... 64 § 66 Søgnehelligdagsbetaling ......................................................... 64 § 67 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere ........... 66 Kapitel 12 Samarbejdet ...................................................................... 68 § 68 Tillidsmandsregler .................................................................. 68 § 69 Sikkerhedsrepræsentanter ..................................................... 71 § 70 Samarbejdsråd ....................................................................... 71 § 71 Samarbejde og arbejdsmiljø ................................................... 72 Kapitel 13 Uddannelse ........................................................................ 73 § 72 Frihed til uddannelse .............................................................. 73 § 73 Uddannelsesfond .................................................................... 73 § 74 DA/LO Udviklingsfond ............................................................ 73 § 75 Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond ......................... 74

6 Kapitel 14 Ansættelse og afskedigelse ............................................... 76 § 76 Ansættelse .............................................................................. 76 § 77 Afskedigelse ........................................................................... 76 § 78 Hjemsendelse ......................................................................... 78 Kapitel 15 Ungarbejdere ..................................................................... 80 § 79 Almindelige bestemmelser ..................................................... 80 § 80 Antagelse af ungarbejdere ..................................................... 80 § 81 Aflønning af ungarbejdere ...................................................... 81 § 82 Sikkerhed og uddannelse ....................................................... 82 Kapitel 16 Regler for behandling af faglig Strid .................................. 83 § 83 Faglig strid .............................................................................. 83 § 84 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ............... 87 § 85 Arbejdsret ............................................................................... 89 § 86 Hastesag................................................................................. 89 § 87 Arbejdsstandsning .................................................................. 89 § 88 Overenskomststridige konflikter ............................................. 90 Kapitel 17 Ligelønsnævn .................................................................... 91 § 89 Ligelønsnævn .......................................................................... 91 Kapitel 18 Øvrige bestemmelser ........................................................ 93 § 90 Arbejdstøj................................................................................ 93 § 91 Redskaber og værktøj ............................................................ 93 § 92 Forsøgsordninger ................................................................... 94 § 93 Revision af overenskomst mv. ............................................... 94 § 94 Entrepriseforhold .................................................................... 95 § 95 Vikararbejde ........................................................................... 96 § 96 Omgåelse af overenskomsten ................................................ 97 § 97 Implementering af EU-direktiver ............................................. 98 § 98 Senioraftale ............................................................................ 98 § 99 Ansættelseskodeks ................................................................ 99 § 100 Overenskomstens varighed ................................................... 99

7 AFSNIT 2 - LÆRLINGE OG ELEVER ....................................... 100 § 1 Den daglige arbejdstid ........................................................... 100 § 2 Elevtiden ................................................................................ 101 § 3 Løn ......................................................................................... 101 § 4 Voksenelever ......................................................................... 101 § 5 Elever i svendenes akkord .................................................... 101 § 6 Løn- og ansættelsesforhold ................................................... 102 § 7 Pension .................................................................................. 103 § 8 Forsikringsydelser til elever ................................................... 103 § 9 Arbejdstøj............................................................................... 103 § 10 Sikkerhedsfodtøj ................................................................... 104 § 11 Værkøj .................................................................................. 104 § 12 Rejsegodtgørelse ................................................................. 104 § 13 Velfærdsforanstaltninger ...................................................... 106 § 14 Feriebestemmelser ............................................................... 106 § 15 Særlige bestemmelser .......................................................... 106 § 16 Overarbejde .......................................................................... 107 § 17 Fagretlig behandling ............................................................. 107 AFSNIT 3 - PROTOKOLLATER................................................ 108 Protokollat om arbejdsmiljø ............................................................. 108 Protokollat om Bygge- og Anlægsbranchen Udviklingsfond ........... 109 Protokollat om arbejdsmiljøuddannelse .......................................... 112 Protokollat om implementering af EU’s vikardirektiv ....................... 114 Protokollat om natarbejde og helbredskontrol ................................. 115 Protokollat om social dumping ......................................................... 116 Protokollat om implementering af ligelønsloven m.v. ...................... 117 AFSNIT 4 - BILAG .................................................................... 121 Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 ........................................ 121 Bilag 2 Rejsegodtgørelse ................................................................. 128 Bilag 3 Vinterbyggeri ........................................................................ 132

8 Bilag 4 Ansættelsesbevis ................................................................. 137 Bilag 5 Offshore-aftalen .................................................................... 139 Bilag 6 Aftale om forpraktik ............................................................... 143

9 AFSNIT 1 - OVERENSKOMST Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde § 1 Gyldighedsområde 1. Overenskomsten med tilhørende akkordtidsfortegnelser gælder for ikke-permanente arbejdspladser i hele landet bortset fra Køben-havn og Frederiksberg kommuner. 2. Overenskomsten er ved overenskomstfornyelsen 2004 sammen-skrevet med Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG og gælder for alle nuværende og kommende medlemmer af Dansk Byggeri, som beskæftiger medarbejdere indenfor overens-komstens faglige gyldighedsområde med mindre andet er fastsat i forbindelse med de enkelte overenskomstbestemmelser. 3. Overenskomsten omfatter samme arbejdsmæssige gyldighedsom-råde som hidtil, og arbejde, som arbejdsmæssigt kan udføres af struktører og specialarbejdere (tillært arbejde). 4. Lønfastsættelse sker i henhold til overenskomstens regler herom, herunder akkordfastsættelse på grundlag af arbejdsstudier og de mellem organisationerne fastsatte minutfaktorer. Brolægning og medhjælp ved brolægning 5. Overenskomsten med tilhørende akkordprislister for brolægning gælder i hele landet. Specielt vedrørende tagdækning 6. Overenskomsten med tilhørende tidskurant for tagdækning gælder i hele landet med supplement af de særbestemmelser, som er aftalt mellem parterne den 3. februar 1995. Gartnerarbejde 7. Der er mellem parterne enighed om, at medlemmer af Dansk Byg-geri gennem en længere årrække har beskæftiget sig med anlæg, drift og vedligeholdelse af grønne områder, samt at Fagligt Fælles Forbund ved adskillige lejligheder har deltaget i fagretlig behandling

10 af uoverensstemmelser på dette område i henhold til den mellem parterne gældende overenskomst. 8. Overenskomsten dækker fortsat dette arbejde, idet der dog ved ar-bejde, som forudsætter en faglig uddannelse som gartner forinden skal indgås lokal aftale om dette arbejde – eventuelt med organisa-tionernes medvirken. Off-shorearbejde 9. Overenskomsten gælder også for arbejde på mobile og stationære platforme (off-shore-området), idet der dog som følge af de særlige arbejdsforhold, der gælder på sådanne arbejdspladser, er indgået en særlig aftale herom. Aftalen er optrykt som bilag 5, side139. København og Frederiksberg Kommuner 10. I København og Frederiksberg kommuner gælder den mellem Byg-ge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og Dansk Byggeri be-stående overenskomst. I den udstrækning Dansk Byggeri og Byg-ge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening aftaler, at den mellem disse parter gældende overenskomst bortfalder, er undertegnede parter enige om, at overenskomsten gælder i København og Frede-riksberg kommuner. § 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser 1. Faste stationære arbejdspladser, hvorfra et færdigt produkt eller serviceydelse leveres til flere forskellige aftagere blandt andet indu-strielle virksomheder, elementfabrikker, færdigbetonfabrikker, sten-industrielle virksomheder, grusgrave, stationære reparationsværk-steder og stationære materielpladser samt virksomheder, der udfø-rer kloak eller slamsugningsarbejde. Vekslende beskæftigelse 2. Arbejdere er omfattet af reglerne vedrørende permanente arbejds-pladser, hvis deres egentlige ansættelse og overvejende beskæfti-gelse er på det faste produktionssted, uanset om de fra virksomhe-den leverer eller udsendes til montage/forarbejdning på ikke-permanente arbejdspladser.

11 Flytning 3. Arbejdere kan overflyttes fra permanente arbejdspladser til ikke-permanente arbejdspladser, og de pågældende arbejdere vil da være omfattet af reglerne for ikke-permanente arbejdspladser. § 3 Zoneinddeling 1. ZONE Fra Køge Bugt går 1. zones grænse mod nordvest og nord langs vest-grænsen for Vallensbæk kommune og Herstedernes kommune (lande-vejen København-Roskilde skæres ved km 16,0), hvorefter den følger Ballerup sogns vestgrænse og videre langs Værløse sogns syd- og vestgrænse indtil Farum sogns sydgrænse umiddelbart vest for Farum Sø. Herfra følges grænsen mellem Ganløse og Farum sogne mod nord-vest med en drejning mod øst til Slangerupbanen; derefter følges baneli-nien, indtil denne går ind i Lynge sogn, hvorefter zonegrænsen følger Lynge sogns østgrænse i nordøstlig retning og videre langs Blovstrød sogns vestgrænse mod nord-nordøst, til den umiddelbart efter at have passeret Kongevejen (ved km 26,8) støder til Karlebo sogns grænse langs sydøstsiden af Store Dyrehave. Sognegrænsen følges langs Store Dyrehave mod nordøst og derefter mod nordvest til Grønholt Hegn og videre langs dettes sydøstlige side indtil Karlebo sogns nordgrænse, som derefter følges mod øst ud til Øresund umiddelbart syd for Lave-skov. 2. ZONE 2. zone omfatter Frederiksborg amt med undtagelse af de dele, som i henhold til ovenstående falder inden for 1. zones grænse. I Hornsherred følger zonegrænsen derfor amtsgrænsen syd for Skibby; øst for Roskilde Fjord følges ligeledes Frederiksborg amts sydgrænse langs Værebro Å indtil grænsen for Københavns amts søndre birk, som derefter følges mod syd til Hedehusene, til den skærer den nordlige grænse for Reers-lev sogn. (Landevejen København-Roskilde skæres ved km 24,4). Deref-ter følges grænsen mellem Reerslev og Vindinge sogne og videre mod øst mellem Reerslev og Tune sogne, mod syd videre langs grænsen mellem Tune og Greve sogne, og derefter følges grænsen om Karlslun-de sogn mod syd og øst ud til Køge Bugt.

12 § 4 Optagelse af nye medlemmer Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder følgende: Nye medlemmer med anden overenskomst 1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster tre måneder efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri. Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst 2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der mel-der sig ind i Dansk Byggeri, gælder i indtil tre måneder efter, at for-bundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gældende. 3. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens-komsten igen, med mindre virksomheden bliver omfattet af en an-den overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation. Tilpasningsforhandlinger 4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over-enskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt organisationsmøde, jf. § 83, stk. 17. Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overens-komstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overhol-des, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med ek-sisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne. Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel-sesforhold dokumenteres.

13 Kapitel 2 Ansættelsesforholdet § 5 Oplysninger om ansættelsesforholdet Ansættelsesbevis 1. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal arbejdstageren skriftligt gives oplys-ninger om vilkårene for ansættelsen. Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis CPR-nummer og CVR-nummer skal oplysningerne indeholde følgende elementer: Hvilken overenskomst der er gældende for ansættelsesforhol-det Aflønningsformen - timeløn eller akkordløn. Ved timeløn angives den aftalte begyndelsesløn. Udbetalingshyppighed. Det skal angives, om der er tale om en permanent eller ikke-permanent arbejdsplads. Tiltrædelsesdato. Parternes underskrifter Oplysningerne skal udleveres til arbejdstageren senest 1 måned ef-ter ansættelsesforholdets begyndelse. Organisationerne anbefaler, at det som bilag 4, side 137 optrykte ansættelsesbevis anvendes. Ændringer i ansættelsesforholdet 2. Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives arbejdstageren oplysninger herom - dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet.

14 Manglende overholdelse af oplysningspligten 3. Såfremt arbejdstageren ikke har modtaget oplysninger om ansæt-telsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, i forbindelse med udløbet af de anfør-te tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens Regler om behandling af faglig Strid. Er de ovennævnte oplysninger udleveret til arbejdstageren senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkom-mende arbejdsgiver, kan bod ikke pålægges arbejdsgiveren, med-mindre der foreligger systematisk brud på aftalen om arbejdsgive-rens oplysningspligt. 4. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske op-lysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejde-ren pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter anmodningen meddele ar-bejdstageren de ønskede oplysninger. 5. Lærlinge- og elevansatte er ikke omfattet af disse bestemmelser. § 6 Ansættelse på funktionærlignende vilkår 1. Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse ar-bejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktio-nærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de ret-ningslinjer, der er anført i denne aftale. 2. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med arbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bru-ges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansæt-telsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de re-spektive organisationer. Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktio-nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til faglig voldgift.

15 3. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fravi-ges ved aftale. Løn 4. Lønnen skal give udtryk for den enkelte arbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed. En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden. 5. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbe-tales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funk-tionærer. Anciennitet 6. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares. Opsigelse 7. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2 Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan bli-ve kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved over-gang til funktionærlignende ansættelse. Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 77, stk. 7 og § 78 finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlig-nende ansættelse. 8. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at arbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ik-ke berøres af, at arbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at op-sigelsen er sket.

16 Arbejdstid 9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskom-stens bestemmelser. Ferie 10. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23. Denne be-stemmelse erstatter overenskomstens § 60. Søgnehelligdage 11. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage. Feriefridage 12. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. 13. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medar-bejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling. Særlig opsparing 14. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret-tes en særlig opsparingsordning, hvortil arbejdsgiveren indbetaler 1 % af den ferieberettigede løn. Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de-cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi-onskonto. Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn. Udbetaling 15. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de-cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi-onskonto. Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.

17 Sygdom 16. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom. Øvrige bestemmelser 17. Arbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktio-nærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a. Hvor intet andet er nævnt i denne bestemmelse eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er arbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten. Fagretlig behandling 18. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indi-viduelle aftaler eller af ovenstående retningslinjer behandles efter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid. Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig-nende ansættelse med en enkelt arbejder, eller ønsker den enkelte arbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågældendes opsi-gelsesvarsel. Efter udløbet af ovennævnte varsler anses arbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten. Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter disse retningslinjer.

18 Kapitel 3 Arbejdstidsbestemmelser § 7 Den ugentlige arbejdstid 1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer 2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage. § 8 Den daglige arbejdstid 1. Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 6 og kl. 18. Spi-se- og hvilepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ikke mindre end 1/2 time. 2. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal arbejderne høres. 3. Hvis arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra arbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virk-somhedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel. Inden for dette tidsrum har arbejderne påtaleret i henhold til Regler for behandling af faglig Strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv. Den aftalte løn dækker eventuel forskydning af spisepauserne, dog ikke ud over gennemsnitlig 1 time daglig pr. uge og for en enkelt dag ikke ud over 1 1/2 time. § 9 Varierende ugentlig arbejdstid 1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den nor-male ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt perio-de er 37 timer. 2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.

19 3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig ar-bejdstid end 10 effektive timer. § 10 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing 1. Der er ud over det anførte i § 7 lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden. Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til § 17 stk. 2, 1. af-snit. 2. En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af overarbejdstil-læg. 3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med ar-bejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted in-den eventuel fratræden fra virksomheden. § 11 Weekendarbejde Betingelser 1. Såfremt der lokalt kan opnås enighed herom, kan der etableres weekendarbejde. 2. Der arbejdes i så fald maximalt 12 timer på henholdsvis lørdage og søndage. 3. Begyndelses- og sluttidspunkt for arbejdstiden på lørdage og søn-dage fastsættes af virksomheden. 4. Arbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse. 5. Aftale om etablering af weekendarbejde på de enkelte virksomhe-der kan kun indgås, såfremt der organisationerne imellem er enig-hed herom. 6. Overtrædelse af stk., 4 betragtes som misligholdelse af ansættel-sesforholdet, hvilket vil medføre øjeblikkelig fratræden fra virksom-

20 heden. Såfremt en virksomhed er medvidende om overtrædelse af stk. 4, kan etablering af weekendarbejde suspenderes. 7. Uenighed om foranstående afgøres efter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid. Lønforhold 8. Der ydes overenskomstmæssig løn. 9. Herudover ydes overenskomstmæssigt tillæg som for virksomhe-dens øvrige arbejdere i det pågældende arbejdsområde. 10. Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer. 11. Det er en forudsætning for weekendarbejde, at den samlede indtje-ning incl. alle overenskomstmæssige tillæg udgør mindst den nor-male betaling på arbejdsstedet for en normal uges aflønning. Fridage og arbejde på søgnehelligdage 12. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, såle-des at det klart fremgår hvilke dage (lørdage/søndage), der er ar-bejdsfrie. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte arbejders gennem-snitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbej-det de pågældende dage. Beløbet betales af den enkelte arbejders søgnehelligdagskonto, idet der dog ikke kan udbetales større be-løb, end der til enhver tid indestår på den pågældende arbejders søgnehelligdagskonto. 13. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud. ATP ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.

21 § 12 Deltid Deltidsbeskæftigelse 1. Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse. 2. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 20 og højst 30 timer pr. uge. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering). Ændring af den normale ugentlige arbejdstid kan ske efter be-stemmelserne i § 7. 3. Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkom-mendes normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuld-tidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medarbej-dere. 4. Organisationerne har i henhold til Regler for behandling af faglig Strid påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigede skønnes urimeligt. 5. Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om anci-ennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuld-tidsarbejdere. Erhvervshæmmede 6. For arbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, sva-gelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet ar-bejdstid. Delpension, delefterløn 7. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet arbejdstid.

22 Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestem-melse i henhold til Regler for behandling af faglig Strid. § 13 Udearbejde Hvis der udføres arbejde på arbejdspladser, der ligger så langt fra virksomhedens hjemsted, at virksomheden anser det for nødven-digt at lade de ansatte overnatte i forbindelse med arbejdet, skal der træffes lokal aftale om rejseform, forplejning og ophold, arbejds-tid og forventet varighed. § 14 Tilkaldearbejde 1. Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale daglige ar-bejdstid eller på arbejdsfri hverdage og søn- og helligdage betales overenskomstmæssig løn dog mindst løn svarende til 4 timers ar-bejde. 2. Forud for tilkaldearbejde træffes lokalt aftale om betalingen for at være til rådighed. § 15 Fridage 1. maj 1. 1. maj er hel fridag. Grundlovsdag 2. Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsforskud i henhold til § 66 stk. 3. Feriefridage 3. Medarbejderne ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. 4. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søg-nehelligdage, jf. § 66 og placeres efter de samme regler, som gæl-der for lægning af restferie.

