Return to flip book view

1 Indhold 1. Hvad indeholder mæglingsforslaget? .................................................................................................. 2 2. Hvad stemmer det enkelte medlem om? ............................................................................................ 2 3. Er det forligsmanden, som dikterer indholdet af mæglingsforslaget, for de områder der ikke er enige? ............................................................................................................................................................... 3 4. Er det forligsmanden, der suverænt afgør om der fremsættes et samlet mæglingsforslag? ...... 3 5. Er det forligsmanden der afgør, hvilke overenskomster der sammenkædes? .............................. 3 6. Er det muligt at enkelte overenskomster kan holdes ude af mæglingsforslaget, hvis et forbund ønsker det, og FH vil støtte det? .................................................................................................................. 3 7. Hvem afgør FHs holdning til indholdet og anbefalingen af et ja? .................................................... 3 8. Hvem sidder i FHs forhandlingsudvalg? ............................................................................................. 4

2 9. Hvad skal der til, før FH anbefaler et samlet mæglingsforslag? ...................................................... 4 10. Ville FH have kunnet støtte udsendelsen af et mæglingsforslag, hvis der ikke var kommet et forlig med 3F BYG? ........................................................................................................................................ 4 11. Hvad kommer til at være gældende på de overenskomstområder, hvor der ikke er forlig? ... 4 12. Har FH i mæglingsforslaget opnået noget særligt i de selvstændige forhandlinger med DA? 5 13. Hvorfor er det CO-Industris forlig med DI, der danner rammen for alle andre? ........................ 5 14. Hvorfor skal der også være et gennembrudsforlig på transportområdet? ................................. 6 15. Kan der ikke forhandles på en anden måde, hvor det ikke er et enkelt område, der dominerer? ....................................................................................................................................................... 6 Indledning OK 20 er endt med at medlemmerne skal stemme om et samlet mæglingsforslag, hvori alle de aftalte forlig indgår i en samlet afstemning. Mange har meninger om indholdet, processen og om man skal stemme Ja eller Nej. I disse diskussioner dukker der mange spørgsmål op, som vi gerne vil hjælpe med at besvare: Hvad det indeholder det? Hvad betyder det for mig? Hvordan bliver det til? Hvem har den afgørende indflydelse på indholdet? Hvad er forligsmandens rolle? Hvorfor er der sammenkædning? Har FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) noget at skulle have sagt? Hvorfor er det industriens forlig der afgør så meget for andre? Kan hele forhandlingen ikke foregå på en anden måde? Herunder kan du læse svar på en række af spørgsmålene. 1. Hvad indeholder mæglingsforslaget? Svar: a) Alle de forlig, der er indgået og godkendt mellem de direkte overenskomstparter inden for DA og FH området, indgår i mæglingsforslaget. b) Et særligt afsnit, der fylder 90% af teksten og indeholder de ændringer af løn og ansættelsesvilkår, som skal gælde de næste tre år på de overenskomstområder, hvor der er sammenbrud uden forlig. c) Særlige aftaler, der er indgået mellem FH og DA, som gælder på alle overenskomstområder uanset om der er forlig eller ej. 2. Hvad stemmer det enkelte medlem om? Svar:

3 Selv om det enkelte medlem måske mest forholder sig til sit eget overenskomstområde, så er hver eneste stemme medansvarlig, fordi der stemmes på et samlet mæglingsforslag. Et samlet forslag, som afgør skæbnen for samtlige forlig, og hvad der skal gælde på sammenbrudsområderne (hvor parterne ikke selv har lavet et forlig) de næste tre år. 3. Er det forligsmanden, som dikterer indholdet af mæglingsforslaget, for de områder der ikke er enige? Svar: Nej. Det er FH og DA, der under hans ledelse har forhandlet om indholdet på baggrund af de indgåede forlig. Forligsmandens opgave har ikke været at tage stilling til indholdet, men at få de to parter til at blive enige. 4. Er det forligsmanden, der suverænt afgør om der fremsættes et samlet mæglingsforslag? Svar: I henhold til forligsmandsloven er det forligsmandens afgørelse, men i praksis sker det kun, hvis DA og FH kan anbefale, at der stemmes ja. For mange år siden var der en forligsmand, der på finanssektorens område sendte et mæglingsforslag til afstemning, selv om overenskomstparterne var imod. Der blev stemt massivt nej, og han blev ikke genudnævnt som forligsmand! 5. Er det forligsmanden der afgør, hvilke overenskomster der sammenkædes? Svar: Nej. Sammenkædningen er en mulighed han har i henhold til forligsmandsloven. Om han bruger den mulighed, afhænger af om FH og DA ønsker sammenkædning. Det er begge parter imidlertid enige om at kræve! Det har de været enige om siden fornyelsen i 1983. I 1981 blev der forhandlet og stemt selvstændigt på hvert eneste overenskomstområde uden et stort samlet mæglingsforslag. Et nej hos typograferne førte til en langvarig og tabt konflikt, fordi der ingen reel støtte var fra fællesskabet. 6. Er det muligt at enkelte overenskomster kan holdes ude af mæglingsforslaget, hvis et forbund ønsker det, og FH vil støtte det? Svar: Nej. Ikke som situationen er på nuværende tidspunkt. DA og DI kræver ultimativt, at der i hvert forlig indskrives, at det skal indgå i et samlet mæglingsforslag. Kommer der ikke et sådant, så falder forligene i henhold til teksten væk, og der udløses en storkonflikt. DA sikrer via sammenkædningen, at alle arbejdsgivere er beskyttet mod selvstændige områdekonflikter. 7. Hvem afgør FH’s holdning til indholdet og anbefalingen af et ja?

