Return to flip book view

BPA s Landsforenings vedtægter

Page 1

Message Selvstændighed tryghed frihed Udkast til BPA’s Landsforenings vedtægter udarbejdet d. 17. maj 2025 af stifter Anna Medone

Page 2

Udkast til BPA’s Landsforenings vedtægter udarbejdet d. 17. maj 2025 af stifter, Anna Medone. BPA’s Landsforening ~ C/o Anna Medone ~ Ellemosevej 23c ~ 4960 Holeby ~ Telefon 22677198 ~ CVR-nr. 41537825. Side 1 af 7 Selvstændighed tryghed frihed Indholdsfortegnelse Navn og lokation .................................................................................................................................... s. 2 Formål................................................................................................................................................. s. 2 Vision .............................................................................................................................................. s. 2 Medlemskab ........................................................................................................................................... s. 3 Kontingent ......................................................................................................................................... s. 4 Generalforsamling ......................................................................................................................... s. 4 Bestyrelse .............................................................................................................................................. s. 5 Revisor ............................................................................................................................................... s. 6 Økonomi .......................................................................................................................................... s. 6 Vedtægtsændringer ................................................................................................................................ s. 7 Opløsning ............................................................................................................................................ s. 7

Page 3

Udkast til BPA’s Landsforenings vedtægter udarbejdet d. 17. maj 2025 af stifter, Anna Medone. BPA’s Landsforening ~ C/o Anna Medone ~ Ellemosevej 23c ~ 4960 Holeby ~ Telefon 22677198 ~ CVR-nr. 41537825. Side 2 af 7 Selvstændighed tryghed frihed Vedtægter Navn og lokation § 1. Stk. 1. Foreningens navn er Borgerstyret Personlig Assistances Landsforening, som i det efterfølgende bliver benævnt som BPA’s Landsforening. Stk. 2. Foreningens midlertidige lokation er Ellemosevej 23c, 4960 Holeby, hos stifter Anna Medone. Endelig lokation fastsættes af bestyrelsen og meddeles medlemmerne skriftligt. Formål § 2. Stk. 1. BPA’s Landsforening fungerer som repræsentant og talerør for borgere med funktionsnedsættelser og interessenter, som støtter op omkring foreningens arbejde med BPA-ordningen. Foreningen er desuden en vejledende instans i arbejdet med at styrke retten til en selvstyret og brugerfokuseret hjælperordning, som muliggør et selvstændigt, trygt og værdigt liv med aktiv deltagelse i samfundet. Stk. 2. Foreningens eksistensberettigelse er begrundet i behovet for en specialiseret landsforening med fokus på BPA-området som vejleder for borgere, kommuner og andre med indflydelse på lovgivning og forvaltning af BPA-ordningen. Foreningen skal supplere eksisterende organisationer, som har et bredere virkeområde. Vision § 3. Stk. 1. BPA’s Landsforening arbejder for et samfund, hvor mennesker med funktionsnedsættelser har en reel mulighed for at leve et selvstændigt, trygt og frit liv med fuld deltagelse i samfundets fællesskaber. Foreningen anerkender, at retten til en brugerfokuseret hjælperordning er en grundlæggende forudsætning for selvbestemmelse, ligestilling og menneskelig værdighed. Det er foreningens vision at bidrage til en fremtid, hvor BPA-ordningen eller en anden form for hjælperordning styrkes gennem fleksible og borgercentrerede løsninger, herunder en mulig hybridmodel med både kommunale og private aktører, som sikrer kvalitet, frihed og ansvarlighed i administrationen. BPA’s Landsforening anser det desuden for nødvendigt at udvikle en vejledende model – det vil sige et samlet forslag til principper og rammer for, hvordan hjælperordningen kan tilrettelægges med fokus på rettigheder, kvalitet