23 5. Forskud for feriefridagene udgør 900,- kr. til voksne arbejder og 550,- kr. til ungarbejdere. 6. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har med-arbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere § 16 Anden arbejdstid Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en anden arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en sådan etableres efter godkendelse af Fagligt Fælles For-bund og Dansk Byggeri.

24 Kapitel 4 Overarbejde, forskudt tid, holddrift § 17 Overarbejde 1. Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver. 2. Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom. Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde. 3. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet 1/2 ti-mes spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør. Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time. 4. Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med 1/2 times spi-setid hver 4. time. § 18 Over-, søn- og helligdagsbetaling 1. Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen af ..................................... 50 % Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal ar-bejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 6. 2. Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyndelse betales med et tillæg til timelønnen af ............. 100 % Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til timelønnen af ........................................................................ 100 % 3. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. § 21. 4. Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse.

25 5. I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne. § 19 Forskudt arbejdstid 1. Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 6-18. Der må her henvises til bestemmelserne i § 8 vedr. varsling af nor-mal arbejdstid. Varsling til forskudt arbejdstid 2. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, beta-les indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid 3. Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales han med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Betaling for arbejde på forskudt arbejdstid 4. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 6 og kl. 18, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3, er opfyldte. 5. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog påbegyndes inden kl. 24, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2010 indgår følgende tillæg pr. time: Fra kl. 18 til kl. 22 ............................................................ kr. 22,30 Fra kl. 22 til kl. 6 ............................................................. kr. 38,30 Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen ................................. kr. 46,40

26 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2011 indgår, ændres satserne til følgende: Fra kl. 18 til kl. 22 ............................................................. kr. 22,70 Fra kl. 22 til kl. 6 ............................................................. kr. 39,05 Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen ................................. kr. 47,35 Overarbejde ved forskudt arbejdstid 6. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, be-tales der under sådant arbejde - foruden ovennævnte tillæg - de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den for-skudte arbejdstids ophør. § 20 Holddriftsarbejde 1. Holddriftsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Virksomhedens driftstid 2. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte arbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser. Varsel og varighed 3. Ved etablering af holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 ti-mers varsel, idet dog arbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller som kan betragtes som holddriftsarbejdere jf. stk. 4, ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udført inden vars-lets udløb, betales de arbejdere, der har krav på varsel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens nor-male dagarbejdstid, i stedet for holddriftstillæg. Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn beta-

27 les som ovenstående. Arbejdstidsbestemmelser 4. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte arbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. skift og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer. Der kan etableres overarbejde på indtil 5 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom. 5. Holddriftsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte arbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gen-nemsnit 35½ time. Timer udover de anførte gennemsnit lægges som hele fridage i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte arbej-der skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i tur-nusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger. Særlige arbejdstidsbestemmelser 6. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehelligdage, feriedage eller overenskomstmæssige fridage. 7. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed. Afbrydelse, omlægning eller overflytning 8. Ved afbrydelse, omlægning af holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode eller overflytning jf. stk. 9 skal der ske en opgørelse af hver enkelt arbejders arbejdstid i forhold til normeret arbejdstid i henhold til stk. 4-7 i lønningsperioden. Manglende tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsarbej-de ekskl. alle andre tillæg og overskydende tid betales med overar-bejdsbetaling begyndende med laveste satser. 9. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en føl-ge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb pr. gang i an-ledning af overflytning. Beløbet udgør fra begyndelsen af den løn-ningsuge, hvori indgår: 1. marts 2010 ................................................................ kr. 183,10 1. marts 2011 ................................................................ kr. 186,80 Ved tilbageflytning til det oprindelige hold inden for 6 uger eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.

28 Arbejdsdøgnet 10. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 6.00 til kl. 6.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksom-hed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skrift-ligt aftalt. Tillæg for holddriftsarbejde 11. For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage beta-les fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2010 ................................................................... kr. 34,30 1. marts 2011 ................................................................... kr. 34,95 12. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14 til søndagsdøg-nets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønning-suge, hvori indgår: 1. marts 2010 ................................................................... kr. 81,00 1. marts 2011 ................................................................... kr. 82,60 Der skal ikke herudover ydes overarbejdsbetaling. Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22, betales tillæg i henhold til stk. 11 fra dette tidspunkt. Overarbejde 13. Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg jf. stk. 11 og 12 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg. Arbejde på eller forskydning af fridage 14. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage (stk. 6) ikke gives, skal der for ar-bejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2010 ................................................................... kr. 81,00 1. marts 2011 ................................................................... kr. 82,60

29 Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søg-nehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. 15. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår 1. marts 2010 ................................................................... kr. 24,25 1. marts 2011 ................................................................... kr. 24,70 En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, med-mindre andet aftales lokalt. 16. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales ar-bejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag. Lokalaftaler 17. Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedens særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.

30 Kapitel 5 Tidlønsbestemmelser § 21 Voksne arbejdere 1. Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori indgår: 1. marts 2010 .................................................................. kr. 110,75 1. marts 2011 .................................................................. kr. 112,50 § 22 Chauffører og asfaltarbejdere 1. Mindstebetalingssatsen til chauffører og asfaltarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår 1. marts 2010 .................................................................. kr. 115,85 1. marts 2011 .................................................................. kr. 117,60 2. Ved chauffører forstås medarbejdere, som fortrinsvis arbejder som tromleførere, lastbilchauffører med stort kørekort, førere af traktorer med læsse- eller jordbearbejdningsredskaber, førere af blokvogne og lastbiler med påhængs-vogn, hvortil der kræves særligt førerbe-vis, og førere af gravemaskiner, svært jordmateriel, mobilkraner og byggekraner. 3. Ved asfaltarbejdere forstås medarbejdere, som fortrinsvis er be-skæftiget ved transport og fremstilling af asfalterede vejmaterialer (herunder også rengøring og reparation). § 23 Tagdækning 1. Mindstebetalingssatsen til tagarbejdere udgør pr. time fra begyn-delsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2010 .................................................................. kr. 117,70 1. marts 2011 .................................................................. kr. 119,65

31 2. Denne lønform omfatter al reparation, små tag- og strygearbejder, udearbejder, opskæring af buler, optørring, snerydning m.v., som ikke udføres i forbindelse med akkord. Satsen udgør mindstebeta-lingssatsen i § 21 med fradrag af 2,75 kr. + 9%. § 24 Gartnere Faglærte gartnere må ikke stilles lønmæssigt ringere end efter overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Landsforenin-gen Danske Anlægsgartnere. § 25 Nyansatte uden brancheerfaring Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør de første 3 måneder pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2010 .................................................................. kr. 105,25 1. marts 2011 .................................................................. kr. 107,00 § 26 Generelt 1. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem arbejdsgiveren og medarbejderen uden indblanding fra organisatio-nens side. 2. Organisationerne har påtaleret over for hinanden i henhold til Reg-ler for behandling af faglig Strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede. 3. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår. 4. Der er enighed om, at timelønnen på et arbejdssted bør være på-virket af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til ak-kord eller til andre præstationsbestemte aflønningsformer. 5. Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren bør lægge en sy-stematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen,

32 således at der for den enkelte medarbejder tages behørig hensyn til f.eks. dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produkti-onen, ligesom der også må tages hensyn til arbejdets krav til udø-veren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførel-sen af arbejdet. 6. Hvis der er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed kan uoverensstemmelsen behandles efter Regler for behandling af faglig Strid. § 27 Vejrlig Hvis arbejdsgiveren eller dennes repræsentant erkender, at arbej-det må indstilles på grund af vejrliget, og han bevisligt forlanger, at arbejderen skal forblive på arbejdspladsen for at afvente arbejds-mulighed, betales ventetiden med mindstebetalingssatsen, jf. § 21. § 28 Dag- og nattevagt Dag- og nattevagt betales med den til enhver tid gældende mind-stebetalingssats, jf. § 21, med mindre anden aftale træffes lokalt. § 29 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser 1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i overenskomstens be-stemmelser, for tiden ‖Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejds-steder‖. 2. Hvis de ansatte ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfylder gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organisation. 3. Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisationerne in-

33 den 5 dage, med mindre forholdene inden da er bragt i orden. Se dog pkt. 8. 4. På orienteringsmødet skal der tages stilling til, om reglerne er op-fyldt eller ej, samt om eventuelle mangler må antages at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugsværdien. 5. Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mang-ler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sa-gen slut. 6. Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, betales skurpengesats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden. 7. Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenighed om. 8. Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grundløst at holde orienteringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan de ansatte kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden. 9. Uoverensstemmelser jf. pkt. 8 behandles efter reglerne for behand-ling af faglig strid. 10. Eventuelle mangler jf. stk. 6 og 8 skal af arbejdsgiveren rettes inden 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet h.h.v. kravet er rejst skriftligt overfor arbejdsgiveren. I modsat fald kan sagen eventuelt viderefø-res i det arbejdsretlige system. 11. Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 mandda-ge og arbejdsgiveren ikke stiller passende toilet- og spisefaciliteter til rådighed, kan de ansatte kræve skurpengesats 1. 12. Skurpengesats 1 udgør pr. mand pr. dag kr. 57,50 Skurpengesats 2 udgør pr. mand pr. dag kr. 90,00

34 Kapitel 6 Særbestemmelser For nye medlemmer af Dansk Byggeri og virksomheder der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG gælder følgende: § 30 Kørselsgodtgørelse 1. For arbejde, der udføres uden for en afstand af 10 km til og med 35 km fra arbejderens bopæl, betales pr. dag medarbejderen er mødt på arbejde i kørselsgodtgørelse p.t. kr. 1,90 pr. påbegyndt km over 10 km for såvel hen- som hjemkørsel. 2. Ovennævnte godtgørelse reguleres efter statens regler for kørsel over 20.000 km. 3. For afstande indtil 10 km samt i det tilfælde, hvor mesteren veder-lagsfrit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørselsgodt-gørelse. 4. For afstande over 35 km akkorderes særskilt. 5. Afstande regnes ad nærmeste farbare vej. 6. Under en løbende akkord har en arbejder ikke krav på forhøjelse af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopælsforandring. 7. Hvor der i ovennævnte tekst er angivet en 10 km begrænsning gælder i Nordsjællands 1. og 2. zone inkl. Københavns amt en be-grænsning på 5 km.

35 For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægs-overenskomsten mellem SiD og BYG gælder følgende regler: § 31 Rådighedsvagt Aftale om rådighedsvagt kan lokalt træffes efter følgende regler: 1. Når en medarbejder efter aftale har pligt til at stå til rådighed i vagt-perioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller i perioden fra normal arbejdstids ophør fredag til normal arbejdstids begyndelse mandag, betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønning-suge, hvori indgår: 1. marts 2010 ..................................................................... kr.23,10 1. marts 2011 .................................................................... kr.23,60 2. Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte perioder betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2010 .................................................................... kr.18,60 1. marts 2011 ................................................................... kr.19,00 3. Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder rådighedsvagttillæg-get og der betales normal aftalt timeløn i henhold til bestemmelser-ne om over- og søn- og helligdagsarbejde. Der afregnes for hele timer og mindst 4 timers tilkald. Hvor flere indgår i vagtordningen forhandles en vagtfordeling. Det skal sikres, at enkeltpersoner ikke får kontinuerlig rådighed-svagt. For virksomheder der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægs-overenskomsten mellem SiD og BYG gælder følgende: § 32 Hotel og fortæring Hvor arbejderne efter aftale med mesteren må overnatte ude, beta-les udgifter til hotel og fortæring (i rimelig standard), samt kr. 113,75 pr. døgn.

36 Kapitel 7 Lønudbetaling § 33 Lønningsperioden 1. Regnskabsperioden slutter lørdag ved arbejdstids ophør med min-dre andet er aftalt mellem arbejdsgiveren og arbejderen. 2. Regnskabsperioden strækker sig over 2 uger, medmindre der lokalt er truffet aftale om en anden regnskabsperiode. § 34 Lønudbetaling Udbetalingsdag 1. Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut mv. kan udbetaling finde sted fredag. 2. Ved lønudbetaling kontant eller ved check skal lønudbetaling finde sted om torsdagen så vidt muligt inden arbejdstidens ophør. Ved helligdage 3. Er torsdagen en helligdag, foretages udbetalingen den nærmest forudgående hverdag. Ved vejrlig mv. 4. Afbrydes et arbejde på grund af vejrlig eller andre omstændigheder, som arbejdsgiveren ikke er herre over, kan udbetalingen først for-langes foretaget til almindelige udbetalingstider. Ved ferie 5. Såfremt lønudbetalingen falder i en ferie, foretages lønudbetalingen førstkommende torsdag, eventuelt fredag, efter ferien. Ved antagelse og afskedigelse 6. Arbejdere, som afskediges af arbejdsgiveren eller dennes repræ-sentant, har først krav på lønudbetaling ved første ordinære lønud-betalingsdag.

37 7. Arbejdere, som afskediges af arbejdsgiveren eller dennes repræ-sentant, skal, uanset om de har arbejdet i akkord eller på timeløn, ved afskedigelsen have bevis for de timer, de måtte have haft på timeløn eller eventuelt i akkord. Ved forskudsudbetaling 8. Udbetaling af akkordforskud forfalder på en lønningsdag. Begæring om forskud må dog være fremsat 1 uge før udbetalings-dagen. Ved overskudsudbetaling 9. Udbetaling af overskud, hvorom der ikke er uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regn-skabsperiode, hvori kritikfristen udløber, såfremt andet ikke aftales lokalt. 10. Udbetaling af overskud, hvorom der har været uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regn-skabsperiode, hvori uoverensstemmelsen endeligt er afgjort. Uafhentet overskud 11. Ikke afhentet overskud tilsendes den stedlige forbundsafdeling. § 35 Lønsedler Ved lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor følgende oplys-ninger som minimum er anført: Virksomhedens CVR-nummer Timelønsarbejde Akkordarbejde/overskud Overarbejde Løn under sygdom Ferie- og søgnehelligdagsopsparing Kørselsgodtgørelse ATP Pension Godtgørelse for 1. 2. og 3. ledighedsdag

38 Kapitel 8 Resultatløn § 36 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant 1. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SID og Danske Entreprenører, er fortsat omfattet af akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider og øvrige priskuranter inden for overenskomstens område. 2. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SID og BYG er fortsat omfattet af Priskurant for bygge- og anlægsarbejde i Provinsen samt Nord-sjællands 1. og 2. zone inklusiv Københavns Amt mellem forbundet og BYG. 3. Herudover respekterer parterne de overenskomster, der er indgået mellem organisationerne under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark for så vidt angår forekommende arbejder, der ikke er nævnt i omtalte priskuranter. 4. Virksomheder, som optages efter 1. marts 2004 aftaler lokalt, hvilke af de nævnte priskuranter, parterne ønsker at anvende. Såfremt parterne ikke lokalt kan opnå enighed, afgøres uoverensstemmel-sen i henhold til Regler for behandling af faglig Strid. § 37 Regler for akkordarbejde Prislister og prisfortegnelser 1. Arbejder, som er omhandlet af priskuranter, akkordtidsfortegnelser-ne og "Vejledende Tider" (i det følgende benævnte priskuranter og datablade) udføres i akkord til de i disse fastsatte tider og priser, med mindre akkorden fastsættes på basis af arbejdsstudier, eller der træffes anden aftale mellem arbejdsgiveren og de pågældende arbejdere. 2. Timelønnen, jf. § 21 er ikke garanteret for det arbejde, der udføres i akkord.

39 3. Det i akkordtidsfortegnelserne fastsatte tidsmæssige akkordgrund-lag kan til enhver tid af hver af organisationerne forlanges revideret ved hjælp af arbejdsstudier i den udstrækning, der er ledig arbejds-studiekapacitet, ligesom grundlaget kan behandles i akkordtidsud-valget. Tilfældigt arbejde 4. Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt arbejde til tarifmæssig betaling, der står i direkte forbindelse med pågæl-dende akkordarbejder på samme arbejdsplads, ligesom de ikke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre arbejder, når der ikke er andre arbejdere til stede. Aflæsning af materialer 5. Arbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til af-læsning af materialerne. Underskud 6. Arbejdsgiveren har under ansvar ret til at afregne akkorden, såfremt folkene arbejder sig i underskud. Besked til arbejdsholdet 7. Hvis en besked til et arbejdshold om arbejdsforholdene gives til ar-bejdernes repræsentant, er denne forpligtet til at meddele dette til arbejdsholdet. Beskeden betragtes dermed som bragt til arbejds-holdets kundskab. § 38 Én forhandling pr. overenskomstår Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. over-enskomstår ved akkorder, bonusordninger, produktionstillægsord-ninger og produktivitetsfremmende lønsystemer.

40 § 39 Elevers deltagelse i akkord 1. Voksne arbejdere må ikke nægte elevers deltagelse i akkorden. 2. Hvor elever deltager i voksne arbejderes akkorder, træffes der lo-kalt aftale mellem arbejdsgiveren og de voksne arbejdere om, med hvilket beløb eleven indgår i disse akkorder. § 40 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider” "Vejledende Tider" 1. Ved arbejde, der er omfattet af de af organisationerne udgivne "Vej-ledende Tider", kan databladene kræves anvendt ved forhandling om akkordfastsættelse. 2. De "Vejledende Tider" kan ligeledes kræves anvendt ved arbejde, der udføres på ikke-permanente arbejdspladser med anvendelse af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkord-tidsfortegnelsen, og hvor gennemførelsen af lokale arbejdsstudier ikke er hensigtsmæssig eller ønskes af begge parter. Afvigelser 3. Forekommer der ved det pågældende arbejde, der er anført i data-bladene, afvigelser i forhold til det i databladene forudsatte, skal der optages forhandling om fradrag eller tillæg til de i databladene fast-satte tider. 4. Såfremt der ikke opnås enighed herom, kan hver af parterne kræve tillæg eller fradrag fastsat i henhold til Regler for behandling af fag-lig Strid. 5. De ved fagretlig behandling (eventuelt faglig voldgift) fastsatte fra-drag eller tillæg kan optages til revision ved en ny voldgift, hvis en af organisationerne kræver det. Nye datablade 6. Organisationerne er enige om, at udbygge betalingsgrundlaget for arbejde, der egner sig for akkord, ved udarbejdelse af datablade i hensigtsmæssigt omfang.