4 Svar: Det er ikke Lizette og andre i FH’s daglige ledelse der alene har ansvaret. Det afgøres i sidste instans af det bredere forhandlingsudvalg, der ved hver fornyelse nedsættes i FH’s regi. 8. Hvem sidder i FH’s forhandlingsudvalg? Svar: Her sidder, foruden Lizette og Arne Grevsen fra FH, forbundsformændene fra Metal, 3F, HK, El-forbundet, Rør og Blik, NNF og Teknisk Landsforbund, samt branchegruppeformændene fra 3F Byg, 3F Transport, 3F PSHR, HK-Privat og HK-Butik. Er der kritik af mæglingsforslagets indhold, så er det altså ikke FHs daglige ledelse, som bærer hovedansvaret, men de toneangivende topfolk fra de større forbund, der i forvejen er ansvarlig for de indgåede forligs hovedlinje. 9. Hvad skal der til, før FH anbefaler et samlet mæglingsforslag? Svar: FH anbefaler i praksis ikke et samlet mæglingsforslag, uden at en meget stor del af overenskomstforligene er på plads. De toneangivende områder skal ligeledes have indgået forlig, før FH begynder at forhandle indholdet af et samlet mæglingsforslag. Det handler foruden Industri og transport normalt også om HK-Butik og de afgørende overenskomster i Byggeriet. Denne gang er ca. 90 % af det private arbejdsmarked på plads, mens der på lidt større områder er sammenbrud hos malerne, jernbanen og hotel og restauration. FHs forhandlingsudvalg har valgt at sige ja til et samlet mæglingsforslag, selv om disse områder ikke har opnået et forlig. 10. Ville FH have kunnet støtte udsendelsen af et mæglingsforslag, hvis der ikke var kommet et forlig med 3F BYG? Svar: Det er der uden tvivl delte meninger om. Efter manges opfattelse vil det på baggrund af den store og brede mobilisering være selvmord for FH, at sende et samlet mæglingsforslag ud, hvor 3F Byg blev kørt over. Det ville have medført at Byggegruppens ledelse og afdelinger samlet opfordrede til at stemme nej. Set i lyset af det snævre ja i 2017, så ville et sådant mæglingsforslag uden forlig hos 3F Byg sandsynligvis blive stemt ned, hvilket FH ikke har nogen interesse i at tage ansvar for. 11. Hvad kommer til at være gældende på de overenskomstområder, hvor der ikke er forlig? Svar: FH har i forhandlingerne med DA været med til at sikre, at den enkelte lønarbejder, som ikke er omfattet af et forlig, stort set opnår de samme rettigheder i forhold til løn-og ansættelsesvilkår,