Page 4

Udkast til BPA’s Landsforenings vedtægter udarbejdet d. 17. maj 2025 af stifter, Anna Medone. BPA’s Landsforening ~ C/o Anna Medone ~ Ellemosevej 23c ~ 4960 Holeby ~ Telefon 22677198 ~ CVR-nr. 41537825. Side 3 af 7 Selvstændighed tryghed frihed og borgerens selvbestemmelse – for Borgerstyret Personlig Assistance, da gældende administrative vejledninger fra centrale myndigheder i stigende grad har fokus på økonomiske hensyn frem for faglige og rettighedsbaserede principper. Denne udvikling medfører indskrænkede muligheder for tilkendelse af BPA-ordning samt risiko for reduktion eller bortfald af eksisterende ordninger, hvilket i praksis kan føre til en gradvis udfasning af ordningen. Som led i denne vision vil BPA’s Landsforening: 1. Iværksætte vejledningsinitiativer, der styrker forståelsen af BPA-/hjælperordningen blandt borgere, kommunale beslutningstagere og folketingspolitikere. 2. Etablere peer-to-peer støtteordninger, hvor erfarne personer med hjælperordning vejleder nye brugere med henblik på vidensdeling, socialt fællesskab og styrket borgerengagement. 3. Oprette borgerpaneler, der sikrer, at brugernes perspektiver løbende og struktureret indgår i den politiske og administrative udvikling. 4. Indgå partnerskaber med kommuner for at udvikle fleksible, individuelt tilpassede løsninger, hvor borgerens selvbestemmelse bringes i centrum. 5. Udarbejde en hjemmeside som informativ ressource for borgere og beslutningstagere, med henblik på at fremme erfaringsudveksling, politisk dialog og transparens. 6. Iværksætte oplysningskampagner med fokus på rettigheder, livskvalitet og de samfundsmæssige gevinster ved en velfungerende og brugercentreret hjælperordning. Medlemskab § 4. Stk. 1. Medlemskab kan opnås af borgere, foreninger, organisationer m.fl., som støtter BPA’s Landsforenings formål, jf. § 2, og som ønsker at medvirke til at borgere med funktionsnedsættelser i Danmark kan leve selvstændigt og trygt med mulighed for aktiv deltagelse i samfundet. Stk. 2. Medlemskab kan opsiges skriftligt med øjeblikkelig virkning. Der ydes ikke refusion af betalt kontingent ved udmeldelse. Stk. 3. Bestyrelsen kan beslutte at ekskludere et medlem med øjeblikkelig virkning, hvis medlemmet modarbejder foreningens formål eller på anden vis handler til skade for foreningen. Eksklusion kræver flertal i bestyrelsen og meddeles skriftligt. Eksklusion medfører ikke refusion af kontingent. Stk. 4. Foreningen kan optage støttemedlemmer, der ønsker at bidrage til foreningens arbejde. Støttemedlemmer har ikke stemme- eller taleret ved generalforsamlingen.

Page 5

Udkast til BPA’s Landsforenings vedtægter udarbejdet d. 17. maj 2025 af stifter, Anna Medone. BPA’s Landsforening ~ C/o Anna Medone ~ Ellemosevej 23c ~ 4960 Holeby ~ Telefon 22677198 ~ CVR-nr. 41537825. Side 4 af 7 Selvstændighed tryghed frihed Stk. 5. Udmeldelse skal ske skriftligt til foreningens sekretær. Kontingent § 5. Stk. 1. Bestyrelsen fastsætter kontingentets størrelse for det kommende regnskabsår. Ved særlige forhold, herunder økonomiske udfordringer, kan der ansøges om nedsat kontingent ved skriftlig henvendelse til sekretæren. Stk. 2. Stemmeret og valgbarhed forudsætter, at medlemmet har haft gyldigt medlemskab i mindst tre måneder og har betalt kontingent rettidigt. Stk. 3. Medlemmer, som trods påkrav ikke betaler forfaldent kontingent, mister stemmeret og kan slettes som medlemmer efter seks måneders manglende betaling. Generalforsamling § 6. Stk. 1. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i forårshalvåret. Stk. 2. Såfremt fysisk fremmøde ikke er muligt, kan generalforsamlingen afholdes digitalt. Praktiske oplysninger herom meddeles sammen med indkaldelsen. Stk. 3. Indkaldelse til generalforsamlingen med dagsorden og kandidatliste udsendes til medlemmerne senest fire uger før afholdelsen via e-mail, medmindre medlemmet har oplyst en anden kontaktform. Stk. 4. Ønsker om kandidatur til bestyrelsen skal meddeles skriftligt til bestyrelsen senest syv dage efter modtagelsen af indkaldelsen. Kandidater kan dog opstille ved selve generalforsamlingen, såfremt der ikke er opstillet et tilstrækkeligt antal kandidater. Stk. 5. Stemmeret og valgbarhed kræver gyldigt medlemskab i mindst tre måneder og rettidig betaling af kontingent, jf. § 5, stk. 2. Stk. 6. Dagsorden for generalforsamlingen skal som minimum indeholde: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere 4. Godkendelse af dagsorden 5. Bestyrelsens beretning