41 § 41 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier Ved arbejdsstudier med henblik på at fastsætte en akkord og ved akkordfastsættelse på et grundlag, der er tilvejebragt ved arbejds-studier, skal de i overenskomsten ved arbejdsstudier fastsatte reg-ler og minutfaktorer benyttes. § 42 Andre akkorder 1. Organisationerne tilstræber, at arbejde, som egner sig for akkord, og som ligger uden for priskuranter og datablade udføres i akkord. 2. Priskuranter og datablade skal her være vejledende ved aftalen om akkordvilkårene, som aftales mellem arbejdsgiveren og de pågæl-dende medarbejdere. 3. Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuranter og da-tablade, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre arbej-det forud skrives ned og forsynes med parternes eller deres repræ-sentanters underskrift og kan ikke omstødes af senere i arbejdet kommende medarbejdere. 4. Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udføres arbej-det i timeløn i henhold til tidlønsbestemmelserne. 5. Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Reg-ler for behandling af faglig Strid, dog ikke ved faglig voldgift med mindre organisationerne er enige herom. 6. Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give anledning til arbejdsstandsning. § 43 Minutfaktorer 1. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2010 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg: I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone ........... 196,80 øre I provinsen .....................................................................183,15 øre

42 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2011 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg: I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone ........... 201,80 øre I provinsen .....................................................................188,15 øre Fast timetillæg Alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., med mindre andet er aftalt. Særbestemmelser for tagdækning 2. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2010 indgår udgør satsen inklusiv fast time-tillæg ................ 233,73 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2011 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg ................. 238,73 øre Minutfaktoren for arbejde udført i hovedstaden, dvs. inden for det område der begrænses af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km. udgør den til enhver tid gældende minutfak-tor i provinsen + 6,4 øre/minut. I minutfaktorerne er indeholdt det faste akkordtimetillæg på kr. 25,50. § 44 Akkordforskud Ved akkordarbejde 1. Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebetalingssatsen, jf. § 21. 2. På arbejde af længere varighed kan arbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90 % af akkord-summen for det udførte arbejde. 3. Forlanger arbejdsgiveren under arbejdets gang et endeligt akkord-regnskab for en del af en akkord, skal dette regnskab kritiseres ef-ter bestemmelserne i § 46, hvorefter der udbetales forskud indtil 90 %. Ved arbejdsstuderede akkorder 4. Når der foretages arbejdsstudier til brug ved fastsættelse af akkord-tider, der skal benyttes som afregningsgrundlag for arbejderne ved

43 det pågældende arbejde, udbetales som forskud den til enhver tid mellem organisationerne aftalte minutfaktor minus 10 %. 5. Når akkordtidsberegningen er afsluttet, foretages udbetaling efter foranstående regler. Følgende procenttillæg skal tages i betragtning ved forskudsbereg-ningen: Er der udført 15 % eller mindre af det forudsatte antal enheder til-lægges basistiden for det udførte antal .................................. 40 % Er der udført over 15 %, men under 25 % .............................. 30 % Er der udført over 25 %, men under 35 % .............................. 25 % Er der udført over 35 %, men under 45 % .............................. 20 % Er der udført over 45 %, men under 55 % .............................. 15 % Er der udført over 55 %, men under 65 % .............................. 10 % Er der udført over 65 %, men under 75 % ............................... 5 % § 45 Akkorderingskrav 1. Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i akkordtider og akkordpriser eller indeholdt i priskuranter og datablade, skal frem-sættes snarest muligt under arbejdets gang. 2. Når en repræsentant for medarbejderne over for arbejdsgiveren el-ler dennes repræsentant skriftligt fremsætter akkorderingskrav, skal arbejdsgiveren svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage. 3. Når arbejdsgiveren har afgivet sit tilbud, jf. stk. 2, skal arbejderne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage. 4. Såfremt de i stk. 2 og stk. 3 anførte frister ikke overholdes, betrag-tes de fremsatte krav respektive tilbud som godkendt. 5. Fristerne anses for overholdt, såfremt krav respektive tilbud er afgi-vet til anbefalet postbesørgelse inden for de angivne tidsfrister eller bevisligt er kommet modparten i hænde inden de angivne frister. 6. Uenighed mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for arbejderne om de fremsatte krav respektive tilbud kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.

44 § 46 Akkordopgørelse Opmåling 1. Efter arbejdet er fuldført, foretages der opmåling af arbejdsgiveren og medarbejderne i fællesskab. Dog kan begge parter lade møde for sig ved fuldmægtig. Indlevering af regnskab 2. Akkordregnskabet skal være arbejdsgiveren i hænde senest 4 uger efter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den pågældende akkord er afsluttet. 3. I modsat fald er arbejdernes krav på eventuelt overskud bortfaldet. Regnskabsførelse 4. Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til under-skrift for en holdformand eller en anden repræsentant for arbejder-ne. I modsat fald lægges den af medarbejderne førte skurbog til grund for udbetalingerne - dog kun såfremt det ikke skyldes repræ-sentanten for medarbejderne, at underskriften mangler. 5. Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for medarbejderne om ugesedlernes indhold, skal repræsentanten for medarbejderne underskrive disse - men med forbehold. 6. Med mindre andet aftales, betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsigelse imod dem. Kritik af regnskab 7. Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af arbejdsgiveren tilstilles medarbejderne skriftligt inden 6 arbejdsdage efter regnskabet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er afsluttet. 8. Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge. 9. Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til anbe-falet postbesørgelse inden for de anførte frister. 10. I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige op-målervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for medar-bejderne.

45 11. Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godkendes. Såfremt de anførte kritikfrister ikke overholdes, betragtes regnska-bet som godkendt. 12. Hvis en virksomhed eller arbejdstager har bekendtgjort samlet ferie, forlænges fristerne med feriens længde. Behandling af uoverensstemmelser 13. Senest 2 uger efter arbejdsgiverens kritikfrist er udløbet, optages der forhandling mellem medarbejderne og arbejdsgiveren om even-tuelt omstridte beløb. 14. Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelsen behand-les efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid. 15. Skriftlig begæring om mægling skal dog være fremsat inden 6 uger efter kritikfristens udløb. I modsat fald er den omstridte del af for-dringen bortfaldet. Særlige bestemmelser Holdformand 16. Hvis en af arbejdsgiveren antaget holdformand arbejder med i ak-korden, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige time-løn ikke som udbetalt timeløn, når akkorden skal gøres op. 17. Hvis arbejdsgiveren pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordholdet og det i akkorden fastsatte arbejde, skal arbejdsgiveren holde akkordholdet skadesløs. Afvigelser af mængderne 18. Hvor akkorden er fastsat efter akkordtidsstudier og arbejderne på arbejdsgiverens foranledning udfører færre eller flere enheder (gen-tagelser) end forudsat, foretages en regulering af den fastsatte ba-sistid, når akkorden skal gøres op, efter reglerne i "Vejledende Ti-der". 19. Uoverensstemmelser om regulering af basistiden som følge af afvi-gelser fra disse forudsætninger kan behandles efter Regler for be-handling af faglig Strid. Arbejdsstandsning 20. Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne be-rettiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter.

46 21. Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og hellig-dagsarbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgørelse af akkorden. § 47 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider Arbejdsstudier som retvisende grundlag 1. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at anvende arbejdsstudier. 2. Aftalen har til formål at medvirke til forbedring af produktiviteten. En stigning i produktiviteten kan opnås ved at finde frem til: Den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under de givne forhold. Et retvisende tidsmæssigt grundlag for akkordfastsættelse, og der er enighed om, at arbejdsstudier er et nødvendigt hjælpe-middel hertil. 3. Organisationerne tilsiger ved aftalen gensidig støtte til såvel organi-sationernes som de enkelte firmaers bestræbelser for anvendelse af arbejdsstudier. Vejledende tider 4. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at udarbejde datablade vedrørende vejledende tider for afgrænsede og almindeligt forekommende arbejdsområder med anvendelsen af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkord-tidsfortegnelserne. Aftalerne kan fås gennem organisationerne.

47 For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægs-overenskomsten mellem SiD og BYG gælder følgende regler: § 48 Permanent Priskurantudvalg 1. Parterne nedsætter et paritetisk sammensat priskurantudvalg til at fastsætte priser for arbejde med nye materialer, der ikke er anført i de under § 36 stk. 2 nævnte priskuranter og til at behandle spørgsmål i forbindelse med ændrede arbejdsvilkår (f.eks. ved an-vendelse af arbejdsbesparende maskiner eller el-håndværktøj). 2. Er der mellem parterne enighed om at fastsætte priser for sådant arbejde skal disse være gældende indtil de opsiges af én af parter-ne ved overenskomstens udløb. Enighed om fastsættelse af priser for sådant arbejde er en del af overenskomsten. Priserne optrykkes som tillæg til de nævnte priskuranter 3. Såfremt der ikke i priskurantudvalget opnås enighed om fastsættel-se af priser, behandles det foreliggende spørgsmål efter de fagretli-ge regler.

48 Kapitel 9 Pension § 49 Pension 1. Virksomheden betaler pension til PensionDanmark for medarbejde-re og elever, der er fyldt 20 år og som i 6 måneder har arbejdet un-der en overenskomst mellem forbundene i BAT-kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq eller i en tilsvarende periode har haft erhvervs-arbejde. 2. Pensionsbidraget udgør 12% af den ansattes ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Den ansatte betaler 4% af bidraget, og arbejdsgiveren betaler 8%. 3. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør pr. time ....................................... kr. 8,25 Arbejdsgiverens betaler 2/3 og lønmodtageren betaler 1/3.

49 Kapitel 10 Sygdom, barns 1. sygedag m.v. § 50 Sygdom og tilskadekomst Varighed 1. Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag Arbejdsgiveren betaler løn under fravær på grund af tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag. Tilbagefald 2. Hvis medarbejderen bliver fraværende på grund af samme sygdom inden 14 kalenderdage efter, arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den 1. sygeperiode, regnes arbejdsgiverperioden på 4 uger – henholdsvis 8 uger - fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode. Betingelser for sygeløn 3. Det er en betingelse, at medarbejderen har været uafbrudt beskæf-tiget i virksomheden i mindst 3 måneder, og at medarbejderen op-fylder sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra ar-bejdsgiveren. Opgørelse af anciennitet 4. På ikke-permanente arbejdspladser er anciennitetskravet opfyldt, hvis medarbejderen har haft i alt 3 måneders beskæftigelse inden for de seneste 18 måneder. Tilskadekomst i arbejdstiden 5. Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af til-skadekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet. Det er en betingelse, at medarbejderen er dagpengeberettiget i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser. Anciennitet under uddannelsesforløb 6. Elever har optjent 3 måneders anciennitet hvis de – efter endt ud-dannelse – fortsætter i samme virksomhed.

50 Afbrydelse af anciennitet 7. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under: sygdom i op til 3 måneder indkaldelse til militærtjeneste (dog kun op til 3 måneder) barselsorlov afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materia-lemangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når arbejdsgiveren tilbyder det. Betaling 8. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb supple-ret op til fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den løn-ningsuge hvori indgår: 1. marts 2010 ................................................................ kr. 131,50 1. marts 2011 ................................................................. kr. 133,50 og højst for 37 timer pr. uge. Sygelønnens beregning 9. Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtjening-stab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden. 10. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstime ikke kendes, be-regnes sygelønnen på grundlag af indtjeningen i de sidste 4 uger før fraværet. I indtjeningen indgår systematisk forekommende ge-netillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. 11. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4-ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet efter reglerne i sygedag-pengeloven, og sygelønnen for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal gange med henholdsvis 131,50,kr./133,50 kr. Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen 12. Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, betaler arbejdsgive-ren medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen.

51 13. Ved akkordarbejde udbetales gældende dagpengesats omregnet pr. time. § 56-aftale 14. Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge til medarbejderen i henhold til sygedagpengelovens regler, med mindre fraværet skyl-des en anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen. § 51 Barns første sygedag 1. Medarbejderen har fri, når det er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejdernes syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. 2. Friheden omfatter kun den ene af barnets forældre og alene bar-nets første sygedag. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom. 3. Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede doku-mentation foreligger. § 52 Børns hospitalsindlæggelse 1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse har fri, når det er nød-vendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år. 2. Friheden gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. 3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. 4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.

52 § 53 Barsel Graviditets/barselsorlov 1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 må-neders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler ar-bejdsgiveren løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (gravidi-tetsorlov/barselsorlov). 2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta-gelse. 3. Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden dog maks. pr. time fra begyndelsen den lønningsuge, hvori indgår 1. marts 2010 ................................................................. kr. 131,50 1. marts 2011 ................................................................ kr. 133,50 Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dag-pengesats. Fædreorlov 4. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ‖fæd-reorlov‖. Forældreorlov indtil 1. marts 2011 5. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder virksom-heden betaling under fravær i indtil 9 uger. Betalingen i disse 9 uger svarer til betalingen i stk. 3. Af de 9 uger har hver af forældrene ret til betaling i 3 uger. Betalingen bortfalder hvis orloven, der er reserveret til den enkelte forælder, ikke holdes. Betaling i de resterende 3 uger ydes til enten faderen eller mode-ren. Forældreorlov efter 1. marts 2011 6. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder virksom-heden betaling under fravær i indtil 11 uger. Betalingen i disse 11 uger svarer til betalingen i stk. 3.

53 Af de 11 uger har hver af forældrene ret til betaling i 4 uger. Hver af forældrenes orlov skal tages i en uafbrudt periode. Forældrene kan holde samtidig orlov med betaling. Betalingen bortfalder hvis orloven, der er reserveret til den enkelte forælder, ikke holdes. Betaling i de resterende 3 uger ydes til enten faderen eller mode-ren. 7. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er beretti-get til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbej-deren tilsvarende. § 54 Omsorgsdage Beskæftigede arbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge. § 55 Sundhedsordning 1. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, etable-rer pr. 1. september 2010 en sundhedsordning. 2. Sundhedsordningen betales af arbejdsgiveren og skal mindst svare til den ordning, der gælder i PensionDanmark. 3. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medar-bejderen har brug for krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet. 4. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler og sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet.

54 Kapitel 11 Ferie- og søgnehelligdagsregler § 56 Optjening af ferie 1. Ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår. 2. Ved ansættelse af kortere varighed end én måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til ansættelsens længde. 3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk-somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud-dannelse, overenskomstmæssige fridage og barns første sygedag. 4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær-meste hele antal dage. 5. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe-riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe-riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn. § 57 Afholdelse af ferie 1. Ferie skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret) 2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie-dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. 3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejds-tids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning. Hovedferie 4. Hovedferien holdes med mindst 15 dage i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden). 5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

55 6. Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng. Restferie 7. Øvrige feriedage (restferie) skal gives i sammenhæng af mindst 5 hverdage, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage. Lægning af ferie 8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes. 9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imødekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i med-arbejderens barns skolesommerferie. 10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne med-delelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien vars-les senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette. Flytning af ferie 11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. 12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. 13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes. Kollektiv ferielukning 14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan medarbejdere, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke kræve særlig godtgørelse på grund af lukningen. Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår 15. Holder en virksomhed lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal virksomheden bestemme, jf. bestemmelserne om lægning af ferie, at medarbejdere, som har optjent mere end 15 feriedage, hol-der ferie i disse dage.

56 16. Hvis virksomheden ikke fastsætter ferie mellem jul og nytår, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage. 17. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlig løn i de sidste 4 uger før jul. § 58 Sygdom og ferie 1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejde-ren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis. Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medar-bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke øn-sker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny. Raskmelding under kollektiv lukning 2. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medar-bejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. 3. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio-den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldin-gen, med mindre andet aftales. 4. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales. § 59 Overførsel af ferie 1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til det følgende ferieår. 2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i det 2. ferieår efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles. 3. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan ikke om-fatte flere dage, end medarbejderen har optjent i virksomheden.

