Return to flip book view

Blaes altsax farver

Page 1

Page 2

Vi tror på, at du bliver glad for at spille, for når man kan spille kan man -  spille sammen med andre.  Blive glad for sit instrument.  Læse noder og forstå musikudtryk.  Udtrykke sine følelser.  Få en afveksling fra andre skolefag  ”Lege” på sit instrument.  Have en hobby for livet  Folde et nodestav op og i.  Spille for andre og gøre dem glade.  Spille sammen med udlændinge, hvis sprog du ikke forstår.  Opleve verden de steder, hvor du og dit orkester tager hen for at spille.  Lære nye mennesker at kende, som du mødes med for at spille.  Kalde sig ”MUSIKER”. Man kommer ikke sovende l noget i denne verden, så hvis du skal blive ”MUSIKER” skal du huske:  At øve igt derhjemme — 5 gange om ugen  At slæbe dit (tunge) instrument med i skole l musikmerne og hjem igen.  At passe godt på dee hæe og andre udleverede noder.  At udvise ”orkesterdisciplin”, når vi spiller sammen. Dee hæe skal du bruge igennem hele skoleåret for at lære at spille på dit instrument. Sammen med hæet og dit instrument skal du, når du øver hjemme, bruge et sæt ørebøer og en smart-phone, i-pad eller computer, så du kan øve sammen med lydlerne, der hører l øvelserne og sangene. Du nder let lydlerne ved at bruge QR-koden, som er vist på si-derne med øvelser og sange. Åbn kameraet og peg på koden, så kommer du direkte l siden.

Page 3

 Herover ser du de 3 elementer, som skaber musik: TONER - RYTME - KLANG  For at kunne lære musikken, er det godt at kunne læse NODER  Som BLÆSER er brændstoet LUFT, så vi skal lære at trække vejret riggt for at la-ve god musik. Når vi spiller musik, er det også for at have det sjovt i fællesskab med andre. Derfor skal vi snart l at spille en masse gode musikstykker sammen. Vores moo er:

Page 4

Saxofonen 5 nodelinjer 4 mellemrum G nøgle Saxofonens noder er skrevet i ”G-nøglen”. Spiralen i G-nøglen snor sig om den næstnederste nodelinje og viser, hvor tonen G ligger. Som du kan se, er nodenavnenes rækkefølge den samme, som alfabetets før-ste 7 bogstaver: A,B,C,D,E,F,G,A,B... De tre første toner, vi skal spille er: G A og B Mundstykke Hals Klangstykke

Page 5

— Helnoden og helnodepausen skal have 4 slag. Lyt ald l din tone/klang, at den lyder smuk.Det er viggt, at du laver en dyb vejrtrækning, inden du starter og i pausen. Helnodetonerne skal fylde hele takten, derfor: En rigg dyb vejrtrækning!Halvnoderne og halvnodepauserne skal have to slag hver.Fjerdedelsnoderne og erdedelspauserne skal have ét slag hver

Page 6

- Så er vi klar l at spille vores første melodi!

Page 7

Sangen Har kun to toner. På næste side nder du sangen med to andre toner. Spil den med de nye toner så snart du er klar l det. Du kan også spille den sammen med lydlenOendedelsnoderne og oendedelspauserne skal have ½ slag hver.Gentagelsestegnet betyder, at øvelsen skal spilles to gange

Page 8

Her skal vi spille med forskellige styrker: P = piano = svagt f = forte = kraigt

Page 9

, at slå ørerne ud og lye l den lyd, der kommer ud af instrumentet. Du skal ikke være lfreds, før du synes, at tonen lyder rigg ot og smuk.I er der også kun to toner, så den kan du let spille sammen med dine spillekammerater, men det er viggt, at du lyer l både din egen tone og de an-dres. Det er en god idé at starte med at klappe rytmen.

Page 10

Page 11

Når taktarten er 3/4 - tæller vi l tre i takten En prik eer en node kaldes en punktering. Når en node er punkteret bliver dens varighed forlænget med det halve af det, den har i forvejen. En punkteret halvnode skal derfor have tre slag. En er en dans, hvor man tæller l tre i takten

Page 12

Når der står et fortegn (b/#) ved starten af node-linjen, gælder det i hele sangen og kaldes ”fast for-tegn”. F#

Page 13

Page 14

Page 15

Myggesang er en Det vil sige en melodi, hvor det lyder godt, hvis man starter forskudt, når man spiller eller synger den sammen.

Page 16

skal vi bruge l at træne frasering. Du skal bruge et A4-ark, som du holder op foran dit ansigt, så det netop berører din næse (billede 1). Hereer laver du nedenstående øvelse 8 gange, hvor du, i en lang lustrøm, blæser papiret væk fra næsen. Alle ”tonerne” siges med et ”D”. På det sid-ste slag trækker du hurgt vejret Som blæser er det rigg viggt at lye l det, der kom-mer ud af instrumentet. Det skal lyde godt—som MUSIK! For at få lyden god er det nødvendigt, at du blæser, så din lustrøm fortsæer i længere passager mellem dine vejrtrækninger. Det kaldes fraser. Hver ny tone sæes an med tungen, men din lustrøm fortsæer på samme måde, som når du synger en verselinje. I musikstykker bruger man oe en fraserings-bue l at vise, hvor lang lustrømmen skal være.Billede 2 Billede 1

Page 17

- skal du spille sammen med dine spillekammerater eller sammen med lydlen

Page 18

Page 19

Page 20

En optakt betyder, at melodi-en ikke starter med en fuld takt. De toner, der kommer før den fulde takt kaldes optak-ten. betyder, at du (f.eks.)skal slå klik med tungen

Page 21

ARTEMIS QQQQQQQQQQQQQQ VOLAPYK FFFFFFFFFFFFFFFFTYRKFJEL XXXXXXXXXXX SKMYFDIHYDI POLAVYK HRMFPZ

Page 22

Swing betyder, at når to oendedele spilles eer hinanden, skal den første være længere end den anden. Man skriver det oe: , hvilket betyder, at den første oendedel er dobbelt så lang, som den anden. Swing er meget brugt i Jazz-musik. Øv swing-guren i øvelse 13, inden vi skal bruge den i nummeret ” ” En synkope betyder, at tonen sæes an midt mellem to taktslag. Når musik er synkoperet betyder det altså, at ansatserne ligger ”skævt” i forhold l pulsen. F.eks: Øv synkopeguren i øvelse 14, inden vi skal bruge den i nummeret ””

Page 23

Page 24

Når der i en takt står betyder det, at der skal spilles det samme, som i takten før. HOLD A / HOLD B

Page 25

Page 26

Page 27