Vi tror på, at du bliver glad for at spille, for når man kan spille kan man - spille sammen med andre. Blive glad for sit instrument. Læse noder og forstå musikudtryk. Udtrykke sine følelser. Få en afveksling fra andre skolefag ”Lege” på sit instrument. Have en hobby for livet Folde et nodestav op og i. Spille for andre og gøre dem glade. Spille sammen med udlændinge, hvis sprog du ikke forstår. Opleve verden de steder, hvor du og dit orkester tager hen for at spille. Lære nye mennesker at kende, som du mødes med for at spille. Kalde sig ”MUSIKER”. Man kommer ikke sovende l noget i denne verden, så hvis du skal blive ”MUSIKER” skal du huske: At øve igt derhjemme — 5 gange om ugen At slæbe dit (tunge) instrument med i skole l musikmerne og hjem igen. At passe godt på dee hæe og andre udleverede noder. At udvise ”orkesterdisciplin”, når vi spiller sammen. Dee hæe skal du bruge igennem hele skoleåret for at lære at spille på dit instrument. Sammen med hæet og dit instrument skal du, når du øver hjemme, bruge et sæt ørebøer og en smart-phone, i-pad eller computer, så du kan øve sammen med lydlerne, der hører l øvelserne og sangene. Du nder let lydlerne ved at bruge QR-koden, som er vist på si-derne med øvelser og sange. Åbn kameraet og peg på koden, så kommer du direkte l siden.
Herover ser du de 3 elementer, som skaber musik: TONER - RYTME - KLANG For at kunne lære musikken, er det godt at kunne læse NODER Som BLÆSER er brændstoet LUFT, så vi skal lære at trække vejret riggt for at la-ve god musik. Når vi spiller musik, er det også for at have det sjovt i fællesskab med andre. Derfor skal vi snart l at spille en masse gode musikstykker sammen. Vores moo er:
Saxofonen 5 nodelinjer 4 mellemrum G nøgle Saxofonens noder er skrevet i ”G-nøglen”. Spiralen i G-nøglen snor sig om den næstnederste nodelinje og viser, hvor tonen G ligger. Som du kan se, er nodenavnenes rækkefølge den samme, som alfabetets før-ste 7 bogstaver: A,B,C,D,E,F,G,A,B... De tre første toner, vi skal spille er: G A og B Mundstykke Hals Klangstykke
— Helnoden og helnodepausen skal have 4 slag. Lyt ald l din tone/klang, at den lyder smuk.Det er viggt, at du laver en dyb vejrtrækning, inden du starter og i pausen. Helnodetonerne skal fylde hele takten, derfor: En rigg dyb vejrtrækning!Halvnoderne og halvnodepauserne skal have to slag hver.Fjerdedelsnoderne og erdedelspauserne skal have ét slag hver
- Så er vi klar l at spille vores første melodi!
Sangen Har kun to toner. På næste side nder du sangen med to andre toner. Spil den med de nye toner så snart du er klar l det. Du kan også spille den sammen med lydlenOendedelsnoderne og oendedelspauserne skal have ½ slag hver.Gentagelsestegnet betyder, at øvelsen skal spilles to gange
Her skal vi spille med forskellige styrker: P = piano = svagt f = forte = kraigt
, at slå ørerne ud og lye l den lyd, der kommer ud af instrumentet. Du skal ikke være lfreds, før du synes, at tonen lyder rigg ot og smuk.I er der også kun to toner, så den kan du let spille sammen med dine spillekammerater, men det er viggt, at du lyer l både din egen tone og de an-dres. Det er en god idé at starte med at klappe rytmen.
Når taktarten er 3/4 - tæller vi l tre i takten En prik eer en node kaldes en punktering. Når en node er punkteret bliver dens varighed forlænget med det halve af det, den har i forvejen. En punkteret halvnode skal derfor have tre slag. En er en dans, hvor man tæller l tre i takten
Når der står et fortegn (b/#) ved starten af node-linjen, gælder det i hele sangen og kaldes ”fast for-tegn”. F#
Myggesang er en Det vil sige en melodi, hvor det lyder godt, hvis man starter forskudt, når man spiller eller synger den sammen.
skal vi bruge l at træne frasering. Du skal bruge et A4-ark, som du holder op foran dit ansigt, så det netop berører din næse (billede 1). Hereer laver du nedenstående øvelse 8 gange, hvor du, i en lang lustrøm, blæser papiret væk fra næsen. Alle ”tonerne” siges med et ”D”. På det sid-ste slag trækker du hurgt vejret Som blæser er det rigg viggt at lye l det, der kom-mer ud af instrumentet. Det skal lyde godt—som MUSIK! For at få lyden god er det nødvendigt, at du blæser, så din lustrøm fortsæer i længere passager mellem dine vejrtrækninger. Det kaldes fraser. Hver ny tone sæes an med tungen, men din lustrøm fortsæer på samme måde, som når du synger en verselinje. I musikstykker bruger man oe en fraserings-bue l at vise, hvor lang lustrømmen skal være.Billede 2 Billede 1
- skal du spille sammen med dine spillekammerater eller sammen med lydlen
En optakt betyder, at melodi-en ikke starter med en fuld takt. De toner, der kommer før den fulde takt kaldes optak-ten. betyder, at du (f.eks.)skal slå klik med tungen
ARTEMIS QQQQQQQQQQQQQQ VOLAPYK FFFFFFFFFFFFFFFFTYRKFJEL XXXXXXXXXXX SKMYFDIHYDI POLAVYK HRMFPZ
Swing betyder, at når to oendedele spilles eer hinanden, skal den første være længere end den anden. Man skriver det oe: , hvilket betyder, at den første oendedel er dobbelt så lang, som den anden. Swing er meget brugt i Jazz-musik. Øv swing-guren i øvelse 13, inden vi skal bruge den i nummeret ” ” En synkope betyder, at tonen sæes an midt mellem to taktslag. Når musik er synkoperet betyder det altså, at ansatserne ligger ”skævt” i forhold l pulsen. F.eks: Øv synkopeguren i øvelse 14, inden vi skal bruge den i nummeret ””
Når der i en takt står betyder det, at der skal spilles det samme, som i takten før. HOLD A / HOLD B