57 4. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, som kan an-vendes ved aftale om overførsel af ferie. 5. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 fe-riedage i forbindelse med fratrædelsen. 6. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og arbejdsgiveren træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende år. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor. 7. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges af-viklet i et opsigelsesvarsel, med mindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden. § 60 Feriegodtgørelse 1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i optje-ningsåret. 2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskat-tepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrøm-mes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under an-sættelsen. Beregning af sygeferiegodtgørelse 3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse af de perioder, hvor medarbejderen var fraværende på grund af sygdom eller til-skadekomst i optjeningsåret. 4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12 ½ % af den overenskomstmæssi-ge sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret. 5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO. Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse. Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2010 følgende pr. arbejdsdag:

58 København Provinsen Faglærte kr.179,40 kr. 163,75 Ikke-faglærte kr.158,75 kr. 157,70 De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge. 6. Til medarbejdere, der arbejder på deltid, beregnes de faste ørebe-løb som forholdet mellem den aftalte ugentlige arbejdstid og 37 ti-mer. 7. Sygeferiegodtgørelsen ydes for sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme syg-dom eller tilskadekomst. 8. Sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er omfattet af en § 56-aftale og til medarbejdere, som ved genansættelser ikke modtager overenskomstmæssig sygeløn, ydes for fravær på mere end 3 da-ge. 9. Medarbejderens ret til feriegodtgørelse på grund af sygdom i de pe-rioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, er betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden i mindst 12 måneder før sygdommen. Her medregnes ansættelse i virksomhe-den inden for de sidste 24 måneder hvis fratrædelsen ikke skyldtes medarbejderens egne forhold. 10. Ved tilskadekomst i virksomheden gives, uanset ovennævnte be-stemmelse om 12 måneders anciennitet, dog altid den nævnte sy-geferiegodtgørelse i indtil 4 måneder. 11. Krav om udbetaling af sygeferiegodtgørelse efter ovenstående be-stemmelse må dokumenteres med gyldig lægeattest. § 61 Feriekortordning 1. Virksomheden udsteder senest den 15. februar et feriekort for det forløbne optjeningsår til medarbejderen. 2. Feriekortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn og adresse, den løn han har fået udbetalt, den dertil svarende ferie-

59 godtgørelse og antal feriedage, fradrag i kildeskat, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag. Som feriekort anvendes et af organisationerne godkendt feriekort. 3. Hvis medarbejderen ikke på anden måde modtager dokumentation for indtjent feriegodtgørelse, skal virksomheden ved arbejdsforhol-dets ophør udstede et bevis med oplysninger om medarbejderens optjente feriegodtgørelse og antal optjente feriedage. 4. Det påhviler medarbejdere, som har modtaget et midlertidigt bevis for tilgodehavende ferieløn og ferieret, at meddele adresseforan-dring til den pågældende virksomhed. Lønseddel som feriekort 5. Hvor feriekort ikke anvendes, får medarbejderen ved årsskiftet en specifikation af feriegodtgørelsen med oplysninger om feriebeløb og antal feriedage. 6. For fratrådte medarbejdere skal specifikationen yderligere indehol-de mulighed for, at den kommende arbejdsgiver kan kvittere for fe-riens afholdelse. 7. Lønspecifikationen skal være fyldestgørende og indeholde følgende oplysninger: Ferieberettiget løn B&A Pension AM-bidrag A-skat ATP samt øvrige forekommende lønbehandlingsoplysninger. 8. Derudover skal lønspecifikationen indeholde relevante oplysninger om ferie-, søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse samt ferie-dagsregnskab. Attestation af feriekort 9. Medarbejdere, der er i arbejde eller aftjener værnepligt, påtegner feriekortet med ferieperioden, datoen for feriens begyndelse, det antal feriedage, der skal holdes, og med angivelse af den ferie-godtgørelse, der svarer dertil. 10. Har en medarbejder ingen virksomhed på det tidspunkt, ferien skal holdes, attesteres feriekortet af arbejdsløshedskassen (hvis han

60 modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse) eller af det sociale udvalg. Udstedelse af restferiekort 11. Hvis en medarbejder ikke holder hele den optjente ferie i sammen-hæng, udbetaler den virksomhed, der har udstedt feriekortet, det beløb, der svarer til ferien. Nyt feriekort udstedes på det resterende beløb. § 62 Udbetaling af feriegodtgørelse 1. Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse fra de virksomheder, hvor han tidligere har været beskæftiget, mod at indlevere et feriekort, som er udstedt af virksomheden. 2. Feriegodtgørelse udbetales senest 1 måned før ferien begynder, forudsat medarbejderen i tide har indsendt behørigt udfyldt og atte-steret feriekort. Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes 3. Feriegodtgørelse udbetales uden at ferie holdes i én af følgende si-tuationer: Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet 4. Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister. Feriepenge 500,00 kr. eller derunder ved fratrædelse 5. Feriegodtgørelse kan udbetales af virksomheden til medarbejdere ved fratræden, hvis beløbet er på 500,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter bestemmel-serne i dette afsnit til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.

61 Optjent feriepenge i alt 1.000,00 kr 6. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse uanset om ferie holdes når beløbet er 1.000,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkeds-bidrag. Når en medarbejder ønsker udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes, jf. ovenfor, underskrives feriekortet af medarbejderen og sendes til virksomheden sammen med dokumentation for, at betin-gelserne for at udbetale feriegodtgørelse er opfyldt. Medarbejderen er ude af stand til at holde ferie 7. Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets in-stitutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet er helt eller delvis afskåret fra at holde ferie, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden udløbet af ferieåret, at få feriegodtgørelse udbetalt uden at holde ferie. Dødsfald 8. I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo. Forud for udbetaling af feriegodtgørelse, attesteres feriekortet samt påføres oplysning om, at en af de ovennævnte situationer foreligger eller har foreligget. § 63 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb Feriegodtgørelse, som ikke er hævet af medarbejderen inden ferieårets udløb (30. april), skal udbetales til medarbejderen i én af følgende situa-tioner: Feriegodtgørelse under 1.500 kr. 1. Hvis den uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og evt. ferietil-læg udgør under 1.500,- kr. efter fradrag af skat og arbejdsmar-kedsbidrag udbetaler virksomheden feriegodtgørelsen ved ferie-årets udløb (30. april). Ovennævnte beløb udbetales til medarbejderen senest den 15. ju-ni.

62 Feriegodtgørelse under 3.000 kr. for ferie, som er holdt 2. Hvis feriegodtgørelsen udgør under 3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag for ferie, som er holdt, men hvor beløbet ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), udbetales beløbet af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af arbejdsdirektoratet godkendt blanket. Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere 3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø-bet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret (30. april), udbetales af virk-somheden uanset beløbets størrelse efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket. Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge 4. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø-bet af ferieåret (30. april), eller løn under ferie og ferietillæg, der ik-ke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse udover 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår (5. ferieuge), og som ikke er aftalt over-ført efter overenskomstens § 59, udbetales af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket. Fortabelse af mulighed for udbetaling 5. Udbetaling af uhævede feriegodtgørelse, jf. stk. 2, 3 og 4 bortfalder, hvis medarbejderen ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt på en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket anmo-der virksomheden om udbetaling og beløbet indbetales til feriefon-den, jf. § 65. § 64 Særlige bestemmelser Handel med feriekort samt kreditorforfølgning 1. Aftaler om overdragelse af feriekort eller ferieopgørelse er ugyldige, ligesom sådanne kort ikke kan gøres til genstand for retsforfølg-ning.

63 Forældelse af feriegodtgørelse 2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 30. september efter ud-løbet af det ferieår, i hvilken ferien skulle være holdt, forældes og tilfalder Byggegruppens Feriefond af 2005, med mindre medarbej-deren inden 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gen-nemført ved retssag, fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette henvendelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet Afkald på ferie 3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie-godtgørelse, eller løn under ferie. Modregning og tilbageholdelse 4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansæt-telsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumen-teret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse. Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, ind-ledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet. Arbejde i ferien 5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet kræve medarbejderens ferie-godtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af fe-rien udbetalt til feriefonden. Uoverensstemmelser 6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler. Feriepengegaranti 7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved-kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodt-gørelse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for ferie-beløbets betaling. Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids-punkt, hvor Dansk Byggeri ved anbefalet skrivelse meddeler for-

64 bundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt. Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byg-geri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – feriekor-tet eller dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund af-regner herefter med sit/sine medlem(mer). I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fæl-les Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Dansk Byggeri. § 65 Faglig feriefond 1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Bygge-gruppens Feriefond af 2005. Til finansiering af feriefondene benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferien skul-le have været holdt. 2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byggeri. Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning, forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Så-fremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afreg-ne uhævet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgif-ten til revision. Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte beløb til Byggegruppens Feriefond af 2005. § 66 Søgnehelligdagsbetaling Opsparing 1. Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage og feriefri-dage udgør 6,90% af medarbejderens ferieberettigede løn, herun-der af den overenskomstmæssige sygeløn. Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.

65 Betaling 2. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i for-bindelse med den enkelte søgnehelligdag og feriefridag og dels som en restbetaling. Forskud 3. Forskudsbeløbene pr. dag udgør: 900,- kr. til voksne arbejdere 550,- kr. til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn) Som ‖helligdage‖ regnes: Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag samt 1. og 2. juledag. Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage. Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor. Udbetaling af forskud 4. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbe-tales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag. Ret til forskud 5. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævn-te opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb For feriefridage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver til står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen. For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at belø-bene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden. Restbeløb 6. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og sam-tidig med skatteopgørelsen.

66 Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta-lingsdag i januar, med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske, om at restbeløbet – eller en del heraf - indbeta-les som ekstraordinært pensionsbidrag. Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fe-riefridagskontoen for det foregående kalenderår. Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn. Fratrædelse 7. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen. Arbejde på søgnehelligdag 8. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomst-mæssig betaling. Dødsfald 9. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags-betaling afdødes bo. Garanti 10. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbeta-ling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, så-fremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefri-dagsbetaling til gode ved sin fratrædelse. § 67 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere 1. Bestemmelserne i §§ 55 til 65 gælder ikke for udstationerede med-arbejdere, dvs. medarbejdere, som sædvanligvis udfører deres ar-bejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af løn-modtagere. 2. Forbundene i BAT-Kartellet etablerer fra samme tidspunkt en fælles ferie- og søgnehelligdagskasse som skal administrere ferie- og fe-

67 riebetaling, feriefridags- samt søgnehelligdagsbetalingen for de ud-stationerede medarbejdere. 3. Ferie- og søgnehelligdagskassens indhold skal svare til bestem-melserne i Træ-Industri-Bygs Feriekasse med de nødvendige re-daktionelle tilpasninger. 4. Overenskomstparterne har aftalt de nærmere retningslinjer for etab-lering og administration af ferie- og søgnehelligdagskassen.

68 Kapitel 12 Samarbejdet § 68 Tillidsmandsregler Hvor vælges tillidsmand 1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 5 medarbejdere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medar-bejder til at være tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant. Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt til-lidsmand, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsmandshvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmin-dre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme arbejdssted eller virksomhed og med-regnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgpe-rioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted. Maskinførere, herunder chauffører, som beskæftiges på skiftende arbejdspladser, kan selvstændigt vælge en tillidsmand efter disse regler. Hvem kan vælges til tillidsmand 2. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbej-dere. Valg af tillidsmand 3. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virk-somheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. 4. Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget og er godkendt af Fagligt Fælles Forbund. 5. Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret.

69 6. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, herunder vok-senelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet. Efteruddannelse af tillidsrepræsentanter 7. Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dags va-righed. Tillidsrepræsentanter har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens delta-gelse betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt. Talsmand 8. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, delta-gelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som stedfortræ-der for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er med-delt virksomheden skriftligt. En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstående regler. Tillidsmandens pligter 9. Det er tillidsmandens pligt overfor sin organisation og overfor virk-somheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen hans hverv er det dog ikke tilladt unødigt at forsømme arbejdet, ligesom det må være en regel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - holdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af et pålæg fra virksomheden. Tillidsmandens opgaver 10. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillids-manden forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstil-lende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Såfremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almindelige bestem-melser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågæl-dende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsmanden tilkaldes til forhandlingerne. Opnås der ikke ved

70 de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende resultat, står det til-lidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sa-gen, men det er tillidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret. Afskedigelse af tillidsmand 11. En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder. Det må samtidig efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selv-følge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som til-lidsmand, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stilling for-ringes. Der henvises i øvrigt til hovedaftalen § 8 (Bilag 1). SÆRBESTEMMELSE FOR TAGPAP Hvem kan vælges til tillidsmand 12. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendte dygtige medarbej-dere, der har arbejdet mindst 1 år i den pågældende virksomheds-afdeling. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst. Afskedigelse af tillidsmand 13. En tillidsmands afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give ham et opsigelsesvarsel, som er 6 uger længere end det, der tilkommer ham som almindelig medar-bejder, dog således at gældende varslingsregler ikke forringes. Der henvises i øvrigt til Hovedaftalens § 8. Erstatning ved uberettiget afskedigelse af tillidsmand 14. Fastholder virksomheden sin afskedigelse af tillidsmanden, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er den udover løn for varselsperioden pligtig til at betale en erstatning, hvis størrelse skal være afhængig af omstændighederne, men som ikke kan overstige 20 ugers løn, som beregnes efter tillidsmandens gennemsnitsfortjeneste i de sidste 3 måneder. Denne erstatning er endelig, således at der ikke tillige kan kræves erstatning på grund-lag af de i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer indeholdte regler.

71 § 69 Sikkerhedsrepræsentanter 1. Organisationerne er enige om at anbefale medlemmerne, at sikker-hedsrepræsentanter vælges blandt de arbejdere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. 2. Organisationerne har påtaleret i tilfælde, hvor der opstår uoverens-stemmelser vedrørende ovenstående. 3. Medarbejdere, der under elevtiden, har erhvervet arbejdsmiljøud-dannelsesbeviset, har ret til 2 dages overbygning af arbejdsmiljø-uddannelsen inden for 5 år efter, at medarbejderen er udlært 4. Hvis en medarbejder, som under elevtiden har gennemgået ar-bejdsmiljøuddannelsen, vælges som sikkerhedsrepræsentant, skal medarbejderen tilmeldes 2 dages overbygning af arbejdsmiljøud-dannelsen. 5. Medarbejdere, der er tilmeldes 2 dages overbygning, skal have på-begyndt uddannelsen inden 1 måned efter, tilmelding er sket. 6. For deltagelse i 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen, betaler arbejdsgiveren fuld løn. § 70 Samarbejdsråd Samarbejdsudvalg 1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 ansat-te kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten ledelsen eller et flertal blandt de ansatte ønsker det. 2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen eller et fler-tal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samarbejdsud-valget nedlagt. 3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO kan oprettes flere samarbejdsudvalg indenfor samme kon-cern, er parterne enige om, at der ved enighed mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncernsamarbejds-udvalg som det eneste samarbejdsudvalg indenfor koncernen. 4. Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fælles-

72 tillidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstformanden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen. Samarbejdsråd 5. Dansk Byggeri og forbundene i BAT-Kartellet har oprettet et sam-arbejdsråd. 6. Samarbejdsrådets opgaver er at varetage oplysnings- og vejled-ningsarbejde overfor virksomhedernes ledelse, medarbejdere og samarbejdsudvalg til fremme af samarbejdet. 7. Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejdsaftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samarbejdsnævnet mellem DA og LO. § 71 Samarbejde og arbejdsmiljø 1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksom-heden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder. 2. Der opkræves et bidrag på 20 øre pr. arbejdstime for de medarbej-dere, der er omfattet af overenskomsten. 3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktivite-ter inden for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktivite-terne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.

73 Kapitel 13 Uddannelse § 72 Frihed til uddannelse 1. Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de en-kelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for de ansatte efter virksomhedens og de ansattes behov og giver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance. 2. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold. 3. Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjenligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- eller videreuddan-nelse, betaler arbejdsgiveren fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger. § 73 Uddannelsesfond 1. Til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond indbetales et be-løb svarende til 20 øre pr. faktisk præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte arbejdere. 2. For virksomheder, der har tiltrådt overenskomsten, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen, udgør beløbet 35 øre pr. time. § 74 DA/LO Udviklingsfond Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 31 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til ho-vedorganisationernes bestemmelse. Pr. 1. januar 2011 hæves bi-draget til 36 øre pr. præsteret arbejdstime.

74 § 75 Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond 1. Organisationerne etablerer Bygge – og anlægsbranchens Udvik-lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes delta-gelse i efter – og videreuddannelse. 2. Bidrag til Bygge- og anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. § 72, indgår i Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond. Frihed til uddannelse 3. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde. 4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetence-vurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddan-nelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompeten-cevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen. 5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens om-råde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige ud-dannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift. Anvendelsesmuligheder 6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til: Kompetencevurdering Almen og faglig efter- og videreuddannelse Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden Bidrag 7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.

75 Ledelse og administration 8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel-skab, som administrerer de indbetalte bidrag. De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fællesskab inden den 1. oktober 2007. Ansøgninger 9. Fondens midler kan ansøges fra 1. januar 2008 10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt el-ler delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddan-nelse, (efter retningslinjer som nuværende Bygge- og Anlægsbran-chens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv. 11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling. Uoverensstemmelser 12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at bestemmelserne om Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen. 13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 83. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift. Der henvises i øvrigt til det optrykte protokollat, side 109.

76 Kapitel 14 Ansættelse og afskedigelse § 76 Ansættelse 1. Det tilstræbes, at antagelse af arbejdere finder sted ved arbejdstids begyndelse mandag. 2. Antages en brolæggersvend til mindre arbejder af under en dags varighed, afregnes han med fuld dag. § 77 Afskedigelse 1. For arbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstående tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsi-gelsesfrister fra: arbejdsgiverside arbejderside Fra 0 til 1 års beskæftigelse 0 uger 0 uger Efter 1 års beskæftigelse 3 uger 1 uge Efter 3 års beskæftigelse 5 uger 2 uger Efter 5 års beskæftigelse 7 uger 2 uger Elevtid før det fyldte 18. år tæller med i ancienniteten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddannelse. 2. Ved afskedigelse kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til ophør ved en arbejdsdags udløb. 3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, op-sigelsen er modparten i hænde. 4. Det tilstræbes, at fratrædelse af arbejdere finder sted ved kalender-ugens afslutning. 5. Medarbejdere, beskæftiget ved akkordarbejde, jf. Hovedaftalens § 4, stk. 2, kan dog tidligst fratræde ved akkordaftalens opfyldelse. 6. Uoverensstemmelse om opsigelsesanciennitet afgøres på bag-grund af ATP- indbetalingerne.

77 7. Hvis en arbejder afskediges, men genantages efter en periode, der ikke overstiger 6 måneder, bevares den på afskedigelsestidspunk-tet opnåede opsigelsesanciennitet. Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tids- eller opgavebestemt ansættelse i et tidsrum af indtil 49 kalenderdage. Organisationerne har påtaleret ef-ter de fagretlige regler, hvor misbrug skønnes at foreligge. 8. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke sygdom, barselsorlov og militærtjeneste. 9. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk-somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyl-des arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges in-denfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er do-kumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst. 10. Opsigelsesvarsel for arbejdsgiveren bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejds-standsning, ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskin-standsning, materialemangel, vejrlig, manglende ordretilgang eller lignende og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis. 11. Hvis en arbejder afskediges uden det varsel, han har krav på, og uden han selv har givet anledning til afskedigelsen, betaler virk-somheden en erstatning svarende til hans sædvanlige løn ved tid-lønsarbejde for det antal arbejdsdage overtrædelsen drejer sig om. 12. Hvis en arbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, betaler han et beløb til arbejdsgiveren sva-rende til den for den pågældende arbejder gældende sædvanlige løn for tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen dre-jer sig om. 13. Hvis en arbejder er opsagt, og han kan påvise, at han kan tiltræde andet fast arbejde straks efter eller inden for sit opsigelsesvarsel til arbejdsgiveren, bør arbejdsgiveren acceptere dette.

78 § 78 Hjemsendelse Parterne har aftalt følgende retningslinjer om hjemsendelse, jf. § 77, stk. 10: Grundlag for hjemsendelse 1. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele el-ler dele af vinterperioden – som f.eks. kabel- og ledningsarbejder, brolægning og lignende – kan virksomheden hjemsende medarbej-dere i en periode. 2. Herudover kan medarbejderne i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, or-dremangel og lignende. 3. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i arbejdsgive-rens hjemsendelse af medarbejdere. Der er endvidere enighed om, at arbejdsgiveren - så vidt muligt - bør orientere medarbejderen i så god tid som muligt inden hjemsendelsen. Løn 4. Når medarbejderne er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden. Andet arbejde 5. Såfremt medarbejderen under hjemsendelsen påbegynder anden beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at medarbejderen ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejderen er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give arbejdsgiveren et evt. op-sigelsesvarsel i henhold til overenskomsten. Orientering om genoptagelse 6. Efter ca. tre måneders hjemsendelse, bortset fra hjemsendelser, der er begrundet i vejrmæssige og/eller sæsonmæssige forhold, kontakter virksomheden medarbejderen med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår med-arbejderen skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for de føl-gende 2-3 uger.