5 der er gældende for den enkelte lønarbejder, som er omfattet af industriforliget eller af transportforliget. Det forhindrer at en arbejdsgiverforening kan spekulere i et sammenbrud, som giver mindre end hvad gennemsnittet har opnået via forlig. Malerforbundets medlemmer bliver dog ramt af, at mæglingsforslaget som sædvanlig ikke regulerer prislister, fordi sådanne ikke findes i det toneangivende industriforlig. Det er altså ikke FH, der indholdsmæssigt selvstændigt tager stilling til, hvad der bør være gældende for de områder, hvor der ikke er enighed. FH forhandler sig alene frem til en opsamling af, hvad der er opnået i de to gennembrudsforlig, som også gentager sig i de fleste efterfølgende forlig. Rigtig mange af de såkaldte frivillige forlig indeholder desværre ikke meget mere for den enkelte arbejder, end hvad der bliver gældende på områder uden forlig. 12. Har FH i mæglingsforslaget opnået noget særligt i de selvstændige forhandlinger med DA? Svar Nej. Der er alene tale om korte uforpligtende tekster vedr. arbejdsmiljø, udenlandsk arbejdskraft (samarbejde om oplysning) og grøn omstilling. Her har LO ved tidligere forhandlinger om mæglingsforslag, brugt medlemsmobiliseringer til at presse DA til visse delløsninger til gavn for medlemmerne på områder, hvor arbejdsgiverne har blokeret aggressivt. Dette var i 2017 tilfældet hos Rør og Blik: Her kom der på baggrund af arbejdsnedlæggelser et bilag i mæglingsforslaget, som var et positivt kompromis på et område, der siden 2010 havde ført til at arbejdsgiversiden satsede på et sammenbrud. Var der ikke kommet en Corona-krise, og der så fortsat var sammenbrud på 3F Bygs område, så er det ikke utænkeligt, at FH i lyset af den store og brede mobilisering, havde været nødt til i den allersidste fase, at forsøge at presse DA til at indgå et kompromis. Det kunne være udmøntet i et bilag til mæglingsforslaget vedrørende temaet udenlandsk arbejdskraft og social dumping. 13. Hvorfor er det CO-Industris forlig med DI, der danner rammen for alle andre? Svar: Det er en konsekvens af, at forbundene afviser at overlade forhandlingerne om de overordnede fælles temaer til fællesskabet via FH. Indtil 1981 var der tale om overordnede forhandlinger mellem LO og DA, hvor LO altid satte fælles krav om et lavtlønsløft og arbejdstidsnedsættelse på dagsordenen. I de offentlige overenskomstforhandlinger er der ligeledes tale om fælles forhandlingsudvalg, som forhandler de overordnede krav. Når de enkelte forbund stadig selv og hver for sig vil forhandle de fælles overordnede krav, så mødes de af en fælles centraliseret modstander i DI, som via sit dominerende flertal i DA benhårdt styrer forligenes overordnede indhold i alle brancher.

6 Over for denne samlede og centralt styrede arbejdsgiverfront, så er der enighed forbundene imellem om at lade CO-Industri gå i front, som det brancheområde der styrkemæssigt (eksporterhverv!) har størst mulighed for at presse DI med truslen om konflikt. Opnås der ikke et industriforlig, så kommer der en storkonflikt, lige som det skete i 1985. Opnås der et industriforlig, så sørger DI for, at rammen og hovedlinjen i industriforliget dominerer alle andre branchers forlig - om nødvendigt ved en underkendelse via DA. Problemet for arbejdersiden er, at fællesskabet i såvel FH som 3F ingen reel indflydelse har på, hvilke krav der prioriteres, og hvad et forligs indhold bliver. Det afgøres suverænt af CO-Industri, selv om det har afgørende betydning for alle andre 14. Hvorfor skal der også være et gennembrudsforlig på transportområdet? Svar: DI har i en del år arbejdet benhårdt for, at alle overenskomster skal være baseret på minimallønssystemet. Her kan mindstelønsstigninger modregnes i personlig løn, og den faktiske løn afgøres ikke mellem overenskomstparterne men lokalt-og dermed afhængig af de lokale styrkeforhold. Den benhårde konsekvens heraf, vil rigtig mange i lyset af Coronakrisen, komme til at opleve ved de lokale lønforhandlinger i år. Der er dog stadig ca. 25% af arbejdsmarkedet, som er baseret på normallønssystemet, der sikrer, at alle får de centralt aftalte lønstigninger. Der skal så her gives en højere løn end i industriforliget, fordi der ikke er adgang i de tre år til lokale lønforhandlinger. Forskellen mellem de to områder nødvendiggør et gennembrudsforlig på normallønsområdet, der dog også på mange punkter holder sig inden for industriforligets ramme. Det skyldes, at det også her er DI, som har overtaget styringen via den dominerende transportoverenskomst med 3F-Transport (Fællesoverenskomsten). 15. Kan der ikke forhandles på en anden måde, hvor det ikke er et enkelt område, der dominerer? Svar: Jo. Selve forhandlingssystemet var tidligere et afgørende spørgsmål, som der skulle opnås enighed om mellem LO og DA, før man gik i gang. Det førte til forskellige løsninger, hvis vi ser hen over årene efter anden verdenskrig og frem til begyndelsen af firserne. Som eksempel kan nævnes situationen i 1961, hvor det var LO, der forhandlede de overordnede fælles krav som arbejdstidsnedsættelse og løft til de lavestlønnede. Der blev samtidig forhandlet på brancheniveau om særlige specifikke krav. Blev der opnået forlig stemte hver branche (opdelt i 8 hovedområder) hver for sig om såvel resultatet af LO’s forlig som af brancheforliget, der godt kunne være et mæglingsforslag kun for dette område. Blev det til et nej udløste det en selvstændig konflikt på brancheområdet. Det er måske på tide at vi får drøfter hele forhandlingssystemet i god tid inden det går løs igen i 2023.