Return to flip book view

Indhold Indledning 2 Industriforligets ramme og indhold 2 Social dumping og udenlandsk arbejdskraft 2 Mindstel n 2 Protokollater vedr rende social dumping 3 Prislister og landspriskuranter 4 L rlinge 5 vrige punkter der adskiller sig fra industriforliget 5 1

Indledning Note Dette er skrevet d 9 marts P plus nummer i teksten henviser til Protokollaterne i de respektive forlig Overenskomstforhandlingerne i byggebranchen er g et ind i den afg rende fase efter at s vel ELforbundet 7 marts som Blik R r 6 marts har indg et forlig med arbejdsgiverorganisationen Tekniq Forligene er efterf lgende godkendt af forbundenes kompetente forsamlinger Hos Blik R r B R stemte de 4 fra k benhavnsafdelingen i forhandlingsudvalget nej 3Fs Byggegruppe st r nu tilbage med den opgave at f h vet mindstel nnen s markant at det modvirker arbejdsgivernes udnyttelse af udenlandske arbejdere Det mindre Malerforbund st r i samme situation efter et sammenbrud p grundlag af samme tema 3Fs Byggegruppe og Dansk Byggeri er kaldt i forligsen igen onsdag d 11 marts Derfor er det afg rende at vurdere om de to nye forlig i byggebranchen har et indhold s 3Fs byggegruppe og Malerforbundet kan bruge dem positivt samtidig med at indholdet ikke skal kunne bruges negativt i en mulig m glingsskitse til at presse dem Det efterf lgende er ikke en fuldst ndig gennemgang af alle elementer i forligene Fokus er p hvad der er opn et i forhold til industriforliget og hvad disse forlig kan betyde for 3F Byggegruppes forhandlinger Industriforligets ramme og indhold En gennemgang af de to forligs mange protokollater viser at de holder sig inden for industriforligets konomiske ramme og at hovedsageligt ogs overtager industriforligets indhold n sten ordret Som eksempler kan n vnes de tre ugers rem rket for ldreorlov uddannelse i ledighedsperiode efter opsigelse de tre procent p fritvalg med de tilh rende regler og nye rettigheder til AMR Vi vil ikke gennemg dette n rmere men henvise til gennemgangen af Industriforliget Vi vil i f rste omgang fokusere p hvad de to forlig siger i forhold til det afg rende tema i byggebranchens forhandlinger social dumping og udenlandsk arbejdskraft Social dumping og udenlandsk arbejdskraft Mindstel n De to forlig h ver mindstel nnen med de tre gange 2 50 som aftalt i industriforliget 2

Begge overenskomster indeholder i forvejen et s rligt l ntill g der skal udbetales hvis arbejdet ikke udf res p akkord eller efter prisliste Det er hos B R p 10 kr pr time og hos EL forbundet p 12 75 kr pr time Dette till g kan modregnes i personlig l n skal udbetales til alle der ligger p mindstel nnen og har derfor betydning for udenlandske arbejdere Et s dant till g findes ikke i hovedoverenskomsten mellem Dansk Byggeri og 3Fs Byggegruppe Det lykkedes ikke for de to forbund at f dette till g h vet som led i kamp mod social dumping De to till g blev end ikke reguleret med 1 6 som andre till g er reguleret med i industriforliget fordi det ikke betragtes som et genetill g Det var den manglende markante forh jelse af dette till g som var hovedbegrundelsen for at de fire fra R r og Blik K benhavnsafdelingen sagde nej til forliget Den ny mindste betaling i B R overenskomsten bliver nu 122 10 kr tillagt 10 00 kr og i ELoverenskomsten 121 00 kr tillagt 12 75 kr I P 15 har B R skrevet under p at parterne er enige om at ans ttelse efter overenskomstens mindstebetalingsbestemmelser er udtryk for et passende mindstebetalingsniveau idet de er fastsat ved frie forhandlinger Men parterne anser det samtidig som en foruds tning at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstesats idet der er tale om et bev geligt l nsystem Protokollater vedr rende social dumping Tilbage er vurderingen af de protokollater vedr social dumping i de to forlig og som ikke findes helt tilsvarende i Industriforliget B R forliget indeholder 4 protokollater om social dumping og udenlandsk arbejdskraft P 14 P 17 P 14 er en tekst vedr rende hurtig fagretslig behandling af underbetalings og omg elsessager 48 timers m de osv som stammer fra fornyelsen i 2010 Det optages nu i overenskomsten Det er alts ikke noget nyt og svarer til hvad der g lder p 3F Byggegruppes omr de P 17 er lig med det g ldende bilag om grundlag for sager vedr rende omg else af overenskomsten via s kaldte Arme og ben selvst ndige Her er tilf jet en enkelt linje om at den selvst ndige virksomhed skal vurderes ud fra om den deltager i Arbejdsmilj organiseringen p pladsen Den eksisterende tekst holdt ikke til en voldgift og derfor det nu taget med og kan behandles fagretligt Den samme tilf jelse er medtaget i EL forliget P 16 er et nyt bilag som rent redaktionelt tydeligg r den juridiske betydning af l fteparagraffens grundlag for lokale l nforhandlinger Den n vner kriterier der skal l gges til grund for l nforhandlinger Der skal gives mere end mindstel nnen og der er mulighed for at f re sag om misforhold hvis l nnen ligger v sentligt under tilsvarende virksomheder i branchen og samme geografi 3