79 7. Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, betragtes medarbejderen som opsagt, og der udbetales en godtgørelse sva-rende til lønnen i opsigelsesperioden. Genoptagelse af arbejdet 8. Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal medarbejderen til-bydes arbejde igen. 9. Hjemsendte arbejdere skal tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye arbejdere til dette arbejde. 10. Medarbejderen er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilby-des igen.

80 Kapitel 15 Ungarbejdere § 79 Almindelige bestemmelser Aftalen omfatter ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 18 år, og bortset fra efterfølgende fravigelser er de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstrækning for disse. (Bestemmelserne gælder ikke for tagdækningsområdet.) § 80 Antagelse af ungarbejdere 1. På arbejdspladser, hvor der beskæftiges mindst 3 voksne ikke-faglærte arbejdere, kan ungarbejdere beskæftiges på nedennævnte særlige vilkår i følgende omfang: Antal voksne arbejdere Antal ungarbejdere 3 - 5 1 6 - 10 2 11 - 15 3 o.s.v. o.s.v. 2. På arbejdspladser, hvor arbejdet ikke strækker sig over 3 uger, kan der, selv om der kun beskæftiges 1 eller 2 voksne ikke-faglærte ar-bejdere, dog altid desuden beskæftiges 1 ungarbejder. 3. Hvor der beskæftiges flere ungarbejdere end foranstående, bliver de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstrækning for ungarbejdere ud over det fastsatte antal.

81 § 81 Aflønning af ungarbejdere Timelønsarbejde 1. Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 16 år, fastsættes til ....................................... 40 % 16 år, men ikke 17 år, fastsættes til ....................................... 50 % 17 år, men ikke 18 år, fastsættes til ....................................... 70 % af mindstebetalingssatsen for voksne arbejdere alle overens-komstmæssige tillæg indbefattet, jf. § 21. Lønnen for den enkelte ungarbejder aftales efter samme regler som for voksne arbejdere, jf. § 26. Akkordlønsarbejde 2. Ungarbejdere, der er fyldt 16 år, kan efter aftale mellem akkordhol-det og arbejdsgiveren deltage i akkorder sammen med de voksne arbejdere på følgende vilkår: Akkordforskud 3. Der udbetales som forskud på den ungarbejderen tilkommende an-del i akkordsummen, jf. nedenfor, de under stk. 1 fastsatte procen-ter af mindstebetalingssatsen, jf. § 21. Herudover ydes søgnehel-ligdagstillæg som ved timelønsarbejde. 4. For akkorder, hvor faste tillæg er indregnet eller fastsat som pro-centtillæg, regnes faste tillæg som udbetalt forskud. Akkordopgørelse og akkordoverskud 5. Når ungarbejderen er fyldt 16, men ikke 17 år, medregnes 40%, når ungarbejderen er fyldt 17, men ikke 18 år, medregnes 56 % af hans timer i akkorden, og han får på disse timer samme akkordfortjene-ste som de voksne arbejdere som sin andel i den akkordholdet til-kommende akkordsum. Ved beregning af ungarbejderens overskud fradrages det ydede forskud på alle timer i akkorden. 6. Eventuelt underskud i akkorden kan ikke modregnes i ungarbejde-rens overenskomstmæssige forskudsudbetaling eller i den akkord-fortjeneste, han har krav på i henhold til foranstående.

82 § 82 Sikkerhed og uddannelse 1. Der skal tages fornødent hensyn til ungarbejderens fysik og sikker-hed under hans beskæftigelse på arbejdspladsen. 2. Organisationerne er enige om at støtte særlige bestræbelser på at opøve ungarbejdere i faget, også ved udnyttelse af de muligheder, der gives for deltagelse i kurser og lignende. 3. Ungarbejdere under 18 år må kun betjene disse maskiner, hvis ar-bejdet er et nødvendigt led i en uddannelsesaftale efter lov om er-hvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års va-righed, som giver erhvervskompetence. Lavalderen er i sådanne til-fælde 15 år.

83 Kapitel 16 Regler for behandling af faglig Strid § 83 Faglig strid Lokalforhandling 1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af under-tegnede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler. 2. Såfremt der på en virksomhed inden for overenskomstens område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdsplad-sen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring her-om er fremsat. 3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re-præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne. Mægling 4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling. 5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det. 6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings-møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag og en genpart af et eventuelt referat fra den lokale forhandling. 7. Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 ar-bejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen fra modstå-ende organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale organi-sationerne i mellem. 8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand-ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd. 9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra hver organisation, der herefter ved direkte forhandling søger at løse

84 uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bindende virk-ning for parterne. Organisationsmøde 10. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den viderefø-res til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et mø-de mellem organisationerne. 11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets af-holdelse. 12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra mod-stående organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem. 13. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for mæg-lingsmændene suppleret af repræsentanter for de implicerede par-ter, der har mødepligt. 14. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mæg-ling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder. 15. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilve-jebringe en løsning af uoverensstemmelsen. 16. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Refe-ratet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resul-tatet af organisationsmødet er bindende for parterne. 17. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, fx hvis forbundet forgæves har søgt at komme i kontakt med virk-somheden, påhviler det virksomheden at bevise over for Dansk Byggeri, at overenskomstens bestemmelser overholdes. Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for for-bundet. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens

85 bestemmelser ikke er overholdt, retter Dansk Byggeri henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Byggeri sender en kopi af denne henvendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan for-bundet indbringe sagen for Arbejdsretten. Faglig voldgift 18. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forståelsen af en fore-liggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæ-ring herom. 19. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved vold-gift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation. 20. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens-stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af refera-terne fra den forudgående fagretlige behandling. 21. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem. 22. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med-lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan op-nås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne. 23. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand. 24. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurant- spørgs-mål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved ju-ridiske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige overenskomstspørgsmål. 25. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal behandles af en faglig opmand eller en juridisk opmand, indkaldes begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmå-let og træffer afgørelse i sagen.

86 26. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt, kan de i fælles-skab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted. 27. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den klagen-de organisation en skriftlig sagsfremstilling, indeholdende de sags-akter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og op-manden. 28. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklage-de organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden. 29. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisations-repræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten. 30. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemme-flertal. 31. Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse. 32. Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende ar-bejdsforholdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har person-lig interesse. Konflikt 33. Regler for behandling af faglig strid indskrænker ikke de henhøren-de organisationers eller disses medlemmers ret til uden forudgåen-de mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark. Tidsfrister 34. Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tids-frister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den omstridte sag. 35. Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationer-ne er truffet skriftlig aftale herom.

87 Udbetaling efter mægling og voldgift 36. Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste. § 84 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold Indledende bestemmelser 1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud-leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden. 2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssi-ge vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres. 3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprise-kontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underen-treprenøren har indgående kendskab til de gældende danske over-enskomst- og aftaleforhold. 4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestem-melser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise rele-vante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig mislig-holdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. 5. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse bety-der, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overens-komst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst. Organisationsmøde 6. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med

88 virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Byggeri. Tilsvarende retter Dansk Byggeri omgående henvendelse til for-bundet. 7. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisati-onsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomst-parterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales. 8. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisati-onsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes. 9. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overens-komst. Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet. 10. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af bag-grundsoplysninger den ansattes samtykke. 11. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres. 12. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Faglig voldgift 13. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt. 14. For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, består ud-valget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet. 15. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestem-melser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbeta-lingskrav.

89 16. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at over-enskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Byg-geri sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Byggeri orienterer for-bundet herom. Orientering af forbundene 17. Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbun-det for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisati-onsmødet eller den faglige voldgift. Fortrolighed 18. Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten. § 85 Arbejdsret I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden klagen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Arbejdsgiverforenings og Landsorganisationen i Danmarks medvirken. § 86 Hastesag Hvis der opstår uenighed mellem virksomheder og medarbejdere om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbringes som ha-stesag. Sagsbehandlingen følger tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid". § 87 Arbejdsstandsning Overenskomstens regler indskrænker ikke organisationernes eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i arbejdsstandsninger med hjemmel i ‖Norm for behand-

90 ling af faglig strid‖ eller i ‖Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1987og 1. oktober 1992 mellem Dansk Arbejdsgiverfor-ening og Landsorganisationen i Danmark‖. § 88 Overenskomststridige konflikter 1. Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af parterne omgående indledes drøftelser mellem overenskomstpar-terne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for uoverens-stemmelsen. 2. Hvis Dansk Byggeri eller Fagligt Fælles Forbund efterfølgende fin-der det formålstjenligt, skal der hurtigst muligt, dog senest 5 ar-bejdsdage efter begæring herom, holdes et opfølgningsmøde – så vidt muligt på virksomheden. 3. Bestemmelserne ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaftalens regler herom.

91 Kapitel 17 Ligelønsnævn § 89 Ligelønsnævn Overenskomstparterne er enige om at indstille til DA og LO, at hovedor-ganisationerne etablerer et ligelønsnævn med følgende overordnede rammer. Overordnede rammer 1. Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der ken-des fra Afskedigelsesnævnet. 2. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimple-menteringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører imple-menteringsaftaler skal føres ved Nævnet, med mindre de er omfat-tet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1. 3. Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3. 4. Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebe-stemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejds-aftalen. Alene retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet. 5. Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sankti-onssystem. 6. Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og for-tolkning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomst-elementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forud-sætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter på-stand henvises til behandling selvstændigt i det fagretlige system. 7. Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved forstås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og organisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et forbere-

92 dende møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedigelsesnævnet. 8. Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sagsbehandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de oftest faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afba-lancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sagerne. 9. Parterne er enige om at søge afklaret, om DA og LO vil påtage sig at etablere et ligelønsnævn efter samme model som Afskedigel-sesnævnet, og om hovedorganisationerne i givet fald vil aftale det videre fornødne om nævnets funktion, forretningsorden m.v. 10. Såfremt det inden 1. oktober 2010 ikke har vist sig muligt at træffe beslutning om at etablere et ligelønsnævn i regi af DA og LO, er parterne enige om selv at etablere et nævn. 11. Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpasnin-ger. Ligelønsloven er optrykt som protokollat på side 117.

93 Kapitel 18 Øvrige bestemmelser § 90 Arbejdstøj Til medarbejdere med mere end 3 måneders ansættelse leverer ar-bejdsgiveren 2 sæt standardarbejdstøj om året efter arbejdsgive-rens valg. Levering af arbejdstøjet kan indgå i en af virksomheden fastlagt årlig rytme og er arbejdsgiverens ejendom. § 91 Redskaber og værktøj 1. Alle redskaber og alt værktøj leveres af arbejdsgiveren i god og brugbar stand, men skal af arbejderne behandles med omhu. Når det må erkendes at være nødvendigt, leverer arbejdsgiveren i god og brugbar stand træskostøvler eller gummistøvler samt arbejds-handsker og i gravninger med fugtig jord og vand overtrækstøj. 2. For bevislig skødesløs behandling kan vedkommende arbejder gø-res ansvarlig. 3. Ved akkordens afslutning tilbageleveres værktøjet til arbejdsgiveren i brugbar stand. 4. Arbejdsgiveren leverer på forlangende værktøjskasse med lås. 5. Arbejdsgiveren leverer det nødvendige værktøj, der dog forbliver arbejdsgiverens ejendom. Brolægning 6. Arbejdsgiveren leverer det nødvendige værktøj, der dog forbliver arbejdsgiverens ejendom. Tagdækning 7. Gummisko, gummistøvler, arbejdshandsker, hammer og kniv udle-veres af virksomheden efter behov. 8. Til rensning af hænder leveres rensecreme. 9. De udleverede effekter (værktøj m.v.), som forbliver virksomhedens ejendom, skal opbevares i en af virksomheden udleveret værktøjs-

94 kasse med lås eller lignende, og medarbejderne er pligtige til i alle tilfælde, hvor de forlader arbejdspladsen, at opbevare værktøj m.v. i denne kasse eller lignende. Hvis denne forholdsregel ikke iagtta-ges, er medarbejderne erstatningspligtige for bortkomne effekter (værktøj m.v.). § 92 Forsøgsordninger Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lo-kalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens be-stemmelser som f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af al-ternative samarbejdsformer, jobrotation, etablering af multi-sjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper. § 93 Revision af overenskomst mv. 1. Til om fornødent at supplere eller - under hensyn til fremkomsten af nye materialer, tekniske hjælpemidler eller andre ændringer af de hidtil anvendte konstruktioner eller arbejdsformer - at ændre ak-kordtidsfortegnelserne nedsættes der et udvalg bestående af 2 re-præsentanter fra Dansk Byggeri og 2 repræsentanter fra forbundet. Dette udvalg kan også beskæftige sig med spørgsmål vedrørende suppleringer eller ændringer i overenskomsten. 2. Ved revision af tidskuranten for tagdækning består udvalget af 4 repræsentanter fra hver af parterne. 3. Når en af parterne fremsætter ønske om at få et forslag til sådanne suppleringer eller ændringer behandlet, skal udvalget træde sam-men inden for en frist af 14 hverdage. Skulle der ikke af nogen af parterne blive fremsat ønske om indkaldelse af udvalget, skal dette dog træde sammen i den første uge i oktober måned i de år, hvor der ikke finder almindelige overenskomstforhandlinger sted. 4. Udvalget skal i alle tilfælde have endt sit arbejde inden for et tids-rum af 2 måneder og inden denne tidsfrists udløb have gjort indstil-ling til organisationerne om godkendelse af suppleringer eller æn-

95 dringer til akkordtidsfortegnelserne og overenskomsten, hvorom der er opnået enighed i udvalget. 5. Organisationerne har pligt til at tage stilling til sådanne indstillinger i løbet af 1 måned. Godkendte indstillinger af forslag til suppleringer eller ændringer i akkordtidsfortegnelserne og overenskomsten kan først træde i kraft 2 måneder efter, at de er godkendt af organisati-onerne. 6. Ovenstående forhindrer ikke parterne i at kræve en sag behandlet efter de fagretlige regler, herunder §§ 40 og 42. 7. Overenskomsten og akkordtidsfortegnelserne må ikke udleveres til udenforstående, medmindre Dansk Byggeri og forbundet er enige derom i hvert enkelt tilfælde. § 94 Entrepriseforhold 1. Der er mellem parterne enighed om at modvirke forsøg på omgåel-se af denne overenskomsts bestemmelser. 2. Medlemmer af Fagligt Fælles Forbund bør i almindelighed ikke i nævneværdigt omfang påtage sig de i hovedoverenskomsten om-handlede arbejder på egen regning og bør således ikke enkeltvis eller i fællesskab overtage entreprenørarbejder eller give tilbud på sådanne arbejder, idet formålet hermed blandt andet er at sikre, at de gældende løntariffer opretholdes ved, at arbejde i størst muligt omfang overdrages til arbejdsgivere, der over for Fagligt Fælles Forbund er bundet til overenskomstmæssige lønninger. 3. Denne bestemmelse skal dog ikke være til hinder for, at medlem-mer af Fagligt Fælles Forbund kan træde sammen i et lovligt stiftet og indregistreret selskab til udførelse af arbejder som de i overens-komsten omhandlede. 4. Ved indgåelse af entrepriseaftaler skal Dansk Byggeris medlems-virksomheder være opmærksomme på det foran anførte.

96 § 95 Vikararbejde Medlem af Dansk Byggeri: 1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vi-karbureauer. 2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfat-ter også de for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler og kuty-mer. Ikke medlem Dansk Byggeri: 3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte or-ganisationer er områdeoverenskomster. 4. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over-enskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens-komsterne, hvis det udføres af en ansat eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vi-kar, i modsætning til en arbejder, der er udsendt af en underentre-prenør og undergivet dennes ledelsesret. 5. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendel-se for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbej-de på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. 6. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbu-reau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfat-tet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlede ar-bejde. 7. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold. 8. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom-hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i Pension Dan-mark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-

97 medlemsorganisation og derigennem er omfattet af en overens-komstmæssig pensionsordning. Øvrige forhold: 9. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne beskrevne regler. 10. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rekvirentvirksomheden ansatte tilsvarende arbejdere. 11. Fagligt Fælles Forbund tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæs-sigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagfor-ening ved kortvarige vikariater. § 96 Omgåelse af overenskomsten 1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksom-heder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte ‖arme og ben virksomheder‖). 2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet. 3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler. 4. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens-komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om den selvstændige er ansvarlig for arbejdets kvalitet og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske ri-siko ved arbejdet.

98 § 97 Implementering af EU-direktiver Der er mellem parterne enighed om, at overenskomsten ikke er i strid med indholdet i henholdsvis EU-direktiv af 15. december 1997 vedrørende deltidsarbejde, EU-direktiv af 23. november 1993 om arbejdstid og EU-direktiv af 3. juni 1996 vedrørende forældrelorlov. Der er endvidere enighed om, at der ved fremtidige ændringer af overenskomsterne ikke vil blive vedtaget noget, der vil kunne bringe overenskomsterne i strid med direktiverne. Parterne betragter hermed direktiverne som implementeret. § 98 Senioraftale Virksomheden og medarbejderen kan indgå en senioraftale med virkning fra den lønningsperiode, hvori medarbejderen fylder 60 år, på følgende vilkår: Arbejdstid 1. Arbejdstiden nedsættes til 30 timer pr. uge. For medarbejdere med aftale om fleksibel efterløn dog 29 timer pr. uge. Placering af ar-bejdstiden skal ske under hensyn til begge parters tarv. 2. Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkom-mendes normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde, som for de øvrige medarbejdere. 3. Som kompensation for nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 til 30 timer (henholdsvis 29), udgør mindstebetalingen pr. time for de præsterede arbejdstimer fra begyndelsen af den lønningsu-ge, hvori indgår 1. marts 2010 .................................................................. kr. 121,80 1. marts 2011 .................................................................. kr. 123,75 4. Det af organisationerne udarbejdede ansættelsesbevis skal anven-des, og heraf skal det fremgå, hvilke afvigelser der er, i forhold til de regler der gælder i overenskomsten.