Page 6

Udkast til BPA’s Landsforenings vedtægter udarbejdet d. 17. maj 2025 af stifter, Anna Medone. BPA’s Landsforening ~ C/o Anna Medone ~ Ellemosevej 23c ~ 4960 Holeby ~ Telefon 22677198 ~ CVR-nr. 41537825. Side 5 af 7 Selvstændighed tryghed frihed 6. Planlagte tiltag og aktiviteter 7. Årsregnskab 8. Budget for kommende år 9. Valg af formand (lige år) 10. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer 11. Valg af suppleanter 12. Valg af revisor 13. Eventuelt Stk. 7. Referat fra generalforsamlingen udsendes til medlemmerne senest fire uger efter afholdelsen. Referatet anses for godkendt, medmindre der fremsættes væsentlige indsigelser senest 14 dage efter udsendelsen. Stk. 8. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling med mindst tre måneders varsel. Indkaldelse med dagsorden og eventuel kandidatliste udsendes til medlemmerne senest én måned før afholdelsen. Stk. 9. Ekstraordinær generalforsamling kan også afholdes, hvis mindst en fjerdedel af medlemmerne skriftligt fremsætter ønske herom. Indkaldelse følger samme procedure som i stk. 8. Stk. 10. Referat fra ekstraordinær generalforsamling udsendes senest fire uger efter afholdelsen og anses for godkendt, medmindre der fremsættes væsentlige indsigelser senest 14 dage efter udsendelsen. Bestyrelse § 7. Stk. 1. Foreningens bestyrelse består af minimum fem og op til ni medlemmer. Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes af en formand og derudover som muligt en næstformand, kasserer, sekretær samt op til fem øvrige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på to år. Valgperioden tilpasses ved første generalforsamling, så halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år. Formand, kasserer og ét bestyrelsesmedlem vælges i lige år; næstformand, sekretær og øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år. Stk. 4. Ved formandens fravær varetager næstformanden midlertidigt formandens opgaver. Ved varigt fravær konstituerer bestyrelsen en ny formand og fordeler øvrige poster efter behov. Stk. 5. Der vælges to suppleanter for bestyrelsen med to års valgperiode. Den ene vælges i lige år og den anden i ulige år. Suppleanter deltager i bestyrelsesmøder med taleret og indtræder med stemmeret ved varigt forfald blandt bestyrelsens medlemmer. Stk. 6. Bestyrelsen afholder minimum to møder årligt. Formanden kan indkalde til møde, og skal gøre det, hvis

Page 7

Udkast til BPA’s Landsforenings vedtægter udarbejdet d. 17. maj 2025 af stifter, Anna Medone. BPA’s Landsforening ~ C/o Anna Medone ~ Ellemosevej 23c ~ 4960 Holeby ~ Telefon 22677198 ~ CVR-nr. 41537825. Side 6 af 7 Selvstændighed tryghed frihed mindst tre bestyrelsesmedlemmer anmoder skriftligt herom. Stk. 7. Bestyrelsesmøder kan afholdes digitalt, såfremt fysisk fremmøde ikke er muligt. Revisor § 8. Stk. 1. Generalforsamlingen vælger én eller to revisorer for en toårig periode. Genvalg kan finde sted. Stk. 2. Revisoren skal kontrollere, at regnskabet er ført korrekt og i overensstemmelse med gældende vedtægter, samt afgive bemærkninger ved uregelmæssigheder. Stk. 3. Såfremt foreningens økonomiske forhold nødvendiggør ekstern revision, kan bestyrelsen beslutte at tilknytte en statsautoriseret eller registreret revisor. Økonomi § 9. Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Stk. 2. Kassereren udarbejder årsregnskabet, som godkendes af bestyrelsen og revideres af valgt(e) revisor(er). Stk. 3. Årsregnskabet forelægges og godkendes af generalforsamlingen. Stk. 4. Kassereren har tegningsret op til 2.000 kr. Beløb derover kræver godkendelse af formanden. Stk. 5. Foreningens økonomi baseres på kontingentindtægter, donationer, sponsorater, offentlige tilskud og andre lovlige finansieringskilder. Stk. 6. Foreningens midler anvendes til drift, aktiviteter og projekter, der understøtter formålet, jf. § 2. Stk. 7. Dokumenterede udlæg foretaget af stifter i opstartsfasen kan tilbagebetales, når foreningen opnår tilstrækkelig økonomi.

Page 8

Udkast til BPA’s Landsforenings vedtægter udarbejdet d. 17. maj 2025 af stifter, Anna Medone. BPA’s Landsforening ~ C/o Anna Medone ~ Ellemosevej 23c ~ 4960 Holeby ~ Telefon 22677198 ~ CVR-nr. 41537825. Side 7 af 7 Selvstændighed tryghed frihed Vedtægtsændringer § 10. Stk. 1. Ændringer af vedtægterne kan vedtages af bestyrelsen med mindst tre medlemmers tilslutning. Ændringer må dog ikke berøre § 2 om foreningens formål, medmindre Servicelovens § 96 (BPA-ordningen) ændres, ophæves eller erstattes. Stk. 2. Medlemmer kan fremsætte forslag til vedtægtsændringer, som skal behandles af bestyrelsen. Vedtægtsændringer skal godkendes på generalforsamlingen med simpelt flertal, hvilket vil sige, at et forslag vedtages, hvis flere stemmer for end imod – uanset antallet af stemmeundladelser. Opløsning § 11. Stk. 1. Beslutning om opløsning af foreningen kræver vedtagelse på to generalforsamlinger, som afholdes i forlængelse af hinanden med passende mellemrum, hvoraf mindst den ene skal være en ekstraordinær generalforsamling. Dette skal sikre grundig overvejelse og bred opbakning til beslutningen. Stk. 2. Ved opløsning skal eventuelle økonomiske midler anvendes til projekter inden for handicapområdet, som fremmer foreningens formål, jf. § 2. Stk. 3. Afviklingen af foreningen varetages af den siddende bestyrelse, medmindre andet besluttes af generalforsamlingen. Således vedtaget på stiftende generalforsamlingen d. xx.xx.xxxx. Godkendt af: _______________________________________ ______________________________________ Dato Stifter Dato Dirigent