Det er en tekst der ikke ndrer den juridiske tilstand men som prim rt skal bruges i forhold til arbejdsgiveres afl nning af udenlandske arbejdere I EL forliget er der en tilsvarende tekst som nyt bilag I en noget kortere udgave findes der noget tilsvarende i industriforliget P 15 er et nyt bilag med overskriften udenlandske arbejdere Det indeholder prim rt en udbygning af den g ldende ret som en TR har i B R overenskomsten til at f alle relevante oplysninger om underleverand rer Herudover indeholder det et punkt om at virksomheder skal indpasse udenlandske arbejdere i virksomhedens l nstruktur Det er en tekst der i visse brancher har v ret g ldende siden 2010 hvor den kom med i m glingsforslaget men effekten af det i praksis er ikke bevist Som noget nyt skal det samme ske hvis en underleverand r omfattes af overenskomsten Konklusionen Konklusionen er desv rre at ingen af disse fire protokollater adskiller sig fra hvad 3Fs Byggegruppe har i forvejen Derfor kan de ikke bidrage til en positiv forligsm ssig l sning p kampen mod l ndumping via ans ttelse af udenlandske arbejdere Prislister og landspriskuranter I Byggebranchen er der s rlige aftaler om opm ling af arbejde og tilh rende prislister Dette indeholder industriforliget intet om Disse prislister bliver ikke reguleret i et m glingsforslag hvis parterne ikke har kunnet blive enige Det har Blik R r oplevet i 2012 og 2014 I 2017 fik B R hj lp fra LO til at f et kompromis med i m glingsforslaget om en forhandling om regulering i perioden Det har efter forbundets opfattelse f rt til et positivt resultat Derfor har en aftale om regulering af prislister en s rlig betydning for dette forbund Regulering af prislister Forliget indeholder en regulering med 1 4 1 oktober 2020 2 4 pr 1 juli 2021 og 2 5 pr 1 juli 2022 Det skal ses i lyset af at der fra den foreg ende periode var aftalt en regulering p 1 8 pr 1 marts 2020 I El forliget bliver der reguleret med 2 1 juli 2020 2 1 1 marts 2021 og 2 2 1 marts 2022 Til sammenligning kan det n vnes at 3Fs Byggegruppe i 2017 fik en regulering p 6 over tre r Ud over reguleringen indeholder B R forliget en lang r kke protokollater hvor der prim rt er tale om opdateringer tydeligg relser og konsekvenser af tekniske forhold samt aftaler om fremtidige opgaver i forhold til prislister mm Det indeholder ingen realitets ndringer men i lyset af et ti r 4

med blokade fra arbejdsgiversiden s vil det nok blive oplevet som positivt at man kommer i gang L rlinge Der har is r p EL forbundets omr de v ret en mobilisering blandt l rlingene for markante forbedringer RB forliget indeholder en lang r kke tekster vedr l rlinge men efter det oplyste s er der alene tale om redaktionelle tydeligg relser og konsekvens ndringer p grund af den ny ferielov EL forliget indeholder en helt ny og lang udgave af l rlingeafsnittet i overenskomsten men efter det oplyste s er der alene tale om redaktionelle ndringer og ferielovs ndringer L n De to forlig r kker p l rlingeomr det ikke ud over industriforliget Det er den samme l nregulering p 1 7 rligt og kun 4 i pension til 18 19 rige med mindre folketinget siger ja til at 8 finansieres kollektivt af Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag AUB L rlinge er i forvejen omfattet af de 4 p fritvalg og det h ves med de 3 lige som i de andre forlig Her er der et problem i forhandlingerne p 3F byggegruppes omr de idet l rlinge i den dominerende Byggeoverenskomst ikke i forvejen er omfattet af de 4 p fritvalg vrige punkter der adskiller sig fra industriforliget 1 L n under sygdom bliver i begge forlig forl nget med tre uger mens det er 5 i industriforliget 2 Regulering af l nloft I mange brancher er der fuld l n under sygdom f dre og barselsorlov barns hospitalsophold mm Det g lder ogs industriens overenskomst I byggebranchen er der i overenskomsterne fortsat et max loft som f eks i forhold til sygdom er p 147 kr pr time i 3Fs Bygge og Anl gsoverenskomst I B R overenskomsten er der dog l n under sygdom uden loft I de to forlig er der en regulering af lofterne over tre r som f lger den almindelige mindstel nsstigning Det svarer i praksis til de tidligere fornyelser og medtages altid i m glingsforslagene 3 En Kompetenceudviklingsfond i B R forliget Det fremh ves af forbundet som noget positivt at der er blevet oprettet en arbejdsgiverbetalt kompetenceudviklingsfond som i forvejen findes p n sten alle andre omr der 5

Det medf rer ikke nye uddannelsesrettigheder til de ansatte Men det betyder at arbejdsgivere fremover kan opn en vis st tte n r der i de g ldende regler for ret til kurser er udgifter som den enkelte arbejdsgiver selv skal betale 4 Fordele for arbejdsgiverne der ikke er med i industriforliget Ud over de fordele der taget med fra industriforliget 3 rig aftale mulighed for overgang til m nedlig l nudbetaling og r dighedsaftalen indeholder forligene f lgende a Efter nske fra arbejdsgiversiden er der i B R forliget kommet en mulighed for via lokalaftale at indregne smudstill g og till g for skiftende arbejdssteder i den faste l n 6