99 5. Uoverensstemmelser om ansættelsesbeviset og ansættelsen i øv-rigt kan behandles fagretligt efter gældende regler. Tryghed 6. For medarbejdere med en virksomhedsanciennitet på minimum tre år, forlænges virksomhedens opsigelsesvarsel med to uger og medarbejderens opsigelsesvarsel med én uge. 7. For medarbejdere på akkord, gælder overenskomstens almindelige opsigelsesregler ved akkordarbejder. 8. Medarbejderen kan ikke opsiges under dokumenteret sygdom de første 3 måneder af sygeperioden. Herefter kan medarbejderen op-siges med det varsel, som følger af overenskomsten samt ovenstå-ende senioraftale. § 99 Ansættelseskodeks Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydel-ser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansæt-telsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale. § 100 Overenskomstens varighed Overenskomsten med tilhørende forhandlede protokollater, akkord-tidsfortegnelser og prislister mv. træder i kraft fra og med den 1. marts 2010 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2012. København, den 5. marts 2010 For Fagligt Fælles Forbund: For Dansk Byggeri:

100 AFSNIT 2 - LÆRLINGE OG ELEVER Bestemmelserne gælder for elever, som ansættes i henhold til Lov om erhvervsuddannelser til uddannelse inden for entreprenørområ-det (anlægsstruktører og bygningsstruktører, brolæggerlærlinge og tagdækkerlærlinge). For uddannelsesaftalen gælder de af de faglige udvalg til enhver tid fastsatte bestemmelser. Oprettelse af uddannelsesforhold skal godkendes af Det faglige fællesudvalg for Struktør- Brolægger- og Tagdækkerfaget, Bygme-stervej 5, 2400 København NV. § 1 Den daglige arbejdstid 1. Den daglige og ugentlige arbejdstid (herunder fridage) samt place-ring heraf er den samme, som er gældende for svende/ voksne ar-bejdere i samme virksomhed. 2. Er eleven afgivet til skole, er det dog skolens arbejdstid/møde-regler der er gældende. Feriefridage 3. Elevers 5 feriefridage betales ved afholdelse af feriefridagene med den aftalte elevløn. 4. De etablerede feriefridage placeres efter ferielovens regler om pla-cering af restferie. Elever kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår, uanset eventuelt jobskifte i løbet af kalenderåret. 5. Elever, der påbegynder eller afslutter elevforhold, optjener ret til ½ feriefridag pr. måneds ansættelse, dog max. 5 feriefridage pr. ka-lenderår. I de øvrige kalenderår har eleven ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. 6. Elever får kompensation for ikke afholdte feriefridage

101 § 2 Elevtiden Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen for det pågældende fag. § 3 Løn Mindstelønnen for elever udgør fra begyndelsen af den lønningsu-ge, hvori indgår 1.3.2010 1.3.2011 1. år kr. pr. time 58,80 60,20 2. år kr. pr. time 69,40 71,20 3. år kr. pr. time 83,80 85,90 4. år kr. pr. time 97,20 99,60 Uanset påbegyndelsesdatoen reguleres lønnen altid bagud fra svendeprøvens afslutningstidspunkt med 52 uger for 4., 3. og 2. løntrin. § 4 Voksenelever 1. I det tilfælde at firmaet ønsker at modtage AER’s særlige refusions-sats for voksenelever, skal to særlige betingelser være opfyldt. 2. Vokseneleven skal mindst være 25 år ved uddannelsens begyndel-se. 3. Lønnen skal under uddannelsesforløbet mindst udgøre fagets mindste betalingssats. § 5 Elever i svendenes akkord Ved elevers og voksenelevers deltagelse i akkord henvises til be-stemmelserne, som gælder for svende/voksne arbejdere.

102 § 6 Løn- og ansættelsesforhold Lønudbetaling 1. Elever ydes løn for 37 timer pr. uge inkl. søgnehelligdage med fra-drag for eventuelle forsømmelser, der ikke skyldes sygdom. Graviditetsundersøgelse 2. Der ydes frihed efter samme regler som gælder for svende/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksi-malt den for svende/voksne medarbejdere gældende maksimums-sats. Barselsløn 3. Der ydes frihed efter samme regler, som gælder for svende/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksi-malt den for svende / voksne medarbejdere gældende maksi-mumssats. Barns første sygedag 4. Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for svende-ne/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for svende / voksne medarbejdere gældende maksimumssats. Børns hospitalsindlæggelse 5. Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for svende-ne/voksne medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for svende/voksne medarbejdere gældende maksimumssats. Sundhedsordning 6. Elever er omfattet af samme sundhedsordning, som gælder for voksne medarbejdere. Skoleperiode 7. I skoleperioder ydes der løn med den for eleven gældende lønsats. Session 8. Ved fremmøde på session inden for normal arbejdstid ydes der ele-ven løn for den medgåede tid.

103 § 7 Pension 1. Elever, bliver omfattet af pensionsordningen, når de er fyldt 20 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde. 2. Elever over 20 år, som efter elevtiden fortsætter i samme virksom-hed, får medregnet elevtiden i den anciennitetsgivende beskæfti-gelse. § 8 Forsikringsydelser til elever 1. Elever/lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbe-talt pensions- eller forsikringsordning, har for elevforhold, der ind-gås efter 1. marts 2011 krav på følgende forsikringsydelser: Invalidepension (maksimalt 60.000,- kr. pr. år) Invalidesum (maksimalt 100.000,- kr.) Forsikring ved kritisk sygdom (100.000 kr.) Dødsfaldssum (300.000 kr.) 2. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved ordningen. 3. Adgang til ydelserne, forsikringssummens størrelse og vilkårene for dækning følger de til enhver tid gældende retningslinjer for Pension Danmark. Såfremt eleverne i henhold til disse retningslinjer har mu-lighed for at foretage alternative sammensætninger af ydelserne, kan denne dog alene udnyttes såfremt en eventuel omkostnings-forøgelse afholdes af eleven. 4. Såfremt eleven overgår til at være omfattet af Pension Danmark ophører arbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse. § 9 Arbejdstøj Lærlinge har samme ret til arbejdstøj som voksne arbejdere.

104 § 10 Sikkerhedsfodtøj Mesteren udleverer sikkerhedsfodtøj 1. gang ved påbegyndelse af uddannelsen, og i den efterfølgende elevtid efter samme regler, som gælder for svende/voksne arbejdere i det pågældende fag. § 11 Værkøj 1. Struktør- og brolæggerlærlinge får stillet værktøj incl. håndbøger til rådighed af virksomheden i forbindelse med uddannelsens start. 2. Det nødvendige værktøj fremgår af en værktøjsliste, som ud-arbejdes af Det faglige fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget. 3. Såfremt lærlingen ikke ved skolestart medbringer værktøj, udleve-res det af skolen og betales af virksomheden i henhold til værktøjs-listens vejledende priser. 4. Værktøjet tilhører virksomheden bortset fra bøger, der tilhører lær-lingen. 5. For brolæggerlærlinge forbliver duks, stol og hammer lærlingens ejendom efter endt uddannelse. § 12 Rejsegodtgørelse Praktikperioden 1. Elever ydes rejsegodtgørelse efter samme regler, som gælder for svende og voksne arbejdere. Ude og rejsearbejde 2. Hvor eleven udfører ude- eller rejsearbejde, ydes betaling efter samme regler, som gælder for svende/voksne arbejdere idet på-gældende fag.

105 Skoleperiode 3. Godtgørelse af befordringsudgifter ydes, hvor elevens samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl, indkvarte-ringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bopæl, indkvar-teringssted eller lærested. 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at eleven ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved ele-vens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende elev går. 5. Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmid-ler. Hvis benyttelse af sådanne befordringsmidler vil medføre urime-ligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befordrings-middel anvendes. 6. Hvis offentlig befordring benyttes ydes godtgørelse for faktisk af-holdte udgifter. Befordringen skal foretages på en efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o. lign. 7. Anvendes eget befordringsmiddel, ydes en godtgørelse svarende til det til enhver tid gældende befordringstilskud til deltagere på efter-uddannelseskurser, p.t. 1,14 kr. pr. km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Beløbet reguleres i overenskomsten med de takster, der fastsættes af AMS (Arbejdsmarkedsstyrelsen). I tilfælde af at lovgivningen på området ændres, kan denne be-stemmelse opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til en over-enskomstperiodes udløb. 8. Til indkvarterede elever ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekends, påske- og jule-ferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. 4 er opfyldt. Hvis valget af skole medfører udgifter til skolehjem, betales disse li-geledes af arbejdsgiveren. 9. Bestemmelserne i stk. 5, 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter stk. 9. 10. Ovennævnte befordringsgodtgørelse udbetales, efter modtaget do-kumentation løbende bagud på de normale lønudbetalingsdage.

106 11. Hvis der på området ―rejsegodtgørelse under skoleperioden‖ frem-kommer offentlige eller generelle løsninger, træder disse i stedet for ovennævnte regler. 12. Er befordringen mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset be-tingelserne til afstanden i stk. 4. § 13 Velfærdsforanstaltninger Erstatning i forbindelse med manglende velfærdsforanstaltninger ydes efter samme regler, som gælder for svende/voksne arbejdere. § 14 Feriebestemmelser Der henvises til bestemmelserne i ferieloven. Feriegarantiordning 1. Vedrørende ferieløn/feriegodtgørelse er den mellem organisatio-nerne gældende feriegarantiaftale også gældende for elever. Feriepenge af akkordoverskud 2. Når svende/voksne arbejdere yder elever og voksenelever akkord-overskud, tilfalder den til beløbet svarende feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling eleverne. § 15 Særlige bestemmelser Skole For elever gælder følgende: Uddannelsesdepositum udlægges af mesteren. Gebyr for rekvisitter m.v. betales af mesteren. Svendeprøve Udgifter i forbindelse med elevens aflæggelse af svendeprøve beta-les af mesteren.

107 Sikkerhedsrepræsentant Elever kan ikke vælges til sikkerhedsrepræsentant i uddannelses-perioden. § 16 Overarbejde 1. Lærlinge kan deltage i overarbejde efter samme regler som for voksne arbejdere. 2. Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må normalt ikke over-stige den sædvanlige arbejdstid for voksne. 3. Lærlinge under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag. 4. For overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen ........................ 50% 5. Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 6. 6. For overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyndelse betales med et tillæg til timelønnen af ............... 100% 7. Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til timelønnen af ......................................................................... 100% 8. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. § 3. § 17 Fagretlig behandling Uoverensstemmelser om elevoverenskomstens regler behandles efter fagets fagretlige regler.

108 AFSNIT 3 - PROTOKOLLATER Protokollat om arbejdsmiljø Der er mellem nedenstående organisationer enighed om, at ar-bejdsmiljøet er et vigtigt element i forbindelse med det daglige ar-bejde. Overholdelse af de til enhver tid gældende regler indenfor arbejdsmiljøområdet er en nødvendighed for at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed, ligesom agtpågivenhed og opmærksomhed omkring forhold, der fremover vil kunne medvirke til en forbedring af niveauet i enten virksomheden eller branchen, generelt er af stor betydning. Parterne er derfor enige om at tilskynde såvel medarbejdere som virksomhedens ledelse til at indgå i et konstruktivt samarbejde med det formål at sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig høj stan-dard. Parterne er samtidig enige om, at det fortsat er virksomhedens le-delse, der i henhold til gældende regler er ansvarlig for, at den en-kelte medarbejder får mulighed for at udføre arbejdet i overens-stemmelse hermed. Arbejdsgiveren skal således stille de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til rådighed, samt på fornøden vis instru-ere den ansatte i arbejdets udførelse. Parterne er endvidere enige om, at medarbejderne har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæs-sigt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Såfremt en medar-bejder på trods af virksomhedens instruktion og tilstedeværelsen af det nødvendige sikkerhedsudstyr alligevel tilsidesætter klare og velkendte arbejdsmiljøregler, skal dette betragtes som et alvorligt brud på ansættelsesforholdet, der i givet fald kan medføre ansæt-telsesretlige konsekvenser. Uoverensstemmelser kan behandles i henhold til overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid. København, den 14. februar 1995

109 Protokollat om Bygge- og Anlægsbranchen Udviklingsfond Formål Parterne er enige om, at uddannelse er af stor betydning for bygge – og anlægsbranchen og byggematerialeindustriens udvikling. Debatten om byggeriets fremtid viser, at der skal arbejdes for øget pro-duktivitet, færre fejl, bedre arbejdsmiljø m.m. Der er derfor behov for øget fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling, så de bliver klædt på til fremtidens udfordringer. Dette kan samtidig medvirke til at virksomhederne fortsat kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Derfor etableres Bygge – og anlægsbranchens Udviklingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i efter – og videre-uddannelse. Indbetalingerne til nuværende uddannelsesfonde indgår i Bygge- og an-lægsbranchens Udviklingsfond. Overenskomstbestemmelser der udgår Følgende overenskomstbestemmelser udgår: Dansk Byggeri – Bygningsoverenskomsten med TIB, § 57, stk. 3 (Dansk Byggeri – Industrioverenskomsten med TIB) Dansk Byggeri – 3F Bygge- og Anlægsoverenskomsten, § 67, stk. 2 (Dansk Byggeri – 3F Murer- og Murerarbejdsmandsoverenskomsten, § 5) (Dansk Byggeri – Industrioverenskomsten med 3F) Og afløses af efterfølgende bestemmelser Frihed til uddannelse Medarbejdere med minimum 3 måneders anciennitet gives, efter aftale med virksomheden, ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetencevurde-ring i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse inden-for overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurderingen ud-arbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter

110 aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til ud-dannelsesplanen. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens område kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige uddannelses-plan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift. Økonomiske midler Med virkning fra 1. januar 2008 indbetaler virksomheden 260 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet forhøjes pr. 1. januar 2009 til 520 kr. pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime jfr. de nuværende bidrag til uddannelsesfonde efter nærmere aftale. Fondens midler kan bl.a. anvendes til: Kompetencevurdering Almen og faglig efter – og videreuddannelse Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomhederne Herudover kan midlerne anvendes efter retningslinier besluttet af fon-dens bestyrelse, f.eks. lederudviklingsaktiviteter. Ledelse og administration Overenskomstens parter etablerer eller tilslutter sig et administrations-selskab, som administrerer de indbetalte bidrag. De nærmere retnings-linjer herfor fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fælles-skab inden d. 1.10 2007. Parterne etablerer sig med en paritetisk besty-relse. Posten som formand for bestyrelsen besættes på skift 2 år ad gangen med en repræsentant fra henholdsvis arbejdstager- og arbejds-giver. På tilsvarende vis besættes næstformandsposten. Arbejdstagerorganisationerne besætter formandsposten i den første 2-årige periode og arbejdsgiverorganisationerne besætter næstformands-posten i samme periode. Fondens bestyrelse træffer nærmere beslutning om: Opkrævning og administration af bidrag Retningslinjer for uddeling af midler Udbetaling af tilskud, herunder til udviklingsaktiviteter Regnskab mv., idet fondens regnskab skal underkastes revision (Fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag i det omfang dette overdra-ges til arbejdsmarkedets parter.)

111 Fondens midler kan ansøges fra 1. januar 2008. Der skal ved tildeling af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de forskellige overenskomstområder og faggrupper under overenskomster-ne i forhold til indbetalinger for disse. Herudover skal der tages behørigt hensyn til bidrag indbetalt til de forud for overenskomstfornyelsen eksisterende uddannelsesfonde. Der udar-bejdes særskilt aftale herfor. Ansøgninger Fondens midler kan ansøges af virksomheder efter anmodning fra med-arbejdere, som er ansat under de overenskomster som er indgået mel-lem parterne. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller del-vist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelse, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbranchens Uddannel-sesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver ret-ningslinjerne for udbetaling. Uoverensstemmelser Såfremt en af organisationerne skønner, at bestemmelserne i protokolla-tet ikke virker efter deres hensigt, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretslig be-handling, (men kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.) Grundbetingelser for ordningen Vedtægterne godkendes af stifterne efter afslutning af de planlagte 3 parts drøftelser om VEU. Endelig stilling til bestemmelserne i uddannel-sesfonden og evt. yderligere rettigheder til frihed til uddannelse afventer afslutningen og opfølgningen på overnævnte drøftelser. Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efter-uddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale og parterne aftaler fremtidig anvendelse. København, den 28. februar 2007

112 Protokollat om arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljøuddannelsen gennemføres på følgende måde: Elevuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsen ønskes gennemført i elevuddannelsen for føl-gende: Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkatørfaget Det Faglige Fællesudvalg for Struktører, Brolæggere og Tagdækkere De faglige fællesudvalg har ansvaret for, at arbejdsmiljøuddannelsen indarbejdes i elevuddannelsen. Indholdet i arbejdsmiljøuddannelsen tages fra organisationernes uddan-nelsesplan for den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse Der tages udgangspunkt i de forsøg og aftaler der er gennemført i for-bindelse med etablering af arbejdsmiljøuddannelsen i tømrerfagets elev-uddannelse. Elever kan ikke i uddannelsesperioden vælges til sikkerhedsrepræsen-tant Opfølgning af elevers arbejdsmiljøuddannelse (2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen) Elever, der under elevtiden har erhvervet arbejdsmiljøuddannelsesbevi-set, har ret til 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen inden for 5 år efter, at medarbejderen er udlært Hvis en medarbejder, som under elevtiden har gennemgået arbejdsmil-jøuddannelsen, vælges som sikkerhedsrepræsentant, skal medarbejde-ren tilmeldes 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen. Medarbejdere, der tilmeldes 2 dages overbygning, skal have påbegyndt uddannelsen inden 1 måned efter, tilmelding er sket. For deltagelse i 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen, beta-ler arbejdsgiveren fuld løn.

113 Fælles arbejdsmiljøuddannelse Organisationerne udarbejder, vedligeholder samt udvikler materialet, der anvendes i arbejdsmiljøuddannelsen for medarbejdere og elever inden-for overenskomstområdet Arbejdsmiljøuddannelsen udbydes til afholdelse i fælles regi for organi-sationernes medlemmer København, den 28. februar 2007

114 Protokollat om implementering af EU’s vikardirektiv Overenskomstparterne er enige om at søge vikardirektivet implemente-ret ved aftale mellem organisationerne, så implementeringen ligger så tæt som muligt til direktivteksten. Det tilstræbes, at implementeringen er tilendebragt senest den 1. marts 2011. Overenskomstparterne er endvidere enige om at etablere et overordnet permanent udvalg mellem Dansk Byggeri og BAT-kartellet, som skal føl-ge implementeringen af EU-direktiver om arbejdsmarkedsforhold inden for bygge- og anlægsbranchen. Overenskomstparterne aftaler snarest de nærmere retningslinjer for ud-valgets arbejde. København, den 5. marts 2010

115 Protokollat om natarbejde og helbredskontrol I forbindelse med implementeringen af EU-direktiv om arbejdstid er der mellem nedennævnte parter indgået følgende aftale om natarbejde: Virksomhederne skal sikre, at der tilbydes natarbejdere gratis helbreds-kontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum. Virksomhederne skal endvidere sikre, at natarbejdere, der lider af hel-bredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, når det er muligt, overføres til dagarbejde, som passer dem. Ved natarbejde forstås en ansat, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller forventes at udføre en nærmere aftalt del af sin årlige arbejdstid i natperioden. Aftalen ændrer ikke ved overenskomstens regler om natarbejde, herun-der betalingen herfor. København, den 5. marts 2010

116 Protokollat om social dumping Parterne er enige om at nedsætte et udvalg til løbende at overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i bygge- og anlægsbran-chen samt på industriområdet. Udvalget skal følge de sager, der behandles efter nærværende aftale med henblik på en vurdering af, om reglerne opfylder formålet, og udval-get kan derudover tage initiativ til møder, oplysningskampagner eller an-dre aktiviteter vedrørende udenlandsk arbejdskraft. Desuden skal udvalget følge de sager, der opstår i forhold til indpasnin-gen af udenlandsk arbejdskraft på de industrielle virksomheder. København, den 5. marts 2010

117 Protokollat om implementering af ligelønsloven m.v. Overenskomstparterne er enige om at implementere ligelønsloven i overenskomsterne. Parterne er på den baggrund blevet enige om følgende protokollattekst: § 1. 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikati-onssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indret-tes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurde-ring af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. § 1 a. 1. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårli-gere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte for-skelsbehandling. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille per-soner af det ene køn ringere end personer af det andet køn, med-mindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

118 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modta-ger direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. § 2. 1. En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæs-sig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgø-relse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. § 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne løn-forhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. § 3. 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behand-ling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmod-tager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 4, stk. 1. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er fo-retaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigel-sen er foretaget i strid med stk. 1. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgø-relse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overens-stemmelse med principperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsæt-tes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sa-gens omstændigheder i øvrigt.

119 § 4. 1. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og in-formation af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke virksomheder i brancher-ne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er mod-taget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbej-dergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for sta-tistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Dan-marks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønsta-tistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstati-stik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Rede-gørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har be-tydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørel-sens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens med-arbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne Samar-bejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden ud-gangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod. § 5. 1. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udø-vet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modpar-ten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.‖

120 §6. 1. Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i hen-hold til ovenstående regler, kan der afholdes besigtigelse på virk-somheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen be-handles fagretligt. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbun-det med henblik på en vurdering af sagen” Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system. Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønsloven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtel-ser. København, den 5. marts 2010

121 AFSNIT 4 - BILAG Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, pr. 1. marts 1987 og 1. oktober 1992 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark er gældende for overenskomstforholdet §1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationer-ne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere or-ganiserer sig inden for hovedorganisatoriske rammer. Som organi-sationsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nær-værende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver. §2 1. Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gæl-dende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre der er hjemmel herfor i "Norm for regler for behandling af faglig strid" eller i kollektiv overenskomst. Sympa-tistrejke eller sympatilockout kan i øvrigt etableres i overensstem-melse med aftaler og retspraksis. 2. Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter ved-kommende organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget herfra er alene arbejdsstandsninger i de i "Normen", § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.

122 3. At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejds-standsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations for-retningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlin-gens beslutning, mindst 7 dage forinden arbejdsstandsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende arbejdsstandsning nedsættes de ovenfor anførte varsler til henholdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage. 4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisa-tioner samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er forplig-tet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, hvis overenskomst-stridig arbejdsstandsning finder sted, at søge at få den bragt til op-hør. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller ar-bejdspladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes. 6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller deres medlemmer og udenforstående arbejdstager- eller ar-bejdsgiverorganisationer eller virksomheder må støtte til den uden-forstående ikke ydes af nogen ved denne overenskomst forpligtet part. Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksom-hed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en un-der disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning, eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebudet. §3 1. Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne skal re-spekteres og efterkommes af alle under dem hørende organisatio-ner under vedkommende hovedorganisations ansvar. 2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, afgø-res ved Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvilket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift.

123 §4 1. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samar-bejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgi-verforening til enhver tid gældende aftaler. 2. Såfremt der uden noget forbehold er antaget arbejdskraft til et be-stemt angivet akkordarbejde, kan arbejdsforholdene ikke ændres, uden at vedkommende arbejdsgiver godtgør arbejderne det derved eventuelt opståede økonomiske tab. Uoverensstemmelser herom afgøres ad fagretlig vej. 3. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter efterfølgende regler. Hovedorganisationerne anbe-faler, at sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hur-tigst muligt af de berørte parter. Sager, i hvilke der nedlægges på-stand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt væ-re afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsi-gelsesvarsel. a. Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skriftlig oplysning om grunden til afskedigelsen. b. Hvis man fra arbejdstagerside hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhe-dens forhold, kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mel-lem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens ar-bejdstagere. Den lokale forhandling skal være afsluttet inden for en frist af 14 dage fra underretning om afskedigelse. Så-fremt arbejdsgiveren har afgivet åbenbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, som er af væsentlig betydning for sagen, regnes ovennævnte frist fra det tidspunkt, hvor ar-bejdstagersiden blev eller burde være blevet bekendt med de korrekte oplysninger. Den lokale forhandling skal dog være af-sluttet inden 3 måneder fra underretning om afskedigelsen.

124 c. Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det interessere-de fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videre-ført, omgående optages forhandling mellem organisationerne. d. Opnås der ikke herved enighed, har det interesserede fagfor-bund (eventuelt centralledelse) ret til at indgive klage til et af hovedorganisationerne nedsat Afskedigelsesnævn. Klagen skal være Afskedigelsesnævnets sekretariat og den modstå-ende organisation i hænde inden for en frist af 7 dage efter af-slutningen af organisationernes forhandling. Regler om Afske-digelsesnævnets sammensætning og sagsbehandling fastsæt-tes i en forretningsorden for nævnet. e. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet måtte fin-de, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan nævnet efter påstand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbej-det mellem virksomheden og arbejdstageren har lidt eller må antages at ville lide væsentlig skade ved en fortsættelse af an-sættelsesforholdet. Finder nævnet, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for en urimelig afske-digelse, jf. ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og anciennite-ten af den uberettiget afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers gennemsnitsfortjeneste det sidste år. f. Såfremt der for Afskedigelsesnævnet indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den af-skedigede i henhold til lovgivningen har en anden retsstilling end i henhold til Hovedaftalens bestemmelser, skal Afskedigel-sesnævnet efter påstand herom fra klageren lægge den på-gældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. §5 (udgået) Note Hovedorganisationerne er enige om, at der fortsat er forskel på le-deres og almindelige lønmodtageres retlige stilling, således som

125 det bl.a. fremgår af retspraksis. Såfremt fjernelse af Hovedaftalens § 5 giver anledning til organisa-toriske problemer på arbejdsmarkedet, vil parterne indgå i en drøf-telse herom med henblik på at løse problemerne. §6 1. Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af sel-skabsretlige og andre aftaler eller indehavelse af anparter eller ak-tier, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virksom-heden. 2. Ved afgørelse af, om der er tale om en virkelig medejer, lægges der udover ejerskabet vægt på, om den pågældende medejer kan af-skediges i henhold til almindelige ansættelsesretlige regler. §7 1. Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øv-rige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er aftalt. 2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overens-komst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i over-ensstemmelse med reglerne i § 2. §8 1. Hovedorganisationerne er enige om, at der skal indføres tillids-mandsregler i de kollektive overenskomster, hvor arbejdsforholdets karakter gør det muligt. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gældende bestemmelser i den kollektive overenskomst, kan arbejdsforholdet, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før dennes organisation har fået lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge og afsluttes hurtigst muligt. 3. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, fordi arbejdsmangel giver tvingende grund hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varsels-perioden, jf. stk. 4, før dennes organisation har haft lejlighed til af prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge.

126 4. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige varslingspligt i den kollektive overenskomst, i henhold til hvilken til-lidsrepræsentanten er valgt. I sådanne tilfælde har tillidsrepræsen-tanten krav på det almindelige opsigelsesvarsel, der er gældende ifølge den kollektive overenskomst. 5. Agtes en tillidsrepræsentant forflyttet, således at hvervet ikke læn-gere kan varetages, gælder samme retsstilling som ved afskedigel-se, jf. stk. 2, 3 og 4. §9 1. Hovedorganisationerne vil fremme et godt samarbejde mellem or-ganisationerne og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i virk-somhederne gennem samarbejdsudvalgene eller andre egnede or-ganer. 2. Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en ar-bejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham. §10 1. I tilfælde af påstået brud på denne Hovedaftale såvel som, hvis der påstås at være begået brud på nogen anden kollektiv overens-komst indgået af hovedorganisationerne eller af deres medlemmer, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes fælles-møde under hovedorganisationernes medvirken. 2. Er det påståede overenskomstbrud en arbejdsstandsning, jf. § 2, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgåen-de og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. I øvrige tilfælde afholdes fællesmøde snarest muligt. Den begæren-de part kan forlange, at fællesmøde afholdes inden 7 dage. 3. Begæringen om fællesmøde skal i videst muligt omfang angive sa-gens omstændigheder og relevante bilag vedlægges begæringen. 4. Såfremt parterne er enige herom, kan det berammede fællesmøde afholdes telefonisk. 5. På fællesmødet skal de til grund for uoverensstemmelsen liggende omstændigheder klarlægges og forsøges løst. Der udarbejdes refe-rat af møderne, hvoraf parternes standpunkter fremgår.

127 §11 De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksom-heder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de forpligtelser, disse ved nærværende Hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne Hovedaftale er bort-faldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne. §12 1. Hovedaftalen er gældende, indtil den med 6 måneders varsel opsi-ges til en 1. januar, dog tidligst 1. januar 1995. Den af hovedorgani-sationerne, der måtte have ønske om ændringer af Hovedaftalen, skal 6 måneder forud for opsigelsen underrette modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Hovedaftalen. 2. Er forhandlinger om en fornyelse af Hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. januar, gælder Ho-vedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og den bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden. Protokollat Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsninger bør undgås, og om, at organisationerne aktivt skal bidrage hertil, jf. herom Hovedaftalen i øvrigt. Hovedorganisationerne er enige om snarest at søge udarbejdet nærmere retningslinier for afholdelse af fællesmøder vedrørende arbejdsstandsninger. København, den 1. oktober 1992

128 Bilag 2 Rejsegodtgørelse (Gælder kun for ansættelse på ikke-permanente arbejdspladser) København og Nordsjællands 1. zone Rejsegodtgørelse Vedrørende entreprenør-, murer- og tømrerfagene for arbejde inden for de københavnske overenskomsters og Nordsjællands 1. zones område (Overenskomstnævnets kendelse af 18. november 1948 med senere ændringer) Når en arbejder, som er bosiddende i København eller Frederiksberg kommune, er beskæftiget på en arbejdsplads inden for de københavn-ske overenskomsters og Nordsjællands 1. zones område, og arbejds-pladsen er beliggende mere end 1 km (fugleflugtslinien) uden for Kø-benhavns kommunes grænse, ydes der ham en godtgørelse efter de nedennævnte punkter 1 - 4, jf. pkt. 5, angivne regler. Når en arbejder, som er bosiddende inden for de københavnske overenskomsters og Nordsjællands 1. zones område, men uden for Københavns og Frede-riksberg kommuner, er beskæftiget på en arbejdsplads beliggende i det område, aftalen omfatter, og arbejdspladsen ligger mere end 2 km (fug-leflugtslinien) uden for den kommune, hvori arbejderen bor, ydes der ham en godtgørelse efter de i nedennævnte punkter 1 - 4, jf. pkt. 5, an-førte regler. 1. Uge- eller månedskort til offentligt transportmiddel betales af ar-bejdsgiveren for den del af strækningen, der ligger uden for den takstgrænse eller station, som er nærmest nuværende kommune-grænse (Frederiksberg kommune henregnes i denne henseende under Københavns kommune). Dersom arbejderen ikke ønsker at benytte det offentlige transportmiddel, kan godtgørelsen for egen befordring dog ikke overstige udgifterne til det offentlige transport-middel. 2. Såfremt transport med offentligt transportmiddel, som betales af ar-bejdsgiveren, kun er mulig for en del af strækningen fra kommune-

129 grænsen til arbejdspladsen, erholder arbejderen en yderligere godtgørelse pr. dag, hvor han er mødt til arbejdet, af 120 øre pr. påbegyndt km for de kilometer, hvor offentligt transportmiddel ikke kan benyttes. Kilometerantallet måles ad nærmeste vej, og godtgø-relsen beregnes kun den ene vej. Såfremt der efter befordring med offentligt transportmiddel kun er indtil 1 km afstand fra dette til ar-bejdspladsen, ydes dog ingen godtgørelse for denne strækning. Dersom arbejderen ikke ønsker at benytte det offentlige transport-middel, kan godtgørelsen for egen befordring for denne del af strækningen ikke overstige udgifterne til det offentlige transportmid-del. 3. Hvor benyttelse af offentligt transportmiddel ikke er mulig eller hen-sigtsmæssig, får arbejderen en godtgørelse pr. arbejdsdag, hvor han er mødt til arbejdet af 120 øre pr. påbegyndt km af afstanden fra kommunegrænsen til arbejdspladsen. Kilometerantallet måles ad nærmeste færdselsvej, og godtgørelsen beregnes kun den ene vej. 4. Hvor transportafstanden fra kommunegrænsen (Frederiksberg kommune henregnes i denne henseende under Københavns kom-mune) til arbejdspladsen er over 12 km, ydes der ud over det i punkterne 1 - 3 angivne en yderligere godtgørelse af 55 øre pr. på-begyndt km ud over de 12 km, idet godtgørelsen kun beregnes den ene vej. Denne godtgørelse på 55 øre pr. km ydes dog ikke for den i aftalens pkt. 2, 3. stk. omtalte betalingsfri strækning. 5. Ydelse af rejsegodtgørelse i henhold til punkterne 1 - 3 bortfalder, såfremt arbejdsgiveren stiller den fornødne og passende befordring til rådighed fra den takstgrænse eller jernbanestation, som ligger nærmest kommunegrænsen. Når antagelse til arbejdet er sket på selve arbejdspladsen, bortfal-der godtgørelse af enhver art i henhold til punkterne 1 - 4. 6. Befordringsgodtgørelsen i henhold til ovenstående betales bagud ved den ugentlige lønudbetaling, for månedskort dog pro rata. Særbestemmelse for tagdækning Rejsetid og tillægsberegning Som godtgørelse for den tid, der medgår til møde på første ar-

130 bejdsplads om morgenen, betales følgende rejsetillæg: 1. Ved afstand fra ansættelsesstedet til første arbejdsplads om mor-genen målt i vejkilometer en vej ydes: a. Provinsen 1.3.2010 1.3.2011 Fra 0 til og med 7 km 18,15 18,45 Over 7 km til og med 30 km 37,15 37,75 Over 30 km til og med 50 km 63,10 64,10 b. Hovedstaden Det område, der dækkes af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km. 1.3.2010 1.3.2011 Fra 0 til og med 5 km 31,95 32,45 Over 5 km til og med 10 km 53,50 54,35 Over 10 km til og med 15 km 74,95 76,15 Over 15 km til og med 20 km 96,25 97,75 Over 20 km til og med 30 km 117,80 119,65 Over 30 km til og med 40 km 139,00 141,20 Over 40 km til og med 50 km 160,45 163,00 Ovennævnte rejsetillæg er gældende fra begyndelsen af lønnings- ugen. c. Ved kørsel i begge områder Såfremt arbejdspladsens beliggenhed medfører kørsel i begge om-råder, benyttes den under hovedstaden angivne tabel, men således at summen af kørte km en vej i provinsen divideret med 2,5 plus kørte km en vej i hovedstaden, benyttes som indgang i tabellen. 2. Ovenstående rejsetillæg dækker kørsel tur/retur i virksomhedens køretøj. 3. Rejsetillægget ydes ikke til medarbejdere på timeløn, akkordløn, såfremt medarbejderen er anmodet om at møde ved ansættelses-stedet til arbejdstids begyndelse. 4. Rejsetid betales i sidstnævnte tilfælde pr. time med mindstebeta-lingssatsen, jf. § 21.

131 5. Ved ansættelsesstedet forstås virksomhedens forretningsadresse, distriktskontor, aftalt stilleplads for medarbejdere eller lignende. 6. I tilfælde, hvor en medarbejder efter aftale med virksomheden stiller bil til rådighed for virksomheden, transporterer sig selv eller flere personer, betales denne pr. præsteret km ad nærmest farbare vej i henhold til statens regler. 7. Betalingssatserne i pkt. 1 a. og b. reguleres med samme procent-sats som den overenskomstmæssige mindstebetalingssats, jf. § 21.

132 Bilag 3 Vinterbyggeri Aftale om foranstaltninger ved vinterbyggeri mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund og Træ-Industri-Byg i Danmark Generelt For at arbejdstagere i tiden fra 1. oktober til 30. april kan udnytte arbejdstiden fuldt ud til produktiv virksomhed, gennemføres vinter-foranstaltninger på følgende grundlag: Bekendtgørelse nr. 995 af 6. oktober 2006 om bygge- og an-lægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byg-gepladser og lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø § 11, stk. 2 (inddækninger) og § 12, stk. 1, (stationære ar-bejdssteder). Ved mindre byggerier af mere end 3 arbejdsdages varighed, der udføres i perioden fra 1. oktober til 30. april, gennemføres tilsvarende vinterforanstaltninger, med mindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. Ved gennemførelse af vinterforanstaltninger skelnes der mellem: a. Årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger (ikke over-enskomstmæssige vinterforanstaltninger).  Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grundlag af de angivelser i projektet, der som hovedregel skal udarbejdes af bygherren.  Årstidsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grundlag af entreprenørens angivelser. Når det af projektbeskrivelsen/byggepladsplanen fremgår eller bur-de fremgå, at der skal gennemføres vinterforanstaltninger, skal ar-bejdstagerne være villige til mod betaling at udføre, vedligeholde og eventuelt fjerne såvel de angivne foranstaltninger som andre års-tidsbestemte vinterforanstaltninger, jf listen over årstids- og vejr-ligsbestemte vinterforanstaltninger i kapitel 2 i vejledningen til vin-

133 terbekendtgørelsen, samt byggepladsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, efter arbejdsgiverens anvisninger. Arbejdstagernes pligter gæl-der også årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, der ikke fremgår af projektbeskrivelsen / byggepladsplanen fordi arbejdet gennemføres i henhold til forsøgsordningen i vinterbekendtgørel-sens § 4. Arbejdsgiveren leverer de nødvendige materialer og materiel til gennemførelse af de anviste vinterforanstaltninger. b. Overenskomstmæssige vinterforanstaltninger, det vil sige for-anstaltninger, der er aftalt mellem de respektive overens-komstparter. Disse vinterforanstaltninger udgør de under de enkelte fagom-råder angivne foranstaltninger, medmindre: 1. De i projektbeskrivelsen/byggepladsplanen for vedkom-mende arbejde indeholdte krav til foranstaltninger for vin-terbyggeri gør efternævnte foranstaltninger overflødige, el-ler 2. Det godtgøres, at forhold, som arbejdsgiveren ikke råder over, gør det umuligt at gennemføre en eller flere af foran-staltningerne, eller 3. Der mellem arbejdsgiveren og de ved vedkommende ar-bejde beskæftigede arbejdstagere opnås enighed om, at en eller flere af foranstaltningerne kan undværes i det fore-liggende tilfælde, dog således, at en sådan aftale ikke stri-der mod bygherrens angivelse vedrørende ansvaret for ud-førelse af foranstaltningerne. Hvor der udføres arbejdsoperationer på samme sted i længere tid, jf. byggepladsbekendtgørelsens § 12 stk. 1, etableres der på ar-bejdsgiverens foranledning foranstaltninger til beskyttelse mod vejr-liget, såsom etablering af egnet telt eller halvtag eller henlæggelse af arbejdet til bygning eller skur så vidt muligt med dagslystilgang, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. I egne arbejdsområder etablerer arbejdsgiveren kunstig belysning, hvor dette er nødvendigt for en forsvarlig udførelse af arbejdet. Arbejdsgiveren drager omsorg for at sikre egen vandforsyning mod følgerne af frost, hvor det er nødvendigt for en forsvarlig udførelse

134 af arbejdet. Arbejdstagerne har pligt til at udvise størst mulig omhu med beskyt-telsesmaterialer, -materiel og lysforanstaltninger. Velfærdsmæssige foranstaltninger 1. Hvor flytbare læskærme, jf. byggepladsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, leveres på arbejdsgiverens foranledning, sørger arbejdstagerne selv og uden betaling for opstilling samt flytning af disse ved sam-me arbejdssted. Hvor læskærme er til væsentlig gene for arbejdets gang, kan ar-bejdstagerne forlange opstilling undladt. Beskyttelse af materialer 2. Arbejdsgiveren skal stille fornødent afdækningsmateriale til rådig-hed og sørge for afdækning af egne materialer. De materialer, der anvendes til det daglige arbejde, og som er afdækket, er arbejdsta-gerne pligtige til at afdække og tildække uden særlig betaling. Fagretlig behandling Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende de overenskomst-mæssige vinter-foranstaltninger (B) samt alle betalingsspørgsmål (A+B) behandles på sædvanlig måde i henhold til Regler for be-handling af faglig Strid. Omfanget af vinterforanstaltninger (A) kan ikke behandles efter de fagretlige regler.

135 Skema over årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger fra vej-ledning fra EBST om ny vinterbekendtgørelse Årstidsbe-stemt Vejrligs bestemt 1. Byggepladsforanstaltninger Afledning af overfladevand X Snerydning, grusning og afisning X Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning X Beskyttelse af materialer mod nedbør X Beskyttelse af materialer mod frost X Retablering af vinterbeskadigede færdselsarealer og materialeoplagspladser X Etablering af vinterbetinget interimsveje X Frostsikring af vandinstallationer X Læskærmning og overdækning af arbejdssteder X 2. Foranstaltninger ved jord- og kloakarbejder Foranstaltninger mod pløredannelser X Foranstaltninger mod frostulemper X Fjernelse af nedbør fra terræn og udgravninger ved lave temperaturer eller høj luftfugtighed X Frostsikring af jord, hvor frysning kan medføre skader på udførte konstruktioner X Sikring af tilbagefyldningsjord mod nedbør X Sikring af tilbagefyldningsjord mod frost X Udskiftning af uegnet tilbagefyldningsjord X Opbrydning af frostskorpe X Forbedring og udskiftning af vinterødelagt bund X

136 3. Foranstaltninger ved betonarbejde Foranstaltninger mod sne og is på form, armering og tilslagsmaterialer X Foranstaltninger mod frostødelæggelse af hær-dende beton X Foranstaltninger til sikring af betonoverflader X 4. Foranstaltninger ved opmuring Foranstaltninger mod at mursten, murblokke og lignende bliver våde X Foranstaltninger til sikring af mørtel mod lave tem-peraturer X Tildækning og/eller beskyttelse af nyudført mur-værk mod nedbør X Tildækning og/eller beskyttelse af nyudført mur-værk mod frost X 5. Foranstaltninger ved tagdækning Foranstaltninger mod nedbør X Tørring af taget ved lave temperaturer X Fjernelse af sne, rim, is og vand X 6. Foranstaltninger ved indendørs arbejder Midlertidig tætning af etageadskillelser og/eller tag konstruktion mod vandgennemsivning, kulde- og varmetab X Bortledning af regn og smeltevand X Snerydning på ikke færdiggjorte etageadskillelser og tagdæk X Lukning af facadeåbninger X Opvarmning og ventilation X Udtørring af nedbørsfugt X

137 Bilag 4 Ansættelsesbevis

138 Vejledning Til punkt 1: Ansættelsestidspunktet angives. Der henvises til overenskomstens regler om definition på permanente arbejds-pladser. Hvis der på ansættelsestidspunktet er tale om både værksteds- og ude-arbejde krydses begge rubrikker af. Afkryds det fag den ansatte skal beskæftiges i. Efter krydsrubrikken ‖andet‖ angives fag, der falder udenfor de rubricerede, f.eks. møbelpolstrer, arbejdsdreng eller andet. Til punkt 2: Som arbejdsgiverforening angives Dansk Byggeri. Som lønmodtagerorganisation angives det forbund, der er lønmodtagerpart i de overenskomster, som Dansk Byggeri har med medlemmer af BAT-kartellet. Det er lønmodtagerparten, som skal anføres og ikke det forbund, som lønmodtage-ren er medlem af. Medlemmer af BAT-kartellet er følgende forbund: Fagligt Fælles Forbund (herunder murerarbejde), Træ-Industri-Byg i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Malerforbundet i Danmark, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark Til punkt 3: Oplysningen skal gives af medarbejderen. Anciennitet er opnået efter 6 måneders erhvervsarbejde uafhængig at branche. NB: Medarbejdere, der ansættes efter overenskomsten mellem Dansk Byggeri og Malerforbundet i Danmark, skal have 6 måneders anciennitet under en over-enskomst i branchen. Anciennitet optjenes på tværs af virksomhedstilknytning. Såfremt ancienniteten på 6 måneder ikke er opnået, skal det præcist anføres hvor mange måneder/uger, der er tilbage, før ancienniteten er optjent. Til punkt 4: Forekommer der andre lønafregningsformer, skal disse vedhæftes ansættelses-beviset. (I henhold til overenskomst mellem Dansk Byggeri og Malerforbundet i Danmark sker ansættelsen udelukkende på akkord.) Til punkt 6 og 7: Hvis der i personalehåndbog eller lignende eksisterer andre regler udstreges punkt 6 og 7, og gældende regler udleveres sammen med ansættelsesbeviset.

139 Bilag 5 Offshore-aftalen Regelsæt for arbejde på mobile og stationære platforme Udover den mellem organisationerne gældende overenskomst, danner følgende grundlag for de ansættelsesforhold, der etableres: § 1 Område Retningslinierne er gældende for alt arbejde på mobile og stationære platforme. Retningslinierne tager sigte på arbejder af mindst én fuld ar-bejds- og frihedsperiode (4 uger.) For arbejde af kortere varighed end en fuld arbejds- og frihedsperiode henvises til § 3, stk. 4. § 2 Arbejdstid 1. Arbejdsperioden på platforme er 14 dage efterfulgt af 14 dages fri-hed i land. Arbejdsperioden kan ændres efter ledelsens skøn under hensyn til virksomhedens tarv. Forholdet mellem arbejdsdage og fridage skal være 1:1. Den normale daglige effektive arbejdstid er 12 timer alle ugens dage. Afbrydes et arbejdsforhold omfattende fuld arbejds- og frihedsperiode inden udløbet af perioden, afregnes præsterede timer i henhold til § 3, stk. 1, 2 og 3. 2. Arbejdstiden pr. arbejdsperiode (14 dage) er 168 timer. For hver periode opspares 20 timers frihed. Den således opsparede frihed skal anvendes inden 12 måneder. Anvendelsen sker under hensyn-tagen til de driftsmæssige forhold og iværksættes i øvrigt efter hø-ring af lønmodtagerne. Til anvendelse under afspadsering af den opsparede frihed hen-sættes 10 timers løn (timeløn incl. offshore-tillæg) pr. arbejdsperio-de. Såfremt afspadsering ikke sker inden for 12 måneders fristen, ud-betales det hensatte beløb med tillæg af 20 timers overtidsbetaling. § 3 Lønforhold 1. Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

140 2. Som tillæg hertil ydes et særligt offshore tillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår 1. marts 2010 pr. time ....................................................... 33,90 kr. 1. marts 2011 pr. time ....................................................... 34,60 kr. som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg samt alle speci-elle forhold, der følger af offshore arbejdet. 3. Arbejde udover 12 timer pr. dag betales med overtidsbetaling, som fastsættes til 50% af den aftalte timeløn incl. offshore tillæg. Så-fremt arbejdstiden i en 14-dages periode medfører arbejde udover 168 timer, betales timerne herudover med et tillæg på 50%. 4. Det under stk. 2 og 3 anførte er ikke gældende for kortere varende arbejdsopgaver. For arbejde af kortere varighed end en fuld arbejds- og frihedsperi-ode træffes lokalaftale i henhold til reglerne om rejsearbejde, jf. § 7. Arbejdstiden for kortere varende arbejder kan følge den under § 2 nævnte daglige og ugentlige arbejdstid, men arbejder udover den i overenskomstens § 7 - den ugentlige arbejdstid - fastsatte ugentlige arbejdstid afregnes efter overenskomstens regler og afspadseres efter nærmere aftale tilpasset de særlige forhold i off-shore sekto-ren. 5. Udover lønnen, udbetales der søgnehelligdagsbetaling efter over-enskomstens regler. 6. For arbejde på søgnehelligdage, d.v.s. dage for hvilke, der udbeta-les SH-forskud, udbetales et tillæg fra begyndelsen af den lønning-suge, hvori indgår 1. marts 2010 ................................................................. 438,30 kr. 1. marts 2011 ................................................................. 447,05 kr. § 4 Rejse- og ventetid Arbejdsperioden regnes fra afgang basehavn (aftalt mødested) til ankomst basehavn. Den hertil medgåede transporttid mellem base-havn og arbejdssted kompenseres med frihed (afspadsering) i det omfang, den samlede arbejdstid overstiger friheden i land. Opgø-relse heraf foretages hvert halve år, og der træffes nærmere aftale om afvikling af afspadsering. Ventetid i basehavn eller på platform betales med den i § 3 anførte løn.

141 Organisationerne anbefaler, at der lokalt træffes aftale om tilskud til transportudgifter mellem bopæl og basehavn. § 5 Kost og logi Inden påbegyndelsen af arbejdet træffes nærmere aftale om kost og logi. § 6 Ferie Der tilkommer lønmodtageren ferie og feriegodtgørelse i henhold til ferielovens bestemmelser, idet afviklingen dog tilpasses de særlige arbejdsperioder. § 7 Rejsearbejde (Nærværende bestemmelse hidrører fra § 20 i overenskomsten mellem Dansk Industri og CO Industri og er kun gældende for ar-bejde af kortere varighed, jf. § 3, stk. 4.) Definition af rejsearbejde 1. Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor lønmodta-geren må overnatte. Betaling for rejsearbejde 2. Rejsearbejde betales, hvor anden aftale ikke foreligger, med løn-modtagerens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsar-bejde tilsammen i virksomheden i det forudgående kvartal. Betaling for rejsetid 3. Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, da lønmodtageren forlader virksomheden for at træffe de til rejsen nødvendige forberedelser. Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges den offi-cielt medgåede rejsetid med offentlig befordringsmiddel 2 timer til forberedelse m.v., herudover eventuel lokal transport. 4. Betaling for rejsetid fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enig-hed ikke opnås, betales rejsetiden som følger: a. Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved timeløns-arbejde. b. Uden for normal arbejdstid med 75% af mindstebetalingen.

142 Betaling for udgifter til befordring, kost og logi 5. Lønmodtageren får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt han ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverens foranled-ning, godtgøres han tillige udlæg hertil efter lokal forhandling. Ved aftale om kostpenge skal hensyn tages til rejsens varighed samt omkostningsniveauet på den plads, hvortil lønmodtageren sendes. 6. For rejsearbejde af kortere varighed end 8 dage betales for kost og logi efter godkendt regning, medmindre anden aftale foreligger.

143 Bilag 6 Aftale om forpraktik Mellem Dansk Byggeri, Faglig Fælles Forbund og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark Baggrund Frafaldet på erhvervsuddannelserne er bekymrende. Det er organisatio-nernes vurdering, at en del af dette frafald kan undgås, hvis de — som vælger uddannelse — har bedre praktiske forudsætninger for at vurdere og fornemme om branchen/uddannelsen er noget for dem. Forpraktikken kan med fordel også bruges som introduktion til bygge- og anlægsbranchen for unge med anden etnisk baggrund. Formål Formålet med forpraktik for unge er følgende: at virksomheden og den unge får mulighed for at opbygge et samar-bejde, som efterfølgende ville kunne resultere i en uddannelsesaftale at virksomheden får mulighed for at danne sig et indtryk af den un-ges personlige, almene og faglige kvalifikationer, og om disse passer ind i faget og virksomhedens organisation at den unge via relevant arbejde får afprøvet evner og interesse for det valgte fag at mindske frafaldet blandt lærlinge at skabe flere potentielle praktikplader blandt flere virksomheder Rammer Forpraktikaftaler kan kun være gældende for unge, der er fyldt 15 år, og indtil de fylder 18 år. Virksomheden skal være godkendt som praktikvirksomhed til at uddanne lærlinge indenfor det fag, forpraktikanten ønsker at uddanne sig, idet af-talen indgås med den hensigt, at der i forlængelse af forpraktikforløbet indgås ordinær uddannelsesaftale. Forpraktikaftalen har en længde på maks. 6 måneder, men kan efter af-tale mellem virksomheden og forpraktikanten være kortere. Hele forpraktikforløbet er omfattet af den til enhver tid gældende over-enskomst på uddannelsesområdet indgået mellem henholdsvis Dansk Byggeri, 3F eller TIB.

144 Ved aftalens start udleveres mindst et sæt arbejdstøj og sikkerhedsfod-tøj. Aftalen kan til enhver tid skriftlig opsiges af begge partner med 5 ar-bejdsdages varsel. Opsiger virksomheden forpraktikaftalen inden afta-lens udløb, skal virksomheden skriftlig begrunde, hvorfor forpraktikanten ikke kan fuldføre forpraktikaftalen. Kopi af opsigelse skal sendes til Det faglige Udvalg. Forpraktikaftalen bortfalder automatisk ved aftalens afslutningsdato og ved indgåelse af ordinær uddannelsesaftale. Der kan individuelt aftales kortere arbejdstid i de tilfælde, hvor forprakti-kanten har behov for sproglig og boglig opkvalificering. Kopi af forpraktikaftalen skal indsendes til Det faglige Udvalg. Virksomhedens forpligtelser 1. Virksomheden sikrer, at forpraktikanten under hele aftaleperioden knyttes til en voksen uddannelsesansvarlig kontaktperson. Den ud-dannelsesansvarlige kontaktperson skal ved aftalens start sikre, at forpraktikanten modtager en grundig arbejdsmiljømæssig instrukti-on vedrørende fagets arbejdsopgaver. 2. Virksomheden giver løbende instruktion og fører effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvar-ligt. 3. Virksomheden giver forpraktikanten en begyndende indsigt i fagets arbejdsopgaver og tilrettelægger forpraktikantens deltagelse i ar-bejdsopgaver med sigte på at vedkommende - på ―begynderstadiet‖ - tilegner sig det anvendte fagsprog og bliver motiveret til en er-hvervsuddannelse. 4. Virksomheden tegner en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, der er dækkende under hele aftaleperioden. Forpraktikantens forpligtelser 1. Deltage i den nødvendige sikkerhedsinstruktion i virksomheden ved aftalens start. 2. Følge de instrukser som virksomheden - og øvrige ansatte - giver med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og opgaver. Følge virksomhedens almindelige personaleadministrative be-

145 stemmelser, som er fastlagt og udleveret af virksomheden herun-der: anmeldelse af sygdom eller andet fravær underretning om bopæl. Bekendtgørelse om unges arbejde Forpraktikanter under 18 år er omfattet af Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 med bilag, og der gøres opmærksom på de sær-lige bestemmelser i kapitel 8, vedrørende bemyndigelser og dispensati-oner m.v. Ansættelsesaftale Organisationerne udarbejder en standardaftale samt en vejledning.